Sprogfagenes metoder Rungstedgaard den 3. maj 2010

1. Sprogfagenes metoderRungstedgaard den 3. maj 2010 Dorte Fristrup, tlf. 2565 9205 Dorte.Fristrup@uvm.dk

2. Baggrund • Reformens tydeliggørelse af hvert fags identitet • Reformens vægt på samspil mellem fagene • Udtalt behov blandt lærerne for at blive bedre ”klædt på” • Konklusioner fra EVA-rapport: især 2. fremmedsprog har svært ved at gøre sig gældende i de faglige samspil • Seneste læreplansjustering

3. Seneste læreplansjustering • Ministerens ønske om at skærpe den anvendelsesorienterede profil i sprogfagene • Nyt fagligt mål i alle læreplaner på stx: ”eleverne skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder” • Anvendelsesorientering er blandt andet • Medier • Aktuelle indslag • Brugsfaglighed i forhold til faglige samspil

4. Sprogfagenes fælles identitet Et sprogfag er • Et færdighedsfag • Et vidensfag • Et kulturfag Husk: • De tre søjler er gensidigt afhængige af hinanden • Vi skal være meget mere eksplicitte om de tre søjler i undervisningen!

5. Samspilsområder • AP • AT (stx), studieområdet (hhx) • Studieretningsforløbet – toning af studieretningen • Studieretningsprojektet

6. AP • Hvad kan vi bidrage med? • Hvad kan vi gøre ude i sprogfagene mens AP kører? • Hvordan arbejder vi sammen med de andre sprogfag og dansk med at følge op på AP i resten af det 3-årige forløb, både ude i fagene og i AT?

7. Studieretningsforløbet • Hvad skal/kan der samarbejdes om undervejs? • Hvordan tilrettelægges progressionen frem mod studieretningsprojektet? • Hvilke områder er oplagte til studieretningsopgaven i 2. g, og hvilke kan med fordel gemmes til 3. g?

8. AT Udfordringer: • Hvad kan sprogfagene bidrage med: • Det sproglige niveau • Indholdsdimensionen • Metoder? • Organiseringen på skolerne

9. AT - udfordringerne • Det sproglige niveau: På fremmedsproget og/eller dansk • Indholdsdimensionen: Hvorfor netop dette emne? Vigtighed og relevans (faglige mål), begejstring… • Hvilke metoder kan vi byde ind med i hvilke sammenhænge? Hvad kan hver enkelt metode og hvad kan den ikke? • Organiseringen på skolerne: • Placering i skemaet • Hvem har udspillet?

10. Om sprogfagenes metode (1) • Genstandsfeltet: • mennesket som kulturskabende og kulturskabt væsen • mennesket mener noget, føler noget og vil noget, som udtrykkes via menneskeskabte produkter • Hermeneutikken: - samler det vi gør i sprogfagene: Vi fortolker meningsfulde udsagn, idet det mennesket mener, føler og vil, udtrykkes i produkter, i tegn, som skal forstås, dvs. analyseres og fortolkes

11. Om sprogfagenes metode (2) Spørgsmål der kan stilles til det menneskeskabte (kultur)produkt – hvilket i dette tilfælde oftest er en ”tekst” : • hvad er det forfatteren /afsenderen vil sige og hvorfor? (intentionalitet)? • hvordan kommer intentionaliteten til udtryk, og hvorfor? • i hvilken sammenhæng (hvilken tradition indgår det i, tråde til forfatterens liv og værk)? • hvordan er sammenhængen mellem tekstens udtryk/intentionalitet og epokens? • hvilken historisk og/eller samfundsmæssig kontekst skal teksten forstås i?

12. Om sprogfagenes metode (3) Eksempler på forskellige analysemodeller der kan tages i brug afhængigt af sagens og tekstens karakter • Biografisk læsning af et værk • Læsning af biografier • Diskursanalyse • Kommunikationsanalyse • Argumentationsanalyse • Sproglig analyse • Sociolingvistisk analyse • Nykritisk analyse • Læserorienteret analyse …

13. Til overvejelse og diskussion • Er der sprogspecifikke forskelle i svarene på udfordringerne? • Hvad er det egentlig sprogfagene kan? Og hvad kan de ikke? • Hvad er det for nogle (typer af) spørgsmål vi gerne vil have, at eleverne med vores fag skal kunne stille til de forskellige sager? • Hvordan lærer vi eleverne at finde frem til disse spørgsmål? • Hvordan lærer vi eleverne at finde frem til svarene på spørgsmålene?

14. Husk • At tage udgangspunkt i de justerede læreplaner • At sprogfag ikke er dansk (!) • At også AT får ny læreplan