1 / 15

Musiksociologi

Musiksociologi. Mediesociologi. MM2 22.11.12. Hvad er medialisering ? Hvordan kan vi tænke musik, mennesker og medier sammenhængende i stedet for adskilte?. Hjarvard (2008). Udgangspunkt: Medier er ikke adskilt fra samfund og kultur.

raphael-bernard
Download Presentation

Musiksociologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Musiksociologi Mediesociologi MM2 22.11.12 Hvad er medialisering? Hvordan kan vi tænke musik, mennesker og medier sammenhængende i stedet for adskilte?

  2. Hjarvard (2008) Udgangspunkt: Medier er ikke adskilt fra samfund og kultur. ”Det aktuelle samfund er gennemsyret af medier i en sådan grad, at medierne ikke længere kan tænkes adskilt fra kulturens og samfundets øvrige institutioner. I lyset af dette drejer det sig i stedet om at forstå, hvordan samfundets institutioner og de kulturelle kredsløb selv har ændret karakter, funktion og struktur som følge af mediernes allestedsnærværende karakter.” (s. 13) ”Medierne er på en og samme tid indeni kulturen og samfundet og en selvstændig institution, der står imellem de øvrige kultur- og samfundsinstitutioner og koordinerer disse institutioners indbyrdes interaktion.” (s. 14)

  3. Den nye, ”medialiserede” virkelighed Hjarvard (2008), s. 26-27 (henviser til Auslander, 1999) Umedieret optræden -> Pladen er en ”kopi” af live. Live er mere autentisk. Medierede optræden Live er en ”kopi” af pladen. Selvstændiggørelse af medierede produkter Autenticitet er et samspil mellem plade og live. http://www.youtube.com/watch?v=RQeJhmwl-CY

  4. NB. Ikke ”mediering”. Det er noget andet. Hjarvard (2008) Begrebsafklaring (s. 27ff) ”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik.” (s. 28, kursivering i orig.) Dobbelthed: Medierne… • Integreres i andre samfundsinstitutioner. • Selvstændiggør sig som institution. Mediernes logik: De (forskellige) institutionelle og teknologiske virkemåder. En udvikling i sidste del af det 20. årh. i I-landene.

  5. Hjarvard (2008) Begrebsafklaring (s. 27ff) Medier: Kommunikationsteknologier i tid og rum. Direkte (stærk) medialisering: • En aktivitet bringes på medieform. (Eks. musiklytning: Streaming bringer lytningen fra privat til offentlig sfære, skaber nye praksisser og nye muligheder for interaktion mellem aktører). Indirekte (svag) medialisering: - En aktivitet påvirkes og omgives af medieskabte symboler. (Eks. Guitar-Heros rolle i skabelsen og opretholdelsen af en rockkanon).

  6. Hjarvard (2008) Medierne som selvstændig institution:

  7. Hjarvard (2008) Interaktion (s. 38ff): Medier kan ”opfattes som teknologier, der har et sæt af affordances, som muliggør, begrænser og strukturerer kommunikation og handlen.” (s. 40, kursivering i orig.) Det vil sige: Når du skal skrive din opg. skal du se på mediet fra flere vinkler! Medierne udvider interaktionen: • Mulighed for at holde flere sociale interaktioner åbne på samme tid. • Optimere den sociale interaktion til egen fordel (vha. medier kan man kontrollere information til og fra deltagere). • Ændrede relationer (den normale sociale hensyntagen forsvinder, grænsen mellem ”backstage” og offentlig flyder ud, f.eks. Facebook).

  8. Hjarvard (2008) Virtualisering: Den medierede kontakt er ligeså vigtig som ansigt-til-ansigt. Domestisering: Samfundets institutioner rykker ind i stuen. Afterritorialisering: Globalisering. ”Kompleks forbundethed” og ”kulturel refleksivitet”.

  9. Hjarvard (2008) Modsatrettede tendenser i mediernes struktur:

  10. McIntyre (2008): ”Creativity and CulturalProduction” v/Thomas

  11. Projektopgaver Den gode opgave, (Samfundslitt., 2008), s. 29

  12. Projektopgaver Den gode opgave, (Samfundslitt., 2008), s. 31

  13. Projektopgaver Almindeligemisforståelseromhvad den godeopgaveer: • at den skalværeprægetafpersonligt, ikke blot fagligtengagement • at omfattendeog bred videnbelønnesmest • at man skalvære original ognytænkende • at deti bund oggrundgælderom at væreenig med læreren (dethåbervidamegeter en misforståelse) • at bare indholdetergodt, såskidt med formen • at et særligtabstraktogkomplekstakademisksprogiopgavenvægteshøjt. Den gode opgave, (Samfundslitt., 2008), s. 49

  14. Projektopgave Den godeopgave… • viseråbenlysselvstændighed • viserprofessionelt (ogevt. personligt) engagement • indeholderbrug, ikke blot referatafviden • demonstrerer (omfattende) viden • begrunderallevalg • viserfagligiagttagelsesevne •haroplysningersomersandeellersandsynliggjorte • analyserer, fortolker, argumenterer, diskuterer, reflekterer, vurderer, anviser (nye) handlinger • fokuserer •harfagligtvelvalgtproblemformulering •brugerrelevant(e) metode(r) ogteori(er) •forholder sig tilsin(e) metode(r) ogteori(er) •brugerrelevanteogpræcisebegreberogmodeller •bruger kun relevant litteratur •bruger up to date-litteratur, ellerbegrunder at den ikkebruges • følgervanligdokumentationsetik • kvalificererogvurdererlitteratur.

  15. Projektopgaver Den gode opgave, (Samfundslitt., 2008), s. 29

More Related