Inklusion p dagordenen: Hvor kom det fra og hvad betyder det samt konkrete erfaringer fra dagtilbudsomr det

1. Inklusion p� dagordenen: Hvor kom det fra og hvad betyder det? � samt konkrete erfaringer fra dagtilbudsomr�det S�ren Gundelach UdviklingsForum oktober 2009

2. UdviklingsForum Eksempler p� opgaver Kortl�gning af efteruddannelse og kompetenceudvikling p� dagtilbudsomr�det. For Indenrigs- og Socialministeriet. Sammen med Niras Konsulenterne Evaluering af p�dagogiske l�replaner for Ministeriet for Familie og Forbrug Kortl�gning af dagtilbuddenes indsats for socialt udsatte b�rn - for Ministeriet for Familie og Forbrug Evaluering af rummelighedsprojekt i Odense Kommune Dokumentation og indikatorer for p�dagogisk kvalitet. For KL, Indenrigs- og Socialministeriet og Finansministeriet Model for b�rnemilj�vurdering - for �rhus Kommune Evaluering af Familie- og basispladser i K�benhavns Kommune Modeller for p�dagogisk tilsyn i dagtilbud. Odense Kommune. �rhus Kommune. Lederkurser blandt andet i K�benhavn, H�je Taastrup, R�dovre, �rhus, Skanderborg, Egedal

3. Min baggrund 57 �r B�rnehavep�dagog (1975) Institutionsleder (1980-1987) P�dagogisk sekret�r i fagforening (1987-1994) Cand.p�d. (1994) Underviser p� videreuddannelsen for p�dagoger (1991-1996) Kontorchef i �rhus Kommune (1996-2001) Chefkonsulent og partner i UdviklingsForum (2001- ) Se ogs� www.udviklingsforum.dk

4. Indhold Anerkendelse, rummelighed, inklusion Anerkendelse Rummelighed Inklusion Eksempler fra praksis Eksempel p� metode Gr�nser for inklusion, rummelighed, anerkendelse Mere viden, flere kompetencer, bedre organisatorisk sammenh�ng Sp�rgsm�l?

5. Anerkendelse Anerkendende p�dagogik er ikke en metode, men en v�rem�de Tysk inspiration Martin Heidegger og Martin Buber - filosoffer - 'Anerkennung' Hegel: fra det individuelle til menneskers agerer i forhold til hinanden. Filosof Axel Honneth: kunststykket er at forst� og anerkende den anden og stadig have frihed til at bevare sig selv

6. Anerkendelse Nordisk inspiration Danmark Jesper Juul, Kempler Instituttet Selvbestemmelse, personen i f�llesskabet: Ivy Schousboe, Pernille Hviid m.fl. L�bende demokratisering imellem voksne og b�rn Norge: Berit Bae Doktordisputats 'Anerkjennende pedagogik i barnehagen' Alle har rettigheder over egne oplevelser, alle er forst�elige og agtv�rdige I en anerkendende relation oplever personen selvtillid, selvst�ndighed, tolerance og medmenneskelig respekt.

7. Anerkendelse Inspiration fra USA Kulturkritikeren Christopher Lasch Selvv�rd skal blive til frav�r af skam. Ikke skamme sig over, at der er ting, man ikke kan. Acceptere sig selv som et menneske med begr�nsninger. Anerkendelse h�nger sammen med selvv�rd. Anerkendelse er den p�dagogiske lykkepille Appreciative Inquiry. Anerkendende unders�gelse Udviklet af David Cooperrider m.fl. Stort gennemslag i ledelse, samarbejde, organisationsudvikling Anerkendende kommunikation Sprogbrug og substans

8. Fire kendetegn for anerkendende v�rem�de Forst�else At forst� den andens mening og intention Aktiv lytning �benhed Bekr�ftelse Kommunikere forst�else tilbage Spejling eller gentagelse �bne, undrende accepterende sp�rgsm�l �benhed Opgivelse af kontrol Opgivelse af styring Selvrefleksion og afgr�nsethed Reflekterende i forhold til egne f�lelser, oplevelser og reaktioner Skelne mellem egne og den andens oplevelser Opm�rksomhed p� egen v�rem�de og evt. u�nsket reaktion p� den

9. Forskel p� anerkendelse og v�rds�ttelse V�sentlige forskelle mellem at anerkende og at v�rds�tte Anerkendelse: At anerkende er at se den anden og den andens f�lelser, som de er. Anerkendelse, men ikke n�dvendigvis accept V�rds�ttelse: at till�gge den anden positiv v�rdi. Ros. Forskel p� at v�rds�tte resultatet og at v�rds�tte anstrengelsen

10. Rummelighed En politisk vision om et samfund med plads til alle Grundf�stet i FN-erkl�ringer og konventioner, uanset s�rlige behov, k�n, klasse, religion, etnicitet Rummelig daginstitution, skole, arbejdsmarked (diversitet) Rumlig udvidelse af �den normale� praksis Man kan v�re tilstede i samme rum og samme f�llesskab uden at v�re inkluderet: ca. 15 % p� �t�lt ophold�(risiko-b�rnene)

11. Rummelige og trange m�nstre Trange m�nstre er kendetegnet ved f�lgende samspil: Oplevelsesm�ssig fjernhed: den voksne fokuserer p� ting �l�ngere fremme i et givent forl�b� Usynkroniseret: den voksne ikke af afstemt sine handlinger i forhold til barnet Vurderende: den voksne bed�mmer et barns udsagn/handling N�lende modtagelse: den voksne agerer tilbageholdende Ros, det vil sige, den voksne lukker dialogen Ensidighed i rollefordelingen

12. Rummelige og trange m�nstre Rummelige m�nstre er kendetegnet ved f�lgende samspil: Indlevelse og empati (stemmeleje, gestus, ansigtsudtryk, verbalt) Fokuseret opm�rksomhed, hvor deltagerne lytter til hinanden Velvillig fortolkning Tolerance Den voksne reflekterer og er fleksibel i sin rolle, lader sig p�virke og eventuelt afbryde Den voksne tjekker, om hun har forst�et barnet Den voksne er villig til at g�re handlinger om igen, hvis de har vist sig uhensigtsm�ssige

13. Inklusion Det er centralt at v�re inkluderet i et f�llesskab �Alle b�rn og unge med s�rlige behov skal have mulighed for at deltage i f�llesskaber, hvor de trives og udvikles�. Unesco. Salamanca erkl�ringen 1994

14. Inklusion Deltagelse er en lovf�stet rettighed � medborgerskab F�llesskaber kan udvikles lige som individer kan det Der str�bes efter tilknytning, inddragelse og anerkendelse i de p�dagogiske milj�er Sociale konflikter skal ikke l�ses ved eksklusion Udvide og differentiere forestillinger om �det normale� Skoler og daginstitutioner skal afspejle social diversitet Skabe adgang til differentierede f�llesskaber Ressourcerne skal komme til b�rnene � ikke omvendt

15. Inklusionen og st�tte Inklusion foreg�r ikke automatisk, hverken for b�rn med funktionsneds�ttelser eller for socialt udsatte b�rn b�rn fra etniske minoriteter Inklusion kr�ver bevidst og systematisk p�dagogisk arbejde udf�rt af kompetent personale

16. En inkluderende kultur Alle f�ler sig velkomne B�rnene hj�lper hinanden P�dagogikken afspejler sig i hele b�rnegruppen Personalet deltager i tv�rfagligt samarbejde Special- og almenp�dagogik er integreret For�ldresamarbejde er h�jt prioriteret Sammenh�ng mellem familie- og institutionsliv Dialog med lokalsamfund og �vrige institutioner Inklusion er en f�lles vision for kommunalbestyrelse, forvaltning, for�ldre og personale

17. Eksempel 1: At opmuntre i stedet for at nedmuntre Da vi er n�sten f�rdige med at spise siger p�dagogen, at nu kan vi lige lege den g�tteleg med at finde ud af, hvad forskellige dyrs unger hedder: �hestens unge hedder? R�k h�nden op, og lad v�re med at svare, f�r jeg siger hvem der skal svare�. En dreng glemmer det hele tiden. Hver gang f�r han venligt med en finger p� l�ben, hj�lp til at lade v�re med at sige, hvad han t�nker. Han er vist kun tre �r, men kan svare rigtigt hver gang. En pige r�kker h�nden op, da der bliver spurgt til hestens unge. P�dagogen sp�rger en af de mange andre, som ogs� har h�nden oppe. Pigen bryder i gr�d. Da p�dagogen sp�rger om f�rets unge f�r hun chancen for at svare, men det vil hun ikke. Jeg ville have svaret p� hesten hikster hun. Legen forts�tter og nogle runder senere sp�rger p�dagogen igen efter hestens unge. Pigen f�r lov at svare og skuldrene og hovedet h�ver sig en smule, da hun svarer: f�l. (Bj�rg Kj�r 2009)

18. Eksempel 2: At opmuntre i stedet for at nedmuntre En pige, er blevet opfordret til at smage p� r�dk�lssalat. Hun siger nej, men p�dagogen l�gger en lille klat p� hendes tallerken. Hun bryder ud i voldsom gr�d. P�dagogen siger: �det laver jeg lige om, det var en fejl� Hun fjerner klatten igen. Barnet smager derefter p� eget initiativ med fingeren af �resterne� p� tallerkenen og p�dagogen smiler til pigen.

19. Eksempel 3: At s�tte rammer som udvider b�rns mulighed for at deltage Et par drenge fjoller rundt. Den ene med f�dselsdagsflaget fra den anden stue. P�dagogen kommer og siger til drengen: S�t du dig lige ned p� b�nken og vent et �jeblik. P�dagogerne er i gang med at hj�lpe alle b�rnene med at blive klar til at g� p� legepladsen. Alligevel glemmer p�dagogen ikke drengen, som nu er lidt urolig p� b�nken. Blot 2 minutter senere siger han til drengen, at nu kan han smutte p� legepladsen. S�dan g�r p�dagogerne mange gange - tager ting i opl�bet. Der er ingen formaning eller irettes�ttelse at spore i p�dagogens vejledning her.

20. Eksempel 4: At hj�lpe b�rn ind i samv�r med andre b�rn De voksne har forberedt to aktiviteter. Leget�jet skal vaskes og potteplanterne skal pottes om. De to borde er fyldt op med grej til de to opgaver. En aktivitet p� hvert bord. Inde har de voksne talt med b�rnene om hvem der har lyst til at v�re med til det ene og det andet. Nogle b�rn sp�rges direkte af de voksne. Andre f�r venligt at vide, at det nu er tid til at de skal v�re med til�. P� den m�de er alle b�rn i aktivitet og ingen b�rn tuller rundt uden at vide hvad de skal tage sig til eller uden at h�re til hos nogen.

21. Eksempel p� metode: Praksisfort�llinger Fort�llinger/praksisbeskrivelser er en beskrivelse af en situation, som er vigtig for fort�lleren. Det teoretiske prisme for tolkning er inklusion, anerkendelse, rummelighed Se for eksempel Henning Kopart og S�ren Smidt

22. Eksempler p� sp�rgsm�l til tolkningen Hvad oplever barnet? Hvilke f�lelser udtrykker barnet? Hvad vil barnet? Opn�r barnet det hun gerne vil? Hvordan opn�r barnet det? Hvad forhindrer at barnet opn�r det hun gerne vil? Hvordan oplever barnet de andre b�rn og den voksne? Hvad er det barnet l�rer og erfarer? Er der andre tolkningsmuligheder end dem vi har v�ret inde p�?

23. Eksempler p� gode afsluttende sp�rgsm�l Hvad kunne v�re gjort anderledes? Gode ideer? Hvad har vi l�rt om b�rns l�ring, inklusion, anerkendelse, rummelighed?

24. Gr�nser for inklusion, rummelighed, anerkendelse? B�rn fra etniske minoriteter, �fremmed� kultur Flygtningeb�rn B�rn med andet modersm�l end dansk Socialt udsatte b�rn

25. Gr�nser for inklusion, rummelighed, anerkendelse? Alle b�rn har ret til et inkluderende l�ringsmilj� B�rn med forskellige former for nedsat funktionsevne: For eksempel: Infantile autister ADHD Blinde D�ve Spastisk lammelse Downs syndrom Fysiske handicap

26. Viden, kompetencer, organisation Hele (og dele af) personalegruppen: dagplejere, dagplejep�dagoger, p�dagogmedhj�lpere, p�dagogiske assistenter, p�dagoger, ledere Ledelse, organisation og lederens personlige lederskab P�dagogiske grundsyn, teori, viden Anerkendelse Rummelighed Inklusion Refleksionsmetoder For eksempel praksisfort�llinger Samarbejde med for�ldre p� et ligev�rdigt grundlag

27. Kilder Bae, Berit: Det interessante i det alminnelige : en artikkelsamling. Pedagogisk Forum, 1996. Kj�r, Bj�rg: Basispladsp�dagogik og institutionskultur. Om god praksis i p�dagogisk arbejde med b�rn i psykosociale vanskeligheder i K�benhavns Kommune. Rapport fra et forskningsprojekt. 2009. Kopart, Henning og S�ren Smidt: Iagttagelse og fort�lling. P�dagogisk beskrivelse og iagttagelse af b�rn. K�benhavn, B�rn&Unge. 1998 Madsen, Bent: Socialp�dagogik � integration og inklusion i det moderne samfund. K�benhavn, Hans Reitzels Forlag. 2005