240 likes | 374 Views
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?. Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Brændende platform. Der er behov for, at flere får en ungdomsuddannelse
E N D
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Brændende platform • Der er behov for, at flere får en ungdomsuddannelse • Der er behov for bedre læsekundskaber • - Hvor det læste forstås og bringes i anvendelse på en lang række områder
Fakta • En elev i 3. klasse læser i dag på • det, der tidligere svarede til 4. • klasses niveau. • Niveauet fra 4. – 8. klasse har ikke rykket sig afgørende. • Omkring 15 % elever opnår ikke tilstrækkelige funktionelle læsekompetencer
Behov for fokus på faglig læsning • Tilegnelse af højere læsekompetencer og faglig viden gennem læsning af faglige tekster • Faglig læsning er krævende • - Høj informationstæthed • - Baggrundsviden? • - Tekst omsættes til forståelse • - Formål og udbytte
Den politiske opgave • En læsepolitik, der beskriver de overordnede mål og rammer tydeligt • En læsepolitik, der viser vejen for ledere og lærere på skolerne, • En læsepolitik, der sætter handling bag ordene • En læsepolitik, der giver skolerne råderum i arbejdet med at nå målene • En læsepolitik, som sætter ambitiøse mål, der giver mening på alle niveauer
10 bud til en læsepolitik • At forebygge at elever udskilles til specialundervisning grundet læse-/skrivevanskeligheder • At understøtte FN’s handicapkonvention • At udnytte investeringer i IT- udstyr på skolerne optimalt • At udmønte politiske ønsker om Læring med IT og Faglighed og inklusion i en konkret indsats • At understøtte alle elevers læsekompetence – uanset oprindeligt niveau • At understøtte lærernes kompetenceudvikling • At højne deltagelsesniveauet for alle elever • At øge alle elevers grad af selvhjulpenhed • At mindske skellet mellem almen- og specialundervisning • At understøtte lærerne i at udvikle arbejdsformer der fremmer inklusionen af elever i risiko for at modtage specialtilbud
Dagsordenen er sat – men der skal følges op! • Opgaven er givet – men er den også taget? • Fagforståelsen – er læsning en opgave i fysik/ kemi? • Viden om faglig læsning hos faglærerne. • Rollefordeling og organisering af samarbejdet. • Formidling.
Udmøntning af politikken • Politikken skal omsættes til handleplaner • Krav til skolerne om handleplaner • Indhold • tidsramme • Implementering af overordnede anbefalinger • Vejledende materiale, der styrker lærernes faglige og pædagogiske refleksioner og bidrager til at professionalisere den viden, der er grundlaget for undervisningen • Mulighed for støtte
Udmøntning af politikken • Politikken skal understøttes • Læsevejledere • Læsevejledernetværk • Læsekonsulenter • Videncenter • Kompetenceudvikling • Læringscenter • Resursecenter • PPR • Samarbejde med forældrene
IT som redskab • Giver mulighed for at understøtte arbejdet med inklusion i folkeskolen • Sætter nye muligheder for læring i spil - for alle børn • Giver øget mulighed for selvhjulpenhed • Målretter sig et bredt felt af aktører • Kan benyttes forskelligartet og differentieret ud fra behov, situation, faglig sammenhæng, lokalitet mv.
Organisering af indsatsen • Politikere • Forvaltning • Skoleledelse • Resursepersoner • Lærerteams • Lærere • Klasser • Elever
Central stilladsering • Hvordan kan man støtte den lokale implementeringsproces? • Kompetenceudvikling i form af kursus • Halvårlige afrapporteringer • Opsamling via gruppeinterviews, surveys, kursusevalueringer osv. • Centralt Kick-Off for skoler • Netværk for resurselærere
Lokal stilladsering - vejlederopgaver • Ansvarsbeskrivelse for den lokale vejleder • Vejlederen er i samarbejde med ledelsen de lokale projektledere • Vejlederen betragtes som resurseperson på lige fod med øvrige resursepersoner • Det forventes, at vejlederen: • Aktivt varetager den lokale implementering • Holder sig opdateret med ny viden om IT-støttet undervisning • Deltager i netværksmøderne • Varetager vejlederfunktion i forhold til kolleger • Deltager i teammøder • Afholder workshops og oplæg lokalt
Læsevejledere og netværk • At kommunens og skolens ledelse tager initiativ til at sikre, at der sker en indsamling, bearbejdning og formidling af relevant baggrundsviden, når der er fokus på læsning i nyhedsmedier, fagblade og lignende • At der udarbejdes strategi for, hvordan viden i samspil med didaktisk refleksion skal føre til styrket indsats for at fremme elevernes læsefærdigheder • Udviklingsarbejder, som løftestang til at skabe kobling mellem teori og praksis • Refleksion i samspil med eksterne faglige eksperter
Lokal stilladsering - ledelsesopgaver • Ansvarsbeskrivelse for ledelsen • Skolens ledelse er i samarbejde med vejlederne de lokale projektledere. • Ledelsen på den enkelte skole er ansvarlig for den daglige undervisning og dermed også den reelle brug af blandt andet IT som didaktisk redskab. • Det forventes, at ledelsen: • Har det overordnede ansvar for implementeringen og opfølgende initiativer • Kommer med kontinuerlige og tydelige udmeldinger om implementeringens fremdrift, succeshistorier, forpligtelser mm. • Følger op på ledelse af processerne og tiltagene • Tydeliggør og ekspliciterer sin opbakning til implementering og vejlederne
Ledelse og læsevejleder • Indsatsområde • Afklare rollefordeling og melde den ud • Samspil i og med resursecenter • Målrette indsats og udvikle ny praksis • Drøfte egen praksis og reflektere over metoders virkning • Kompetenceudvikling • Særlig fokus på opfølgning og forankring • Omsætte viden fra undersøgelser og forskning til konkrete handlingsforslag • Formidling af ekstern viden fra netværk • Intern vidensudvikling og anvendelse i sammenhæng med hverdagen Resurse-personer
Kompetenceudvikling • Høj prioritering af efteruddannelse • Kursusorganiseringen og krav til indhold og form • Eksterne kurser/ interne kurser • Refleksion over forskningsaktiviteter og egen praksis indgår for at opnå mere langsigtet kompetence • Styrkelse af det læseteoretiske fundament og ikke ”mirakelmedicin” • Strategi for videreformidling • Intern kompetenceudvikling Efteruddannelse
Mål og evaluering • To sider af samme sag – at skabe viden om undervisningens • kvalitet og elevernes udbytte • I skolevæsenet • Tilbagemelding til politikerne • Koordinere arbejdet med mål og refleksion i forhold til læseindsatsen både i skolevæsenet og på den enkelte skole, • Procedurer for opfølgning på mål • Dialogen i de fælles fora • Dialogen med de enkelte skoler • På skolen • I samarbejde med lærerne sætte mål for læsning på skole- og afdelingsniveau, • et redskab for lærerne til at prioritere indsatsen • fremmer vidensdeling om styrker, svagheder og sammenhænge i indsatsen på skolen • Årsplaner og resultater som redskab og samtalegrundlag
Ledelse og test og prøver • Krav og procedure i forhold til opfølgning • viden om elevernes læsefærdigheder skal være egnet til at indgå i dialog med andre parter • Fælles refleksion • Sikre nødvendige støttefunktioner for samarbejde om opfølgning på de prøver, som gennemføres på skolen • Afklaring af, hvordan den løbende evaluerings forskellige metoder bedst spiller sammen, så lærerne og skolen opnår en nuanceret og dokumenterbar viden om elevernes udbytte af undervisningen • Krav om elevinddragelse • At lærerne inddrager eleverne i både målsætningsarbejde og opfølgning
Evaluering af undervisning • Systematisk og i en form, der kan drøftes med kollegaer og ledelse • Supervision, kollegial sparring, evalueringsskemaer, samtaler osv. • Kan give baggrund for justering af undervisningen • En kilde til viden, der ikke udnyttes tilstrækkeligt
Dialogveje • Samspil mellem skole og kommune • Tydelige strukturerede dialogveje • Fælles formuleret læsepolitik • Mål og retningslinjer er kendte • Opfølgningsstrategier • Set fra lederens synsvinkel • Ledermøder/ledernetværk • Systematisk dialog • Strategier for læseindsats • Forum for udveksling • Set fra lærernes synsvinkel • Netværksgrupper • Synlige dialogveje • Professionelt råderum
Samarbejde med forældrene • Information om metodevalg • Forældreusikkerhed overfor nye metoder • Indhente information fra forældrene • Forældreansvaret • Hvordan kan forældrene leve op til dette ansvar • Fælles ansvar • Skolebestyrelsens rolle