Lektion 16 Økonomisk politik i en åben økonomi

1. Lektion 16 Økonomisk politik i en åben økonomi • Spørgsmål til opgave 1, p. 91 • Mangler fra sidste gang • (Kun 7) Repetitionsspørgsmål • Kommentarer til hjemmeopgave • Økonomisk politik i en åben økonomi • Learning outcomes • Opgave 2, p. 101 og opg. 1, p. 97. • Meddelelser: • Kommentarer opgave 2, p. 104 får I næste gang • Hjemmeopgave 5, afleveres torsdag, d. 24.1, kl. 7.30 (sammenstykket af eksamensopgaver)

2. 1. Eksamensopgave opgave 1, p. 91 Fint styr på kausaliteterne i opgave 1, p. 91, men der er altid plads til forbedring. Drøft følgende i grupper: • Hvad betyder den lave inflation for anbefalingen? Der er plads til en mere ekspansiv økonomisk politik. b. Hvilken rente? Den korte rente. c. Hvad sker der med den lange rente? Sandsynligvis ingenting d. Hvad sker der med inflationen? Et vist opadgående pres e. Hvad sker der med euroen? Svækket euro ift. dollar • Hvad sker der med eksporten? Stigende eksport (øgede beskæftigelse) g. Hvad sker der med importen? Importen falder

3. 2. Mangler fra sidste gang • Nogen af de uklare diskussioner på klassen opstår, fordi jeg (og I) vil have virkeligheden for meget med. Virkeligheden er meget mere kompliceret end teorien…-> vi skal fundet en balance mellem teori og virkelighed… • Jeg gør tingene for kompliceret ift. jeres eksamen – I skal ikke høres i lånekonvertering (og jeg skal heller ikke være ekspert i det…) • Som udgangspunkt skal I kunne, hvad lærebogen siger, der sker… (eksempel nedenfor)

4. 2. Mangler fra sidste gang • Jeg skal blive bedre til at lukke af for irrelevante diskussioner (er i gang…) • Og komme bedre i bund – derfor repetitionsspørgsmål, hvor jeg prøver at komme helt i bund • Jeg lærer noget hele tiden • Manglede: a. en vigtig slide. b. pengemængden, der blev mindre. c. renten på plads. d. learning outcomes

5. 2. a. En vigtig slide 21. Hvad kan man gøre ved det gigantiske og permanente amerikanske handelsunderskud? • Det måske største problem på verdensplan… • I god orden eller sammenbrud? • ’increase savings in the United States; exchange rate appreciation…[hvor?]…boost domestic demand in…Asia…boost domestic demand in the euro area and Japan; and…increase demand in oil exporters’ (p. 516). • Hvad vil det sige? Og hvordan vil det kunne hjælpe? Lad os tage dem én for én… (Vigtigt at I kan læse og forstå sådan noget – især det, jeg gerne vil have, I får med, som er af blivende værdi… (vigtigere end høje karakterer)

6. 2.b. Den mindre pengemængde Hvad sker der, hvis ’udlandet’ begynder at sælge en masse danske statsobligationer? • Kursen falder, og den lange rente stiger • Valutareserverne drænes -> behov for en højere kort rente • Hvad sker der med pengemængden? Den mindskes, hvilket trækker i retningen af højere korte renter. • Pengemængden mindskes, fordi statsobligationer omsættes til kr. Disse kr. ryger derefter videre til nationalbanken, som veksler dem til udenlandsk valuta. Dkr., der er i nationalbanken, indgår ikke i pengemængden – derfor bliver pengemængden mindre. [Jeg tager det op, fordi det ofte er blevet diskuteret til eksamen – ikke sikkert det sker for jer]

7. 2. c. Renten på plads • Hvorfor påvirker det forbruget mere, at den lange rente falder end, hvis den korte rente falder? Glem den komplikation – det I skal kunne er, at en faldende rente giver et øget forbrug, fordi det er billigere at låne penge til forbrug. 8. Hvorfor påvirkes byggeinvesteringer mere end materielinvesteringer af et fald i den lange rente? Glem også den komplikation – antag bare, at faldende rente giver øgede investeringer, fordi det er billigere at låne til investeringer. Hvis I kan mere end det – fint – men vær sikker på, hvad I siger. Jeg skal gennemgå ’minimum’ – ikke ’maksimum’

8. 2.c. Renten på plads • ”some direct effects of interest rates on consumption, there are wealth effects via asset prices, and there are effects via expectations and confidence. Textbook models are intended to illustrate the main channels while making some simplifying assumptions for the sake of clarity. The real-world policy-makers need to take on board the full reality” (p. 534-5, min fremhævning).

9. 2.d. Learning outcomes • Hvordan ændringer i valutakursen påvirker den økonomiske aktivitet • At Dkr. er næsten fast ift. euro, men flyder ift. den øvrige verdens valutaer • At en devaluering er et vigtigt kriseværktøj (og at vide hvorfor (?)), som Danmark ikke har haft brug for i lang tid • I princippet har Danmark snarere brug for en revaluering (vigtigt at I forstår hvorfor (?)). • At (og hvorfor) dansk pengepolitik er fastkurspolitik og fordele og ulemper herved.

10. 3. Repetitionsspørgsmål • Hvad er fordelene og ulemperne ved at have en flydende valutakurspolitik? • Ikke noget at spekulere imod • Føre aktiv pengepolitik • Hvad er fordelene og ulemperne ved en fast valutakurspolitik? • Ulempe at man kan spekulere • Man kan ikke føre en aktiv pengepolitik • Mere sikkert at eksportere til euro-land • På hvilken måde påvirker den politisk fastsatte centralkurs ift. euro den markedsbestemte kurs på Dkr. ift. euro? • Markedet accepterer en kurs tæt på centralkursen • Hvordan kan nationalbanken styrke kronen? • Opkøber kroner – støtteopkøb sker fra valutakassen • Hvis værre så støtteopkøber ECB måske også • Hæve den korte rente (0,5 %) • Devaluere (fastsætter en politisk bestemt kurs) eller lade kronen flyde (lade man markedet fastsætte kursen).

11. 3. Repetitionsspørgsmål 5. Hvad vil der ske rent økonomisk ved en dansk revaluering? (En selvstændig valutapolitik). • Hvad vil der ske, hvis Danmark øger renten med 1 % for at dæmpe den økonomiske aktivitet (En selvstændig pengepolitik). • Øget valutaindstrømning (kapitalindstrømning) -> stiger kronekursen -> bryder aftalen med euro-landene • Hvorfor kan en devaluering ved ’en åbenlys uligevægt’ være en vigtig nødbremse? [jeg kopierer hvert af disse spørgsmål over på hver deres slide under forelæsningen] • Hvad er en åbenlys uligevægt? Meget højere inflation i Danmark end i andre lande. Store handelsbalanceunderskud og stor udenlandsgæld. Tårnhøj arbejdsløshed. Stort underskud på de offentlig budgetter.

12. 4. Kommentarer til hjemmeopgave- som spørgsmål først • Hvad skal vi antage, at der sker med pengemængden ved opkøb af stats(!)obligationer? (Pensionsfonde? Penge bliver kun ’væk’ i nationalbanken). • Hvad sker der med den korte og lange rente (2 a)? • Når den økonomiske vækst falder (hov?), hvad sker der så med efterspørgslen efter den uforandrede (givne, faste) pengemængde? • Hvad sker der derfor med den korte rente? (Og hvorfor?) (mange siger fejlagtigt, at den stiger??).

13. 4. Kommentarer til hjemmeopgave- spørgsmål først 5. …når den økonomiske vækst stiger (ekspansiv finanspolitik) ved en uforandret pengemængde? 6. …når priserne stiger ved en uforandret pengemængde? 7. Når pengemængden ændres, påvirker det efterspørgslen i samfundet, fordi…? 8. Kan pengemængdeændringer direkte påvirke efterspørgslen? (’Glem pengemængden’).

14. 4. Kommentarer til hjemmeopgave- spørgsmål først 9. Hvad udtrykker ’renteelasticiteten’? 10. Hvorfor er den afgørende for, hvor stor effekten af pengemængdeændringer er? 11. Hvad kan få renteelasticiteten til at ændre sig (vil en pengemængdeændring eksempelvis kunne det?)? 12. Hvorfor antager man normalt at (rente)elasticiteter er konstante på kort sigt?

15. 4. Kommentarer til hjemmeopgave- spørgsmål først 13. Kan man tænke sig pengemængdeændringer, som overhovedet ikke påvirker efterspørgslen? 14. Kan man tænke sig ændringer af pengemængden, der slet ikke påvirker renten? 15. Kan man tænke sig ændringer af renten, der slet ikke påvirker efterspørgslen?

16. 4. Kommentarer til hjemmeopgave Vigtigste kommentarer: • Kan G have en multiplikator, når den er konstant? • Hvorfor strammer de fleste af jer finanspolitikken i opg. 1 e ved at øge skatterne? (glem her pengepolitikken og andre politikker – kun finanspolitik) • Hvordan kan man se, at 1.e er en regneopgave? (1 ud af 22 prøver…) • I opgave 2 – hvilken rente? • I opgave 2 signaleres det i opgave a., at vi er i Danmark (Nationalbanken – det gælder i øvrigt generelt, at vi tager udgangspunkt i Danmark) – dvs. fastkurspolitik, ingen pengepolitik og ingen politiske forsøg på at ændre på den lange rente

17. 4. Kommentarer til hjemmeopgave 6. Hvornår antages pengemængden konstant? (Noget værre rod…). 7. Hvordan holdes den konstant? (Undergraver opgaverne… Noget værre rod…) 8. Skeln klart mellem pengemængde = pengeudbud og så pengeefterspørgslen. Udbud og efterspørgsel efter penge bestemmer den korte rente.

18. 4. Kommentarer til hjemmeopgave* 9. Husk at begrund svarene (eks. hvorfor falder renten).1 tæller mest, men som 3 er formuleret har I langt større problemer med den – også med 2 10. Karakterer – ikke en eksakt videnskab… Snit på lidt under 4. På den ene side – opg. 1 redder jer – på den anden side: 2 og 3 meget svære for jer og burde ’vægte’ mere… 11. Fokuser på pengemængden i opgave 3 • ’Glem pengemængden’ (dvs. fokuser på renten)– og så får I en opgave i det – ikke særlig pædagogisk – manglende koordinering • Husk – I lærer kun af egne fejl – derfor aflever opgaver…

19. 5. Økonomisk politik i en åben økonomi • Hvad sker der, hvis der føres en ekspansiv finanspolitik i en åben økonomi i et valutasystem med faste kurser? • Hvad sker der, hvis der føres en ekspansiv pengepolitik? • Hvad sker der, hvis der føres en ekspansiv finanspolitik i en åben økonomi i med flydende valutakurser? • Hvad sker der, hvis der føres en ekspansiv pengepolitik? • Og hvis I vil checke jer selv, så kan I tænke 1-4 igennem med en kontraktiv finans- og pengepolitik. • Først verbalt – siden ISLM

20. 5.1 Finanspolitik og faste valutakurser • Hvad sker der, hvis der føres en ekspansiv finanspolitik i en åben økonomi i et valutasystem med faste kurser med en produktion under Y* (!!)? [Først spørge hvorfor – hvilket udgangspunkt? Faldende I eller X?] Øget efterspørgsel -> og øget produktion og beskæftigelse -> renten op -> kapitaltilstrømning -> styrkelse af kronen -> støtteopkøb af euro = salg af kroner = øget pengemængde -> renten falder tilbage igen. [Tage højde for udgangspunktet: Ved faldende I erstatter G investeringer. Ved faldende eksport – øget G giver handelsbalanceproblemer]. På længere sigt: øget inflation -> mindre eksport og øget import -> faldende produktion. På kort sigt har finanspolitikken virkning

21. 5.1 Finanspolitik og faste valutakurser • Hvad hvis Y > Y* (overophedning som i dag)? • Opstramning af finanspolitikken -> flytter IS kurven mod venstre. (Valutakursen og renten holdes konstant gennem en reduceret pengemængde) -> faldende produktion -> forbedring af handelsbalancen, da importen falder og nedadgående pres på lønninger og priser

22. 5.1 Finanspolitik og faste valutakurser Men i værste fald: Griber ind for sent -> forværret konkurrenceevne, svigtende eksport og stigende import og en højere inflation ->kraftig øget ledighed og underskud på handelsbalancen -> ikke ’råd’ til en ekspansiv finanspolitik, da den vil forværre balancen yderligere -> handelsbalancen skal rettes -> stramning af finanspolitikken ubehageligt og devaluere udelukket politisk –> forbedre lønkonkurrenceevnen - tager tid – DK som i de knap så gode gamle dage… Der er en grund til at økonomer og politikkerne skændes for tiden…

23. 5.2 Pengepolitik og faste valutakurser 3. Hvad sker der, hvis der føres en ekspansiv pengepolitik? Pengepolitikken impotent/virkningsløs, fordi en lavere rente -> kapital sendes ud af landet -> svækker valutaen -> tvinger nationalbanken til at støtteopkøbe (opkøbe kroner med euro) -> pengemængden mindskes -> renten stiger igen

24. 5.3 Finanspolitik og flydende valutakurser 4. Hvad sker der, hvis der føres en ekspansiv finanspolitik i en åben økonomi i med flydende valutakurser med en produktion under Y*? Øget efterspørgsel -> øget produktion og øget efterspørgsel efter penge -> øget rente -> styrkelse af valuta -> faldende eksport -> faldende produktion Finanspolitik mindre virkningsfuld ved flydende kurser end ved faste

25. 5.4. Pengepolitik og flydende valutakurser 5. Hvad sker der, hvis der føres en ekspansiv pengepolitik? Den lavere rente -> stigende efterspørgsel og kapital søger ud af landet -> svækker valuta (depreciering) -> stigende eksport -> øget produktion og beskæftigelse Pengepolitikken meget virkningsfuld. Tendens til prisstigninger på længere sigt.

26. 5.5 Repetition v.hj.a. ISLM • Gennemgåes i den fagansvarlige slides (og i lærebogen) • Jeg gør det på tavlen… • Og til sidst kort om BB-kurven…

27. 5.6 Devaluering 6. Hvorfor er det stadig relevant at diskutere devalueringer? * fordi man mister det værktøj, når man går ind i ØMU’en * fordi det er, der sker, når en fastkurspolitik bryder sammen * fordi man empirisk kan vise, at devalueringer ofte virker efter hensigten * vigtig nødbremse – eneste måde til dramatisk at forbedre konkurrenceevnen på kort sigt * masser af ulemper man skal kende

28. 5.6 Devaluering 7. Hvad sker der ved en devaluering? • Ved en devaluering af kroner på 10 %ift. euro (100 euro koster måske 8,25 kr.) -> kroner mindre købekraft i udland (mindre import) – euro mere købekraft i Danmark (mere eksport) • En dansk eksportvare til 10 kr. kan sænkes i pris til 9 kr. (vil man gøre, hvis prisfølsom) • På kort sigt er der en J-kurve effekt – den dyrere import slår igennem med det samme – det tager et par år at øge eksporten • Et vist inflationært pres • Behov for følgepolitikker (holde lønninger og priser i ro - indkomstpolitik)

29. 5.7 Globalisering 8. Hvilke konsekvenser har globaliseringen af de finansielle markeder? * At den spekulative kapital er hypermobil -> at de nationale renter alle nærmer sig en fælles norm for den korte og lange rente -> styrker tendensen til fælles konjunkturcykler -> sværere at have sin ’egen’ konjunkturudvikling, men dog stadig forskellige ledigheds- og inflationsrater

30. 5.8 Globalisering 9. Hvad påvirker ’the World cycle’? • Kun USA og EU som aktører kan påvirke den eller gennem koordination • Koordination vil næppe ske (sommetider G8 udtalelser) • Lever i en vis udstrækning sit eget liv, men meget påvirkelig af USA’s økonomi

31. 6. Learning outcomes • At økonomiernes åbenhed er vigtig • Åbenhed drejer sig om handel, kapitalbevægelser og valuta • At valutapolitikken har stor betydning for, hvordan finans- og pengepolitikken virker. • At den makroøkonomiske politik har størst råderum under flydende valutakurser

32. 7. Opgave 2, p. 101 og opg. 1, p. 99. • Arbejd med dem i gruppe på klassen • Og bliv og træk på mig – det lærer I noget af… • Aflever individuelt eller gruppevis på mail senest mandag d. 28.1.08, kl. 7.30 • Det er modellen frem over (når vi ikke har hjemmeopgavesæt).