1 / 18

Tidlige investeringer på børneområdet: Dagtilbud og skolestartsalder

Tidlige investeringer på børneområdet: Dagtilbud og skolestartsalder. Marianne Simonsen, AU. Fra et makro- til et mikroperspektiv. Hvilke valg træffer vi for hende?. Hvorfor er det en god ide at interessere sig for tidlige investeringer i børn? Eksempel 1: Børnepasning

xiomara-lamorena
Download Presentation

Tidlige investeringer på børneområdet: Dagtilbud og skolestartsalder

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Tidlige investeringer på børneområdet:Dagtilbud og skolestartsalder Marianne Simonsen, AU

  2. Fra et makro- til et mikroperspektiv Hvilke valg træffer vi for hende?

  3. Hvorfor er det en god ide at interessere sig for tidlige investeringer i børn? • Eksempel 1: Børnepasning • Eksempel 2: Skolestartsalder

  4. Tidlige hændelser er enormt vigtige • og forældre er nøglepersoner • Væsentlig restriktion: • ”The accident of birth” – man kan ikke selv vælge (eller købe) sine forældre ”The most valuable of all capital is that invested in human beings; and of that capital the most precious part is the result of the care and influence of the mother” Marshall (1890) ”Schoolsworkwithwhat parents bring them” Carneiro & Heckman (2005)

  5. Heckmans pointe • Lang tidshorisont • Selv-produktivitet • Dynamiske komplementariteter • Intet ligheds-efficienstab

  6. Ej område med historisk meget stærk evalueringskultur • Dansk potentiale: registerbaserede populationsdata + villighed til at implementere forskelligartede indsatser • TrygFondens Børneforskningscenter, AU • Produktivitetskommisionen, 2013. ”Uddannelse og Innovation” • Fremtidens Dagtilbud, UVM

  7. Om det danske dagtilbud (med N. DattaGupta)

  8. Dagtilbud • Der synes at være gevinst af introduktionen af pasningsordninger i Norden - Havnes & Mogstad, 2011 - Bingley & Westergaard-Nielsen, 2012 • DK har høj arbejdsmarkedsdeltagelse – også blandt kvinder • Givet at man har brug for pasning, hvilken type skal man vælge? • 1994-1995 fødselskohorte: 25 % af 2-årige, der passes udenfor hjemmet, er i vuggestue • Potentiel udfordring: Sandsynligvis ikke tilfældigt, hvem der vælger en bestemt type pasning til deres barn • Løsning: Geografisk variation i pasningsmix

  9. Variation i institutionsgaranti Rød: Garanti 1996, Gul: Garanti 1997

  10. Resultater • DattaGupta & Simonsen, 2010: - Børnehave er at foretrække fremfor dagpleje målt på børns adfærd ved skolestart • DattaGupta & Simonsen, 2013: - Vuggestue er at foretrække fremfor dagpleje målt på børns karakterer ved 9. klasses afgangseksamen - Effekt på 0,2 standard afvigelser i dansk – svarer til værdien af 200 ekstra skoledage, Carlsson et al, 2013. • Center-baseret pasning synes at være en værdifuld investering

  11. Ubesvarede spørgsmål • Men hvad er det præcist, der virker? Hvordan kan vi eksportere denne model? - Bauchmüller, Gørtz & Rasmussen, 2013 • Hvis vi vil forbedre kvaliteten af pasning (og dermed overordnet human kapital!), hvor skal vi fokusere? • Husk at omkostningerne ved DK model langt overstiger omkostningerne ved mange udenlandske programmer (fx amerikanske Head Start program)

  12. Om skolestartsalder og kriminalitet (med R. Landersø og H. S. Nielsen)

  13. Alleforældreskaltræffe en beslutningomskolestartpåvegneafderes barn • Hvisdererlangsigtedekonsekvenserafskolestartsalder, favoriserer vi systematiskbørnalenebaseretpåderesfødselsdato • Udskudtskolestarterpotentieltdyrt; detindebærer et ekstraåribørnehavesamt– alt andetlige – senereindtrædenpåarbejdsmarkedet

  14. Kriminalitet • Ca. 5 % af alle piger har begået kriminalitet indtil og med det fyldte 18. år (berigelseskrim 4 %, vold 0,5 %) • Ca. 19 % af alle drenge (berigelseskrim 9 %, vold 2%) • Kriminalitet domineret af individer < 30

  15. Selektion i skolestartsalder Kilde: SFIs børneforløbs- database. Børn født Sep-Okt 1995 → forventer at en simpel sammenligning vil give os bias opad (børn der starter senere i skole har mere problematisk adfærd)

  16. Andelsomerfyldt 7 vedskolestart (1. klasse), fordeltpåfødselsdato

  17. Resultater • Drenge, som starter et år senere i skole, er signifikant mindre tilbøjelige til at begå kriminalitet • Pige påvirkes i samme retning, men effekten varer kun ved, sålænge hun faktisk er i skole (incapacitation) • Effekterne findes i hverdagene, ikke i weekenden (incapacitation) • Meget lille effekt på andre typer outcomes • (Billigere løsning, der sikrer, at teenagere ikke er på gaden?)

  18. Konklusion • Adskillige af de – ganske almindelige – beslutninger, vi træffer på vegne af vores børn, har vidtrækkende konsekvenser for deres udvikling af human kapital • Og human kapital er afgørende for produktivitet og velfærd • Evidensbaseret politik, også på dette område

More Related