Fremstilling i grupper af unge hashrygere

1. Fremstilling i grupper af unge hashrygere Morten Nissen, Psykologi, Københavns Universitet & Sonny Kaasing, U-Turn / Københavns Kommune

2. Tilgang • som groft sagt er fælles for interaktionistisk, systemisk-konstruktionistisk-narrativ og kulturhistorisk-kritisk psykologi: • "Fremstilling" – misbrug som ”objekt” • der skabes / vises / gøres i praksis og • som mennesker dannes med – og • hvormed vi danner os selv og hinanden (som fællesskaber og deltagere) i den løbende praksis

3. Lyn-historie I (i København) • Stofmisbrug fremstillet som ”ungdomsfænomen” (afvigelse, resocialisering) • Professionalisering af behandling – fremstilling som ”afhængig personlighed” • Skadesreduktion – fremstilling som • ”Kroniske patienter” og/eller • Selvstændige ”brugere” • Udskilning af ”unge stofmisbrugere” Heroinrygere, feststoffer, hashklubber… ”Institutionelt fordøjelsesbesvær” Houborg, E. (2006). Stofmisbrug, metadon, subjektivering. Historiske og aktuelle fremstillinger af stofmisbrug

4. Lyn-historie II (i København) • Projekt Gadebørn m.v. (1990’erne)– fremstilling som ”unge” • Opsøgende, holistisk, ung-til-ung • Policy: ”Misbrug i et ungdomsperspektiv” (1999): ” strategien i forhold til unge og misbrug (skal) først og fremmest indlejres i det sociale arbejde der i forvejen udføres omkring de unge. Lidt frækt udtrykt skal det sniges ind ad bagvejen.” • U-Turn (2004): Kovending? • Institutionalisering, specialisering • Men…ambition om et ”ungdomsrum” • Trækker på en lang interaktionistisk tradition bl.a. fra • Ungdomsklinikken • Dag-og Døgncentret (LIFT-modellen) • ByBørs • Brugerservice

5. The Poem - CD cover

6. Ramme-design • Ramme – deltagerne spørger hele tiden sig selv "hvad er det der foregår her?" og medkonstituerer interaktionen udfra det de svarer (E. Goffman: Frame Analysis) • Traditionen for ”ramme-design” (fra Bybørs og frem) • Den frie kombination af vi’er, rammer, aktørpositioner • ”Aktiviteter" • Ikke bare "snak" (samtaler, verbale repræsentationer) • Ikke problemfokus (mod-stempling)

7. Aftengruppens ramme • U-Turn: Behandling af stofmisbrug - dermed • Snak om misbrug / afhængighed • …men også: • Eksperimenteren med ”aktiviteter” og • Forsøg på overskridelse af afgrænsningen - pardoksalt • Miller & Rollnick: Motivational interviewing (2002) ”We define motivational interviewing as a client-centred, directive method for enhancing intrinsic motivation to change by exploring and resolving ambivalence..” • At rumme ”måske’et” – men i hvad? • Paradoksal ramme: Overvejelse – men i behandlingens ramme

8. Kopieret fra http://www.euroadad.com/

9. Aftengruppens ramme • U-Turn: Behandling af stofmisbrug - dermed • Snak om misbrug / afhængighed • …men også: • Eksperimenteren med ”aktiviteter” og • Forsøg på overskridelse af afgrænsningen - pardoksalt • Miller & Rollnick: Motivational interviewing (2002) ”We define motivational interviewing as a client-centred, directive method for enhancing intrinsic motivation to change by exploring and resolving ambivalence..” • At rumme ”måske’et” – men i hvad? • Paradoksal ramme: Overvejelse – men i behandlingens ramme

10. Aktørpositioner • Spaltninger • Den fhv. misbruger som nu er i behandling (motiveret for stoffrihed) • Den fortsatte misbruger som indgår i behandling på skrømt (umotiveret for stoffrihed) • Den rationelle bruger som overvejer i et metaperspektiv (motiveret for harm reduction) • Den irrationelle klient som ikke overvejer logisk og konsekvent (umotiveret for harm reduction)

11. Blivende identiteter? • De kortvarige og lokale deltagerpositioner medvirker (?) til at fremstille blivende identiteter, som fx: • Stempling • Spaltet mellem misbruger og ex-misbruger • Brugerforeninger (fx Marijuana Anonymous): • Den umiddelbare identifikation (alle i samme båd) • ”Afholdende afhængig” (altid) • Trans-identitet: Normal afviger • ”Politisk” anerkendelseskamp • Meta-identitet – som udforskende, undersøgende, legende? Hvordan mon det?

12. Vi’et • Bevægelse mellem typer af vi’er: • Vi er en normal gruppe der ser på den enkelte unges afhængighed udefra som problem (det spaltede jeg) – utopien om normalitet • Vi er en gruppe der anerkender afhængigheden og overvejer vores ambivalens rationelt – utopien om rationalitet • Vi er en gruppe der arbejder med formidling mellem (ekspert-) viden og (personlig) erfaring – utopien om common sense • Vi er en gruppe der arbejder med at skabe og udbygge forskellige fremstillinger – utopien om – ja om hvad? Ekspressivitet? Kreativitet? Den postmoderne utopi om emancipation fra enhver diskursiv form?

13. Demokratisering af ramme-design? • At deltage i • Overvejelse • Behandling • Udvikling af / fra behandling? • Vi er en gruppe i forfronten af udviklingen af noget helt nyt i socialt arbejde– utopien om – ja om hvad? En ny lokal kultur? En ny metode? • Neutral grund (jf. Vilde Læreprocesser) • Som prekært identitetsdefinerende projekt for U-Turn? • Som (utopien om) det ønskede ”ungdomsrum”?

14. Rum, objekt, aktør • Defineret med rum: • Klinik – objektet er afgrænset (sygdom) og adskilt fra patientens aktørstatus; fysisk tilstede i rummet; viden om objektet samles i klinikken; behandler griber direkte ind • Psykoterapi – objektet er tilstede i rummet som et forhold mellem model (sproglig repræsentation) og projektion; objektets indeksikalitet er styrende; objektet udvikler sig fra afgrænset (presenting problem) til alment selvforhold; klienten subjektiveres (fra Id til Jeg); terapeut håndterer ramme og arbejder med fortolkning • Defineret i rum, men ikke med rum • Rådgivning – objektet er tilstede alene som model; objektet (problemet) er afgrænset og fastholdt i en (generaliseret) syntese af viden og erfaring; brugeren er altid-allerede subjekt; rådgiver håndterer ramme og formidler viden med erfaring • Aftengruppen - objektet er tilstede som model, men bevægeligt –fra semantik til semiotik; spillene mellem lokal og almen betydning er sat fri; der arbejdes udviklende med såvel almenviden som erfaring (co-construction); arbejde med subjektivering; rådgiver faciliterer skabelse og udvikling af modeller

15. Fremstillingsformer • Fokus på udviklingen, udfoldelsen af fremstillinger • Fremstillingens artefakter som ”aktanter” • Tekst – synlig objektivitet • Varig over tid • Fælles • Offentlig • Ekstern • Arbejdet med tekst • Kritisk arbejde (sml. Haug: Erindringsarbejde) • Projekt i sig selv • ”Aktivitet” med flere mål og midler (en slags neutral grund) • Musik • Egen ”objektivitet” • Men hvad betyder det for deltagerne?

16. Leg og alvor • ”Forpligtelser” • Psykoterapi – forpligtet på en sandhed (teoretisk og personlig konsistens) • Rådgivning – forpligtet på en effekt • Aftengruppen derimod kun leg…men • Bevidningen er en ”sandhed for os” (med usikker objektivitet) • Play is serious business – bevægelige implikationer • Det er den lidende, der leger med sin lidelse • Modsigelsen: ”Og smerterne / de bli'r kun vær' / jo mer' bevidste / vi er” – citat fra ”The Poem”

17. Forankring • Historisk linie • Ramme-design (men som-om) • Brugerservice – projekter der er noget (the real thing) • Sjakket: Som-om er the real thing • Det pomo meta-subjekt – den nye ”normalitet”? • …med nye afvigere som skyggeside?