TRIVSELSPROJEKTET Trivselsforum og den fælles indsats

1. TRIVSELSPROJEKTETTrivselsforum og den fælles indsats Introworkshop 20. august 2009

2. Hovedindhold i den politiske beslutning I. Trivselsperson og Trivselsforum på alle kommunens skoler (fra 3 til 1) II. Optimering af dropout-procedure i skolevæsenet III. Etablering af en central task force til sparring i særligt vanskelige sager IV. Kortlægning og koordinering mellem de personer, der arbejder med børn og unge med trivselsproblemer

3. Tidligere trivsels-organisering SSP-UDVALG TRIVSELS GRUPPE PPR- SKOLETEAM TRIVSELSFORUM I. Fra 3 fora til 1 forum • Deltagere • Skoleledelsesrepræsentant • Trivselsperson (SSP) • F&B-kontaktperson • Sundhedsplejerske • PPR • Politiet er fast deltager i • alle sager der vedr. kriminal- • præventiv indsats Der er lavet en samlende formålsbeskrivelse for trivselsforum

4. Formål Formålet er gennem optimering, koordinering og evt. rationalisering at fremme trivslen for de børn og unge, hvis trivsel er truet…

5. Samlende formålsbeskrivelse Det overordnede formål med Trivselsforum er at bidrage til at sikre børns mulighed for en sund opvækst samt at sikre en tidlig opsporing af børn med specifikke eller særlige behov. Trivselsforum bygger på den vedtagne Børne- og ungepolitiks værdier og intentioner om samarbejde om en tidlig og helhedsorienteret indsats. Trivselsforum forventes at arbejde målrettet på at sikre børn og unges mulighed for udvikling, trivsel og uddannelse i en helhedsorienteret, tværfaglig, koordineret og sammenhængende indsats, herunder: • Tidlig opsporing af "bekymringsbørn" for at kunne forebygge mistrivsel og fejludvikling og tage eventuelle problemer i opløbet • En tværfaglig, koordineret og målrettet indsats over for børn og unge med særlige behov med henblik på at forebygge mistrivsel og fejludvikling • Trivselsforum skal sikre at samarbejdspartnerne får et udvidet kendskab til hinandens faglighed (sprog, begreber og arbejdsmetoder), så der kan opstilles realistiske forventninger til faglig kunnen og handlemuligheder. • Inddrage relevante ressourcer i lokalområderne således, at der ud fra en helhedsorienteret indsats sikres størst mulig grad af fysisk, psykisk og social trivsel. • Forebyggende indsats mod kriminalitet blandt børn og unge. • Trivselsforum skal medvirke til at øge skolernes rummelighed og kvalificere deres arbejde med børn og unge, hvis skolegang kræver en særlig indsats.

6. Samlende formålsbeskrivelse - fortsat Samarbejdet i Trivselsforum om konkrete børn og unge bygger på inddragelse af forældre og børn og Trivselsforum har altså både opgaver med et generelt og et specifikt sigte:- En generel indsats der retter sig mod alle børn og unge, samt deres forældre, med hensyn til sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og trivsel (f.eks. mobning, sundhed, motion, sorg, alkohol, misbrug, spiseproblemer). Der arbejdes også med en generelt forebyggende indsats mod kriminalitet blandt børn og unge via oplysning og undervisning. • En specifik indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge som individer eller som grupper. Herunder opsporing af disse børn og unge, samt yde en målrettet og kvalificeret indsats i forhold til deres sundhed, undervisning, fravær, trivsel (socialt og følelsesmæssigt) og kriminalitetsforebyggende. • Trivselsforum er etableret på baggrund af Sundhedsloven og ”Målsætninger for SSP arbejdet i Aalborg kommune. Etablering af Trivselsforum er besluttet på fælles udvalgsmøde mellem Familie- og Socialudvalget samt Skole- og Kulturudvalget den 27.6.08.

7. Formuleringer i.f.m. trivselspersonernes opgave og funktion:(Ikke en funktionsbeskrivelse, men brudstykker til noget der på sigt kunne indgå i en sådan) Personlige egenskaber • Handlekraftig - at turde handle på en problemstilling og udforme en synlig handleplan • Empatisk - sætte sig ind i barnets problemer bl.a. ved at være lyttende • Anerkendende frem for moraliserende • Se muligheder frem for begrænsninger • Realist - hvad kan lade sig gøre, når man vil hjælpe barnet • Tillidsvækkende - skabe tillid til eleven/familien • Engageret, men faglig og professionel

8. Formuleringer i.f.m. trivselspersonernes opgave og funktion:(Ikke en funktionsbeskrivelse, men brudstykker til noget der på sigt kunne indgå i en sådan) Arbejdsopgaver • Bryde negativ spiral - fagligt, socialt og personligt • Koordinator mellem barnets nøglepersoner • Det truede barns faste holdepunkt (barnets advokat) • Sørge for kontinuitet omkring bekymringsbørn • Forpligtende samarbejde med BFO-personen • Skabe sammenhæng i barnets liv • Sikre en god overgang fra småbørnsområdet til skolen • Bevidsthed om at klasselæreren stadig er første bolværk • Forebyggende indsats – klassemøder, samtalegrupper mellem børn med samme type problemer m.m. • Skabe overblik over skolens truede børn (hvor mange, baggrund, niveau-kategorisering) • Sikre barnets tarv • Opfølgning i de konkrete sager • Rådgivning (supervision) af lærere, pædagoger og forældre • At kunne spotte børns reaktionsmønstre med henblik på forebyggende indsats • Skabe synlighed og PR omkring eget arbejde • Behov for relevant uddannelse herunder viden om lovgivning

9. Formuleringer i.f.m. trivselspersonernes opgave og funktion:(Ikke en funktionsbeskrivelse, men brudstykker til noget der på sigt kunne indgå i en sådan) Arbejdsform • Opsøgende arbejde – arbejdstider? • Fri af skema – også ift. lærerne • Selvstændig – høj grad af selvledelse • Tilgængelig – fleksibel på tid og opgave • Tid til trivselsopgaven frem for at sidde til møder • Udrykningsperson ved akutte situationer

10. Trivselsforum - opmærksomhedspunkter • Trivselsforum eksisterer i møder og uden for møder. Derfor vil det være nødvendigt at gennemføre et vist antal møder, men dog ikke flere end at der stadig er ressourcer til aktiv handlen i hverdagen (6-10 møder årligt) • Forældreinddragelse – enten deltagelse eller ved samtykke • Inddragelse af børn og unge over en vis alder • Inddrag ad-hoc i relevant omfang

11. II. DROP-OUT PROCEDURE Elevfravær er et væsentligt tegn på mistrivsel, men absolut ikke det eneste Alle elever på Aalborgs skoler Elever med over 15 % fravær ca. 1200 elever Elever med over 15 % fravær. Skolen er bekymret men mener at kunne håndtere opgaven. (1200 – 800) ca. 400 elever III. Handlings- beredskab/ TaskForce Elever med over 15 % fravær. Skolen er bekymret og mener ikke at kunne håndtere opgaven mere. (400 – 300) ca. 100 elever

12. Specialenheden 1. februar 2009 blev Specialenheden oprettet Specialenheden er organiseret under familiegruppen i Øst med familiegruppeleder Lene Sjøblom som leder Enheden varetager på tværs af kommunens geografiske områder sagsbehandlingen af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens 100 mest tunge og kriminelle unge-sager

13. IV. Kortlægning og koordinering af aktører der arbejder med truede børn og unge • Pædagogik og Udvikling • Børne- og Familieafdelingen • De Sociale Jægere • Midtbysjakket • Ungdomscentret • Ungdommens Uddannelsesvejledning • Ungdomsskolen • SSP • Trivselsgrupper • Udvidet Lederteam • PPR • Fritidscentre • Sup-Kon • Ungepolitiet • BFO-kontorerne • AKT-centrene • Kompetencecentrene • Støttepædagoger • Tokulturelle lærere • Regionens Børne- og ungepsykiatriske afdeling I lighed med hvad der i øjeblikket foregår i Københavns Kommune under overskriften ”Sikker by” foreslås det, at alle kommunens indsatser kortlægges med henblik på en skærpet målretning.

14. STATUS PÅ TRIVSELS-/SSP-INDSATSEN

15. Status - metode Der er gennemført samtaler med: • Otte skoleledere og trivselspersoner udvalgt efter forskellige kriterier • De fire familiegruppeledere alternativt teamleder og alle steder rådgivere tilknyttet trivselsforum. • Stedfortræderen af sundhedsplejen suppleret med sundhedsplejersker tilknyttet trivselsforum. • De to afdelingsledere i PPR. Formålet med samtalerne har været at få en status på, hvordan det første år i trivselsprojektet er gået, herunder • hvad har været godt/mindre godt? • hvilke udfordringer er man stødt ind i? • hvordan vi kan videreudvikle indsatsen? Statussen kan sige noget om tendenser – men kan ikke give det hele billede.

16. Trivselspersonrollen • Generelt er det vurderingen, at trivselspersonerne er kommet rigtig godt fra start. Alle samtale-personer mener idéen med trivselspersonen er god. • Trivselspersonen løser en meget vigtig opgave – kan arbejde forebyggende med trivsel og kan reagere på hurtigt opstående behov. • Trivselspersonen aflaster skolens ledelse og øvrige medarbejdere. • Trivselspersonen nyder stor respekt både hos elever, medarbejdere og ledere.

17. Trivselspersonrollen Det er oplevelsen, at elevernes mistrivsel opdages tidligere, og at trivselspersonen arbejder med børn, som der ikke på skolerne var tid/rum til at tage op tidligere. Trivselspersonen har medvirket til, at der arbejdes mere systematisk med trivsel. Typisk har trivselspersonen mulighed for at se børnene i andre sammenhænge og relationer end i den traditionelle indlæringssituation, hvilket kan åbne op for nye perspektiver.

18. Trivselspersonrollen - fortsat • Store forskelle i tiden afsat til trivselsarbejdet. Det opleves nogle steder, at den afsatte tid ikke står mål med arbejdsopgaverne. • Trivselspersonerne kommer gennem deres funktion i besiddelse af viden om fx kollegaer og elever. Dette kan være oplysninger, der er vanskelige at håndtere. Mange trivselspersoner har derfor et ønske om at kunne modtage supervision for bl.a. at sikre, at deres viden ikke bliver for tyngende og for at sikre en stadig professionalisering. • Der er meget store forskelle i opfattelsen af relevansen af trivselsområdemøderne. Mange steder er der etableret lokale netværk mellem trivselspersoner – dette opleves meget positivt.

19. Opmærksomhedspunkter - Trivselspersonrollen • Det er vigtigt at afgrænse trivselspersonrollen – fx at sætte grænser for, hvornår man er tilgængelig, og for hvad man laver. • Der er ligeledes meget vigtigt ikke at tage ansvaret fra klasselæreren. • Trivselspersonen skal ikke være en ”ø” på skolen men være en integreret del af opgaveløsningen. • Trivselspersonen skal ikke kun være ”barnets advokat” for så risikerer vedkommende at blive marginaliseret på skolen. • Trivselspersonen skal ikke udelukkende fungere som en mediator, der får eleverne videre i hjælpesystemet. Trivselspersonen skal selv søge løsninger fx gennem et bredt kendskab til samarbejdspartnere og lokalområde.

20. Trivselsforum/SSP - positiv • Skolerne er blevet bedre til at involvere forældrene i trivselsforum. Stor gevinst for alle. Uproblematisk at indhente samtykke, hvis forældrene ikke deltager. • Trivselsforum kommer underretninger og indstillinger i forkøbet. • Mange steder fungerer det tværfaglige samarbejde uproblematisk - kommunikationen mellem skole og familiegruppe er god. • Den uformelle kontakt er blevet lettere pga. af kendskabet til hinanden.

21. Trivselsforum/SSP – mindre positiv • Der arbejdes for lidt med den generelle forebyggelse • SSP-samarbejdet har været fraværende de fleste steder • Der gives udtryk for store forskelle i mødeafviklingen – det er vigtigt, at møderne er planlagte, og der laves dagsorden, referat og handlingsplan • Skolerne oplever fortsat stor udskiftning i deltagerkredsen – både hos PPR og sagsbehandlerne i familiegruppen. Et vilkår man accepterer - men generende for processen.

22. Trivselsforum/SSP – mindre positiv • Enkelte steder gives der udtryk for, at trivselsforum er ufleksibelt. Det tager for lang tid at indkalde persongruppen og helt umuligt at indkalde ad-hoc. • På enkelte skoler giver det fortsat frustration, at der ikke skal drøftes enkeltbørn med sag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. • Kursusdagene har været af svingende kvalitet.

23. Handlinger på baggrund af status - 1 Supervisionstilbud til trivselspersoner - fra om med august 2009 vil trivselspersonerne kunne rekvirere supervision. Der er tale om: • Krisesupervision i ekstreme tilfælde • Enkeltmandssupervision • Gruppesupervision Materiale vedr. supervisionstilbuddet udsendes til skolepostkasserne i begyndelsen af august 2009.

24. Handlinger på baggrund af status - 1 Økonomi – mange ytrer, at der er behov for flere timer til at løse opgaven. Skolelederne er enig i denne betragtning. Der udarbejdes et budgetnotat, hvor der ønskes en opnormering af indsatsen. Dette er dog først med evt. virkning fra august 2010. I indeværende skoleår afsættes yderligere 5.000 kr. pr. skole til timer og 6.000 kr. pr. skole til uddannelse (ligesom i år) – der holdes ikke så mange møder i kommende skoleår. Præcisering af formål – trivselsforum skal ikke kun arbejde med enkeltbørn men også med generel trivselsforebyggelse.

25. Handlinger på baggrund af status - 3 Kurser – det har vist sig meget vanskeligt at finde kursusindhold, der er relevant for alle deltagere i trivselsforum. Derfor lægges der i næste skoleår vægt på: • Få fællesarrangementer med fokus på konkrete redskaber til at arbejde forebyggende • Frivillighed • Rekvirerede og individuelt tilrettelagte kurser – gerne med jer som oplægsholdere – meld ind hvis I kan byde ind med kursusindhold Det betyder konkret: • Der afholdes i skoleåret to fællesarrangementer (kl. 12.30-15) for alle deltagere i trivselsforum. Kurserne afvikles som foredrag. Alle foredrag er konkret redskabsorienterede. (3. november og 5. maj) • Der afholdes et to dages seminar for trivselspersoner – arrangementet har fokus på erfaringsudveksling og inspiration. Deltagelse er frivillig. (21. og 22. januar) • Workshop-eftermiddage på jeres opfordring med oplæg og drøftelse. Fastlægges senere. • Efteruddannelsesniveau og indhold prioriteres afklaret i løbet af det kommende skoleår

26. Handlinger på baggrund af status - 4 Mødevirksomhed i skoleåret 2009/10 Områdemøder for trivselspersoner Som nævnt er der forskellige opfattelser af kvaliteten af de afholdte områdemøder for trivselspersoner. Det er derfor besluttet: • at der gennemføres to områdemøder for trivselspersoner, • at områdemøderne har karakter af erfaringsudveksling og gensidig inspiration, og • at der kan etableres mindre lokale netværk som erstatning for ”de store”, hvis dette er ønsket. I må naturligvis gerne aftale flere møder SSP-områdemøder Der gennemføres minimum to områdemøder omhandlende SSP. Omsorgsperson – tilbud om omsorgsperson til alle trivselspersoner

27. Kort gennemgang af relevant materiale • Intromappen • Standard dagsorden • Standard samtykkeerklæring • Hjemmesiderne – http://trivsel.daks.dk og www.ssp-aalborg.dk • Folder om fortrolige/følsomme oplysninger • ”På tværs” – håndbog for medarbejdere i Aalborg Kommune der arbejder med trivselstruede børn og unge • Kursusoversigt/områdestrukturen

28. Kursus- og områdemødeplan