”Fokus på frafaldet”

1. ”Fokus på frafaldet” Mentorprogrammet – ”Fokus på frafaldet”

2. Undertegnede • Thomas Bedsted • 34 år • Uddannet lærer. • Arbejdet på ordblinde efterskole. Været leder af intern skole på socialpædagogisk opholdsted • Har haft flere børn i aflastning/pleje. • Nu vejleder ved UU Skive.

3. ”Det, der virker, uanset om vi kalder det mentor eller ej, er nærværet, empatien og det at blive forstået/mødt – altså menneskeligheden – det kommer vi ikke uden om.”

4. Baggrund for projektet. • For mange unge uden uddannelse - i amtet 22% (3% højere end gennemsnittet) • SSP-samarbejdet i Skive opfordrer til særlig indsats så flere unge gennemfører ungd. Udd. • 655 unge i UU Skives område i årgang 89 – 22% svarer til 144 unge!! • Ungeindsats i Skive Kommune, med UU Skive som omdrejningspunkt.

5. Den økonomiske ramme • Ca. 571.000 kr. fra mentorpuljen. • Ca. 115.000 kr. egen finansiering. • 2/3 af pengene går direkte til støtte af de unge. • Den sidste 1/3 del går til kursus, opkvalificering af mentorer og unge rollemodeller samt administration. • Ca. 250 timer pr. mentor fordelt over to år. • Hver mentor er ansvarlig for ca. 7 unge.

6. Faktuelt • 9 mentorer. • 2 på teknisk skole • 1 fra handelsskolen • 2 unge - henholdsvis en studerende fra seminarium og en fra erhvervslivet. • 4 fra UU skive • 62 mentees fordelt på HG, HHX, EUD, STX, HTX, SOSU og en enkelt fra 10’eren. • Vi skal have 50 unge gennem ”systemet”.

7. Målgruppe • Unge med personlige, sociale og/eller faglige problemer. • Unge som vurderes i faregruppen for at droppe ud af en ungdomsuddannelse. • Fortrinsvis 16 – 18 årige. • Enkelte 19 – 25 årige. • Enkelte 9. – 10. klasses elever. • Ikke de allersvageste!! • Unge som selv har lyst til at Have en mentor!

8. Kategorisering

9. Motivation

10. Mentorens rolle. • At støtte den enkelte unge i sit uddannelsesvalg. • At støtte den enkelte unge i de sociale relationer han/hun indgår i. • Bygge bro mellem ungdomsuddannelserne og den enkelte unge og mellem virksomhederne og den unge • Mentor kan være med til at ændre kulturen på udd. inst. • Samarbejde omkring de unge – tænke i helheder. • Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. • De sociale myndigheder. • Erhvervslivet • At støtte den enkelte unge i de faglige udfordringer. • At være med til at opbygge netværksgrupper i gruppen af sårbare unge. • At iværksætte sociale aktiviteter i netværksgrupperne. • At sætte sig ud over sin rolle som ”lærer”, for i stedet at være mentor/”voksenven”/støtte. • At være personlig vejleder/hjælper/støtte/rådgiver…..

11. Hvordan arbejder vi? • Den første kontakt er vigtig! • Personlig henvendelse. • Tid til snak og spørgsmål. • Afhængig af situationen har vi kontakt daglig, hver uge, hver anden uge. • Kontakten kan være ”face to face”, pr. mail, pr. telefon, pr. sms, brev, ….. Alt er muligt – afhængig af hvad der virker. • Det er os der står for kontakten indtil den unge selv er kan/vil. • Vi går ”i kødet” på de unge mennesker – VI PAKKER IKKE TINGENE IND – på nær hvis det er nødvendigt. • Vi arbejder individuelt!!!! • Vi holder mentormøde hver måned. • Vi laver netværksarrangementer. • Vi holder kurser for vore mentorer/unge rollemodeller. • Vi arbejder løbende på, at implementere beskrivelser af vore mentees i fht. de kategorier som er beskrevet i vores projekt.

12. Rollemodeller • Unge på ungdomsuddannelserne, som har socialt sind. • Succeoplevelser for livet. Både for mentor, men også for mentee. • Det kræver overskud at være rollemodel. • Rollemodellerne bliver ansat ved ansættelsessamtale og bliver aflønnet. • Unge snakker bedre med unge om nogle ting! • Selv jeg er for gammel! • Rollemodeller overtager efterhånden mentors opgaver.

13. Match mellem mentor og mentee. • Hvad har den enkelte mentee brug for? • En ”erstatningsforælder”. • En kritisk ven. • En voksenven. • En ”oversætter”. • Storebror/storesøster. • Et skulderklap på det rigtige tidspunkt. • En personlig vejleder/hjælper/støtte/rådgiver. • Hvilken mentor tror vi kan matche den enkelte mentee. • Hvad passer i fht. de mentees mentor har i forvejen, hvilken skole går mentee på, hvad vurderer vi, den enkelte mentee har brug for hos sin mentor. • Hvordan tror vi mentor og mentee ”swinger” sammen. • Evaluering i løbet af de første par måneder, afhængig af mødefrekvensen. • Evt. ommatchning sker hurtigt…. Men sjældent.

14. Netværk • Store eller små grupper – hvad er der brug for. • Tendensen er at de små grupper fungerer bedst. • Mange af vore unge mangler sociale netværks/tryghedsgrupper • Mangler selv de sociale kompetencer. • F. eks fire unge som mødes jævnligt for at se film, gå i biffen, snakke, spise pizza, etc. • Målet: at skabe relationer som kan være med til at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne.

15. Det skal være nemmere at stå op om morgenen! • At være på kanten af uddannelsessystemet er ikke et bevidst valg!!!! • ”Kan de ikke bare tage sig sammen” – Hvis de kunne det havde de nok gjort det…… • Marginaliserede unge skal foretage valg de ikke er i stand til at foretage!!!! • Unge fortæller sandheden – set med deres øjne….. • Det sværeste af alt er er ikke at have succes!!!

16. Anbefalinger til fremtiden • Mentorgruppe som forankres i UU. • Der skal være en synlig markedsføring! • Der afsættes midler til mentorarbejdet i fremtiden. Midlerne skal ”styres” af UU – centrene. • Midlerne skal ikke øremærkes til aflønning af mentorer, men skal også kunne bruges til netværksaktiviteter eller til at styrke en fritidsinteresse, etc…. • Det skal være muligt at inddrage psykologbistand. • Et korps af mentorer, som favner bredt. • Ingen aldersgrænse, dog min. 18 år. • Den enkelte unge kan også selv foreslå en mentor, som han hun er tryg ved….. • Institutionsuafhængig. • Alle skal i princippet kunne indstille til en mentor!! • Der skal ikke være en min. eller max timegrænse.

17. Overvejelser • Kan alle jobs forenes med mentorrollen? • Studievejleder på handelsskolen – hun oplever at det er meget svært at skelne mellem mentorjobbet og studievejledningen. • At skifte mellem de forskellige ”kasketter”. • Hvordan måler vi vores succes? • Hvordan ville vores mentees have klaret sig uden os og omvendt? • Successikring – hvordan gør man det? • Frustrationen over at det et langt stykke hen af vejen er mentoren der bærer samværet/tager initiativet.

18. ”Det, der virker, uanset om vi kalder det mentor eller ej, er nærværet, empatien og det at blive forstået/mødt – altså menneskeligheden – det kommer vi ikke uden om.”