230 likes | 466 Views
Metode og videnskab. Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Formidling og metode – uge 40, efterår 08. Hvad er videnskab?. En verdensanskuelse Videnskab og forskning er at skabe ny og dokumenteret viden vha. grundig research igen og igen ↓ for at erhverve ny dokumenteret viden
E N D
Metode og videnskab Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Formidling og metode – uge 40, efterår 08
Hvad er videnskab? • En verdensanskuelse • Videnskab og forskning er at skabe ny og dokumenteret viden vha. grundig research igen og igen ↓ for at • erhverve ny dokumenteret viden • Man finder hele tiden ny information – ny viden Videnskaben søger efter sandhed Videnskab bevæger sig hele tiden fremad
Gud og Djævlen • Gud <> videnskab • Man tror på videnskaben, ikke Gud – jorden er ikke flad – videnskab er Djævlens værk (eks. atombomben) • Eks: Vores syn på mennesket før og efter Darwin • Eks. Vores holdning til rygning
Hvad er videnskabsteori? • Teoretiske betragtninger over, hvad videnskab er, og hvordan de bør udøves • Hvad er viden, og hvordan opnås den? • Også optaget af, hvilket syn på mennesket, samfundet og naturen, forskeren har (empiri-faktorer)
Videnskabshistorie – kort 1 • Grækenland i 400 f.Kr. (filosofi) • Dem, der elsker (philos) viden (sophia) – filosoffer • - Kategorier; matematik, astronomi og retorik • Romerrigets opløsning i 500 e.kr. gik meget viden i glemmebogen (minus arabiske verden) • Middelalderen – bogtrykkerkunsten (1400-tallet), opdagelsesrejser etc. - renæssancen • Videnskabelige revolution mellem 1550-1700; indvarslet af Nikolaus Kopernikus: Det er ikke jorden, men solen der er verdens centrum. • Romantikken – åndsvidenskaberne (19. århundrede)
Videnskabshistorie – kort 2 • Frem til 1900-tallet var der ved de fleste universiteter en lærestol for hver videnskab, en professor for hvert fag. • Flere og flere fag blev delt op: Danmarks historie, Verdenshistorie, fransk litteratur og fransk sprog • Filosofi: samfundsfag, pædagogik, æstetik, sociologi, psykologi • Man begyndte at mødes på tværs af fag; sprogforskere (lingvister) og sociologer – sociolingvistik • Arbejder og middelklassen kommer på uni – 1950’erne og 60’erne • Milgram-eksperimentet (pæne universitetsstuderende bukker under for en autoritet)
Videnskab eller forskning? • I dag: Forskning (research på engelsk) – hvorfor? • Studenteroprør og ideologikritik i 1968: oprør mod professorerne (og videnskabs-ordet) - det skulle være mindre ”fint” • Der opstod flere og flere vidensområder på grænserne mellem de gamle videnskaber: eks. socialmedicin • Man begyndte at undersøge flere og flere ting på et praksisfelt – mere tværfaglig karakter – tværfaglig forskning var mere naturligt end tværfaglig videnskab
De tre videnskaber • Naturvidenskab – forklarende (Klassisk positivisme, logisk positivisme og kritisk rationalisme) • Humaniora – forstående (Hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme, semiologi, eksistentialisme) • Samfundsvidenskab - forklarende for at forstå • (Dialektisk materialisme/Marx, Kritisk teori/Frankfurterskolen)
Hvad er et undersøgelsesdesign? • Den konkrete kombination af fremgangsmåder, der er anvendt til at indsamle og bearbejde data • Undersøgelsen er et af videnskabens redskaber. Uden undersøgelse ingen ny viden.
Faser i en undersøgelse Man skal tænke faserne igennem, inden man starter: • Problemformulering • Litteraturgennemgang • Metode • Dataindsamling • Databearbejdning • Vurdering og konklusion
Er det et problem? • Problemsøgende • Deskriptive • Hypoteseprøvende • En hypotese er et kvalificeret gæt baseret på observationer • Litteraturgennemgang - research
Problemet • Problemsøgende undersøgelser: Man ønsker at undersøge et problem, der findes meget lidt viden om i forvejen. Man skal derfor finde ud af, hvilke aspekter der er i det problem • Deskriptive undersøgelser: Når man har fået mere viden, kan man gå i dybden med, hvad man vil undersøge • Hypotesesøgende undersøgelser: Man begynder at stille hypoteser op (hypotese: græsk hypotithenai = "lægge til grund". En hypotese er en antagelse, en foreslået forklaring på et fænomen, som danner grundlag for en empirisk efterprøvelse
At beskrive At generalisere At forklare Bredde Intervieweren - objektiv Eks. hvor mange ryger At forstå At illustrere tendenser At forandre Dybde Intervieweren - subjektiv Eks. hvorfor de ryger Kvantitativ vs kvalitativ
Dataindsamlingsteknikker Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 25
Metode-triangulering, 1 ”En måte å styrke validiteten i et prospekt på er metodetriangluering. Metodisk triangulering betyr å kompensere for svakheter ved én metode ved å bruke også andre metodiske tilnærminger.......Slik triangulering kan innebære at en bruker både kvalitative og kvantitative metoder..., eller at en bruker flere ulike kvantitative eller kvalitative metoder for å analysere en problemstilling.” (Helge Østbye m.fl. (1997): "Metodebok for mediefag", s. 101)
Metode-triangulering, 2 • Kvantitativ før/efter kvalitativ? • Fordele ved kvantitativ først: • Nemmere at finde evt. interviewpersoner efterfølgende, stiller spørgsmål man kan efterprøve ved en kvalitativ undersøgelse • Fordele ved kvalitativ først: • Holdning, adfærd om emnet, mulighed for improvisation
Metode-kriterier • Reliabilitet – pålidelighed: Kan resultaterne reproduceres? • Validitet – gyldighed. Hvorvidt man måler det, man vil måle? • Repræsentativitet – hvor mange spørges i forhold til det, man vil undersøge?
Metode-overvejelser • Positivisme >< hermeneutik • Den kvalitative metode ”har overtaget” positivismens vurderingskriterier for videnskabelighed og dokumentation. Indenfor hvilken ramme/fortolkningskontekst bearbejder vi vores empiri/data - den kvalitative metodes kriterier for videnskabelighed og dokumentation (bl.a. diskurs og socialkonstruktivisme)
Diskursanalyse • Mange forskellige retninger inden for diskursanalyse og teori • En analytisk og kvalitativ metode til at undersøge, hvad der ligger bag det sprog, de tekster, de billeder, de symboler, vi omgås og benytter os af. • Hvad der kan og ikke kan siges i forskellige kontekster
Eksempel: Halkier, Bente: Fokusgrupper, Samfundslitteratur, side104-105)
Socialkonstruktivismen • ”Hvem vi er” ikke er givet på forhånd. • Udvikles i vores sociale samspil med andre mennesker. • Viden, sandhed og identitet skabes i socialt samspil med andre og er derfor vævet ind i den kultur og i de sproglige forståelser, vi har til rådighed, anvender og oplever • Eks. opfattelse af tatoveringer, et dansk flag eller ikke-økologisk mælk