Subjektet i den kritiske psykologi

1. Subjektet i den kritiske psykologi Morten Nissen Institut for Psykologi Københavns Universitet www.psy.ku.dk/mnissen

2. Subjektet • Subjekt ≠ Individ ≠ Menneske ≠ Person • Subjektivitet ≠ Subjektet ≠ et konkret subjekt • Psykologi som ’science’  • Individet som objekt samt • Subjektivitet som egenskab ved dette objekt …adskilt fra • Forskersubjektet som ’rammen’ Dikotomi subjektivt / objektivt • Alternativet: Psykologi som subjektvidenskab: • Subjektproblemet er i spil i psykologien • Refleksion af stadige overgange subjektivt/objektivt • Subjektivering og objektivering

3. Lynkursus i kritisk psykologi I • Den kritiske psykologis rødder: • Dobbelt ideologikritik • Kritische Psychologie / Critical Psychology • Virksomhedsteorien, den kulturhistoriske skole • Kritikken af ’traditionel psykologi’ • Variabelpsykologi - manglen på sammenhæng og kategoriel begrundelse • Umiddelbarhedspostulatet • Det reaktive menneske • De to historiceringer i kritisk psykologi • Ideologikritik (genealogi) • Kategorialanalyse (grundlagskritik)

4. Lynkursus i kritisk psykologi II • Den kritiske psykologis almene psykologi • Isomorfi mellem begrebshierarki og udviklingslogik • Det psykiske, den individuelle læreevne, antropogenesen • Tilpasset til en menneskelig levevis • Det humanistiske perspektiv: Idealet om det menneskelige; subjektperspektivet • Handleevne • Mennesket skaber verden og sig selv • Deltagelse i den fælles skabelse og kontrol af livsvilkår • Ikke ’socialisering’ og heller ikke ’selvrealisering’ • Ikke altruisme og ikke egoisme • Enheden af selvreproduktion og selvoverskridelse • Udvidende og begrænsende handleevne

5. Et problem i kritisk psykologi I Handleevne er… - rådighed gennem deltagelse i den samfundsmæssige rådighed over livsbetingelser Så hvorfor misforstås det hele tiden som… • ’autonomi’? • ’rationalisme’? Kategorianalysernes utilstrækkelighed • Den teoretiske ramme • Utopisme og transcendentalisme - modsiger praksisforskning Den nødvendige kontekstualisering • Fra skolastik til situering i hverdagslivet, i praksis – henimod den fænomenologiske problematik • Kritik af de organiserende begreber – henimod diskursanalyse

6. Et problem i kritisk psykologi II • Subjektperspektivet som fænomenologi • Den fænomenologiske vending: Fænomen-analytik som minimalvidenskab • Fra ’individet’ til ’hvert jeg’ • Mulighedsrelation, handlegrunde, livsførelse • Handlesammenhænge – situeret handlen • Hverdagslivet – den uafgrænsede totalitet • Poststrukturalistisk kritik • Det forudgivne subjekt, uproblematiseret, altid-allerede værende • Det normative: Rationaliteten (og dens skygge); tidens autonomidiskurs • Subjektet dannes i kulturelle former • Koblingen til ideologiteori og –kritik • W.F. Haug m.fl. – Projekt Ideologiteori

7. Arbejdets subjektivitet ”Hovedmangelen ved al hidtidig materialisme — Feuerbachs medregnet — er, at tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig praksis, ikke subjektivt. Dette var grunden til, at den virksomme side, i modsætning til materialismen, blev udviklet af idealismen — men kun abstrakt, da idealismen selvfølgelig ikke kender den virkelige, sanselige virksomhed som sådan.” Fra Marx: 1. tese om Feuerbach, 1845 (http://marxists.org/dansk/marx/45-feuer.htm)

8. Bemærkning til læseren • Som I kan se, er det et temmelig langt foredrag, som jeg kun nåede opvarmningen til. Jeg prioriterede den – endda overfladiske – introduktion til kritisk psykologi. De næste slides giver måske en fornemmelse for hvad det i øvrigt drejede sig om…

9. Subjektivitet: Begrebsindhold • Agency – at indvirke, at forårsage • Standpunkt – perspektiv, interesse • Identifikation – intersubjektivitet • Via indføling (socialintentionalitet) og via • Deltagelse: (betydningsalmengørelse) • Fælles mål og midler • Produktion af betydning og mening • Refleksion, selvforhold (umiddelb.overskridelse) • Via betydningsstrukturer • Via tværkontekstualitet

10. Subjektets formidlethed Formidlet af... • betydninger (fremstillede) • fællesskaber • praksis’er (…3 forbundne, men ikke identiske begreber…) ….dannes subjektet hele tiden påny

11. Objektivering - fremstilling • Fremstilling • at fremføre, at vise og at producere • Troldspejlet - forvandler (Latour: The objective is that which objects!)

12. “An existing object, by recreating the maker, itself necessitates a new act of objectified projection: the human being, troubled by weight, creates a chair; the chair recreates him to be weightless; and now he projects this new weightless self into new objects, the image of an angel, the design for a flying machine”. Scarry: The Body in Pain, 321 The ”Arc of Creation”: Realization Reciprocation Imagination

13. Cultural objects Cultural objects Cultural objects Community Imagination Reciprocation Reciprocation Imagination Participant

14. Ideologi I • Ideologi er ”falsk bevidsthed”, dvs. • Genspejler realiteten... (står overfor den) • …forkert (forvrider billedet af den) • Spørgsmålet om ”falsk bevidsthed” forudsætter kritik  • Forandringsprojekt (politisk, pædagogisk, etisk osv.) • Tænkeformer som genstand (der skal forklares/forstås) • Mulighed for (mere) videnskabelig forståelse (  samfundsteori) • Velkendte principper fra marxistisk ideologiteori: • Ideologi er reproduktiv, interessebundet, hegemonisk • Ideologi kan forklares materialistisk (basis-overbygning) • Knap så kendte principper fra marxistisk ideologiteori: • Ideologi er (også) praksisimmanent • Ideologi er (også) produktiv • Ideologi er subjektkonstituerende

15. Ideologi II Ideologi er fremstilling af subjekter: Ideologi er subjektets objektivitet • Ideologi er produktiv (proliferating hybrids) • Ideologi er almengørende (en bestemt almeninteresse) • Ideologikritik er ideologiproduktion ”There is no ideology that does not assert itself by means of delimiting itself from another ’mere ideology’. An individual subjected to ideology can never say for himself ’I am in ideology’, he always requires another corpus of doxa in order to distinguish his own ’true’ position from it” Zizek: The Spectre of Ideology, p. 19-20

16. Kollektiv subjektivitet “Man kan ikke forstå forholdet mellem samfundsmæssighed og subjektivitet rigtigt, hvis man tager afsæt i individerne og forsøger at fremhæve egenskaber, som skal karakterisere deres subjektivitet” (…) “Menneskelig ‘subjektivitet’ må således først kunne fremhæves som karakteristikum ved den totalsamfundsmæssige proces, altså som ‘subjektiv faktor’ eller ‘samfundsmæssig subjektivitet’. Først på dette grundlag kan man bestemme individuel subjektivitet som personlig realisering af samfundsmæssig subjektivitet” Holzkamp, K. (1979). Zur kritisch-psychologischen Theorie der Subjektivität. Forum Kritische Psychologie 4, s. 7-8

17. Verdensånden Det sande er helheden. Helheden er imidlertid kun det væsen som fuldender sig gennem sin udvikling. Om det absolutte må det siges, at det væsentligt er resultat, at det først ved slutningen er det, som det i sandhed er; og netop heri består dets natur, at være virkeligt, subjekt, eller blivende sig selv. Hegel: Åndens fænomenologi, indledning, 18/20 http://marxists.org/reference/archive/hegel/phindex.htm

18. ”De forudsætninger, som vi begynder med, er ikke vilkårlige, ikke dogmer; det er virkelige forudsætninger, som man kun kan abstrahere fra i indbildningen. Det er de virkelige individer, deres handlinger og deres materielle livsbetingelser, såvel de forefundne som dem, der frembringes gennem menneskenes egne handlinger. Disse forudsætninger kan altså konstateres ad rent empirisk vej. Den første forudsætning for al menneskelig historie er naturligvis eksistensen af levende menneskelige individer. Den første kendsgerning, der kan konstateres, er altså disse individers legemlige organisation og deres dermed givne forhold til den øvrige natur.” Marx & Engels: Den tyske ideologi, 1845-6 http://www.mlwerke.de/me/me03/me03_009.htm

19. ”Endvidere er den levende substans den eksistensform, der i sandhed er subjekt, eller med andre ord, i sandhed kun er virkeligt som den bevægelse at sætte sig selv, at formidle sin andenværen med sig selv. Den er som subjekt den rene enkle negativitet, og netop derigennem det enkles spaltning eller modsigende fordobling, som igen er negationen og modsætningen til den ligegyldige forskellighed. Det sande er kun denne genetablerende selvidentitet, denne refleksionen af andenværen i sig selv – og ikke en oprindelig eller umiddelbar enhed som sådan. Det er selvtilblivelsen, den cirkel, der forudsætter sin slutning som sit formål og sin begyndelse, og som kun gennem sin udførelse og sin ende bliver virkelig.” Hegel: Åndens fænomenologi, indledning, 18/18 (http://marxists.org/reference/archive/hegel/phindex.htm)

20. Interpellation • Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater • Hvordan er ideologier subjektkonstituerende? • Ideologien taler til subjektet • Prajning – at ”mellem-kalde”: An-svar • Navnet: Partikulær, unik • Altid-allerede subjekt

21. EndsTYPE OF Agent Object INTERVENTION Constitu- Means tion SITUATION CONDITIONS Participant Participant Participant premises Participant premises Community / PracticeForm Recognition, Exchange

22. Vi’et: Fællesskabet som partikulært subjekt • Fra ’Vi’ som aggregat af jeg’er til… Vi som enhed overfor andre …og…. Vi som enhed af flere, dvs. Vi som enhed overfor deltagere Fællesskaber • rummer deltagere • står overfor hinanden • deltager i hinanden….og i • det uafgrænsede samfund (hverdagslivet)

23. Konflikt Konflikt Spejling Spejling Arb.deling Arb.deling Fællesskabets indlejring Deltagelse: Anerkendelse Udveksling Deltagelse

24. Det kollektive subjekt II • Kritikken af det kollektive subjekt Uklar begrebsbestemmelse (”mystisk”) Utopisme /ideologi: ”Vi er alle i samme båd – I ror, jeg styrer!” • Det differentierede og refleksive kollektiv • Indeksikalitet (metakommunikation) • Deltagernes og fællesskabernes anerkendelse er prekær • Vi’et som forening af identitet og andethed (som ”relæ” for skift af subjektpositioner)

25. Jeg og vi • Selvbevidsthedens nærmeste udviklingszone: Jeg deltager i at vi forholder os til mig • ”Fake it till you make it”: Substantialisering • Interpellationens gensidighed: Jeg og vi konstitueres i samme proces (men ikke som et jævnbyrdigt forhold)

26. Magt og subjekt • Kommunikativ intersubjektivitet Verständigung: At komme til forståelse med sig selv og andre - Holzkamp Den generaliserede anden – og de signifikante symboler - Mead Problemet om anerkendelsen af den enkelte: Ikke en abstrakt ret Problemet om frirummet, utopien • Viljernes kamp Foucaults magtbegreb: Handlinger om handlinger Magtens objektivering skaber subjektet – diskursiv subjektivering Fra Panoptikon til selvteknologier – formidlethed: Med noget • Anerkendelsesdialektikken – selvbevidsthedens kilder Kampens intersubjektivitet – refleksivitet Dødsangsten (eksistensen) Produktionen: Formidletheden: Om noget – det fælles tredje

27. Foucaults magtbegreb S O S O/S S S S S

28. Magt og subjekt • Kommunikativ intersubjektivitet Verständigung: At komme til forståelse med sig selv og andre - Holzkamp Den generaliserede anden – og de signifikante symboler - Mead Problemet om anerkendelsen af den enkelte: Ikke en abstrakt ret Problemet om frirummet, utopien • Viljernes kamp Foucaults magtbegreb: Handlinger om handlinger Magtens objektivering skaber subjektet – diskursiv subjektivering Fra Panoptikon til selvteknologier – formidlethed: Med noget • Anerkendelsesdialektikken – selvbevidsthedens kilder Kampens intersubjektivitet – refleksivitet Dødsangsten (eksistensen) Produktionen: Formidletheden: Om noget – det fælles tredje

29. Magt: Subjektivering når konfrontation medfører deltagelse (identifikation) Desubjektivering når konfrontation betyder udelukkelse (negativ spejling) Fællesskab Konfrontation Ny deltager Deltager/e Spejling Objektivering

30. Subjektivitet: Begrebsindhold II • Agency – at indvirke, at forårsage • Standpunkt – perspektiv, interesse • Identifikation – intersubjektivitet • Via indføling (socialintentionalitet), • via konflikt, og via • Deltagelse (betydningsalmengørelse) • Fælles mål og midler • Produktion af betydning og mening • Refleksion, selvforhold (umiddelb.overskridelse) • Via betydningsstrukturer (tertiære artefakter) • Via tværkontekstualitet • Via fælles og individuel selv-objektivering

31. Subjektiveringens paradoks I "The story by which subjection is told is, inevitably, circular, presupposing the very subject for which it seeks to give an account. (…) A power exerted on a subject, subjection is nevertheless a power assumed by the subject, an assumption that constitutes the instrument of that subject's becoming" Judith Butler: The Psychic Life of Power, 1997, s. 11 Subjektets teleologi: Igen at blive det, som vi egentlig altid har været (fx kategorien ”menneskelig”)

32. Subjektiveringens paradoks II • Vi’et rummer et potentielt (abstrakt) jeg hvis konkretisering (substantialisering) udgør • dets realisering • dets overgang til sin modsætning • Man skabes, skaber sig selv, med en historie, en oprindelsesmyte, der peger tilbage i fællesskabet • Ideologi søger at forankre subjektet i en bestemt oprindelse og endemål (fx ”Danmark”) • Ideologi er dynamisk konstitutivt