Mesterlære og kreativitet

1. Mesterlære og kreativitet Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d.

2. To modeller af kreativitet • ”Vi er født kreative” – den romantiske model • ”Vi kan lære at være kreative” – den pragmatisk-demokratiske model

3. Hvad er kreativitet? • Kreativitet som den sociale omsættelse af gode ideer • Innovation som den økonomiske omsættelse af kreativitet (Kilde, Tanggaard, 2008).

4. Hvorfor? • Sternberg & O’Hara (1999) fremhæver, at kreativitet handler om: • 1) at være god til at lave synteser, det vil sige at se nye sammenhænge • 2) at analysere, det vil sige at granske nye ideer og vurdere hvilke som vil være mest frugtbare • 3) at se praktiske muligheder, omsætte ideer i handling og at indse hvilke som vil kunne vinde gehør.

5. Investeringsteorien • Kreative personer er villige og har evnen til at købe billigt og sælge dyrt. De tager med andre ord ideer op, som endnu ikke rigtigt har vundet gehør, de kultiverer og bearbejder disse ideer, og de har ofte held med at sælge ideerne dyrt, når andre opdager fidusen (Kilde, Sternberg, 1999).

6. Hvorfor hævde, at man kan lære at være kreativ?

7. Mit bud • Hvis man er sammen med andre mennesker, der er kreative, og hvis man oplever deres måde at stille spørgsmålstegn ved de etablerede sandheder, og hvis man lader sig smitte af deres evne til at tænke anderledes eller forsøg på hele tiden at modificere en given praksis, så er kreativitet noget, man kan lære.

8. Hvorfor vigtigt med kreativitet? • Fra interview med tekstforfatter, konceptudvikler, kunster (4. feb. 2009): • ”Jeg kender mange designere, nu her i modeugen, så sender de deres skitser til Kina, hvor der sidder en række rentegnere. Det vi skal kunne i dag er bare at få ideerne”

9. Vidensøkonomi og kreativitet • Det nye, opfindsomme, originale og den ikke-gentagelige tænkning ses i dag som den immaterielle produktivkraft (Kristensen, 2006). • Det originale som et stilkrav i dag (Lieberkind, 2006)

10. To grundpointer • Kreativitet fremmes af materialets modstand, lystfyldt ubehag, nysgerrighed • Kreativitet fremmes ved at ”gå på valsen” for at søge ny inspiration

11. Materialebearbejdning • ”Man får en masse ting forærende ved at arbejde med formgivning og materialerne rent praktisk; en viden om, hvordan de virker, en indsigt, man ikke kan tænke sig til. Der ligger en masse kreativt materiale i bare at udfolde sig – i materialet” (Synne Rifbjerg, interview med Mette Saabye, guldsmed på Kunstfondens 3-årige arbejdslegat, i Weekendavisen nr. 43, 26.okt.-1.nov. 2007, p. 6)

12. ”Gå på valsen” • ”Biennalen lå seks-syv år efter, at jeg var blevet færdig på Institut for Ædelmetal, så der er selvfølgelig tale om en modning, hvor man frigør sig fra en ’skolet’ måde at arbejde på. Så havde jeg taget faget æstetik et halvt år på universitetet, fordi jeg – i endnu en af mine livs kriser, haha..syntes det var vigtigt, at jeg fik noget intellekt ind i smykkerne. Der var for lidt ånd og for meget håndværk.”

13. Min hypotese • Kreativitet befordres af oplæring, der ligner mesterlære – med vægt på faglighed, personlige relationer, fordybelse, gentagelser, progression af opgaver og kontinuerlig feed-back, mulighed for at udvikle egen stil, tænke nyt og anderledes

14. Hvorfor? • ”Det er kun ved at være ens forældres og læreres lærling, at man opnår det Aristoteles kalder praktisk visdom – den generelle evne til at gøre de rette ting, på rette tid og på rette måde”. (Dreyfus & Dreyfus, 2001, p. 48).

15. Hvad ved vi om kreativitet og læring?

16. Studier (I) • Guilford noterede i 1950, at kreativitet er et aspekt af læring, men samtidig slog han fast, at uddannelsesinstitutioner har haft svært ved at gøre mennesker kreative. • Han mente, at en løsning ville være at få studerende til at tænke mere over deres egne arbejdsprocesser, så de kan identificere originale og tilpasningsdygtige ideer, løsninger og indsigter for på den måde at afmystificere kreativitetsprocessen.

17. Hvordan fremme kreativitet? • Man kan: • støtte og forstærke uventede ideer • se fejl som positive aspekter af en læringsproces • give tid (kreativitet kan ikke forceres) • sørge for et arbejdsklima præget af gensidig respekt og accept • mange fag og områder kan rumme kreativitet • lytte til og grine med de andre, ved at involvere alle og anvende feedback som et centralt element af undervisning/coaching/ledelse (Fasko, 2000-2001).

18. Det kreative arbejdsrum • Udfordringer – dynamisk og inspirerende, med tilpas udfordringer, plads til skæve spørgsmål og til ikke nødvendigvis at følge reglerne. • Frihed – til at prøve nye ideer og muligheder, afprøve alternativer. • ’Idetid’ – tid til at diskutere ideer – ’timeout’ – hvad nu hvis? • Understøttelse af ideer – Nye ideer understøttes positivt i et accepterende diskussionsklima. • Tryghed og åbenhed – man skal kunne turde lufte nye ideer uden at frygte repressalier. • Leg og humor – det skal være sjovt, af prøve nye ideer, nye koblinger mellem disse. • Debatkultur. • Risikovillighed. • Dynamik – bevægelsesfrihed, frihed til at ændre curriculum/arbejdsgange. • Konflikter • (Kilde, Göran Ekvall, 1990)

19. Lindström (2007, p. 12) om kreativitetsfremmende undervisning • Elevernes arbejde strækker sig over længere tid og tager centrale temaer op inden for et kundskabsområde, eksempelvis kunst, håndværk, design.

20. Fortsat • Undervisningen betoner både proces og produkt, så eleverne aktivt opmuntres til at eksperimentere, udforske, ændre og forsøge nye ting. • Kreativitet befordres af, at man kan se nye vinkler på et kendt materiale og se nye muligheder, og dette sker bedst i et miljø, hvor man belønner risikovillighed og samtidigt forsøger at dæmpe de mulige negative reaktioner på nye ideer.

21. Fortsat • Undervisningen forbinder fremstilling (produktion) med iagttagelse og refleksion. • Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan vurdere såvel eget som andres arbejde og for at få indsatsen bedømt af en lærer.

22. Søren – den kreative lærling