Henriette Lungholt lungholtkommunikation.dk Uge 41 2009

1. Kvalitativ metode og interview Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Uge 41 2009

2. Dataindsamlingsteknikker- jeps, det er den samme slides som fra uge 39! Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 25

3. Andre eksempler på kvalitative metoder • Etnografiske tilgange (feltforskning) • Interview – enkelt>< gruppe (fokus) • Tænke højt-test (webtest) • Quick and dirty (god til en hurtig meningsmåling – eksplorativt)

4. Hvorfor kvalitative metoder? • Omhandler den interviewedes livsverden • Skal forstå meningen med det, der siges • Skal få kvalitative og nuancerede beskrivelser frem • Bevidst naivitet (forudsætningsløshed), det tilstræbes at være åben • Det kan være flertydigt • Der kan ske en forandring under interviewet, nye erkendelser m.m. (Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt”)

5. Hvad kan man bruge kvalitative metoder til? • Målgruppeanalyse • Konceptudvikling • Prætestning • Produktafprøvning • Evaluering • Teoriudvikling • Vidensindsamling • (Spå om fremtiden)

6. Interviews Enkelt Interviews Fokus gruppe interviews • Enkelt Interviews • Fuldt struktureret • Semi-struktureret • Åbent / Dynamisk Fuldt struktureret Spørgeskemaet som det ekstreme tilfælde. Små datamængder Meget målrettet Semi-struktureret Det klassiske interview. Store datamængder. Kræver erfaring. Dynamisk Samtalen som det ekstreme tilfælde. Enorme datamængder Kræver stor erfaring.

7. Interviews Enkelt Interviews Fokus gruppe interviews • Fokus gruppe interviews • Uhyre populære; kan være problematiske • Bør kun bruges når det undersøgte fænomen eller problem netop inddrager gruppedynamiske mekanismer • Svært at håndtere • Enorme datamængder • Interaktion • Mellem 3-10 personer

8. Definition "En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne.” (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7)

9. Fokusgrupper Et gruppeinterview er mere styret med spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppe-interviewet er udbyttet af respondenternes interaktion, der er væsentligt: ”Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som forskeren har bestemt” (Morgan, 1997:2) (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)

10. Moderaterrollen • Moderator >< Interviewer • Forskellen er bl.a. den sociale interaktion, lytte-rolle, man skal for deltagerne til at tale sammen og håndtere de sociale dynamikker • Bente Halkier: Om fokusgrupper, side 49 • Husk på alle de uforudsete problemer: folk glemmer det, har deres børn med, troede det varede en time og ikke to osv. osv.

11. Forberedelse til kvalitativ undersøgelse, 1 Valg af metoder Tid og sted Interviewformer – stramt/løst Hvor mange interviewpersoner og hvilke? Hvor meget skal de ligne hinanden? Hvor mange interview? Afhænger af, hvad der undersøges, og hvordan man bruger svarene Interview så mange, som det er nødvendigt for at finde ud af det, du har brug for at vide (Kvale) Skal der suppleres med brug af andre metoder - triangulering?

12. Forberedelse til kvalitativ undersøgelse, 2 • Pilotafprøvning • Valg af emner (hvad vil man undersøge) – vær opmærksom på selve indholdsanalysen (eks. pjece om rygning/analyse af it-problemer i virksomheden etc. – evt. hypoteser) • Praktiske overvejelser: Tid, sted, båndoptager etc. • Interviewguide

13. Forberedelse til kvalitativ undersøgelse, 3 • Forforståelse for målgruppen • Børge er ikke bare Børge

14. Udvælgelseskriterier Vigtige karakteristika Bente Halkier skriver, at en god udvælgelses-metode er at være analytisk selektiv: "Det betyder, at man skal sørge for at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteret i udvalget." (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.30)

15. Tilfældig udvælgelse ”Den ikke-repræsentative stikprøve er defineret ved, at udvælgelsen er tilfældig, og at sandsynligheden for, at et medlem af populationen udvælges, ikke kendes.” (Sepstrup, Preben(2002): ”En undersøgelse viser…”, s. 27) Helt tilfældig udvælgelse: Fx hver 10. person, der går forbi dig, hver 10. person på en liste Stratificeret udvælgelse: Hvis du kender nogle karakteristika ved populationen, kan du opdele dem i strata (grupper). Fx kønsfordeling. Klyngeudvælgelse

16. Ikke-tilfældig udvælgelse Skønsmæssige udvælgelse Selvselektion: Fx frivillig tilmelding, kan give skævhed Slumpmæssig udvælgelse: En kombi af de to; du har valgt. Typisk i markedsundersøgelser (eks. gågade-undersøgelser). Du har gjort dig nogle skøn, men du ved ikke, om folk vil svare.

17. Selve interviewsituationen • Intervieweren skal lede mod bestemte emner, ikke meninger • Ny viden/ny erkendelse • Entydig – flertydig • Interaktion (påvirkning) • Forudsætningsløs (kan være svært eks. i fht. emnevalg – hypoteser) • Hvad bliver der sagt mellem linjerne • Det fysiske (tøj, udseende etc.)

18. Spørgeteknik: Og hvordan har du det så?

19. We never stop investigating. We are never satisfied that we know enough to get by. Every question we answer leads on to another question. This has become the greatest survival trick of our spies. • Desmond Morris

20. Tragten Indenfor kommunikationsforskning er tragtmodellen den mest almindelige. Først åben diskussion, så mere stramt forløb Socialkonstruktivistisk: Man ”ser” også interaktionen, og hvilke emner der diskuteres – UDEN at man som interviewer har kridtet banen op. Eks: Analyse af tv-program

21. Magtbalance og symmetri Dominans Forhøret Skænderiet Assymmetri Symmetri Interviewet Samtalen Ligeværd • Stahlschmidt & Christensen: Spørgeteknik, Børsen Basic, 2007, s. 63

22. Begynderfejl, 1 SP: Hvor gammel er du? SV: 54 SP: Hvad arbejder du med? SV: Svejser SP: Hvor mange år har du været svejser? SV: 30 SP: Hvad lavede du før? SV: Jeg var jord- og betonarbejder Osv.

23. Begynderfejl, 2 SP: Hvad får du at spise, når du kommer hjem fra skole? (Får ikke noget...) SP: Hvad spiser du, når du kommer hjem fra skole? (Tager selv noget at spise) • ”Er du glad for at bo i dit boligområde?” • ” Er du glad for at bo, hvor du bor? Børn er konkrete i deres opfattelser.

24. Spørgsmålsformulering • Målgruppens referencer, sprog, normer, livsstil – diskurs • Eks: Opfattelse af død • Eks: Opfattelse af arbejdsmiljø • Eksempler med emner: • ”Er du meget religiøs? • (Hansen, Niels-Henrik M. et al: Spørgeskemaer i virkeligheden, Samfundslitteratur, 2008)

25. Uklare og svære spørgsmål • Hvordan opfatter du mekanismerne bag et betalingsunderskud? • Hvis du vidste, hvad du skulle, hvad ville det så betyde for dig? • Hvilke ideer ville dine kolleger have til, hvad du kunne foretage dig for at gøre en positiv forskel og give den motivation til at ændre på væsentlige forhold i samarbejdet? • Stahlschmidt og Christensen: Spørgeteknik, s. 112-113

26. Eksempler på forforståelse eller politisk korrekthed? • Ryger du? • Nej • Jeg er festryger • Jeg ryger 1-5 cigaretter om dagen • Jeg ryger 5-15 cigaretter om dagen • Jeg er storryger (over 15 cigaretter om dagen)

27. Eksempel på interviewguide/ramme • Du skal interviewe en pensioneret oberst: • Forslag til temaer: • - forsvaret og krigsførsel (Afghanistan, Irak etc.) • - NATO's betydning før og nu • - Aktiv – passiv deltagelse i konflikter • - Balkan-konflikten • - Kuwait-konflikten • - forsvarets fjendebilleder før Murens fald og efter

28. Spørgsmålstyper i interview • Åbne og lukkede spørgsmål • Ekstremt åbent: • - Hvad skal vi tale om i dag • Ekstremt lukket: • - Hvor blev du født? • Eks. på udvikling og indsnævring på åbne spørgsmål • - Fortæl noget? • - Fortæl om dit liv? • - Fortæl om din barndom? • - Fortæl om din skoletid? • - Fortæl om første klasse? • - Fortæl om første skoledag?

29. Spørgsmålstyper i interview • Er du en bedrager eller bare ualmindelig inkompetent? • Pas på med sammenfattede spørgsmål: • - Når du fortæller om dine oplevelser i Tunesien i 1961, så lyder det som om, de har haft stor betydning for den politiske overbevisning, som du har i dag? • "Ja, de var helt afgørende". • Pausen • - Kan bruges som en slags spørgsmål • - Tænke-pause for begge parter • - Kan vise dynamik eller usikkerhed • (eks. ...hmm.....øhhh... tjaa....) • Taget fra: Jan Krag Jacobsen: ”Interview. Kunsten at lytte og spørge. Hans Reitzels Forlag, 2. oplag, 1996

30. Skalaspørgsmål • Hvad mener du om afdelingens psykiske arbejdsmiljø? • På en skala fra 1-10 (10 er det bedste), hvor vil du placere arbejdsmiljøet i dag? • Hvor på skalaen skal du være, for at du synes, at arbejdsmiljøet fungerer godt nok? • Hvor højt tror du, det er realistisk at nå? • Stahlschmidt & Christsensen: Spørgeteknik, s. 110

31. Andre måder at spørge på Der er mange måder at spørge på, ex: • Hvor er din sidemand om 5 år • Kunne Anette blive ryger? • Rollespil • Hvem er du?

32. Forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål

33. Forskellige typer af interviewspørgsmål • Indledende spørgsmål • Opfølgende spørgsmål • Uddybende spørgsmål • Specificerende spørgsmål • Direkte spørgsmål • Indirekte spørgsmål • Strukturerende spørgsmål • Tavshed • Fortolkende spørgsmål

34. Udskrift • Båndudskrift • Redigeret båndudskrift • Referat • Komme an på, hvad det er, man skal undersøge, om de interviewede skal se udskriftet, dokumentation

35. Kildekritik efter interviewet • Er der forhold ved • Intervieweren • Interviewsituationen • Valget af informanter • Andet • - der giver anledning til kritisk vurdering af udsagn? • Denne kildekritik vil ofte indgå i en vurdering af undersøgelsens validitet og reliabilitet • Er med til at understrege, hvilken kontekst undersøgelsen skal ses og forstås i • Gåde råd: • Lav et systematisk stykke håndværk • Gør det gennemskueligt for andre • Fremlæg præmisserne for din bearbejdning • Argumenter for resultaterne

36. Etik Fire grundlæggende etiske forhold ved interview: • Interviewpersonerne skal kunne forblive anonyme, hvilket naturligvis skal overholdes. • Interviewpersonerne skal klart oplyses om formålet med projektet, og hvad interviewet skal anvendes til (lav evt. et brev) • Man skal holde, hvad man lover • Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt ordentligt (Halkier, Bente:"Fokusgrupper, Samfuundslitteratur, 2001)

37. Hvornår ved man nok? Den gyldne regel Man skal blive ved med at interviewe, til der ikke dukker yderligere væsentlige svar op. Når mængden af viden bliver redundant

38. Hvordan kan man vurdere dette? Er der undersøgt nok til at kunne besvare problemformuleringen? • Lav nogle under/forskningsspørgsmåltil problemformuleringen • Brug disse som styringsredskaber til at afdække hele problemstillingen. • Når man ved 'nok' til at besvare dem - ved man nok! Og er i stand til at argumentere for det.

39. Validitet • Har dine undersøgelser givet et svar på det spørgsmål, som du oprindeligt var ude efter at få besvaret? Er der en tilfredsstillende sammenhæng mellem projektets konklusion og den problemformulering som er projektets fundament og udgangspunkt? • (Indføring i samfundsvidenskabelig metode: Thomas Harboe, side 87)

40. Reliabilitet • - Er de indsamlede data pålidelige? • - Hvordan er målingerne udført? • - Er målingerne nøjagtige? • - Er analysen/fortolkningen af de indsamlede data velbegrundet? • Stabilitetstesten – hvor stabile er de indsamlede data? Tiden • Ækvivalenstesten: Upræcise målinger og analyser – får vi de samme resultater med forskellige måleinstrumenter • (Indføring i samfundsvidenskabelig metode: Thomas Harboe, side 90)

41. Reliabilitet • Det kan gentages – hvor sikker er man på det, man måler • Ikke muligt i interviews, men man kan gøre sig bevidst om usikkerhedsfaktorer • Reliabilitet i fht. analyse: ”Et omfattende, komplekst og lidet struktureret interviewmateriale kan læses, som Fanden læser Biblen” (Steinar Kvale) • Interviewudskrift og redegørelse for analysemetoder • "I dag handler reliabilitet om at gøre sine måder at producere og bearbejde data eksplicitte og gennemskuelige for andre, så andre kan vurdere, om der er lavet et ordentligt stykke håndværk." • (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper)

42. Repræsentativitet • Dvs., der bliver ”teorien” (ens formodninger og hypoteser), der bestemmer, hvor man skal lede efter materiale. Og det handler ikke om at finde mange, men om at finde gode oplysninger – gode i betydningen: repræsentative og relevante i forhold til problemet” • ”Vores generaliseringer bygger på den antagelse, at vi befinder os ”inde i” samme fælles kultur, og at dette fortsat både i og med at vore spørgsmål bliver forstået, og at vi forstår svarene på dem” • (Jensen, Leif Becker og Mortensen, Arne Thing: Metodeovervejelser i forbindelse med en kvalitativ undersøgelse af viden og holdninger, kompendium RUC) Repræsentativt i forhold til de parametre, man har opstillet – og i forhold til, hvilken kontekst de stilles i .