Sociale Medier i undervisningen – en designworkshop

1. SocialeMedieriundervisningen – en designworkshop Cand. mag, Ph.d., Lektor E-Learning Lab – Center for User Driven Innovation Learning and Design www.ell.aau.dk Institut for kommunikation Aalborg Universitet ryberg@hum.aau.dk

2. Kort om mig • Lektor ved institut for kommunikation (AAU) • Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation, læring og design • Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab – speciale om IKT i gymnasiet • Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling) • Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier • Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at understøtte underviseres brug af sociale medier ifht læring (designing for learning og empowerment/bemyndiggørelse)

3. Program for dagen • DagenvilbyggepåCoEDmetoden (udvikletaf Marianne Georgsenog Tom Nyvangogvidereudvikletsammen med andreforskerei e-learning lab) • Kortintroduktionsrundetildeltagerneoghvad I arbejder med oghvadjeresinteresseisocialemedierer? • Inspirationsoplæg (sætterfokus) – introduktiontilsocialemedieroglæring • Arbejde med cases ved: • At diskuterecentralepædagogiskeværdier for et læringsforløb (værdikort) – fordidetervigtigt at have fokuspå de pædagogiskeværdier (fremforteknologien) • Konkret at arbejde med design af et læringsforløb, hvorderinddragessocialemedier

4. Hvorfordesignworkshop • Jegved en masse om: • Socialemedieroglæring – sådangenerelt’ish • Men deterjer, somkender: • Jeres fag • Jereseleverogklasserumskultur • Jerestraditioneroghåndværk • Jeresudfordringerogmuligheder • Jeresundervisningspraksisser • Ogmeget mere....men kortsagt – deterjer, dererdomæne-eksperter! Ikkemig!

5. Såhvemer I  oghvorforer I her?

6. Kort om jer • Hvor mange: • Er på et socialt neværk (Facebook, Google+, LinkedIn?) • Besøger ofte YouTube? • Har uploadet til youtube? • Besøger ofte Wikipedia • Har redigeret på wikipedia? • Abonnerer på RSS-feeds? • Bruger GoogleDocs (online dokumenter) • Bruger Dropbox eller lignende • Bruger ’social bookmarking’ • Bruger Twitter?

7. Førstefase – fokusog inspiration Socialemedieriundervisningen

8. Socialemedieriundervisningen – hvorfor? • Et par bud: • Aktivere de lærendeoggøredemtil (med)producenteraflæringfremforkonsumenter • Invitere de lærendetil at bidragetil at læreifællesskab – synliggøre at de kanværeressourcer for hinanden • At spillepåandreregistreogkompetencer – lyd, video, billeder, spil – læringsstileom I vil... • At medvirketil at ændrelærerrollenfra ‘sage on the stage to guide on side’ – vi erimindreogmindre grad specialisteri alt • At medvirketil, at de lærendesinteresser, projekter (problem), motivation ogerfaringgørestiludgangspunkt for undervisningen – tageudgangspunkti de lærende • Skabenyerelationermellemstuderendeogundervisereogstørregennemsigtighedmellemparterne

9. Socialemedier, web 2.0 og PBL – en udfordring

10. Web 2.0, Social software, sociale medier • Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologierogpraksisformer (begyndelse 2004) • Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløs jargon - nogleafnøgleordene: samarbejde, delingogkommunikation – harinternettetaltidhandletom • Popularitetsom term erved at ebbelidtud – måskebådegodtogskidt

11. Transformation på web: web 2.0, social software, sociale medier • Alt skal tages lidt med et gran salt – evolution eller revolution? (web has always been about sharing and collaborating – Tim Berners Lee) • Skift i fokus og brugerens rolle • Personalisering/individualisering samtidig med at dette fundamentalt er socialt/kollektivt – individet i isolation giver ikke mening • Synliggørelse af egne netværk, relationer, interesser (identitet) • Fra konsument til producent – bruger genereret indhold • Skift i indhold: ‘information’ fra center til mere distribuerede ‘strømme’, konversationer, interaktioner og ‘samarbejde’/deling • Skift i teknologi: ‘Lettere’ teknologi gør indholdsproduktion, spredning og customisering – import/eksport er nemmere

12. Nogle nøgle og buzz-ord • Technologiskdimension: • Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.) • Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as platform” (Ajax, Java-script) • Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering • Konceptueldimension: • BrugerGenereretIndhold - Deling– I mange former (lyd, billede etc.) • BrugerGenereretRelevans (ratings/reviews/sortering) • Folksonomier • Bottom-up – architecture of participation • Brugerenicentrum - detforbundneindividicentrum • Lettereudvekslingafindhold(RSS feeds, Widgets) • Blanding mellem ‘detproduktiveogunderholdningen’ • Populære services • Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto) • Personaliserederessource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360) • Import ogsamlingafmedier, ressourcerognyhederfraforskelligekilder

13. Sociale konstellationer – nye arkitekturer for læring • Gruppen • Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde • Team, projektgruppe • Netværket • Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling • Vidensnetværk, interessegrupper • Kollektiver • Eks. Tag-clouds, GoogleSearch Rank - Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags? • Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education/

14. Treoverordnedefunktioner • Netværkogsynliggørelse • Strømmedersynliggørrelationermellem folk ogmellem folk ogmaterialer • Dialog oginteraktion • Kommunikationog feedback • Producereog dele • Skabeogudveksle • Dissekategoriererogsåbrugtpådesignkortene • BaseretpåDalsgaardog Sorensen

15. Individicentrumafstrømme Styrke af bånd Hjemmebase Limetsammenaf RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømmederheletidenudvikler sig Eget indhold Venners indhold Gruppers indhold Interessefællesskabers indhold ‘kollektivets’ indhold

16. Netværksblik på læring • Nye sociale arkitekturer for læring og videndeling • Fra ”Social bounded” spaces til flydende netværk og relationer mellem aktører i netværket • Grupper/netværk/hubsbliver fortolkningsrammer eller fortolkningsfællesskaber for appropriering af ’viden’ • ’Videns-repræsentationer’ emergerer fra kollektiver • Skift i fokus fra interne processer til boundarywork

17. Personaliserede ressource centre • Web-desktop • Individualisering, privatisering • Individuel tilrettelæggelse af strømme og applikationer

18. Brugergenereret relevans – user ratings & reviews • På mange siderbestemmesforsidenafkollektivetafbrugere • Youtube, Digg, delicious, Flickr • Usynligtkollektiv- aggregeringafindividuelleikke-koordineredehandlingerskabersiderne: • Tag-clouds • Populærevideoer • Skaberordenikaos (clusters) • Skabernyerelationerogforbindelser (ellergenskabereksisterende) • Relateredenøgleord, relateredevideoer, relateredepersoner (FB), relateredekøb (Amazon)

19. Individet i centrum – af netværket • Individetericentrum: • Profiler med varierende grader afoplysninger • Men individetudendetsocialenetværk giver ikkemening!...facebook, arto etc. • Vennelister • Strømmeafindholdogaktiviteter • Statusopdateringer - Tweets • News-feeds (awareness) – strømme • Åbenogprivatkommunikation • Dele Billeder, sendeapplikationer, spil • Forbindelserogrelationersynliggøres • Grupper, venner, netværk, indhold

20. Delicious.com ellerDiigo • Online repræsentationaf bookmarks • Del, forbindogudforskandresbogmærker • Følg med ihvadditnetværk bookmarker eller se hvaddererpopulært (tags) • Brug: del med verden, en gruppe, måske et semester – detudvidedeklasserum – trækkepå et kollektiv • Genererestrømmeafpotentielt relevant materiale

21. Lifestreaming – microblogging - Twitter.com • Microbloggingværktøjtil 140 chars tweets (status updates) • Følge folk (ikkenødv. gensidigt) – Lance Armstrong, Howard Rheingold etc. • Lave fokuseredestrømme (e.g. #huminf #iranelection) • Brug: Holde sig opdateretgennemskabelseafprofessioneltnetværk – udvidetklasserumderspænder over – klasse, semester mellemuddannelser • Fokuseredestrømmetil events #ThisorThatEvent?

22. Lokation, tid og aktivitet • Data og information koblestilspecifikkesteder via geodata (længde/bredde-grader) – gpsiflere mobile devices • Billeder, video, tweets etc. koblesautomatisk med tidogsted – repræsenterespå f.eks. google maps • Eller koblestil f.eks. egenlokation: • Smsvedstoppesteder • SNS – hvemaf dine vennererinærheden • Information i relation tillokation • Museer • Geo-caching • Info-standere med bluetooth etc.

23. Overlay realities • Mobilitet, lokationogkameraer • Kan viseindholdi ‘nærheden’ (tweets, billeder, forklaringerfra Wikipedia) som overlay • Væggenekan tale – trails of interest • Gamle twitter-konversationerikonference-salen – tidligerebesøgende • Koblingafindholdoglokation - skema, litteratur, forelæsningervedlokalet (lidtkedeligt)

24. Betydning for læringoglæringssystemer Eksempel: Maharapå 1.semester HumanistiskInformatik

25. Løsere tanker om læringslandskaber • Frapakkerogforløbtilstrømme • Strømmebeståraf alt (ressourcer, personer) • Fragruppertilsfærer, skyer, knudepunkterellerfortolkningsfællesskaber • Unikkeindividuellesocialenetværk • Udfordring: Skabetransparens ml forskelligenetværkogstrømme • En type aflæring: koblensig tilforskelligestrømmeogknudepunkter • Organisationersogindividers ‘værdi’, sociale/kulturellekapitalbliverevnentil at kunnetilslutte sig ogbidragetilstrømmene • koble sig pådem – bliveknudepunkter, der nipper ogudvælgerfrastrømmeneKreereværdifuldeslipstrømme (delicious) • Undervisning – læring – sætte folk I stand til at kobletil de rigtigestrømme – bidragetilstrømmene

26. Detpersonaliseredekollektiv – person-plus (++++) Styrke af bånd Hjemmebase Limet sammen af RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig Eget indhold Venners indhold Gruppers indhold Interessefællesskabers indhold ‘kollektivets’ indhold

27. Fra LMS til PLEs • Adskille management oglæring • Fokuspålæringsaktiviteter • Individuelleogkollaborativeværktøjer • Fraklumpedemastodontertillette, interoperable systemerog services (LMS har dog stadigberettigelseogflereerblevet mere åbne) • Dashboard systemer, hvor den lærendesamlerdetrelevante (Dalsgaard, 2006): http://www.eurodl.org/materials/contrib/2006/Christian_Dalsgaard.htm

28. Flickr YouTube Bloglines Dodgeball PLE – Personal learning Environments - Systemer der limer services sammen Furl Bibsonomy MySpace Librarything Networked Individualism – deltagerbaner, grænsekrydsning

29. Personlige Læringsmiljøer • Design og brug af systemer, der understøtter forskellige typer af samarbejde og forskellige typer af forbundethed • Individuel konstruktion af identitet over tid (portfolio - cv) • Tilkobling til, deling og produktion af strømme – på tværs af og mellem forskellige niveauer (gruppe, netværk, kollektiv) • Gensidigt samarbejde og forhandling • Design af flows, hvor der trækkes på og veksles ml. forskellige samarbejdsformer og typer af forbundethed – hvor vi kritisk designer og analyserer hvorledes ressourcer og forbindelser inkorporeres i læringsflowet

30. Pædagogisk brug af medierne • Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden – fra konsumenter til producenter • eleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af viden • Pædagogisk set ikke helt nyt – projekt-pædagogik, problem baseret læring, elev-centreret læring • Fra strengt fokus på tekster til multimodal produktion • Ikke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis) • Elever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcer-personer og netværk • Boganbefalinger, bookmarks, videoer • Kan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub), der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden • Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om f.eks. Klima – bookmarks, videoer, tekster, debat

31. Håndtering af strømme • Fra ’mindre’ fællesskaber til mere flydende netværk og kollektiver • Strukturer og forbindelser skabes gennem aggregering af ukoordinerede handlinger • Deling af eget og andres indhold (musik, billeder, video, bookmarks, tweets) • Medejerskab ifht. relevans – kollektivet som redaktør (folksonomi) • Både enormt individuelt og kollektivt • Social filtrering gennem ens netværk (gode bookmarks, bog-anbefalinger, videoer) • Direkte og automatiserede anbefalinger fra kollektivet • Mulighed for opbygning af stærke fortolkningsfællesskaber, der formår at suge det relevante fra kollektivet