Skal folkeoplysningsloven afløses af en foreningslov?

1. Skal folkeoplysningsloven afløses af en foreningslov? Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

2. Social BEVÆGELSE (Foreninger) Fysisk BEVÆGELSE (Idræt, dans, motion) Folkeoplysningsloven er en lov for BEVÆGELSE Vi BEVÆGES (Kultur, følelse, identitet)

3. Der er behov for en justering af fritidslovgivningen • Nye fritids- og idrætsvaner • Hverdagslivet er for mange anderledes i dag end for 40 år siden • Familiemønsteret • Forholdet mellem arbejde og fritid • Mange flere foreninger og nye typer • Forskydning af politiske mål og prioriteringer • Nye kommuner med nye opgaver

4. Folkeoplysningslovens ’hellige køer’

5. Folkelig oplysning

6. Folkeoplysning ? Folkeoplysning ’classic’: • ”Dannelse til livet” til forskel fra ”kompetence til arbejdslivet” • Myndiggørelse af den enkelte og fællesskabet Folkeoplysning ’modern’: • Selvbestemmelse og demokrati: både et vilkår og et mål • Skabelsen af tillid og gensidighed mellem mennesker: Social kapital

7. Andel af foreningerne der svarer, at deres aktiviteter bygger på ’FOLKELIG OPLYSNING’ N = 1530 Pct.

8. Ideologisk ’værn’ eller ’spændetrøje’? • Er fritids- og kulturforeningerne ’folkeoplysende? • Er det ’lukkede’ fællesskaber? • Bygger fællesskaber bro til andre fællesskaber? • Er det ’hygge- og aktivitets fællesskaber’, eller er det fællesskaber som knytter deltagerne sammen om andet end fritidsaktiviteten? • ’Opdrages’ børn og unge til ’fælles ansvar’ i foreningerne? • Er folkeoplysningsbegrebet et værn mod politisk styring og kontrol? • Skal der stilles krav til foreningerne om at være folkeoplysende for at opnå kommunal støtte? • Er folkeoplysningsbegrebet en ideologisk spændetrøje, som forhindrer en mere målrettet kommunal politik til fremme af velfærd, integration, sundhed mv.?

9. Det frivillige princip

10. Det "frivillige" initiativ har forrang • Idealet er at initiativerne til og organiseringen af undervisning og aktivitet skal tages af borgerne selv – i frie foreninger, aftenskoler, klubber mv. • Få undtagelser historisk i lovgivningen • ungdomsskolen blev kommunaliseret i 1942 • kommunale aftenskoler eksisterede indtil 1991 • den kompetencegivende undervisning er kommunaliseret • i dag er kommunen forpligtet til at sikre tilbud, hvis det frivillige initiativ ikke slår til • Er det et rimeligt princip? • Hvor “frivillige” er fx aftenskolerne, store svømmeklubber, ol.? • Er der reelt større forskel mellem kommunale, kommercielle og frivillige fritidstilbud?

11. Foreningen som ideal

12. Forbeholdt foreninger • Den kommunale folkeoplysning (i lovens forstand) er afskaffet: • Aftenskolerne: Den første aftenskolelov fra 1930 gav støtte til både kommunale og private aftenskoler. • Kommunale ”institutioner” med næsten tilsvarende formål er ikke en del af loven: • De sociale ungdomsklubber • Ungdomsskolen • Musikskolen • De mindre formelle organisationsformer kan ikke mere få støtte: • Interessegrupper (formelt afskaffet med Folkeoplysningsloven) • Kredsbegrebet (afskaffet ved seneste større lovrevision) • Folkeoplysningsloven er blevet en lov for foreningsorganiseret fritids- og kulturaktivitet

13. Støtte til ’mursten’ frem for ’indhold’

14. Støtte ’mursten’ eller ’indhold’? • Langt den største del af de kommunale udgifter til folkeoplysningsområdet går til drift af eller tilskud til faciliteter • Skævvrider den offentlige støtte mellem aktiviteter, der benytter dyre faciliteter, og aktiviteter der primært benytter de udendørs rum. • Meget få midler til at stimulere aktivitet? • Forhindrer diskussioner om ændrede prioriteringer i ’aktivitetsstøtten’ (fordi den er så lille)

15. Den kommunale (u)frihed?

16. Den kommunale frihed under en centralt bestemt ramme • Er støtteordningerne særligt "lokale" - dvs. afspejler forskellene de lokale forskelle i fritids- og foreningslivet? • Burde man ikke give kommunerne endnu større frihed, fx til selv at bestemme lokaletilskuddene? • Eller skal kravene til kommunerne strammes op, så støtten til foreninger mv. bliver mere ens over hele landet?

17. Få krav fra kommunen

18. Få krav fra kommunen • Ud fra en kommunal synsvinkel er Folkeoplysningsloven meget detaljeret (selvom det er en rammelov) • Med en række krav til hvad den skal (fx lokaletilskudsreglerne) • Samtidig stilles der meget få krav til foreningerne • Varierer dog mellem kommunerne • I nogle tilfælde er det måske rimeligt, at der stilles større krav • Kunne inkludere ’projekter’ under støtteordningen

19. Kommunale tendenser • Kommunalreformen • Større kommuner • Større og mere professionelle forvaltninger på området • Gav anledning til at nytænke idræts- og fritidspolitikken • Nye opgaver med sundhedsfremme og forebyggelse • Begyndende skifte i de kommunale styrings- og ledelsesprincipper på kultur- og fritidsområdet • skifte fra kommunitaristisk ideal med selvstyre og brugerdemokrati • til New Public Management med sigte på en fleksibel, resultatorienteret og effektiv offentlig sektor • Stigende krav om evidens – især på sundhedsområdet. • Efterligning af nye politikker og organiseringsformer, hvis politik har vakt opmærksomhed • Branding • Konkurrence-kommunen • ’Ekkoer’ af statens signaler

20. Støtte til særlige grupper

21. Støtte til særlige grupper • Integrering af restgrupper - bestræbelse i flere lovændringer • 1814: unge med manglende skolekundskaber • 1942: ungdomsskole for ufaglærte • 1954: ungdomsklubber - for ikke-organiserede unge • 1968: interessegrupper, specialundervisning, prøveforberedende undervisning • 1991: kommunen kan beslutte, at den lokale ordning særligt skal tilgodese bestemte grupper og kan iværksætte aktiviteter for ikke-tilgodesete grupper • Gældende lovgivning • fritidsundervisning for voksne har første prioritet (får relativt mest støtte) • dernæst kommer aktiviteter for børn og unge (som dog skal tilgodeses først ved tildeling af lokaler) • og til slut aktiviteter for voksne, som kan få støtte, men ikke har krav på det • Er det andre grupper, som nu skal prioriteres? • Ældre • Grupper med særlige behov • Familier

22. Folkeoplysningslov? Fritidslov? Foreningslov?

23. To alternativer til Folkeoplysningsloven • Fritidslov • Idræt • Idébestemt børne- og ungdomsvirke • Anden kultur- og fritidsaktivitet • Aftenskole • SFO’er og fritidsklubber • Musikskolen • Ungdomsskolen • Mv. • Foreningslov • HVORFOR

24. 1. Mindre styrende at lovgive på organiseringsform end på indhold • Behov for mål og rammer for demokratisk organiseret virke lige som der er mål for kommercielt organiseret virke • Lovgivning for aktiviteter vil • inkludere andre organiseringsformer • være mere styrende og kontrollerende

25. 2. Udtrykker bedre lovgivningens sigte • ’Forening’ er mere forståeligt end ’folkeoplysning’ • Organiseringsprincippet tillægges større betydning end formålet • Det er mere organiseringsformen (frivillig deltagelse i frie demokratiske organisationer) end aktiviteten, der fremmer folkeoplysningen ifølge den moderne tolkning deraf

26. 3) Lige vilkår for alle foreninger • Kommunal støtte til kultur-, fritids- og idrætsforeninger og kommunal støtte til sociale og sygdomsbekæmpende foreninger er adskilt • Kultur, idræt og fritid: Folkeoplysningsloven • Sociale og forebyggende foreninger: § 18 i Serviceloven • Store forskelle på, hvordan man støtter?

27. 4) Vil passe bedre til de øgede forventninger til foreningernes forebyggende rolle • Øgede forventninger til fritids- og idrætsforeninger om at engagere sig i • sociale opgaver • forebyggelse og sundhedsfremme • integration • Behov for bedre rammer for den kommunale støtte til velfærdsorienterede opgaver

28. Foreningerne i Fyns Amt Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Kampen for og om værdierne N = 5765 Lokalsamfund Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

29. Vil bedre kunne tilgodese foreningernes forskellighed • En del idræts- og fritidsforeninger engagerer sig i sociale og forebyggende aktiviteter – men kan ikke få støtte fra § 18 midler (normalt) • Mange foreninger på det sociale og sundhedsfremmende område har kultur- og fritidsaktiviteter – men kan ikke få samme vilkår som fritidsforeningerne (normalt)

30. Foreningen skal medvirke til at løse de sociale problemer Det er ikke foreningens opgave at løse sociale problemer Foreninger på Fyn N = 1609 P < .001

31. Foreninger der (bl.a.) beskæftiger sig med sundhed1)” • 1) • Handicap • Forebyggelse og sygdomsbekæmpelse • Misbrug af forskellig slags N = 1877 P < .001 Kilde: Ibsen, Bjarne (2006): Foreningerne og de frivillige organisationer. I Boje, T.; Fridberg, T. og Ibsen, B. (2006): Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning. Socialforskningsinstituttet. 06:19. Side 71 – 117.

32. ”Social indsats 1)” Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? • 1) • Social støtte og omsorg • Velgørenhed / forsorg • Udsatte grupper • Selvhjælp • Besøgstjeneste • Støtte til sociale institutioner N = 1877 P < .001

33. 5) Kan bedre tilgodese foreningernes forskellighed

34. ’INTERESSEFORENING’ ’IDÉBESTEMTE FORENING’ ’Politik mv.’ Konflikt versus konsensusorienteret ’Religion’ ’Miljø’ ALLE LANDSORGANISATIONER ’Sundhed’ ’Internationale aktiviteter’ ’Arbejde’ ALLE FORENINGER ’Fritid’ ’Sociale’ ’Skole og undervisning’ ’Idræt’ ’Kultur’ ’Bolig og lokalsamfund’ ’AKTIVITETSFORENING’ ’LOKALFORENING’ Medlems- versus samfundsorienteret

35. Forandring af den frivillige sektor ?

36. 6) Kan bedre tilgodese forskellige formål i samme forening • ’Demokrati’ og ’Velfærd’ • ’Social bevægelse’, ’kommunitarisme’ og ’social kapital’ • ’Selvbestemmelse’ og ’Kommunal styring’

38. Hvordan skal loven se ud? • Indeholder principper og idealer for frivillig demokratisk organisering (jf. Frivilligheds-charteret) • Indeholde de generelle bestemmelser som ’favoriserer’ denne organiseringsform (det demokratiske sigte) • Tre hovedområder: • Voksenundervisning • Fritidsaktivitet • Forebyggelse og velfærd