Opsummering af Kina-emne feb. 2009

1. Opsummering af Kina-emnefeb. 2009

2. Den sidste kejser • Bokseropstanden i 1900 var bl.a. en reaktion på europæernes stigende indflydelse • Qing-dynastiet var ved magten indtil 1911, enkekejserinde Cixi indtil 1908.Kejseren var himmelens repræsentant på jorden.Årsager til kejserdømmets fald? • Kinas voksende diaspora i den øvrige region og Amerika • På hvilken måde skilte Shanghai sig ud fra det øvrige Kina – det gør den i øvrigt stadigvæk i dag?

3. Mellemkrigstid, opløsning og borgerkrig på lavt blus 1911-37 • Republikkens nye ledere (bl.a. Sun Yat-sen, var en overgang i eksil i Japan, ja faktisk af flere omgange – formand for Kuomintang (KMT)) forsøger at skabe en ny centalmagt • Sun Yat-sen fungerer i en årrække som leder af dele af Kina frem til 1925, hvor han dør af kræft. Inden da havde han udnævnt Chiang Kai-shek til KMT-regeringens militære stabschef. Chiang Kai-shek politiske mål. • I 1921 dannes det kinesiske kommunistparti. Mellem 1921 og 1927 samarbejder kommunistpartiet og KMT i et forsøg på at få kontrol med de selvstændige krigsherrer i Kina og dermed kontrol med hele landet. Mange af de ledende medlemmer af kommunistpartiet var afhoppere fra KMT. Samarbejdet slutter brat, da KMT begynder at myrde løs på kommunisterne flere steder i Kina (1927). Massakrerne fik mange til at forlade KMT bevægelsen/hæren. Ifølge nyere forskning var kommunisterne selv delvist skyld i massakren (hvis det var en reel massakre), fordi det var russerne, der via kommunisterne forsøgte at infiltrere KMT, for derved helt at kunne styre udviklingen i Kina. Nyere forskning viser også, at kommunisterne kun arbejdede hen imod deres egen overtagelse af magten, de var derfor slet ikke interesserede i noget samarbejde, men kun i at ødelægge KMT • For de fleste kinesere var perioden mellem 1930 og 37 mere rolig end den foregående og efterfølgende Chiang Kai-shek med frue i hans 3. alder

4. Japan i Kina • Den japanske besættelse af Manchuriet og andre områder i Kina omk. 1930 kunne det lade sig gøre fordi Kina var svækket • Fælleshæren (den blev etableret i 1936), der skulle bekæmpe japanerne, gjorde det dårligt, fordi kommunisterne ikke bekæmpede japanerne, men kun KMT • Nanjing-massakren i dec. 1937 er en af de værste i historie, … • Chiang Kai-shek flygtede fra Nanjing og en marionetregering, der samarbejdede med japanerne blev oprettet. • Japan forbliver i Kina indtil kapitulationen i aug. 1945, hvor borgerkrigen blusser op igen. 20-40 mio. kinesere har mistede livet under krigen

5. Kina 1949-66 – det store spring fremad • I 1949 havde Maos røde hær erobret hele det kinesiske fastland og Mao var landets ubestridte leder. • Mao igangsatte en omformning af det kinesiske samfund med planøkonomi, militær oprustning og en gruopvækkende undertrykkelse, som afveg fra den russiske metode? • Mao lancerede i 1958 ”Det store spring fremad”: Oprettelse af folkekommuner (en slags kæmpe-kollektiver) med intern kontrol, industrialisering med vægt på sværindustrien og en ideologisk ensretning, hvor al kritik kunne betyde døden eller ophold i arbejdslejre. Formålet med denne ændrede politik var at gøre Kina til en stormagt og ikke mindst at sikre Mao’s egen magtposition. Konsekvensen var bl.a., at 20-30 mil. kinesere døde af fejl- og underernæring, fordi landbrugsproduktionen faldt voldsomt, og Mao troede ikke på rapporterne om sult, så intet blev gjort for at afhjælpe nøden. Desuden blev forholdet til Sovjet nedkølet – Krustjov vovede at kritisere Mao’s politik (bemærk at russerne havde gennemført en lignende politik i 1930’erne med de samme katastrofale konsekvenser ) • I perioden 1962-66 er Maos indflydelse reduceret, hvilket sikrer nogle år med en vis fremgang og minimal frihed eller en neddæmpning af terroren

6. Kulturrevolution og Maos død • Kulturrevolutionen, Den Store Proletariske Kulturrevolution, politisk massebevægelse i Kina, igangsat af Mao Zedong i midten af 1960'erne for at bekæmpe revisionismen inden for Kinas Kommunistiske Parti. Det lykkedes Mao vha. en mobilisering af rødgardisterne og under opbakning af Folkets Befrielseshær at udrense modstanderne i parti- og statsapparatet, herunder de to øverste "kapitalisttilhængere", præsident Liu Shaoqi og generalsekretær Deng Xiaoping. Under denne proces dannede der sig et nyt magtcentrum i Kinas Kommunistiske Parti under ledelse af den gruppe, som senere blev kendt som Firebanden. Den egentlige kulturrevolution ebbede ud i april 1969 i forbindelse med afholdelsen af 9. partikongres, der stadfæstede udrensningerne og udpegede forsvarsminister Lin Biao til Maos efterfølger, men officielt angives Kulturrevolutionens afslutning først at finde sted ved Maos død i september 1976 og den efterfølgende arrestation af Firebanden. • Kulturrevolutionens voldsomme udrensningskampagner satte store dele af det kinesiske samfund i stå og trak dybe personlige og sociale spor, der senere har dannet temaet for en hel genre inden for den kinesiske litteratur, "sårlitteraturen". På det økonomiske felt stagnerede væksten, og de økonomiske relationer til udlandet blev sat i stå. Opgøret med Kulturrevolutionen dannede baggrunden for Deng Xiaopings og reformkræfternes tilbagekomst til magten i 1978-79. • Mao dør i 1976, hans styre antages at have kostet 70 mio. kinesere livet enten som følge af terror eller som følge af, at Mao prioriterede at sælge korn til Sovjet som betaling for militærteknologi fremfor at sikre sin egen befolkning nok mad. Fra retssagen mod 4-banden efter Maos død

7. Perioden 1976-89 – de første reformer • Deng Xiaopings æra. Hua Guofeng blev i april 1976 udnævnt til premierminister, og oktober samme år overtog han formandsposten i KKP efter Mao. 1976-77 lanceredes Hua som "den strålende leder" i medierne, men i realiteten var hans magtbasis spinkel, og han kunne ikke forhindre fortsatte rehabiliteringer af Kulturrevolutionens ofre. 1977 blev Deng Xiaoping rehabiliteret for anden gang, og i 1978 fortsatte nedbrydningen af Huas magt. Efteråret 1978 blev 1976-demonstrationerne omvurderet og udråbt til en "revolutionær begivenhed"; ligeledes blev ofrene for Antihøjre-bevægelsen i 1957 rehabiliteret. I Beijing og andre byer vidnede opklæbningen af kritiske vægaviser om begyndelsen til en folkelig prodemokratisk bevægelse. Og december 1978 overtog Deng og hans tilhængere for alvor det politiske initiativ, da de på det skelsættende tredje centralkomitéplenum fik vedtaget en omlægning af KKPs kurs. Fremover skulle økonomisk udvikling være hovedopgaven, ikke maoistisk klassekamp. Bøndernes vilkår blev forbedret, og de fik større frihed til privat produktion ved siden af den kollektive. Sammenblandingen af politik, administration og økonomisk ledelse blev erkendt som et problem. På mange områder kom det tredje plenum til at sætte dagsordenen for Deng Xiaoping-æraens "reform og åben dør"-politik, og mødet har siden fået status i de kinesiske medier som et afgørende vendepunkt i Kinas moderne historie. Herefter fungerede Deng Xiaoping, omend uformelt, som Kinas øverste leder. • Deng balancerede mellem de reformivrige og de mere ortodokse medlemmer af den øverste ledelse, og vigtige reformer blev prøvekørt i provinser, kontrolleret af Dengs folk; således blev "ansvarssystemet", hvor bønderne i realiteten fik privat råderet over deres jord, afprøvet i provinserne Sichuan og Anhui, før systemet blev gjort landsdækkende i 1980'ernes første år kulminerende i 1982-beslutningen om at opløse folkekommunerne. 1979 blev de "særlige økonomiske zoner" etableret med det formål at tiltrække udenlandsk kapital og øge Kinas eksport. 1980 overtog en af reformfløjens mest succesrige folk, Zhao Ziyang, premierministerposten fra Hua Guofeng, og en anden reformmand, Hu Yaobang, overtog partilederposten i 1981. • Etbarnspolitikken blev lanceret i 1980, samme år som Firebanden blev stillet for retten og idømt dødsstraffe, der dog blev konverteret til livsvarigt fængsel. Også i 1980 fremlagde Deng Xiaoping på et internt partimøde forslag om vidtgående politiske reformer. Kernen i Dengs forslag var en klar adskillelse mellem på den ene side KKPs politisk-ideologiske arbejde og på den anden administrative og økonomiske funktioner. • 1984 blev tempoet mht. de økonomiske reformer atter skruet op; mens tyngdepunktet 1979-84 havde ligget på reformer i landbruget, hvor bøndernes gennemsnitlige levestandard var blevet fordoblet, kom industrien nu i fokus. I de følgende år kom Kina ind i en periode med høj økonomisk vækst, og samhandelen med omverdenen voksede ligeledes hurtigt. Men samtidig tog de sociale spændinger til, efterhånden som forskellen mellem vindere og tabere i reformprocessen blev synlig. Nogle provinser og regioner begyndte at ligne de østasiatiske "tigerøkonomier", mens andre sad fast i fattigdommen. Inflation og korruption bidrog til en stemning af usikkerhed og skepsis.

8. Opstanden på den Himmelske Fredsplads i april/juni 1989 Bemærk, at opstanden på Den Himmelske Fredsplads finder sted før opbruddet i Østeuropa, der først starter i efteråret 1989 • Protesterne starter med begravelsen af en reformvenlig partileder Hu Yaobang. Den mindst risikable protestform i Kina. • Årsager til studenterprotesterne (det starter på Beida-universitetet i Beijing) er i førte omgang ikke så meget den manglende frihed i Kina, men mere utilfredshed med leve- og studievilkårene, det lokale kyssepoliti, korruption m.m. • Efterhånden udvikler protesterne sig til at blive mere samfundskritiske. Når demonstranterne kræver demokrati er det dog ikke demokrati i vores forstand, de vil fx ikke give stemmeret til bønderne (Kina er et meget elitært samfund)

9. Opstanden på den Himmelske Fredsplads i april/juni 1989 • Demonstranterne ville have besøg af Gorbatjov, fordi han havde startet reformer i Sovjet af det kommunistiske system, noget studenterne håberde på også vil ske Kina? • Zhao Ziyang, medlem af politbureauet støttede studenterne åbenlyst, hvilket var helt usædvanligt • Støtte fra store dele af befolkningen • Vestens holdning var selvfølgelig støtte til studenterne og en nedkøling af forholdet, efter den brutale nedkæmpelse, men det varede ikke længe • Hvor og hvor mange, der blev dræbt er meget omdiskuteret

10. Udviklingen frem til i dag • Hvor stor var arbejdsløsheden i Kina i 90’erne? • Hvem tilhører den flydende befolkning og hvordan er deres livsbetingelser? (hvad er et hu kou?) • Hvorfor er millioner af kinesere gæstearbejdere i deres eget land, hvordan er deres livsbetingelser og har de affundet sig med den? • Hvad er forskellen på en dansk og en kinesisk fagforening? • Hvordan har kriminaliteten udviklet sig i de sidste 15 år? • Hvorfor er korruption udbredt? • Har internettet betydet en højnelse af oplysningsniveauet i Kina? • Partimedlemskab i Kina, er det en god idè? • Hvilken rolle har Den patriotiske Kirke haft i Kina? • Hvordan er forholdet mellem kommunistpartiet i Kina og de forskellige trossamfund? • Hvorfor stemmer det dårligt overens med den kommunistiske ideologi at være kristen? • Falun Gong, en bevægelse, der opstod i 90’erne og som ikke kritiserede partiet, hvorfor er de blevet forfulgt så brutalt? • Hvad betyder det for den enkelte, at ægteskab og familieliv er et statsligt anliggende?