Etisk Argumentation Efter Morten Dige, ph.d., Filosofisk institut, Århus Universitet

1. Etisk ArgumentationEfter Morten Dige, ph.d., Filosofisk institut, Århus Universitet • Argumenter • Sandhed og gyldighed • Argumentmodel • Ufuldstændige argumenter • "Er" og "bør" • Etisk egenskab • Analogier og kontraster

2. Etisk argumentation En metode til at 1) afklare et etisk standpunkt og 2) overbevise andre om et givet standpunkt Alternative metoder: • Stivnakkemetoden • Præsteskabsmetoden "Fuldkommen klarhed er forbeholdt fjolser og fanatikere" (R. Dworkin)

3. "Argumentmarkører" • "fordi", "for", "idet", "eftersom" o.l. indikerer præmisser (= det, der argumenteres med) • "således", "derfor", "så", "heraf følger/kan man se", "ergo" o.l. indikerer en konklusion (= det, der argumenteres for)

4. Formalisering af argumenter Ex: "Selvfølgelig er Sokrates dødelig, for er han måske ikke et menneske og er alle mennesker ikke dødelige?" Alle mennesker er dødelige (præmis 1) Sokrates er et menneske (præmis 2) Sokrates er dødelig (konklusion)

5. Argumenter og andet Argumenter adskiller sig via sin struktur fra andre kæder af udsagn/påstande, herunder: • Beskrivelser, fx "Sokrates er et menneske og alle mennesker er dødelige" • Forklaringer, fx "Sokrates er dødelig fordi han er et menneske" (en god forklaring, kan udmøntes i et argument) • Betingelses-sætninger, fx "Hvis Sokrates er et menneske, så er han dødelig"

6. Sandhed og gyldighed (1) • Sandhed knytter sig til de enkelte påstande i et argument, men ikke til argumentet som helhed. • Gyldighed knytter sig til måden, hvorpå de indgående sætningers sandhedsværdi afhænger af hinanden, dvs. til argumentet som helhed.  Det er strengt forbudt at blande! • Om et gyldigt argument gælder, at hvis præmisserne er sande, så er konklusionen nødvendigvis sand.

7. Ex på gyldige argumenter

8. Toulmins argumentmodel (1) Påstand: Det synspunkt, der gøres gældende (konklusion) Belæg: Specifik præmis, der danner grundlag for at frem-sætte påstanden Hjemmel: Generel præmis, der gør belægget gyldigt/ relevant ift. påstanden

9. Toulmins argumentmodel (2) Påstand: Sokrates er dødelig (konklusion) Belæg: Sokrates er et menneske Hjemmel: Alle mennesker er dødelige

10. Toulmins argumentmodel (3) Påstand: Min klient skal frifindes Belæg: Min klient er uskyldig Hjemmel: Hvis man er uskyldig, skal man frifindes

11. Toulmins argumentmodel (4) Belæg: Tortur vil svække fjenden i "krigen mod terror" Påstand: Det er i orden at bruge tor-tur på Guantanamo Hjemmel: I "krigen mod terror" gælder alle midler, som svækker fjenden

12. Overføringsregler 1. Hvis et argument er gyldigt, kan præmissernes sandhed overføres til konklusionen • Hvis argumentet er gyldigt, kan konklusionens falskhed overføres til mindst én af præmisserne (er konklusionen falsk, må mindst én præmis være det)

13. Holdbarhed = gyldighed + sandhed Et holdbart (Thomson: sound) argument er et gyldigt argument med sande præmisser. Påkalder sig en særlig interesse, fordi vi her er tvunget til at anerkende konklusionens sandhed.

14. Ufuldstændige argumenter (1) De færreste argumenter formuleres (heldigvis) fuldstændigt, idet man tager visse forudsæt-ninger for givne. Her må der sondres mellem: 1. Underforståede præmisser (indlysende, ukontroversielle). Ex: "Alle mennesker begår fejl, så lægefejl kan ikke undgås" 2. Skjulte præmisser (hvor kontroversielle påstande "indsmugles"). Ex:"Vi skal have gjort noget ved arrangerede ægteskaber og en 24-års grænse for ægteskab med udlændinge vil forhindre en del arrangerede ægteskaber, så vi bør indføre en sådan grænse"

15. Ufuldstændige argumenter (2) • Udeladt konklusion; det vil typisk have en god retorisk effekt, hvis man overlader det til læseren/tilhøreren selv at udlede den. Ofte uproblematisk. Ex: "Husk på at læger er mennesker og alle mennesker begår fejl" • Forstærket konklusion; at præmisserne bruges som begrundelse for mere, end de reelt kan trække (problematisk). Ex: "Det er menneske-ligt at fejle, så jo mere man fejler, jo mere menneskelig er man"

16. "Den naturalistiske fejlslutning" Bygger på påstanden om en logisk kløft mellem • "Er-udsagn" (deskriptive: beskrivelser baseret på objektive kendsgerninger) • "Bør-udsagn" (normative: vurderinger, baseret på subjektive følelser) • "buh/hurra-teorien" om normative udsagn

17. Buh/hurra teorien Tre indvendinger (Thomson): • Ingen efterlever den i praksis – vi diskuterer moral på en anden måde end smag & behag • Når vi er følelsesmæssigt uafklarede konkluderer vi ikke, at der ikke er noget moralsk spørgsmål på spil • Grænsen mellem beskrivelse og vurdering er flydende ved "tykke" moralbegreber som modig, grusom, smålig, barmhjertig osv.

18. At slutte fra "er" til "bør" (1) Thomsons ex: 3 børn sidder oven på 1 kat 1 barn hopper begejstret op & ned på katten 1 barn trækker kattens knurhår ud 1 barn trækker hårdt i kattens hale Katten jamrer højlydt Børnene opfører sig grusomt over for katten Børnenes handling er forkert

19. At slutte fra "er" til "bør” (2) J.R. Searles ex: • Jones sagde ordene: "Jeg lover herved at betale 5 $ til dig, Smith". • Jones lovede at betale Smith 5 $. • Jones påtog sig en forpligtelse til at betale Smith 5 $. • Jones er forpligtet til at betale Smith 5 $. • Jones bør betale Smith 5 $

20. At slutte fra ”er” til ”bør” (3) Mange andre begreber end ”løfte” er normativt ladede og derfor giver det god mening at sige: • Det er hendes ejendom, så du skal holde fingrene væk • Det er mit barn, så jeg må holde øje med det • Han forårsagede skaden, så han bør give erstatning • Det ville være en løgn, så det kan jeg ikke sige • Færre vil dø, hvis jeg skyder indianeren, så…

21. Løgstrup om "er" til "bør" Kendsgerningen: "Den enkelte har aldrig med det andet menne-ske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd." Fordringen: "At tage vare på det liv, som tilliden lægger i vor hånd […] Kendsgerningen spærrer os nemlig inde i det alternativ, enten at tage vare på den andens liv eller ødelægge det." (Den etiske fordring, 28-29)

22. Tvingende grunde og gode grunde • "Tynde" moralbegreber er de abstrakte normative begreber: skulle, bør, rigtigt, forkert m.v. • Vi ledes typisk til disse via "tykke" moralbegreber • At indse, at en handling gør fortræd, krænker eller er diskriminerende giver os normalt en god, om end ikke tvingende grund til at kalde den forkert • At indse, at en handling fremmer velvære, selvbestemmelse eller ligebehandling giver tilsvarende en god grund til at kalde den rigtig.

23. Tvingende grunde & gode grunde "If you can't help believing something, steadily and wholeheartedly, then you'd better believe it". – Ronald Dworkin

24. Handlingers "etiske egenskab" "Tilladte", dvs. ikke-forbudte "Fritagede", dvs. ikke-påbudte

25. Analogiargumenter Med analogier forsøger man at overføre den etiske egenskab: hvis en handling A er etisk forbudt må en analog handling B alt andet lige også være det Ex: Drab på uskyldige mennesker er etisk forbudt Fostre er uskyldige mennesker Fosterdrab er etisk forbudt

26. Glidebaneargumenter To typer: • en logisk: at acceptere A forpligter os logisk til også at acceptere B. • en empirisk: accept af A vil i virkelighedens verden føre til et "værdiskred" i retning af accept af B Begge har fx været ført frem i forbindelse med diskussionen af aktiv dødshjælp

27. Kontrastargumenter (1) 1. Man opstiller to cases, som er identiske, undtagen hvad angår én faktor 2. Gør dem til genstand for en ("intuitiv") etisk bedømmelse • Såfremt den etiske bedømmelse er forskellig, så udgør den 'kontrasterende' faktor en etisk relevant forskel • Såfremt den etiske bedømmelse af dem er ens, så udgør den 'kontrasterende' faktor ikke en etisk relevant forskel

28. Den griske onkel (efter J. Rachels) Børge er i den fortrydelige situation at hans nevø Albert står foran ham i arvefølgen til familieformuen. En dag tager Albert sig et karbad. To scenarier: • Børge sniger sig ind på badeværelset og presser Alberts hoved ned under vandet indtil han drukner, • Børge sniger sig ind på badeværelset med den hensigt at drukne Albert. Netop som han træder ind glider Albert, slår baghovedet mod karkanten og synker ned under overfladen. Børge sætter sig ved siden af karret og sikrer sig, at Albert ikke kommer til bevidsthed igen.