Digitalisering og medialisering på pædagoguddannelsen

1. Digitalisering og medialiseringpå pædagoguddannelsen 17. August 2012

2. Medier som vinduer og rammer Medier som vinduer og rammer

3. Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger (rammen) • Medialiseringrummer en kultur– og læringsdimension (vinduet)

4. MEDIALISERINGEN UDFORDRER • Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god viden og læring i dag) • Læringsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum) • Lærer- og elevrollerne (nye positioner)

5. MEDIALISERINGEN UDFORDRER (?) • Lege- og læringsopfattelsen (hvad er god leg og læring i dag) • Lege- og læringsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum) • Børne- og voksenrollerne (nye positioner)

6. De fem benspænd • Hvordan understøttes pædagogisk praksis? • Hvordan udfordres den pædagogiske dagsorden? • Hvordan udfordres fagforståelsen? • Hvordan udvikles nye måder at lære på? • Hvordan udvikles arbejdet med digitale ressourcer og læremidler?

7. Folkeskolen.dk

8. http://publikationer.kmd.dk/Analyser/Dendigitalefolkeskole/

9. Den pædagogiske dagsorden udfordres Lærer Elev Mediepædagogisk udfordring Skolens læringskultur Fagdidaktisk projekt Uformelle læringskompetencer Undervisning

10. TECHNUCATION teknologiforståelse ”Den lærte evne til at tilegne sig og kombinere teknisk handleviden med anden form for social og kulturel forståelse, hvilken gør det muligt at træffe kvalificerede valg, se muligheder for implemen-tering, brug og anvendelse af nye og forstyrrende teknologier i en professionel kontekst”. http://technucation.dk/begreber-og-fokusomraader/teknologiforstaaelse/ http://vimeo.com/33157227

11. Når vi taler om it og medier…Debat-artikel om it og medier i skolen ”Denne retorik, hvor der fokuseres på teknologi, værktøjer og ”it”, har været karakteristisk for den generelle måde, hvorpå man i den politiske og kulturelle offentlighed har tilnærmet sig en i stigende grad medialiseret kultur. Det som er problemet med at fokusere på it – frem for fx ”medier” – er at der anlægges et teknologiperspektiv på mediekulturen: Digitalisering drejer sig i denne forståelse blot om at sætte strøm til digitale netværk og mod brugen af udstyr og nogle tekniske løsninger. Og i forlængelse heraf udvikles didaktikker bundet til værktøjsorienterede skolelogikker.” ”Der skal udvikles et helt andet udsigtspunkt, som sikrer udvikling af en bred mediebaseret kulturforståelse, der giver mulighed for at belyse og forstå mediers kulturelle betydning for mennesker og relationer i dag.” http://www.teknologidebat.dk/issue/test-dig-selv/article/n%C3%A5r-vi-taler-om-it-og-medier%E2%80%A6-0

12. H V E R D A G U D D A N N E L S E

13. Børns og unges mediebrug • Digitale og mobile medier er i fokus • Medier, formater og aktiviteter blandes - konvergens • Primær og sekundær mediebrug - kulissemediebrug • Lukkede og åbne platforme og sociale sites • Mediering og remediering (remix) • Medialisering: Indirekte og direkte

14. http://www2.lse.ac.uk/media@lse/research/EUKidsOnline/EU%20Kids%20II%20(2009-11)/EUKidsOnlineIIReports/Final%20report.pdfhttp://www2.lse.ac.uk/media@lse/research/EUKidsOnline/EU%20Kids%20II%20(2009-11)/EUKidsOnlineIIReports/Final%20report.pdf

16. Gendering ICT in everydaylife http://www.ucc.dk/udviklingogforskning/udviklings-ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderingictineverydaylife/ http://www.ucc.dk/public/dokumenter/UFEV/Enheden%20for%20udvikling%20og%20forskning/Projektpr%E6sentationer%202009%20Lowres%20-%20til%20web/15_Gendering%20ICT%20in%20everyday%20life.pdf

17. Mediefortællinger- veluddannede familier • Dreng, 15 år: ”Jeg blev født i -97, og der var teknologien ikke så højt udviklet, som den er nu… Vi er født i en tid, hvor vi ikke havde så gode computere og heller ikke herhjemme..” • Far: Vi har ikke længere forventninger til, at skolen og lærerne er på omgangshøjde med den teknologiske og mediemæssige udvikling. • Mor: Vi kritiserer ikke længere skolen og lærerne, når teknologien ikke virker.

18. It-vejledning for læreruddannelsen, 2007 Vejledningen indeholder: • et generelt afsnit om it- og medieintegration • en uddannelsesvejledning, der primært henvender sig til det samlede læreruddannelsessted • en lærerfaglig vejledning, hvis målgruppe er de faglige miljøer på læreruddannelsesstederne. http://itm-lu07.uvm.dk /

20. ICT use in initial Teacher Training, OECD/UNI-CIt i læreruddannelsen – integration eller udfordring, 2009 http://uddannelsesforum2009.emu.dk/konferenceprogram/praesentationer/4_november/god_skoleledelse/it_i_laereruddannelsen.pdf

21. Fokuspunkter: Læreprocesser og netarbejde Kommunikation og videndeling Undervisningens medialisering

22. 4 centrale og aktuelle temaer • Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis?- med fokus på best-tools-forthe-job, forudsætninger, forforståelser • Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og netarbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed. • Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation • Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform

23. 4 centrale og aktuelle temaer • Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis?- med fokus på best-tools-forthe-job, forudsætninger, forforståelser • Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og netarbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed. • Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation • Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform

24. ”Jeg bruger computer i alle mine timer, jeg bruger filmklip og alt muligt forskelligt. Jeg tror ikke, at jeg er specielt tilbage i forhold til mange, men jeg synes bare, at de studerende er enormt på forkant, og det appellerer, og de siger også tit, at når de er i praktik, at eleverne i virkeligheden også er foran dem. Fordi det er et integreret redskab at bruge computer og bruge film – for at holde sig orienteret på en helt anden måde i dag, end hvad jeg er opdraget med”.

25. 4 centrale og aktuelle temaer ”Der er jo en ide om, at mundtlighed og skriftlighed er adskilt, og der er gået en myte om, at det er ikke så godt, at man skal undervise skriftligt, for det er det jo meget på nettet, for så bliver man ikke bedre mundtligt… Der er en kultur, hvor man siger, at det der net, det er noget med afstand, og det er fordi, at vi har en kultur, der i høj grad er mundtlig baseret. Al læring foregår ved paradigmet, at man lærer ved at tale og høre nogen tale. Og det bærer vi stadig på i stor udstrækning…”. • Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis?- med fokus på best-tools-forthe-job, forudsætninger, forforståelser • Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og netarbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed. • Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation • Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform ”Jeg skal virkelig være opmærksom på, hvordan jeg formulerer mig, så det bliver forståeligt. Vi er tilbage i det mundtlige overfor det skriftlige. Jeg kan lige så godt sige, at jeg er jo et mundtligt menneske, der lever af fortællinger af ord i munden, men det handler om at få lært, som Lindhardt siger, at spidse blyanten lige så godt som vi spidser munden”

26. 4 centrale og aktuelle temaer ”De studerende påtager sig meget hurtigere en lærerrolle… I undervisningen sker nemt det, at de studerende tager over… På den måde udfordrer medierne vores undervisning og vores egen opfattelse af rollen”. • Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis?- med fokus på best-tools-forthe-job, forudsætninger, forforståelser • Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og netarbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed. • Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation • Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform

27. 4 centrale og aktuelle temaer • Tema a): Understøttelse eller udfordring af den pædagogiske praksis?- med fokus på best-tools-forthe-job, forudsætninger, • Tema b): Nye undervisnings- og læringsrum? - med fokus på forskelle og ligheder mellem fysisk tilstedeværelse og arbejde herunder forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed. • Tema c): Fra traditionelle roller til nye positioner - med fokus på brugen af interaktive tavler i undervisningen og nye vilkår for medieproduktion og dokumentation • Tema d): Spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik - med fokus på udvikling af en ny didaktisk platform

28. Nogle anbefalinger • Fokus på begrebsbrugen omkring it og medier • Skal kulturens og samfundets medialisering have betydning for uddannelsessektoren, må der fokuseres på undervisningens medialisering. • Vi foreslår i den forbindelse at uddannelsesmiljøer er åbne, dynamiske og fleksible og ikke blot abonnerer på bestemte styresystemer, der sætter uhensigtsmæssige standarder for en bred mediebrug. Dette begrænser funktionaliteten, fører til eksklusion og dermed cementeres en parallelkultur, hvor studerende fortsat arbejder i egne systemer og kun lejlighedsvis abonnerer på de institutionaliserede løsningsmodeller. • Begreberne ”integration”, ”konvergens” og ”remediering” er ikke længere fyldestgørende og meningsfulde i forhold til at arbejde med it i læreruddannelsen. Udfordringsperspektivet, som belyses i rapporten, kalder på en gentænkning af almen- og fagdidaktik og mediers roller i uddannelsessystemet. • Vi anbefaler i den forbindelse udvikling af en ny didaktisk platform, der sætter fokus på spændingsfeltet mellem almen-, fag- og mediedidaktik. Forholdet mellem skriftlighed og mundtlighed i læreruddannelsen skal i den forbindelse problematiseres og udvikles.

29. Lærerne og de nye vilkår Lærerne og de nye vilkår

30. Et udvidet didaktikbegreb • FRA: et snævert didaktikbegreb  (med en fokus på) mål og midler • TIL : et udvidet didaktikbegreb  (med en fokus på) undervisning og læreprocesser

31. UDVIKLINGSPROJEKTETSVENDBORG KOMMUNE 2011-2013 Hver skole bedes indsende 1 til 3 korte, uredigerede videooptagelser (af max. 5 min. varighed), der belyser arbejdet med de udvalgte digitale værktøjer sammen med elever og lærere. Vigtigt: Hver video indledes med en meget kort præsentation af: skole, matrikel, klassetrin og tema (fag/emne/projekt). Video(erne) kan optages på mobiltelefon,  videokamera eller iPad. Gør hvad der er nemmest for jer. Jeres video streames direkte på den fælles private Bambuserkanal. Det er således kun deltagerne i projektet samt Ole og jeg der kan se jeres optagelser. Giv filen en titel der indeholder skolens navn og temaet. Videoerne benyttes som udgangspunkt for en senere vejledning sammen med Ole og Merete. Deadline: d. 3.februar 2012 Opskrift: Gå ind på www.bambuser.com log på med fælleskoden: Username: xxxxx Password: xxxxx Installer en BambuserApp på en smartphone, eller brug videokamera eller…, optag, læg jeres video som Privat. http://ordtilbillede.blogspot.com/

32. Mediepædagogiske vejledningsværktøjer • InformationssøgningWordle.netSortfix • Produktion og præsentationPreziBambuserYouTubeWix • Analyse og brainstormingMindMeister • Kommunikation og samarbejdeBloggerWikispacesSkoleintraDropboxYou Tube / Skole TubeFacebookMailSms

33. Mediepædagogiske vejledningsværktøjer – nogle erfaringer • Fokus er rettet mod digitale værktøjer (understøttelse af praksis) • Fokus skal flyttes til æstetik og formsprog (udfordring af praksis) • Fokus skal flyttes til arbejdsformer (udfordring af praksis) • Fokus skal flyttes til roller og positioner (udfordring af praksis)

34. Det innovative læringsmiljø Læringsrum og læringsformer Roller og relationer Ressourcer og læremidler

35. Skolen og medierne – Svendborg Kommune – 2012 Ole Christensen og Lars Tjørnelund Nissen (2012): Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis http://medialisering-svendborg-2012.wikispaces.com/ http://mediepiloternesvendborg.blogspot.com/http://www.youtube.com/watch?v=J_iIGmYv8XAhttp://medieminuttet.blogspot.com/

36. Læreren siger? I skal lave en brainstorm eller tænke over et emne... Læreren siger? I skal lave en fremlæggelse... Eleven skal tænke: Online officepakke Eleven skal tænke: Mindmeister Læreren siger? I skal skrive eller regne... Læreren siger? I skal opsamle og lave logbog... Eleven skal tænke: Blog Eleven skal tænke: Prezi Læreren siger? I skal dokumentere eller evaluere... Læreren siger? I skal søge Info... Eleven skal tænke: You tube eller bambuser Eleven skal tænke: Google

37. Mediestok - pejlemærker i en mediebaseret undervisning Målsætning Indsamle Bearbejde Formidling Evaluering Skoletubes mediesuite YouTube Prezi Wix Slidemaker Animoto Screenomatic Blog Mindmeister Cloudoffice Moviecut Lydstudie Mindmeister VoiceThread Tikitoki - Tidslinje Google YouTube Bambuser Smartphone Tablet Dropbox

38. Almendidaktik Fagdidaktik Mediedidaktik

39. Håndværk, æstetik og formsprog Teknik og udstyr Pædagogisk praksis MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK

40. SPØRGSMÅL • Hvorledes iscenesættes mediepædagogisk arbejde på pædagoguddannelsen (øvelse, produktion, analyse, dokumentation)? • Hvorledes arbejdes mediedidaktisk i en digitaliseret og netbaseret kultur (digital kultur, film 2.0)? • Hvorledes udvikles mediefaglighed i en pædagogfaglig praksis? • Hvorledes udvikles det innovative lege- og læringsperspektiv?