Danskerne og EU

1. Danskerne og EU Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

2. Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense • Amts- og kommunalvalg • Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer • Amtspolitik: embedsmænd, politikere, borgere • Danskernes holdning til demokrati • Danskernes holdning til EU • Danskernes holdning til globalisering • Medier og politik • Danskernes syn på public service nyheder • Journalistik og kommunikation i danske regioner Siden 2004 forsker og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus

3. Dansk politik • Demokratidiskussionen • 1840’erne – 1901/1915 • Velfærdsstatsdiskussionen • 1900-1980’erne

5. 12 pct. indtil 1930’erne • 20 pct. efter besættelsen • 30 pct. medio 1960’erne • 40 pct. i 1970 • 50 pct. i 1988 falder så, men når 50 pct. igen i 1999 og igen igen i 2005

6. Schlüter Nyrup Fogh/ Løkke Thorning

7. Dansk politik • Demokratidiskussionen • 1840’erne – 1901/1915 • Velfærdsstatsdiskussionen • 1900-1980’erne • Produktionsdiskussionen • Tyskland • Vi kan slå dem • 1864: det kan vi ikke • Neutralitet • Besættelse • Den kolde krig • NATO 1949 • Muren og sovjets fald • Aktivisme

8. Linjerne i dansk sikkerhedspolitik • Stormagtslinjen indtil 1864 • Neutralitetslinjen indtil besættelsen • Alliancelinjen indtil 1989/91 • Aktivismelinjen

9. Temaer i IP – de tre P’er • Peace – sikkerhed NATO • A-våben • Den nye verdensorden? • Profit – velfærd Udviklingsbistand • Finanskrisen 2008- • Udviklingsdiskussionen • Millennium målene • Principles – ideer Værdiaktivisme • Ligestilling • Kultur • Religion

10. Fundamenterne i dansk udenrigspolitik • Hovedhjørnestene • FN, NATO, EU, og Norden • Cirkler • Globale- (FN, 3. verden) • Atlantiske (NATO og USA) • Europæiske( EU plus), • Regional (Østersøen og Norden)

11. EU har voksende betydning • EU omfatter langt flere lande • Fra de seks til de 28 • 1951: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg • 1973: Storbritannien, Danmark, Irland • 1981: Grækenland • 1986: Portugal, Spanien • 1995: Sverige, Finland, Østrig • 2004: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Cypern, Slovenien • 2007: Bulgarien, Rumænien • 2013: Kroatien (2003) • Ansøgerlande: Tyrkiet (1987 – optagelsesforhandlinger 2005) Makedonien (2004) Montenegro (2008) Island (2009 – optagelsesforhandlinger 2010)

14. EU har voksende betydning • EU omfatter langt flere lande • Fra de seks til de 28 • 1951: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg • 1973: Storbritannien, Danmark, Irland • 1981: Grækenland • 1986: Portugal, Spanien • 1995: Sverige, Finland, Østrig • 2004: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Cypern, Slovenien • 2007: Bulgarien, Rumænien • 2013: Kroatien • EU er vokset indholdsmæssigt • Fra kul- og stålunion til union om mange andre emner • Fra handel, landbrug til indre marked, øko/monetær politik (Euro)* • Konkurrence- og industripolitik, miljø • Udenrigspolitik, forsvarspolitik*, socialpolitik • ÷ Strafferet • Fra markedsudvalg til europaudvalg …til alle udvalg • EU har ændret beslutningsmetoder • Fra veto til flertalsbeslutninger

15. EU’s betydning? • Stigende del af folketingets lovgivning starter i EU • Togeby: Magtudredningen: 1981/82 2000/01 - Pct. af nye love er efterlevelse af EU 3 12 - Pct. af nye love er tilpasning 14 37 • Grønnegaard: Påvirkningsgrad i 2004: Samlet 14 pct. og 20-30 pct. inden for erhverv, arbejdsmarked og miljø • To typer af påvirkning • Forordninger: direkte lovvirkning • Direktiver skal vedtages som lov (visse frihedsgrader) • Lang proces efter EU’s egne interne proces • Evt. ekspertkommissioner i kommissionen med danske deltagelse (embedsmænd) • Kommissionens initiativ (et dansk medlem ud af 25 – politiker - men ikke dansk repræsentant!) • EU specialudvalg (embedsmænd) • Regeringens EU-Udvalg (embedsmænd) • Regeringens udenrigspolitiske udvalg (ministre) • Folketingets Europaudvalg

16. EU politikken og danskerne Hvor er vi nu? • Stor tilslutning til medlemskabet i befolkningen • I de fleste samfundsgrupper • Men medlemskab med forbehold

17. Forbehold

18. Deltagelse • Valgene til Europaparlamentet • Folkeafstemningerne • Meninger

20. Deltagelse: Valgene til Europa-Parlamentet • Valg hvert femte år • Syv gange siden første gang i 1979 • Valgdeltagelsen mellem 46 – 53 % • Indtil 1999 lavere end i EU som helhed, men EU faldet ned til DK • Nye lande markant lavere deltagelse - 2004: • 15 gamle lande: 49,1 % • 10 nye lande: 26,9 % Specielt Polen, hvor halvdelen af de nye landes samlede befolkning bor, trækker ned. 2004 fx med 20,9 pct. Uden Polen: 33,4

22. Faldende valgdeltagelse ved EP-valgene på europæisk plan

23. Deltagelse: Folkeafstemningerne • Fem gange siden første gang i 1972 • Valgdeltagelsen i Danmark mellem 75 – 90 %

24. Afstemninger i andre lande? Kun cirka 20 andre afstemninger vedrørende EU indtil 2000, herefter eksplosion: Frankrig: 1971*, 1992, 2005 UK: 1975* Østrig: 1994* Finland: 1994* Sverige: 1994*, 2003 Irland: 1972*, 1987, 1992, 1998, 2001, 2002, 2008, 2009, 2012 Estland: 2003* Letland: 2003* Litauen 2003* Malta 2003* Polen 2003* Slovakiet 2003* Slovenien 2003* Tjekkiet 2003* Ungarn 2003* Spanien 2005 Luxembourg 2005 Holland 2005 Kroatien 2012 ------ Grønland: 1982* Norge: 1972*, 1994* Schweiz: 1972, 1992, 1997*, 2000, 2001*

25. EU-folkeafstemningernes emner

26. Folkeafstemningernes argumenter

27. EU og andre valg?

28. Forklaringer • Objektiv vigtighed • Viden – objektiv og subjektiv • Interesse - Fjernt • Partiernes vægtlægning • Kandidater • Kampagner • EU i Christiansborgs hverdag • Mediedækning

30. Kommunalpolitik er vigtigt!

33. … og er blevet vigtigere

34. Kommunerne har styr på det – men det koster jobs

35. Forklaringer • Objektiv vigtighed • Viden – objektiv og subjektiv • Interesse - Fjernt • Partiernes vægtlægning • Kandidater • Kampagner • EU i Christiansborgs hverdag • Mediedækning

36. Interesse

37. Faldende – for alle

38. Kan man følge med i hvad der sker?

39. Lytter politikerne?

40. … opgivelse

41. Hvor vigtig er alder?

42. Forklaringer • Objektiv vigtighed • Viden – objektiv og subjektiv • Interesse - Fjernt • Partiernes vægtlægning • Kandidater • Kampagner • EU i Christiansborgs hverdag • Mediedækning

43. Folkeafstemningernes argumenter

44. Forklaringer • Objektiv vigtighed • Viden – objektiv og subjektiv • Fjernt • Partiernes vægtlægning • Kandidater • Kampagner • EU i Christiansborgs hverdag • Mediedækning

45. Lav interesse for EU

46. Den splittede befolkning • Ja Nej • Land By • Vest Øst • Privat Offentlig • Højre Venstre

48. Konklusioner om danskerne: • Meget høj og meget lav deltagelse • Den mest rådspurgte befolkning i EU • Danskerne splittede, men splittelsen har flyttet sig • Folkeafstemningerne handler om det samme hver gang: Ja: Økonomiske fordele, indflydelse, globalisering, fred, DK ikke stopklods for udviklingen og de andre vs. Nej: Truslen imod selvstændighed, velfærdssamfund, demokrati osv., elitært projekt, ny vej for EU • De unge stemmer ikke – men det gør de jo aldrig • Mange skyldige: partier, vælgere - Medierne også skyldige – hvad kan vi gøre?