Sammenhængskraft i klasserummet - overvejelser og ideer

1. Sammenhængskraft i klasserummet - overvejelser og ideer Steen Beck

2. Opbygning • Klasserumskultur – kort anslag • Læringssamarbejde med strukturer • Andre strukturer med decentrering • Kognitiv mesterlære 4. Forberedelse 5. Klasseledelse

3. Klasserumskultur • Det flerkulturelle regime • Det monokulturelle regime • Det interkulturelle regime • Det transkulturelle regime

4. Diskussion • Flerkulturel og monokulturel klasseledelse og klasserumskultur er problematisk som bærende strategier • Det interkulturelle og det transkulturelle perspektiv har i højere grad fremtiden for sig.

5. Læringssamarbejde

6. Zeitgeist • Individualisering informalisering & pædagogisk modreaktion • Fokus på læring i en ritualiseret form – som fokuserer på a) alles deltagelse, b) det affektivt-kropslige (motivation, interesser osv.), c) samarbejdslæring. Kognitivt understrukturerede unge behøver forholdsvis høje strukturer omkring sig Fokus på CL!

7. CL-principper • Den strukturelle tilgang (som skaber gentagelse, faste rammer) • Den formale tilgange (som gør det muligt at bruge strukturerne i de fleste fag) • Høj lærerstyring (på proceduresiden) • Høj aktivitet (primært mundtligt) • Rosningsritualer (og andre ritualer som hænder i vejret) • Heterogene grupper med gensidigt ansvar

8. Et eksempel: Møde på midten Forberedelse: Hvert team får udleveret et A3 ark, som har et felt til hvert team-medlem samt et fælles felt i midten • Læreren stiller opgave eller spørgsmål • Alle team-medlemmer skriver i deres eget felt så mange svar, som de kan inden for tidsrammen • Teamet starter en Ordet rundt med, at team-medlem 1 forklarer sit første svar • Hele teamet diskuterer svaret. Hvis man er enige om at det er et godt svar, skrives den fælels formulering ind i midterfeltet • Team-medlem 2 forklarer sit første svar osv.

9. Samarbejds-aktionerne • Plus • Klasserumskulturel effekt: Flere bliver aktivt deltagende i undervisningen – og typer af samarbejde opstår, som man ikke tidligere tænkte mulige. • Teambuildingseffekt: Det ser ud til at være af betydning for mange, at de får ansvar i forhold til en ”lille enhed”. • Metodisk effekt: Ved at træne mundtlige kompetencer bliver det muligt at træne eksamensrelevante kompetencer – fx under repetition. • Minus • Krænkelseseffekt: Nogle kursister finder det barnligt at skulle lære at samarbejde • Eksklusionseffekt: Hvis strukturerne ikke kombineres med en klasseledelse, hvor man som lærer forholder sig aktivt til interne eksklusionsmekanismer i teamet, kan CL blive en ydmygende affære for de ramte. • Uansvarlighedseffekt: Fravær kan gå hen og blive et stort problem, som skaber ”hullede” team – der er dog muligheder for reparationsarbejde.

10. Udfordringer I • 1. Den interkulturelle udfordring: • Er det hensigtsmæssigt at bruge faste team til at styrke samarbejdslæringen? • Hvordan indlægger man opgaver, som forpligter hin enkelte i forhold til teamet? • Hvilke forbindelser skabes mellem de forskellige team og klassen som helhed? • 2. Den aktivitetsfremmende udfordring • Hvilke kognitive mål kan man arbejde med? • Hvilke affektive mål kan man arbejde med?

11. Udfordringer II • 4. Den undervisningstekniske udfordring: • Hvilke konkrete strukturer kan man inddrage i motivationsskabende samarbejdslæring? Fra Bogen? Selvopfundne? • 5. Progressionsudfordringen: • Teams der bliver til studiegrupper • Strukturer, som kursisterne selv finder på • Hen imod egentligt projektarbejde

12. Dialogblomster • Værkstedets formål er at introducere til en arbejdsform, der træner elevernes evne til at være til stede i klasserummet, både som aktive lyttere, konstruktive spørgere og filosoffer. • Vekselvirkning mellem det ”personlige skriverum”, ”dialogblomsten” og ”den varme stol” styrkes det engagerede klasserum, der kan rumme flere forskellige elevtyper. • Arbejdsformen træner elevernes mundtlige formuleringsevne, og den særlige evne til at indgå i en fordybende faglig dialog understøttes. Derudover udfordres elevernes samarbejdsevne og interkulturelle kompetence i form af nye personlige og fælles perspektiver. • I værkstedet præsenteres metoden grundigt i teori og praksis og med eksempler fra idræt, religion, fysik og studievejledning. Der afsættes tid til at forberede gode hovedspørgsmål til dialogblomster i egen undervisning. Udgangspunktet er, at arbejdsformen kan anvendes i alle fag, ligesom den kan anvendes til at udvikle en studieretnings klasserumskultur i et samarbejde mellem klassens lærere.

13. Kognitiv mesterlære • Modellering: Præsentation af metode/teknik • Øvelse og stilladsering: Fokuseret træning af delkompetencer • Praksisoverførsel: Udnyttelse af kompetencerne i det faglige arbejde

14. Eksempel: Den kognitive taksonomi Kompleksitet Vurdering og diskussion Analyse og fortolkning Viden og forståelse Det ukendte

15. Som man råber i skoven … • Viden og forståelse: ”Hvordan vil du beskrive …?”, ”Hvad er …?”, ”Hvem er …?”, ”Hvad skete der?”, ”Hvad er hovedtanken i …”, ”Hvilket er det bedste svar …?”, ”Hvordan vil du opsummere …?”. • Analyse og fortolkning: ”Hvordan er x relateret til y?”, ”Hvilket motiv har x til at …?”, ”Hvilke beviser kan du finde for den påstand?”, ”Hvordan forstår du …? ”Hvorfor udtaler x sig på den måde?” • Vurdering og diskussion: ”Er du enig i at …?”, ”Hvad er din mening om …?”, ”Hvordan ville du have gjort, hvis …?”, ”Hvorfor er det bedre at…?”

16. Øvelse – den kognitive taksonomi Forberedelse: Læreren vælger som optakt til øvelsen en eller flere ”tekster” (kronikker eller debatindlæg i aviser er gode til denne øvelse, men også faglige ”artikler” kan bruges). Organisering: Gruppearbejde (tre-fire personer). Øvelsen: 1) Alle i gruppen har læst teksten grundigt. Et af gruppemedlemmerne giver et kort referat. Diskuter, om I alle har forstået teksten på samme måde. 2) Stil en række spørgsmål til teksten, fx: ”Hvordan er den opbygget?”, ”Hvad mener forfatteren om …?”. Hvordan kan man overhovedet tale om forfatterens mening? ”Jeg synes da, det er underligt, at …”. I første omgang skal I bare skyde løs med spørgsmål – der er tale om en brainstorm. 3) Placer de spørgsmål, I har stillet, på den taksonomiske trappe. Hvis der er niveauer, som ikke er dækket ind med spørgsmål, skal I spørge jer selv om, hvorfor det mon er sådan. Hænger det sammen med teksten eller den slags spørgsmål, I stiller? 4) Prøv afslutningsvis at svare på jeres egne spørgsmål. Overvej derefter, hvilken type spørgsmål det er henholdsvis let og svært at svare på.

17. Eksempel : Begrebskortet

18. Konkret begrebskort Kampen for demokrati i 1800-tallet Den franske revolution var et opgør med leder til Absolutisme Repræsentativt demokrati kan sidestilles med? defineret ved Diktatur Hemmelig afstemning Ytringsfrihed Valgte medlemmer af parlamentet

19. Øvelse – Begreber Formål: At knytte faglige begreber sammen. Forberedelse: Læreren forbereder et lille foredrag om et fagligt emne. Organisering: Klasseundervisning og pararbejde. Øvelsen: • A. Læreren holder et oplæg, og I tager noter. Notér de centrale udtryk, begreber og sammenhænge i foredraget. • B. Efter foredraget laves en fælles brainstorm, hvor alle de udtryk og begreber, der er brugt, kommer op på tavlen. I grupperne: • C. Skriv ordene på papirlapper • D. Prøv at ordne ordene i grupper • E. Tænk over, hvilket ord der ’kommer først’ (dvs. er overordnet de andre) • F. Sæt papirlapperne med ordene op på en side • G. Lav forbindelsesstreger med forbindelsesord mellem begreberne • H. Hvis I kan finde flere begrebsord, der passer til emnet, må de også gerne sættes ind på begrebskortet.

20. Forberedelse

21. Forberedelse – en by i Rusland? • Flytte forberedelse ind i undervisningen • Træne forberedelse i undervisningen • Planlægning • Læsestrategier • Noteteknikker • Faglige metoder • Arbejdsspørgsmål • Guidet og i undervisningen igangsat forberedelse • Progression fra forberedelse i klassen til hjemme • Sanktioner i undervisningen ved manglende forberedelse • Differentieret forberedelse • Gøre forberedelseslektier mere spændende • Personlige lektier, hvor man skal levere noget • Udgangspunkt i udarbejdelseslektier

22. Aktionerne – Effekter • Plus • Inklusionseffekt: flere bliver aktivt deltagende i undervisningen • Intensitetseffekt: Da flere bliver aktivt deltagende, mindskes larm, uro og adspredelse mærkbart • Kvalitetseffekt: Mange af de, som i forvejen læste lektier accepterer øget forberedelse i undervisningen fordi de får bedre kvalitativt modspil fra de andre kursister nu • Metodisk effekt: Ved at træne forberedelse i timerne får lærerne mulighed for at støtte forberedelseskompetencer, fx tekstlæsning • Minus • Tidsrøvereffekt: Det er tidskrævende, og man når – til at starte med – mindre. Nogle lærere synes det sætter fremdriften ned. • Sovepudeeffekt: Kursisterne bliver mere uselvstændige og det bliver endnu sværere at lave progression til hjemmelektier • Krænkelseseffekt: Nogle kursister finder det barnligt at lave lektier i timerne og ikke måtte gøre det der hjemme. • Imploderingseffekt: lektier ophæves i undervisning og kan ikke skelnes – forberedelseskulturen forsvinder.

23. Klasseledelse

24. Autoritativpædagogik • Mere konsekvens i forhold til grænsedragningen i forhold til det uacceptable: lektielæsning på gangen. • Et forsøg på at bygge nye faglige normer op som værn mod informaliseringen ”Det har faktisk fået mig til at læse i de fag, at man kan blive smidt ud. Man bliver sendt udenfor og skal læse udenfor – det er jo en vis form for straf.” • Læring og skyld. Optimal frustration (Kohut).

25. Udfordrende og situationsafstemte ledelsesformer • 1. argument: Man kan ikke danne rutiner og kollektive rytmer uden en eller anden form for regelsætning – argument for en vis grad af konsekvenspædagogik (i det små og i det store). • 2. argument: Ledelsesformer skal altid begrundes - diskussioner for og imod i forhold til ledelsesformer kan med fordel erfaringsforankres (fx: Forsøg med forskellige ledelsesstile og evalueringer). • 3. argument: Klasser er ikke ens – graden af styring af klasserumskulturen bør være situationsafstemt.

26. Vigtig pointe Ledelsesstil (konsekvent/demokratisk) og didaktik bør ikke adskilles. Eksempler: • CL uden krav om fremmøde er dømt til at mislykkes • Systematisk arbejde med funktionel lektielæsning er dømt til at mislykkes, hvis eleverne ikke er med på progressionsperspektivet • Arbejde med selv- og medbestemmelse under ansvar er dømt til at mislykkes, hvis ikke eleverne får reelle valg.

27. Referencer Beck, S. & Paulsen, M. (2011) Mangfoldighed og fællesskab. Henvendelse til Bettina Ross på bettina.ross@ifpr.sdu.dk eller telefon 6550 3659. Beck, S. & Beck, H. R. (2005) Gyldendals Studiebog, Gyldendal 2005. Beck, S., Hansen, J.D. Lyng, M.& Lind, A. (2011) Studiebogen til hhx.