Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Formidling og metode – uge 37, efterår 08

1. Retorik Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Formidling og metode – uge 37, efterår 08

2. Hvad er retorik? Læren om hensigtsmæssig tale - veltalenhed Manipulation eller magi? Talegaver eller tom snak? Klassisk retorik – moderne retorik Før: en praktisk disciplin – nu: et kandidatfag (genopstod i 1958 under navnet Laboratoriet for Metrik og Foredragslære på KU)

3. ”Det er ikke bare retorik, jeg mener det sørme alvorligt” (Grethe Rostbøll, 26.05.1991) • ”Det var mere retorik end indhold” (Jørgen Poulsen om Georg Bush den gamle) • ”Saddam Husseins ondskabsfulde retorik”

4. Det sorte får • Ikke videnskabeligt • Kan ikke måle og veje en ytring • Oplysningstiden, rationalismen, naturvidenskaben: ud med retorikken

5. Hvorfor retorik? Verbalsproget er arts-specifikt for mennesket: Kun mennesket kan kommunikere om det at kommunikere Vi kommunikerer for at overleve; hvis man isolerer folk, får man psykiske problemer Det er først og fremmest verbalsproget, der gør, at vi kan stå sammen og styrke artens eksistens

6. Retorikkens historie Det gamle Grækenland - Opstod i forbindelse med demokratiets opståen i Athen i år 507 f.Kr. - En del af hverdagen (for hankøn!) - Perikles (495-429 f. Kr.) - ”bar tordenen på sin tunge” - Isokrates (436-338 f. Kr.): Skrev Antidosis i en alder af 82 - Aristoteles (384-322 f. Kr.) og Platon: Elev og lærer – grundlæggere af europæisk filosofi - Aristoteles skrev den første bevarede lærebog om retorik ”Så længe vi ikke kan klare os uden sprog, kan vi heller ikke klare os uden retorik”

7. Retorikkens historie Det gamle Rom - Cicero (106-43 f. Kr.) - Quintilian (første århundrede efter Kr.) Retorik og kristendom Augustin (354-430 e.Kr.) Retorik var et fag frem til 1700/1800-tallet (derefter ”overtog” oplysningstiden, skønlitteraturen og romantikken) 2.Verdenkrig - nu Hitler Winston Churchill John F. Kennedy Martin Luther King

8. Kultur og kommunikation Begreber er afhængige af kultur og mennesker – samt overlevering Eks: Grønlandsk har mange flere ord for sne end Thailand Den sproglige inddeling er bestemt af konventioner/normer, og vi overtager tidligere generationers ord At overbevise er IKKE det samme som at overtale At overbevise er at give folk gode grunde til at tilslutte sig en sag; gode argumenter Hvad kan jeg gøre for at få modtagerne til at lytte og forstå?

9. Persuasio Nøglebegreb: At vise At bevise At overbevise Mundtlig formidling handler om at tale; at tale godt kræver øvelse og viden Hvis du ikke kan formidle din viden til andre, så de kan forstå det, så har du måske heller ikke selv forstået det.

10. Talegenrer I den klassiske retorik arbejder man med tre talegenrer: Den juridiske tale – retssalen (fortid) Den rådgivende tale – den politiske tale (fremtid) Festtalen – lejlighedstalen (nutid) De tre talegenrer er universelle, men i dag har vi mange flere genrer: oplæg, prædiken, oplæsning m.m. En gerne: En teksttype, der fungerer som en form med visse regler

11. De tre talegenrer

12. De tre appelformerPersuasios fremtrædelsesformer Logos: Saglig, objektiv, kendsgerninger, behersket og afdæmpet optræden, neutrale ord Ethos: Vær dig selv, øjenkontakt, brug eksempler og egne erfaringer, tillid, troværdighed, vis interesse og respekt for tilhørerne Pathos: Engageret, værdiladede ord, levende kropssprog, appellere til tilhørernes følelser, brug eksempler tilhørerne kender

13. Talegenrer og appelformer

14. Ethos og identitet • Celebrity-endorsement • - ethoslån

15. Ethos og identitet • Testimonials • - Ethos-lån

16. Troværdighed og tillid • Afhænger af formål, budskab og målgruppe • - vidensafhandling • - reklame • - politisk budskab • Vi tillægger forskellige dimensioner og begreber

17. Tillid og/eller troværdighed?Ethos-appel?

18. Politiker-eksempler • Da Poul rev Anders’ bog i stykker (valgkamp 2001) • Lykketoft >< Fogh • - ”Vi skal på sigt tilstræbe, at der sker et løft i ressourcefordelingen” >< ”Den enkelte dansker skal have flere penge mellem hænderne” • Pia Kjærsgaard - +pathos -logos

19. McCroskey’s tredeling af ethos • Initial ethos • Afledt ethos • Terminal ethos

20. McCroskey’s retoriske valg i fht. opbygning af afsenders ethos • Holdninger • Beviser • Budskabets levering • Oprigtighed • Common ground • Velvilje

21. Retorikkens fem discipliner/forarbejdningsfaser

22. De fem forarbejdningfaser • Retorik en del de gamle grækeres hverdag • Skoler, hvor man kunne uddanne sig til en god taler De fem faser: • Inventio (at samle og stof og finde på) • Dispositio (at ordne stoffet) • Elocutio (at vælge sprog og stil) • Memoria (at huske taler) • Actio (at fremføre talen)

23. Allerførst skulle man finde ud af, om… • Vil man oplyse/informere (docere) – logos • Påvirke/bevæge (movere) –pathos • Underholde (delectare) ethos • Hvad skal talen bruges til? • Hvor og hvornår skal den holdes?’ • - og hvem er tilhørerne (modtagerne)

24. Inventio • Inventio er den ide-genererende fase, hvor man finder sine argumenter og indsamler viden om sit emne. • Research – grundlaget for al god formidling • Også tænke på målgruppen – hvad ved de om emnet i forvejen • Hvad er relevant i forhold til budskabet?

25. Idé-genererings-metoder Eva Heltberg og Christian Kock: Skrivehåndbogen, Frydenlund 1997

26. Topik: Læren om topoi • Kernen er at stille de gode spørgsmål • Den topiske erkendelsesmåde • Topik kommer af det græske ord for sted (ental: topos – flertal: topei) – man skal tænke ud fra sagens steder • Hv-spørgsmål – finde stof til belysning af emnet • Det er topos’er, som kan bruges til hjælpelister for, hvad vi skal undersøge - ikke hvad vi skal tage med i en fremstilling

27. Hypoteser og argumenter • Retorikeren skal ikke kun løse et problem, han skal også gøre en fortolkning overbevisende over for en modtager • En hypotese: En foreløbig teori/antagelse – en forestilling om, hvordan noget er eller hænger sammen. • ”Jeg antager, at X er tilfældet – man afprøver hypotesen – holder/ikke holder – ny hypotese (vigtigt at holde udkig efter ting, der strider imod hypotesen – være kritisk) • Det er også i inventio-fasen at man finder argumenter; både for og imod (argumentationslæren, Toulmins model)

28. Dispositio • Fordeler og sammensætter stof • Tre hensyn: Hvad der passer til stoffet • til formålet • til kommunikationssituationen (herunder forudsætninger for modtageren) • Disponering forskellig alt efter afsender – modtager (eks. vittighed, opskrift, eventyr, artikel etc.)

29. Den klassisk-retoriske dispositio • Exordium (fange tilhørerne, skabe velvilje og forberede emnet) • - Partitio (hvor lang tid man vil tale) • Corpus (Selve hoveddelen i talen) • - Narratio (Beskrivelse af emnet og konkrete eksempler) • - Argumentatio (Probatio - egne argumenter og Refutatio gendrivelser • Peroratio (slutning – her bliver tilhørerne f.eks. opfodret til at stemme)

30. To metoder • Den klassisk-retoriske • Den journalistiske model (nyhedstrekanten)

31. Nyhedstrekanten Overskrift - konklusion Manchetten – forklaringen Brødtekst – detaljerne

32. Spørgsmål til dispositio • Har de vigtigste dele fået passende vægt? • Er inddelingen logisk og meningsfuld? • Er begyndelse og slutning hensigtsmæssige? • Har jeg fået argumenteret for min egen sag og mod modpartens?

33. Elocutio • At vælge sprog og stil i forhold til målgruppen • Emnet, tilhørerne og situationen, der bestemmer stil, appelformer og sprogbrug • Skriftsprog vs talesprog • Skriftsprog – envejskommunikation • Talesprog – tilhørere – reaktioner med det samme

34. Quintillian (romer) De klassiske taledyder • Aptum – passende (eks. denotation og konnotation) • Puritas – renhed • Perspicuitas – gennemskuelighed • Ornatus – udsmykning og pynt • Evidentia – anskueliggørelse

35. Aptum • Den retoriske pentagon – kom.model

36. Eksamesretorik http://bogwebs.systime.dk/bogwebs/mundtlighed/eksamensretorik.htm

37. Puritas og Perspicuitas • Puritas: renhed • Grammatisk korrekt, syntaks (regelmæssigheder i sætningsdannelser) og ordvalg • Eksempel på uheldig syntaks: • De svin, der ønskes slagtet i Esbjerg den 28 ds, bedes melde sig på tlf… • Perspicuitas: gennemskuelighed • Sproget skal være klart og gennemskueligt • Fyldord: 70’erne faktisk 90’erne ligesom, rimeligt 00’erne: super, nice • Oppustet sprog: problem – problemstilling, om – omkring

38. Perspicuitas • Tvetydigheder: • Søges: en mand, der er ædruelig og ærlig nogle gange om ugen • Retorisk spørgsmål/gentagelse (retorisk): • Har regeringen givet skolerne bedre vilkår? Nej • Har regeringen givet skolerne bedre møbler? Nej • Har regeringen gjort noget for skolerne i det hele taget? Nej • Sammenligning (sprogligt billede) og metafor: • Hun har altid været som en mor for mig • Hans hænder var ru som sandpapir

39. Ornatus og Evidentia • Ornatus: Udsmykning og pynt • Hvis sproget er korrekt og klart, er det tit kedeligt. • Der skal pynt til: Metaforer, billeder, redundans, tretrinsraket (Ich bin ein Berliner), claptrap (eks. Mr. Gorbatjov, tear down this wall) • Evidentia: Anskuelighed • De billeder, taleren forsøger at skabe

40. Memoria • Mnemosyne: Erindringens gudinde og musernes moder • Mnemoteknik • De gamle grækere: Skabe voldsomme, uvante og chokerende billeder • Psykologer etc: Mentalt danne dig et konkret fantasibillede med tilknytning til det, du skal huske • Eksempel: Niels Fuglsang: mand med nissehue og fugle på hovedet • Det man kan læse på 8 minutter, tager ca. 11 minutter mundtligt • Metaforer, rim, lignelser, sammenligninger er også eksempler på hukommelsesteknikker

41. Actio • Kunsten at fremføre talen • Stemmestyrke – vejrtrækning • Stemmehøjde (eks. Margaret Thatcher) • Artikulation • Tempo og frasering • Kropssprog/øjenkontakt – kig på næseryggen • - eks. Margaret Thatcher • Når en skandinav klør sig i hovedet, tænker han sig om, i Japan er det et udtryk for vrede. At sætte hænderne i siden er for indoneserne fornærmende, fordi det udtrykker hovmodighed og arrogance

42. Winston Churchill 1874-1965 Journalist og forfatter Kom i parlamentet som 26-årig 1900-1940: Konservativ-liberal-konservativ, minister mange gange Personlige synspunkter frem for partiets I 1930’erne sat lidt uden for det politiske centrum – forsøgte at advare mod Hitler – ingen lyttede I 1940 blev han bedt om at danne en samlingsregering, Neville Chamberlain trådte tilbage 10. maj – samme dag angreb tyskerne Holland og Belgien

43. Opgave 1Winston Churchill Hvilken talegenre er det? Hvilke appelformer benyttes? Hvordan er talen disponeret? Hvad er formålet med talen? Hvem er modtagerne? Find nogle specielle træk ved talen Diskuter den retoriske situation

44. Ich bin ein Berliner Holdt af John F. Kennedy i Vestberlin den 26. juni 1963 kl. 12.50 200.000 mennesker var samlet, deriblandt Vestberlins overborgmester Willy Brandt og Vesttysklands forbundskansler Konrad Adenauer Berlin havde været delt siden 2. Verdenskrig, og Vestberlin lå midt i østblokken. I 1948-49 blokerede Sovjet for adgangen, og derfor blev der etableret luftbroer for at forsyninger kunne komme frem I 1961 opførtes Muren på Sovjets foranledning; baggrunden var bl.a. at sikre, at der ikke var flere, der flygtede til vest Den antifascistiske mur >< Skammens mur

45. Opgave 2Ich bin ein Berliner Hvilken talegenre er det? Hvilke appelformer benyttes? Hvordan er talen disponeret? Hvad er formålet med talen? Hvem er modtagerne? Find nogle specielle træk ved talen Diskuter den retoriske situation