1 / 31

Vandrammedirektivet: Integrering af overfladevand og grundvand Mulige værktøjer for grundvand

Vandrammedirektivet: Integrering af overfladevand og grundvand Mulige værktøjer for grundvand. Hans Jørgen Henriksen, GEUS. Hvordan sikrer vi troværdighed og konsistens mellem overvågningsdata, modeller og vurderinger i fremtiden? Mere fokus på: => ejerskab => transparens => usikkerhed

alize
Download Presentation

Vandrammedirektivet: Integrering af overfladevand og grundvand Mulige værktøjer for grundvand

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Vandrammedirektivet: Integrering af overfladevand og grundvandMulige værktøjer for grundvand Hans Jørgen Henriksen, GEUS

  2. Hvordan sikrer vi troværdighed og konsistens mellem overvågningsdata, modeller og vurderinger i fremtiden? Mere fokus på: => ejerskab => transparens => usikkerhed => skalaforhold => integration

  3. Formål med oplandsmodellering i LOOP: • At afstemme vandbalancer, herunder få afgrænset de hydrologiske oplande • At vurdere tidsforsinkelser i kvælstofafstrømning til vandløb • at tilvejebringe værktøjer der kan anvendes til scenarieberegninger

  4. Vurdering af kvælstof i grundvand og overfladevand

  5. Samspil mellem grundvand og overfladevand (konceptuel model) Samspil mellem grundvand og overfladevand, ATV 2003

  6. Modelkompleksitet og usikkerhed Uncertainty is the term used to describe incomplete knowledge about specific factors, parameters (inputs) of models.

  7. Randbetingelser til lokale modeller er et særligt problem! ?

  8. Vandbalancen

  9. Hvor lang tid tager det før en ændring i udvaskning viser sig i vandløb?

  10. Stor variation på landsplan

  11. Eksempel på tidslig variation i nitratkoncentration (nederst) og grundvandsstand (øverst) i et filter placeret i 3.3 m´s dybde fra Bedsted/Bolbro området i Sønderjylland

  12. Indvindingsopland til Bedsted vandværk - Bolbro LOOP opland

  13. Kumulativ grundvandsdannelse - resultat fra 10 kursister Grundvandsdannelse Modelfejl (rangordnet - lag 5, l/s) (std.afv./range) 50 0.102 43 0.073 30 0.121 29 0.027 28 0.087 24 0.054 22 0.126 16 0.200 16 0.055 7 0.034

  14. Sammenligning med CFC datering for Bolbro bæk • Direkte sammenligning af aldersdatering og simuleret alder gav dårlig overensstemmelse • I stedet bør simuleret CFC koncentration sammenlignes med målt CFC koncentration • Simulering af stoftransport kræver bedre geologisk model (processer på mindre skala har stor betydning)

  15. N- kredsløbet (fase 1b) • 90% kvælstof ”forsvundet” på sandjorde • 58% ”forsvundet” på lerjorde Hvor forsvinder det hen? Reduceres i: • Den mættede zone • Å-dale og å-bund + Strømmer til regionale magasiner Pga. tidsforsinkelse kan output ikke sammenlignes direkte med input ? ? (Grant et al., 2002)

  16. VMPIII-forberedelse kvælstofmodel Modelopstilling for oplandet til Odense Fjord • Formålet med modellen er at vurdere hvor og hvordan kvælstof tilførslen til Odense Fjord reduceres mest effektivt • Uden for projektets rammer at udpege præcis hvor tiltagene skal foretages • Ved forskellige scenarier for oplandet beregnes input til en model for fjorden

  17. Fyn VMP III • Genbrug DK-model: • randbetingelser • geologi • parameterværdier • vandløbslækage • oppumpninger • nettonedbør • Nyt: • 200 x 200 m • “Daisy input” • topografi • MIKE 11 vandløb • Q observationsdata

  18. Nitratreduktionskoncept • I den oxiderede del af den mættede zone antages nitrat stort set som et konservativt stof, reduceres under redox-grænsen i den reducerede zone til frit kvælstof (N2) • I MIKE SHE håndteres reduktionen af nitrat som en 1.ordens fjernelse af stof med en en meget langsom rate over redox-grænsen og en meget hurtig under

  19. Farveangivelser i JUPITER databasens boringer kan give et estimat for dybden til redox-grænsen Den første dybde hvor der registreres et skift fra farverne gul eller brun til grå benyttes som estimat for grænsen I hele landet kan dette farveskift findes i ca. 8500 boringer På Fyn ca. 600 Alle LOOP 23 og Lillebæk 4 Muligheder for anvendelse af boringsoplysninger: Overflade interpolation af dybden til redox-grænse Regionalisering af dybden på baggrund af bl.a. farveskift i boringer men også andre forhold Fortsat stort behov for udvikling af brugbart ”koncept”! Farveskift i boringer som indikator for redox-grænsen

  20. Regional redox-grænse klassifikation

  21. Dybden til redox-grænsen

  22. Oxiderede lag i MIKE SHE Regionale sandlag: lag 5 & lag 7

  23. Foreløbige resultater • Efter 50 års fladebelastning med 50 mg NO3- / l over hele oplandet er vist overfladekort for nitratholdigt grundvand i modellens 2 regionale sandlag • Nitratet træffes kun der hvor lagene er oxiderede i MIKE SHE • Der er en betydelig forsinkelse i systemet • Foreløbige kørsler peger på at ca. 20 % af nitraten reduceres i grundvandet lag 5 lag 7

  24. 45.01 Odense å DK - nettonedbør Daisy - nettonedbør

  25. Vandbalancer med to forskellige input Rodzone-modul 1991-2000: DAISY 1991-2000: + kun data til og med 1997 for disse stationer

  26. Observeret og simuleret vandføringOdense Å - 45.26

  27. Vådområder - opadrettet strømning i MShe Med oppumpning: 29975 ha Uden oppumpning: 34300 ha mm/h

  28. Hvor ligger ændringen på 4325 ha? 2275 ha omkring 1890 vådområderne

  29. Udsnit af Odense Åådal, m11 vandløb, MShe kobling langs beregningsceller 500 m 500 m

  30. Konklusioner med hensyn til modellens prædiktionsevne • Den hydrologiske model simulerer afstrømningerne godt ved målestationerne med DK-modellens rodzonemodul, både fordelingen hen over året og mellem våde og tørre år. Afvigelsen på den totale vandbalance er 3 % og R2 (Nash-Suthcliffe værdierne ligger mellem 0.62 og 0.91) • Med input fra Daisy simuleres vandbalancen over hele 10-års perioden godt (afvigelse 0.8 %), men fordelingerne mellem våde og tørre år er ikke god og der er en dårligere overensstemmelse på fordelingen hen over året, specielt er tidlige efterårsafstrømninger ikke simuleret særligt godt. Det giver sig udtryk i Nash-Suthcliffe værdier mellem -0.19 og 0.61, altså væsentligt lavere end rodzonemodulet • Den hydrologiske model simulerer trykniveauerne med samme godhed som DK-modellen

  31. Hovedproblemet ligger i koblingen mellem Daisy og MIKE SHE Det anvendte koncept for kobling har vist sig at give flere problemer: • Både Daisy og MIKE SHE opererer med drænrør. Forsinkelse af vand gennem både dræn og i grundvandsmodel • Naturlig variation i rodzonen er tabt ved den måde resultaterne fra Daisy er blevet aggregeret på, inden det er benyttet som input i MIKE SHE. Inputtet til en 500x500 m beregningscelle i MIKE SHE fremkommer som vægtet middelværdi af mange Daisy blokke • Nedre randbetingelse i Daisy (grundvandsstanden) er ikke i overensstemmelse med den af MIKE SHE simulerede grundvandsstand, specielt er dynamikken ikke bevaret • Den relativt grove diskretisering i MIKE SHE på 500x500 m er et problem, idet ådalene og de små vandløb ikke kan beskrives tilfredsstillende. Betydning for nøjagtigheden af vådområdebeskrivelserne og dermed den efterfølgende nitratfjernelse i vådområder (=> 125 m ?).

More Related