160 likes | 249 Views
Opsummering af statsteorier 11. Oktober 2005. Eliteteori fra sidste gang. Oversigtsskema s. 187. Statsmodeller (s. 327). Cipher State Guardian State Partisan State. Statsmodeller.
E N D
Eliteteori fra sidste gang • Oversigtsskema s. 187
Statsmodeller (s. 327) • Cipher State • Guardian State • Partisan State
Statsmodeller • Ikke et spg om hvilken model der iflg teorierne er normativ bedst men hvilke karakteristika de tre teorier tillægger staten inden for ’modelintervallet’ • En vis forskydning af hvordan ens betegnelser kategoriseres inden for forskellige teorier • Eks ’den autonome stat’ som Eliteteori er den stærkeste statsmodel modsat hos Pluralismen
Statsmodeller - Cipher State Den eksternt dominerede stat, hvor magten ligger i samfundet Pluralismen: staten domineres af interessegrupper, parlamentsvalg, partier, som afspejler den politiske proces
Statsmodeller - Cipher State • New Right – interessegrupper, som afsporer den politiske proces og gør det umuligt for individerne at få afspejlet deres præferencer i den politiske proces) – kan paradoksalt nok betyde at staten vokser i omfang. • Elite – social eller økonomisk funderet elite, som manipulerer den politiske proces (ikke en vejrhane, fordi ”vindene” ikke ændrer sig!
Statsmodeller – Guardian State Den beskyttende stat hvor staten har en vis form for selvstændighed ift eksterne kræfter Pluralismen – staten balancerer og søger at få forskellige samfundsmæssige interesser i tale. Staten intervenerer for at skabe reelle lige muligheder for deltagelse.
Statsmodeller – Guardian State • New Right – staten er tilbagetrukket og koncentreret om sine minimal funktioner og lader markedet/samfundet skaber løsningerne. Staten intervenerer kun, hvis individers rettigheder bliver overtrådt • Elite teori – den libkorpo stat. Staten skaber sammenhæng mellem forskellige dominerende interesser og sikrer at de arbejder sammen, eks mod fremmede magter
Statsmodeller – Partisan State Den stærke stat med høj grad af selvstændighed og egen interesse Pluralismen – bringer interessegrupper til at arbejde sammen, men promoverer samtidig sine egne interesser (korporatistisk tendens)
Statsmodeller – Partisan State • New Right – det budgetmaksimerende bureaukrati (selvstændige interesser) som ikke bliver kontrolleret. Skaber overregulering og et overudbud af offentlige ydelser som ikke er i overensstemmelse med individernes reelle præferencer (udnytter sin magt) • Eliteteori – de statslige eliter (bureaukrati og politikere) dominerer de politiske beslutninger
Fællestræk Demokratisk eliteteori og visse former for Pluralisme • Konkurrenceelementet • mellem eliterne snarere end deres sammensmeltning • Regeringens stabilitet • Tendens i Pluralisme til at holde visse former for deltagelse (fanatiske og autoritære grupper) uden for den politiske proces
Karakteristika Eliteteori • Den politiske beslutningsproces er lukket, upåvirkelig og kompleks – anonyme sociale interesser • Fokus på magt og dominans som betegnende for den politiske proces • Korporatisme • Visse former for E. har fokus på politikeren
Karakteristika Pluralisme • Den politiske proces er præget af åbenhed og lighed (polyarki) • Fokus på samfundet og fragmentering af magten • Countervailing – folk reagerer, hvis de vil søge indflydelse • adfærd afslører politiske præferencer
Karakteristika New Right • Politiske processer ender med suboptimale eller afsporede resultater • Bureaukratiet som selvstændig magtfaktor • Markedet som ideal, der sikrer individets frihed • Den økonomiske og moralske tilgang
Fællestræk Eliteteori og New Right • Mancur Olson (forståelsen af interessegrupper – skaffer individer benefits) • Den nye klasse og deres uddannelsesmæssigt betingede interesser – teknokratiet
Fællestræk Pluralisme og New Right • Governmental overload • Pluralisme kritikken af gruppers stadigt voksende krav til statens udvidelse og New Rights (neocon) kritikken af statens moralske problem (dependency)