260 likes | 690 Views
Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis. Systemudvikling og IT i organisationer - kommunikation og samarbejde. Dagsorden: Interessentanalyse Systemudviklingsmetoder Emner: En case fra det virkelige liv samt yderligere én, der er realistisk
E N D
Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Systemudvikling og IT i organisationer - kommunikation og samarbejde • Dagsorden: • Interessentanalyse • Systemudviklingsmetoder • Emner: • En case fra det virkelige liv samt yderligere én, der er realistisk • Kompleksitet i systemudviklingen • Behov for styring og interaktion • Tilgange til - og metoder for - systemudvikling • Kommunikationsudfordringer? • Den professionelle systemudvikler? 2 Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Claus Seeberg Friis • Min baggrund • Praksis • A/S Regnecentralen http://www.datamuseum.dk/site_dk/rc/ • ICL, NCR • Stålvalseværket A/S • Niels Brock, Datamatikeruddannelsen • Teori • HD i Organisation • Hfgl. i EDB, diverse kurser • cand. merc. (dat) • Privat Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Organisatoriske aspekter af IT • IT som løftestang for forandring • Interessent-analyser Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Interessentanalyser For at kunne navigere os gennem et udviklingsprojekt skalvi have overblik over hvem der har interesser i vores projekt. - Forstå deres mål og succeskriterier - Være forberedt på modstand, kritik, etc. - Lave forventningsafstemning - Vælge metoder og værktøjer - Planlægge inddragelse etc. Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Interessentanalyse Hvem Hvordan • Har interesser ift. processen: • IT-medarbejderne • Metode-enhed • Planlægningsenhed • Personale-enhed • Første skridt på vejen mod: • risikoanalyse og • kvalitetssikringsplan og • informationsplan • Fremgangsmåde: • Identifikation af interessenter • Positionsanalyse • Analyse af potentielle konflikter og koalitionsmuligheder • AABBCC template PROJECT PERFECT: http://www.projectperfect.com.au/info_key_stakeholder.php http://www.impactfactory.com/gate/registered/managing_stakeholders_training/registeredgate_1612-7101-78873.html Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Interessenter Artikel af Rachel Manktelow http://www.mindtools.com/pages/article/newPPM_07.htm Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Interessenter - indflydelse og interesser Power/Interest Kilde: Artiklen samt: G Johnson and K Scholes,Exploring Corporate Strategy: Text and Cases,6th edn, FT/Prentice Hall, 2002 Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Interessentanalysen Supplerende læsning fra Larry W. Smith http://www.stsc.hill.af.mil/crosstalk/2000/12/smith.html Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
AABBCC analyse AA – går ud på at identificere hvilke tilhørere eller interessenter (Audience) vi har at gøre med i projektet, og hvilke handlinger (Actions) vi ønsker fra disse tilhørere BB – går ud på at identificere engagementsbarrierer (Barriers) projektets Audience muligvis har, der forhindrer dem i at udføre deres Actions. Desuden går det ud på at fortælle dem om de fordele (Benefits)som vil resultere af deres respektive Actions CC – går ud på at vælge de rette kommunikationskanaler (Communications) til hvert Audience samt hvilke måleredskaber/styring (Controls) man vil anvende for at kontrollere om budskabet til det relevante Audience er modtaget og forstået Kilde: Cadle & Yeates “Project Management for Information Systems” Prentice Hall 2009 Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Opgave 1 – i grupper IT Universitetet er et af Danmarks yngste universiteter. I ti år har det arbejdet med en anderledes vision for IT forskning og undervisning på høj plan. I fire år har man forskellige steder på ITU eksperimenteret med at tilbyde podcasts eller video podcasts for at gøre undervisningen mere fleksibelt. Nu vil ITU gerne gå videre i arbejdet med at fleksible undervisningsforløb. Først vil man gennemføre et forsøg med podcasting på en hel Master uddannelse. Med udgangspunkt i de indhøstede erfaringer vil man siden tage stilling til, hvordan podcasting kan tilbydes generelt på samtlige bachelorer, diplom, kandidat og master uddannelser. I er blevet udpeget som projektledergruppe for forsøget. Hvis det går godt, får I også ansvar for implementering af en løsning på hele ITU. Jeres arbejde består i følgende: Analyse af interessenter og deres ønsker og indflydelse. Brug AABBCC skabelonen til at registrere jeres resultater. Afrapportering i form af 3 – 5 slides eller andet medie efter eget valg, som oplæg til diskussion. 16 Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Systemudvikling Hovedbevægelsesretning Krav og behov Konceptuelt design Moduldesign Programmering og test Integration Test og afprøvning Aflevering Vedligeholdelse Faser ifølge Sommerville: 1) Requirements definition 2) System and software design 3) Implementation and unit-test 4) Integration and system test 5) Operation and maintenance. Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Proces - produkt Proces Produkt Kvalitetskrav: oftest til produktet Specifikationer: for og til produktet Styringsmekanismer: på processen Ledelse: af processen Systemudvikling: Organisering af processen så produktet bliver godt ! Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Produktet - hvad er software? ”algorithms + data structures = programs” (Wirth) Iflg. Pressmann, Sommerville, (og mange andre): - instruktioner - data strukturer - dokumentation Applikation - et stykke software som understøtter et sæt opgaver = program(mer) = kode + kodebiblioteker + runtime-system + operativsystem + databaser og DBMS’er + netværk + kommunikationssoftware + eksterne enheder + drivere mv. + dokumentation etc. etc. etc. Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Produktet - hvad er der udover software? Applikationen (alt inklusive) ..og.. - Dokumentation - Undervisning samt…….. - Nye/ændrede begreber - Nye kommunikations- og interaktionsformer - Nye opgaver og forretningsområder - Organisationsændringer - Krav om nye kompetencer etc. etc. dvs.: Forandring!! Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Udfordringer og problemer Systemudviklingen skal……. • Designe på grundlag af utilstrækkelig forståelse af problem og behov • Designe til nogen ”vi ikke ved hvem er” • Skyde efter levende mål – styre en proces som først forstås undervejs • Tilfredsstille en hastigt stigende efterspørgsel • Forholde sig til at platformene udvikler sig eksplosivt • Vedligeholde store mængder af dårligt programmel • Etablere og vedligeholde centrale infrastrukturer • Håndtere og bygge videre på strukturer, som ingen forstår og kan forklare (Naur: ”Hver gang en programmør forsvinder, så ’dør’ noget af koden”) • Bygge på strukturer, som ikke har et standardiseret format og fundament • Afhjælpe at aktørerne ”kun er mennesker” • Rationelt forklare en proces som langt hen ad vejen er ”politisk” / økonomisk • Håndtere en verden, hvor ”runing code is king” - selvom det måske ikke er ønskværdigt Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Systemudvikling - elementer i termer af funktioner Konstruktion (produktrettet): Ledelse og styring (procesrettet): Tværgående (nødvendigheder): • Analyse • Design • Realisering - konstruktion - implementering i organisation/brugerkreds • Vurdering • Planlægning • Regulering • Beslutning • Kommunikation • Socialisering Bemærk: Dette vil i reglen ikke være de termer der bruges i forskellige ”metoder”, men de fleste metoder kan forstås i disse termer. Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Håndtering af kompleksiteten: - Systems life cycle Et typisk life cycle forløb 1 - Udvikling 2 - Vedligehold -rettelser og tilpasning 3 - Vedligehold - udvidelser og forbedringer 1) Information modelling 2) Requirements analysis 3) Design 4) Code generation 5) Testing 1) Information modelling 2) Requirements analysis 3) Design 4) Code generation 5) Testing 1) Information modelling 2) Requirements analysis 3) Design 4) Code generation 5) Testing Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Håndtering af kompleksiteten: Forskellige tilgange / procesmodeller / metoder • Vandfaldsmodellen • Evolutionær udvikling • Komponentbaseret udvikling • Inkrementel udvikling • Extreme programming (XP) • Spiralmodellen + 117 varianter og metoder Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Vandfaldsmodellen Styrker: - Klart forløb - Fremdrift delvist målbar - Giver rimelig sammen- hængende systemer Problemer: - ”Der er altid iteration” - Kræver krav og overblik up front - Længe før der er noget synligt - Kan give forsinkelser imellem processerne Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Komponentbaseret - genbrug • Styrker: • - Genbrug • Hurtige produkter • Uklart hvordan komponentner virker • Mere og mere almindeligt • Problemer: • - Uklart hvordan komponenter virker • Kræver overblik og robust arkitektur Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Inkrementel udvikling • Styrker: • - Kan overskues da klumperne er små • Hurtige første resultater • Problemer: • - Kernefunktionalitet skal kunne identificeres • Kræver kunde/bruger forstår at tingene kommer løbende Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Spiralmodellen– en teoretisk tilgang • Spiralmodellen’s fokus: • Mål • Begrænsninger • Alternativer • Risici • Risiko - løsninger • Planlæg næste fase • ”Commitment” Spiralmodellen iflg Boehm: Runde 0: ”Feasibility study” Runde 1: Konceptudvikling Runde 2: Krav specification Runde 3: Preliminært design Runde 4: Detaljeret design Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Tilgange til systemudvikling - metoder Idé: - Tilbyde et sæt begreber, notationer, teknikker, principper og retningslinier - Give et værktøj til den uøvede og støtte den øvede - Sikre ensartethed, styrbarhed, og fælles sprog • Nogle klassiske tilgange: • Objektorienterede metoder og teknikker • Contextual design • Funktionsmodellering • Lauesens virtuelle vindues metode • Struktureret analyse og design (DFD, E/R og minispecs) • Forskellige former for prototyping • RUP • ......... De centrale aktiviteter (iflg Sommerville): - Specifikation - Design og implementering - Validering - Evolution / vedligeholdelse Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis
Opgave 2 – i grupper • Du har fået til opgave at udvikle IT-systemer sammen med 3 af dine studievennertil den tenisklub, du er medlem af. De skal bruge noget kontingentstyring, banereservation, en blogfacilitet til alt-og-intet fra klubben, samt noglefeatures som kan forbedre det sociale liv i klubben. De forestiller sig at dele af det • er web-baseret og at de administrative applikationer kører lokalt på en enkelt PC.De har ikke valgt OS, PC-type etc. endnu. • Overvej: • - hvilke dele af dette vil du gribe an som et vandfaldsforløb? – hvorfor? • hvilke dele vil du udvikle vha iteration og vha. komponenter? – hvorfor? • hvordan vil du organisere de iterative forløb (hvis der er nogen)? • Klubben håber at kunne tjene penge på at sælge programmerne til andresportsklubber på længere sigt. Overvej hvad det betyder for måden I skal opdele komponenterne på. • Ups!: Lad være med at gå i teknisk løsningsmode! Opgaven går ud på at overveje tilgang til opgaven – ikke løsningen Systemudvikling og IT i organisationer • Efterår 2009 • Claus Seeberg Friis