1 / 55

Danskerne og EU

Danskerne og EU. Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hvem er han?. Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense Amts- og kommunalvalg Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer

uyen
Download Presentation

Danskerne og EU

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Danskerne og EU Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

  2. Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense • Amts- og kommunalvalg • Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer • Amtspolitik: embedsmænd, politikere, borgere • Danskernes holdning til demokrati • Danskernes holdning til EU • Danskernes holdning til globalisering • Medier og politik • Danskernes syn på public service nyheder • Journalistik og kommunikation i danske regioner Siden 2004 forsker og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus

  3. Dansk politik • Demokratidiskussionen • 1840’erne – 1901/1915 • Velfærdsstatsdiskussionen • 1900-1980’erne

  4. 12 pct. indtil 1930’erne • 20 pct. efter besættelsen • 30 pct. medio 1960’erne • 40 pct. i 1970 • 50 pct. i 1988 falder så, men når 50 pct. igen i 1999 og igen igen i 2005

  5. Schlüter Nyrup Fogh/ Løkke Thorning

  6. Dansk politik • Demokratidiskussionen • 1840’erne – 1901/1915 • Velfærdsstatsdiskussionen • 1900-1980’erne • Produktionsdiskussionen • Tyskland • Vi kan slå dem • 1864: det kan vi ikke • Neutralitet • Besættelse • Den kolde krig • NATO 1949 • Muren og sovjets fald • Aktivisme

  7. Linjerne i dansk sikkerhedspolitik • Stormagtslinjen indtil 1864 • Neutralitetslinjen indtil besættelsen • Alliancelinjen indtil 1989/91 • Aktivismelinjen

  8. Temaer i IP – de tre P’er • Peace – sikkerhed NATO • A-våben • Den nye verdensorden? • Profit – velfærd Udviklingsbistand • Finanskrisen 2008- • Udviklingsdiskussionen • Millennium målene • Principles – ideer Værdiaktivisme • Ligestilling • Kultur • Religion

  9. Fundamenterne i dansk udenrigspolitik • Hovedhjørnestene • FN, NATO, EU, og Norden • Cirkler • Globale- (FN, 3. verden) • Atlantiske (NATO og USA) • Europæiske( EU plus), • Regional (Østersøen og Norden)

  10. EU har voksende betydning • EU omfatter langt flere lande • Fra de seks til de 28 • 1951: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg • 1973: Storbritannien, Danmark, Irland • 1981: Grækenland • 1986: Portugal, Spanien • 1995: Sverige, Finland, Østrig • 2004: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Cypern, Slovenien • 2007: Bulgarien, Rumænien • 2013: Kroatien (2003) • Ansøgerlande: Tyrkiet (1987 – optagelsesforhandlinger 2005) Makedonien (2004) Montenegro (2008) Island (2009 – optagelsesforhandlinger 2010)

  11. EU har voksende betydning • EU omfatter langt flere lande • Fra de seks til de 28 • 1951: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg • 1973: Storbritannien, Danmark, Irland • 1981: Grækenland • 1986: Portugal, Spanien • 1995: Sverige, Finland, Østrig • 2004: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Cypern, Slovenien • 2007: Bulgarien, Rumænien • 2013: Kroatien • EU er vokset indholdsmæssigt • Fra kul- og stålunion til union om mange andre emner • Fra handel, landbrug til indre marked, øko/monetær politik (Euro)* • Konkurrence- og industripolitik, miljø • Udenrigspolitik, forsvarspolitik*, socialpolitik • ÷ Strafferet • Fra markedsudvalg til europaudvalg …til alle udvalg • EU har ændret beslutningsmetoder • Fra veto til flertalsbeslutninger

  12. EU’s betydning? • Stigende del af folketingets lovgivning starter i EU • Togeby: Magtudredningen: 1981/82 2000/01 - Pct. af nye love er efterlevelse af EU 3 12 - Pct. af nye love er tilpasning 14 37 • Grønnegaard: Påvirkningsgrad i 2004: Samlet 14 pct. og 20-30 pct. inden for erhverv, arbejdsmarked og miljø • To typer af påvirkning • Forordninger: direkte lovvirkning • Direktiver skal vedtages som lov (visse frihedsgrader) • Lang proces efter EU’s egne interne proces • Evt. ekspertkommissioner i kommissionen med danske deltagelse (embedsmænd) • Kommissionens initiativ (et dansk medlem ud af 25 – politiker - men ikke dansk repræsentant!) • EU specialudvalg (embedsmænd) • Regeringens EU-Udvalg (embedsmænd) • Regeringens udenrigspolitiske udvalg (ministre) • Folketingets Europaudvalg

  13. EU politikken og danskerne Hvor er vi nu? • Stor tilslutning til medlemskabet i befolkningen • I de fleste samfundsgrupper • Men medlemskab med forbehold

  14. Forbehold

  15. Deltagelse • Valgene til Europaparlamentet • Folkeafstemningerne • Meninger

  16. Deltagelse: Valgene til Europa-Parlamentet • Valg hvert femte år • Syv gange siden første gang i 1979 • Valgdeltagelsen mellem 46 – 53 % • Indtil 1999 lavere end i EU som helhed, men EU faldet ned til DK • Nye lande markant lavere deltagelse - 2004: • 15 gamle lande: 49,1 % • 10 nye lande: 26,9 % Specielt Polen, hvor halvdelen af de nye landes samlede befolkning bor, trækker ned. 2004 fx med 20,9 pct. Uden Polen: 33,4

  17. Faldende valgdeltagelse ved EP-valgene på europæisk plan

  18. Deltagelse: Folkeafstemningerne • Fem gange siden første gang i 1972 • Valgdeltagelsen i Danmark mellem 75 – 90 %

  19. Afstemninger i andre lande? Kun cirka 20 andre afstemninger vedrørende EU indtil 2000, herefter eksplosion: Frankrig: 1971*, 1992, 2005 UK: 1975* Østrig: 1994* Finland: 1994* Sverige: 1994*, 2003 Irland: 1972*, 1987, 1992, 1998, 2001, 2002, 2008, 2009, 2012 Estland: 2003* Letland: 2003* Litauen 2003* Malta 2003* Polen 2003* Slovakiet 2003* Slovenien 2003* Tjekkiet 2003* Ungarn 2003* Spanien 2005 Luxembourg 2005 Holland 2005 Kroatien 2012 ------ Grønland: 1982* Norge: 1972*, 1994* Schweiz: 1972, 1992, 1997*, 2000, 2001*

  20. EU-folkeafstemningernes emner

  21. Folkeafstemningernes argumenter

  22. EU og andre valg?

  23. Forklaringer • Objektiv vigtighed • Viden – objektiv og subjektiv • Interesse - Fjernt • Partiernes vægtlægning • Kandidater • Kampagner • EU i Christiansborgs hverdag • Mediedækning

  24. Kommunalpolitik er vigtigt!

  25. … og er blevet vigtigere

  26. Kommunerne har styr på det – men det koster jobs

  27. Forklaringer • Objektiv vigtighed • Viden – objektiv og subjektiv • Interesse - Fjernt • Partiernes vægtlægning • Kandidater • Kampagner • EU i Christiansborgs hverdag • Mediedækning

  28. Interesse

  29. Faldende – for alle

  30. Kan man følge med i hvad der sker?

  31. Lytter politikerne?

  32. … opgivelse

  33. Hvor vigtig er alder?

  34. Forklaringer • Objektiv vigtighed • Viden – objektiv og subjektiv • Interesse - Fjernt • Partiernes vægtlægning • Kandidater • Kampagner • EU i Christiansborgs hverdag • Mediedækning

  35. Folkeafstemningernes argumenter

  36. Forklaringer • Objektiv vigtighed • Viden – objektiv og subjektiv • Fjernt • Partiernes vægtlægning • Kandidater • Kampagner • EU i Christiansborgs hverdag • Mediedækning

  37. Lav interesse for EU

  38. Den splittede befolkning • Ja Nej • Land By • Vest Øst • Privat Offentlig • Højre Venstre

  39. Konklusioner om danskerne: • Meget høj og meget lav deltagelse • Den mest rådspurgte befolkning i EU • Danskerne splittede, men splittelsen har flyttet sig • Folkeafstemningerne handler om det samme hver gang: Ja: Økonomiske fordele, indflydelse, globalisering, fred, DK ikke stopklods for udviklingen og de andre vs. Nej: Truslen imod selvstændighed, velfærdssamfund, demokrati osv., elitært projekt, ny vej for EU • De unge stemmer ikke – men det gør de jo aldrig • Mange skyldige: partier, vælgere - Medierne også skyldige – hvad kan vi gøre?

More Related