320 likes | 483 Views
Luftforurening, energiforbrug, barriere og utryghed. Emner i luftforurening og barriereeffekt. Luftforurening af trafik Trafikkens energiforbrug Omfang og målsætning Virkemidler og sammenhænge Utryghed og sikkerhed Metode til opgørelse af utryghed samt barriereeffekt og – virkning
E N D
Emner i luftforurening og barriereeffekt • Luftforurening af trafik • Trafikkens energiforbrug • Omfang og målsætning • Virkemidler og sammenhænge • Utryghed og sikkerhed • Metode til opgørelse af utryghed samt barriereeffekt og – virkning • Kortlægning af utryghed og barriereeffekt • Vigtige handlingsparametre
Disposition • Luftforurening og energiforbrug • Hvad er luftforurening og energiforbrug • Stoffer og gener • Omfang og udvikling • Grænseværdier og målsætning • Virkemidler • Barriere • Hvad er en barriere • Beregning af barrierevirkning • Omfang og målsætning • Gener • Virkemidler • Tryghed • Hvad er utryghed • Beregning af utryghed • Omfang og målsætning • Virkemidler • Opgave
Luftforurening fra trafikken • Ved forbrænding • Benzin/diesel består af kulbrintemolekyler (HxCy) • Ideel forbrænding: HxCy + O2 → CO2 + H2O • Ideel forbrænding forekommer ikke. Der udsendes: • Kulbrinter (HxCy) • Kulilte (CO) • Kvælstofilter (NOx) • Partikler (diesel) • Svovldioxid (SO2) • Bly • 1 % af udstødningen består af sundhedsskadelige stoffer • 18 % af udstødningen består af CO2
Stoffer og gener - sundhed • Kulilte (CO): • Ekstra belastning af hjerte- og karsystemet • Hæmmer blodets ilttransporterende egenskaber • Kvælstofilter (NO2 NOx): • Øger risikoen for åndedrætssygdomme • Børn og astmatikere er særligt udsatte • Bly (Pb): • Påvirker centralnervesystemet • OZON (O3): • Lungefunktion hæmmes • Flygtige organiske forbindelser (NMVOC): • Påvirker lungefunktionen • Kan være kræftfremkaldende • Partikler (fra diesel): • Kan irritere åndedrætssystemet • Giftige (kræftfremkaldende) • Være bærende af kræftfremkaldende stoffer • Kulbrinter (HC) / Polyaromatiske hydrocarboner (PAH’er): • Kræftfremkaldende • Kuldioxid (CO2): • Ingen sundhedsmæssig virkning på mennesker
Udvikling og omfang - CO2 • CO2-emissioner fordelt på sektorer
Udvikling og omfang - Luftforurening • Udledning i vejtrafikkens udledninger • Afkobling mellem trafikvækst og luftforurening • Ændring af brændstoffernes svovlindhold • Skærpede normer til udledning • Katalysatorer
Målsætning – CO2 I henhold til Kyoto (1997)
Hvad er en barriere • Generelt • En barriere er en hindring som er vanskelig eller umulig at passere • I trafikal sammenhæng • En trafikbarriere er fysiske elementer i trafikmiljøet, som hindre eller vanskeliggøre trafikanternes færdsel
Hvad er en barriere • En barriere kan være psykisk eller fysisk • En barriere kan virke på dyr eller mennesker (bløde trafikanter) • En fysisk barriere kan være stationær eller variabel • Stationær barriere: Fysisk udformning af vejanlæg • Midterrabat med hegn • Afspærring af fortov • Afspærret jernbanelegeme • Variabel barriere: Trafikafhængig • En vej er ikke en barriere, hvis der ikke krydsningsbehov
Vejudformning Kørebanebredde Antal kørespor Krydsningsmuligheder Fodgængerfelter Tunnel og bro Signalregulering Helleanlæg / midterrabat Cykelsti og fortov Hegn og autoværn Oversigtsforhold Planlægning Krydsningsbehov Trafikken Årsdøgntrafik Hastighed Lastbilandel Andel af langsomtkørende køretøjer Trafikantadfærd Bilister Fodgængere Hvad afhænger en fysisk barriere af?
Beregning af barriereeffekt • Kvantificering af barriereeffekt • Ikke en fysisk størrelse som støj og luftforurening • Ikke en ”matematisk” størrelse som ulykkesrisiko → Kan ikke direkte kvantificeres ved fysiske målinger • ”Beregningsmuligheder” • Brug af indikatorer som f.eks. ventetid • Brug af sammenhænge mellem vej- og trafikparametre og fodgængers angivne/oplevede barrierevirkning
Beregning af barriereeffekt • Barriereeffekt = barrierevirkning ∙ krydsningsbehov • Barrierevirkning: • Afhænger af vejudformning og trafik • Krydsningsbehov: • Udtrykker hvor mange og hvem der har behov for at krydse • Afhænger af funktioner langs vejen
Beregning af barriereeffekt • Barrierevirkning ∙ Kørebanebredde / 8 (Kørebanebredde / 8)
Beregning af barriereeffekt • Barrierevirkning
Beregning af barriereeffekt Barriereeffekt = barrierevirkning ∙ krydsningsbehov Krydsningsbehov
Målsætning • Der er ingen nationale mål m.h.t. trafikkens barriereeffekt Århus Kommune Kalundborg Kommune
Gener • Forsinkelser • Utryghed • Utålmodighed • Anstrengelse • Undertrygt krydsningsbehov • Færre sociale kontakter • Svigtende kundegrundlag • Øget bilbenyttelse • Manglende sammenhænge i byen • Begrænsning i lokal udeaktivitet • Reduceret fysiks og psykisk helse (isolation)
Gener – særlig udsatte • Befolkningsgrupper • Bløde trafikanter • Børn • Ældre • Gangbesværede • Rejsemål • Skoler, institutioner • Lejepladser, grønne arealer • Trafikterminaler • Byområder • Sammenhængende byområder • Områder med mange butikker • Områder med rekreativ værdig (grøn eller blå)
Virkemidler • Betydning for beregning • Reducere trafikmængde • Reducere hastighed • Reducere lastbilandelen • Øg antallet af krydsningsmuligheder • Reducere bebyggelsesvægten
Hvad er utryghed / tryghed • Nudansk ordbog • Sikker • Uden bekymring • Trafikplanlægning • Sikker >< tryg • Faktisk risiko >< oplevet risiko • Objektiv >< subjektiv (føles) • Summen af subjektiv vurdering af • Muligheden for det går galt • Konsekvenserne, hvis det går galt
Hvem er (især) utrygge • Børn (skolebørn) • Ældre • Kvinder • Bløde trafikanter • (Forældre)
Sammenhæng mellem sikkerhed og tryghed Farligt Utrygt
Kortlægning af utryghed • Beregning af oplevet risiko • Gennemgå de senere års borgerhenvendelse om trafikforhold • Skolevejsundersøgelser • Husstandsomdelt spørgeskema • Interview eller rundbordssamtale med nøglepersoner • Skolebestyrelser • Beboer- og handelsforeninger • Handicaporganisationer • Institutioner og virksomheder
Beregning af utryghed (oplevet risiko) • Oplevet risiko: Utryghed på langs af vejen Risikoeffekt = risikovirkning ∙ færdselsbehov (Maks. 15)
Omfang - eksempel Michaels Skole Michael