Frit valg i ældreplejen –har konkurrence virket?

1. Frit valg i ældreplejen –har konkurrence virket? CEPOS’ udliciteringskonference12. juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

3. Offentligt forbrug skal styres bedre • Olie mv. har gjort det ”nemt” at nå gælds-målene i 2010 planen • Fortsat efterløn sætter snævre grænser for offentlig service • Højere skatter er ikke en farbar vej ! • Afgørende at holdesig til det planlagte

5. Tilløb til at åbne for konkurrence i ældreplejen • I 1990’erne havde man nogle steder udbudt drift af eksempelvis plejehjem • Typisk store virksomheder (ISS) med fokus på catering, rengøring og bygnings-vedligeholdelse, kombineret med (non-profit) pleje • Objektivt set gik det fint – men ”dårlig presse”! • Stadig i 2001 var det kun i få undtagelser at private leverede offentligt finansieret ældrepleje • Frit valg blev indført for hele landet i 2002/03

6. Sådan fungerer frit valg • Hver kommune skal opgøre sine gennemsnits-omkostninger for den kommunale hjemmehjælp • Virksomheder som opfylder relevante kvalitetskriterier kan få lov at tilbyde hjemmehjælp til denne pris • Ældre som tildeles offentligt finansieret hjemmehjælp kan vælge frit mellem de forskellige leverandører Pris per time

7. Hvorfor giver ældre valgfrihed? • Det at have indflydelse på egen hverdag har selvstændig værdi • Og personlig kemi er vigtig for værdigheden, når en person skal hjælpes med at tage et bad etc. • Nogle kvalitetsaspekter kan måles objektivt, mens andre kun kan opleves • At brugerne kan skifte giver incitamenter til også at levere den kvalitet, som ikke kan måles objektivt • Samtidig er frit valg en måde at åbne for konkurrence – et alternativ til udlicitering

8. Undersøgelsens formål • Hvordan opstår og agerer virksomheder på et ”fritvalgsmarked”? • Kan frit valg skabe konkurrence og reducere omkostningerne, selvom der ikke bydes på prisen? • Spiller politiske faktorer en rolle for kommunernes brug af frit valg?

10. Antal som benytter privat leverandør - i hele landet

11. Andel som benytter privat leverandør - i de enkelte kommuner, 2006 Græsted -Gilleleje København, Trundholm Søllerød, Ringe, Karlebo %

12. Mange små virksomhederAntal klienter pr. leverandør inden for hver kommune, 2006 København I runde tal: 50 klienter kræver 5-10 ansatte

14. Hvad har betydning foromfanget af hjemmehjælp? • Få ældre indebærer omfattende service til hver enkelt • Måske skyldes det træghed: man skeler til hvor stor budgetandel andre kommuner bruge på ældre, og man har svært ved at tilrette kapaciteten i takt med ændrede behov • Store kommuner tilbyder mere ældrepleje • Høj ledighed indebærer mere ældrepleje • Forsøger kommunerne at skabe job?

15. Hvad har betydning for hvor de private leverandører fremkommer? • Private etablerer sig, hvor folk har høj indkomst • Bedre muligheder for at sælge ekstra rengøring etc.? • Befolkningstætheden betyder mindre end kommunens størrelse • Nemmere at komme rundt til brugerne i byerne, men måske letter at opbygge et renommé i små lokalsamfund? • At opnå godkendelse i flere små kommuner kan være besværligt; måske er store kommuner mere professionelle? • Arbejdsløshed fører til at flere etablerer sig • Husk at det er små virksomheder, ofte startet som en selvstændig uden nogen ansatte

16. Hvad har betydning for omkostningerne/priserne pr. time? • Konkurrence fra private leverandører indebærer lavere omkostninger • Afspejler det “kreativ bogføring” for at holder private ude? • Nogle kommuner siger at det bl.a. skyldes lavere sygefravær • Frygt for højere omkostninger sfa. tab af skalafordele er uberettiget • Andre effekter: • Store kommuner har højere omkostninger • Mange ældre med dårligt helbred (mange hospitals-indlæggelser) indebærer højere omkostninger • Høj befolkningstæthed indebærer lave omkostninger

17. Betyder politisk kulør noget? • Højre-venstre skalaen har kun lille betydning • Mange på overførselsindkomst fører til mere service • Mange offentligt ansatte blandt vælgerne fører til højere omkostninger pr. time • Begge grupper fører til lille andel private leverandører • Giver det rum til bureaukratisk modstand mod udefrakomne? • Er brugerene mindre interesserede i at vælge en privat leverandør?

18. Hvad kan man lære? • Man læser næsten aldrig om problemer i avisen • Ingen kan påstå at nogen tvinges til at bruge en privat leverandør • Markedstesten viste noget planlæggere ikke havde forudset: store virksomheder duede ikke • Gradvis reformproces har virket: ”big-bang” skift er svære, fordi man mangler leverandører • Men når man skaber rammerne, så etableres og vokser leverandørerne gradvist frem • Derfor vigtigt at komme igang på andre områder

19. Besparelsespotentiale? • Kommunerne burde tage imod konkurrencen fra private leverandører med kyshånd! • Kunne det gøres lettere at overføre godkendelse til nabokommune? • Det bliver lettere at prioritere offentligt finansieret pleje til de ældre, som har størst behov • Ældre med begrænsede behov kan købe hjælpen privat

20. Intet andet land giver offentlig finansieret hjemmehjælp til så mange Andel af befolkningen over 65 Omtrent halvdelen får mindre end 2 timer per uge - en forudseelig udgift man selv kunne bære

21. At begrænse den offentlige hjemme-hjælp ville næppe give problemer for de pårørendes arbejdsmarkedstilknytning