Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Efterår 2010

1. Akademisk skrivning - Hvem skriver vi for? Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Efterår 2010

2. Faglig formidling • Professionel skrivning; et ubeskrevet krav til akademiske opgaver

4. Den videnskabelige genre – en definition • Dokumentation • af en undersøgelse • af ét fagligt relevant problem • ved brug af fagets teorier og metoder • med det formål at overbevise • en fagfælle • om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion • i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab • Kilde: Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Den gode opgave,2. udgave, s. 21

5. Lige et par tilføjelser • Undersøgelse: Man løser ikke nødvendigvis problemet – man analyserer, fortolker, diskutere og vurdere • Overbevise: At kunne argumentere for sin undersøgelsesmetode, analyse, validitet og dokumentation • Fagfælle: Målgruppen har samme faglige grundlag, men IKKE særviden om det felt, opgaven handler om • Det faglige diskursfællesskab: Faglig formidling, standard/normalitet inden for den akademiske genre, forskel for uni til uni

6. En svær tekst – et eksempel

7. Fordele Præcision Indforståethed mellem faglige begrebsfæller Der spares på ord Viden (Magt) Ulemper Abstraktion (det tager lang tid at læse og forstå) Forstår forfatteren, hvad han/hun skriver Overlegenhed Svære tekster gør læsere sure (Magt) Fordele og ulemper ved teksten

8. Hvem er modtageren?   I dette spil kan deltage 2, 3 eller 4 personer, som hver bruger 4 ensfarvede brikker. Disse anbringes i hjørnepladserne af tilsvarende farve, hvorefter spillet begynder med terningkast efter tur. Fremrykningen sker venstre om. •  For at kunne føre en brik fra hjørnepladsen ud på spillefeltet må der altid kastes “Globus”, som tillige altid giver ekstrakast. I fald dette også giver “Globus”, kan spilleren enten føre en ny brik ud eller også springe med den første brik til næste globefelt. Kastes der “Stjerne”, rykker man frem til nærmeste stjernefelt, dog kun såfremt der ikke er et globefelt imellem, hvilket vil sige, at et globekast kan passere et stjernefelt, men et stjernekast ikke et globefelt. • Kilde: Yngve Søndergaard, www.ys.kom, materiale til kursus om Sprogpolitik, Kforum, 28.9-2010)

9. De er en besværlig kunde • GiroBank har modtaget et giroindbetalingskort, hvor De desværre ikke har påført “0” foran Deres girokontonummer.  • Dette medfører ekstra arbejde for os, da det ikke er til at se, hvor det manglende ciffer skal placeres. Deres giroindbetalingskort er ekspederet, men vi beder Dem om fremover at påføre nullet foran Deres girokontonummer. • Kilde: Yngve Søndergaard, www.ys.kom, materiale til kursus om Sprogpolitik, Kforum, 28.9-2010)

10. Formidlerens probem(er)

11. 1. De syv plager • Lange sætninger • Forvægt og bagvægt • Passiv • Verbalsubstantiver • Lange ord • Højtidelige ord • Fagord

12. Lange sætninger Krævende for hukommelsen, især hvis der er mange indskudte og foranstillede led. • ”Hvis du skal opereres for en anden sygdom, er det vigtigt at du eller den læge, der skal operere, kontakter en læge på Neurologisk Klinik for at høre, om der skal tages specielle hensyn i forbindelse med operationen.” • ”Du skal kontakte Neurologisk Klinik hvis du skal opereres. Vi kan fortælle om der skal tages specielle hensyn.”

13. Lange sætninger • Én sætning, ét budskab. • Sæt mange punktummer og rigtige kommaer. • Bryd sætningerne op. • Undgå lange sætninger og indskud. • Varier sproget med lange og korte sætninger. • Brug helt korte sætninger som stopeffekt.

14. Forvægt og bagvægt I sætninger med forvægt står budskabet sidst. Budskabet står først i sætninger med bagvægt. • Forvægt gør det svært at overskue sætninger, fordi vi skal vente på budskabet. • I sætninger med bagvægt ved vi straks, hvad budskabet er, fordi det kommer først. • Bagvægt gør det muligt at arbejde med flere ledsætninger uden at gøre sproget tungt.

15. Forvægt og bagvægt • ”Skulle det hænde, at De en enkelt gang måtte glemme at tage tabletterne på det sædvanlige tidspunkt, men husker det inden for 12 timer, skal De alligevel tage hele den ordinerede dosis.” • ”De skal tage hele den ordinerede dosis, selv om De glemmer at tage tabletterne på det sædvanlige tidspunkt, men husker det inden for 12 timer.”

16. Passiv To former • -s-passiv: Der spises. • blive-passiv: Du bliver kørt. Begge former • skaber afstand mellem skribent og læser • gør det uklart hvem der handler • gør teksten abstrakt og upersonlig • trækker andre plager med sig, fx “Hoslagt fremsendes”.

17. Ikke passivt - men aktivt • Der henvises til Vi henviser til • Det vurderes på den baggrund Vi vurderer på den baggrund • Det er oplyst Du har oplyst • Skemaet bedes udfyldt Udfyld venligst skemaet

18. Passiv • ”Ved lumbalpunktur udtages spinalvæske, der omgiver rygmarven, hjernen og nerverødderne. Med en speciel nål opnås adgang mellem ryghvirvlerne i lænden, hvorfra væsken kan tappes.” • ”Ved lumbalpunktur tager vi en prøve af spinalvæsken, der omgiver rygmarven, hjernen og nerverødderne. Vi fører en speciel nål ind mellem ryghvirvlerne i lænden, hvorfra vi tapper væsken.”

19. Verbalsubstantiver Ændrer et udsagnsord til et navneord og ender ofte på -ing og -else. • Blodprøvetagning tage en blodprøve • håraffald hår falder af • tobaksforbrug ryge • sårheling hele sår • påsætning sætte på • tandudtrækning trække tænder ud • journaloptagelse skrive journal

20. Sammensatte ord kan være svære læse, overskue og forstå. Opløs dem, hvis du kan. rygmarvsvæskehulrummet hulrummet om væsken i rygmarven medicindoseringsæske æske til at dosere medicin undersøgelsesresultatet resultatet af undersøgelsen Lange sammensatte ord

21. Lang tillægsform Med lang tillægsform taler vi ofte om folk i 3. person i stedet for til folk i 2. person. • ”Selve punkturen udføres enten med patienten i siddende eller liggende stilling.” • ”Du kan sidde op eller ligge ned under punkturen.” • ”Af hensyn til vores rygende patienter forefindes et lokale hvor der må ryges.” • ”Vi har et lokale, hvor du må ryge.”

22. anvende forløbne år indeværende år samt samtlige vedrørende angående finde sted forefindes bruge sidste år i år og alle om om sker, foregår er Højtidelige ord

23. ligeledes således såfremt, ifald, dersom hvilket betyder at hvorfor det skal oplyses på grund af dette med henblik på det skal hermed meddeles også sådan hvis derfor derfor derfor til, så, fordi … Højtidelige ord

24. andrager angående anskaffe beliggende besvære sig bibeholde dersom efterstræbe finde sted foranlediget genanvende genpart forefindes foreligger forespørge forløbne formene fornøden fremsende følgelig fåtal Mosord- ord, der lugter af ”gammel dansk”

25. Ikke navneord - men udsagnsord • Til bekræftelse af For at bekræfte • Med henblik på vurdering af For at vurdere • Efter anmodning Anmode om • Til brug for behandling For at behandle

26. Et eksempel Til trods for at vi i den foreliggende sag gentagne gange har rettet henvendelse til Deres firma, må vi med beklagelse konstatere, at vi endnu ikke har modtaget Deres svar. Almindelig dansk: Vi har nu flere gange skrevet til Deres firma i denne sag, men desværre ikke fået svar.

27. Logisk Tankeorienteret Upersonligt Abstrakt Billedfattigt Løsrevet fra situation Offentligt Rødder i skriftsprog Sanseligt Handlingsorienteret Personligt Konkret Billedrigt Knyttet til situation Privat Rødder i talesprog Videnssprog Erfaringssprog

28. Videnssprog - erfaringssprog

29. Den udvidede argumentmodel

30. Opgaven som et argument

31. Til sidst lidt om citater, referater og kilder • Tjek APA-dokumentet; • Udarbejdet på CBS