Multimodale muligheder - med fokus på tilgængelighed

1. Multimodale muligheder- med fokus på tilgængelighed Dorthe Carlsen (dcar@ucsyd.dk) Kolding, 26.9.13

2. Opdrag Tilgængelighed - hvad er det, når der er tale om digitale tekster? v. Dorthe Carlsen Dorthe vil i sit oplæg fokusere på, hvad vi skal være opmærksomme på, når der designes digitale produkter. Hvilke didaktiske potentialer og faldgruber ligger foran os, når vi fx inddrager iBogen og andre digitale læremidler i undervisningen?

3. Tilgængelighed • Hvad er tilgængelighed? • Vej, adgang og hindringer • Videncenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri – ViHS, Socialstyrelsen [Hjælpemiddelinstituttet] • Digital tilgængelighed af tekster – på nettet • Tilgængelighed i et læremiddelperspektiv: Læremiddeltjek • Udtryksmæssig • Indholdsmæssig • Aktivitetsmæssig

4. Udtryksmæssig tilgængelighed Udtrykkets tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet en brugervenlig, læsbar og motiverende udtryksform – og på hvilke måder: • Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord m.m.? Får man lyst til at læse videre? • Er det læsbart i kraft af ordvalg, sætningsstruktur, tekstopbygning og fremstilling af begreber? • Er det forståeligt i kraft af samspil mellem tekst, billeder, diagrammer? ”Læsbare læremidler” Multimodalitet

5. Læsning af elektroniske tekster(PISA Elektronisk, 2009) Interaktivitet – klikning og scrolling Vi ”scanner” teksten (Nielsen, 1997). 16%/79% • Læsning af elektroniske tekster stiller læseren over for andre udfordringer end læsning af papirbaserede kilder. Ikke mindst det begrænsede vindue (skærmen), teksten ses igennem, og den komplicerede struktur, elektroniske tekster kan have gennem hyperlinks til andre dele af teksten eller til helt andre, men beslægtede tekster, samt de tekniske navigationsværktøjer, læseren skal have kendskab til, gør, at læsning af elektroniske tekster kan tænkes at kræve helt andre kompetencer end almindelig læsning på papir. (PISA, 2009) Opbygning: hvad placeres hvor? Fx menu-placering, ikoner, Centrum - periferi Reading as interpretion – Reading as design (Kress) Navigation

6. At læse digitale tekster • At kunne læse digitale tekster kræver multimodal tekstkompetence: • At kunne skabe multimodale tekster på grundlag af kulturelt etablerede mønstre • At kunne udnytte de semiotiske ressourcer, som egner sig bedst i forhold til situationen, intentionen og adgangen til ressourcer • At kunne opleve, forstå, analysere og vurdere multimodale tekster (Løvland, 2007)

7. For især sprogligt svage elever/kursister viser undersøgelsen, at multimodalitet kan understøtte læring. (http://tdm.au.dk/fileadmin/tdm/Publikationer/Anvendelse_af_digitale_undervisningsmaterialer_AU-rapport_2013.pdf, side 45)

8. Multimodalitet Hansen, Thomas Illum. Viden om læsning, nr. 7, marts 2010

9. Sammenhæng… Redundans Kompleksitet Læse-sti - ?

10. Indholdsmæssig tilgængelighed Indholdets tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet et relevant, forståeligt og motiverende indhold – og på hvilke måder: • Er indholdet aktuelt og meningsfuldt for lærere og elever? • Er det motiverende at arbejde med i kraft af en tematik og struktur, der fænger og udfordrer? Teori – praksis. Hverdagseksempler, cases…

11. Aktivitetsmæssig tilgængelighedDidaktiseringsgrad? I hvilken udstrækning har læremidlet praktiserbare, forståelige og motiverende aktiviteter – og på hvilke måder: • Er aktiviteterne til at udføre kropsligt, intellektuelt og følelsesmæssigt i kraft af samspillet mellem konkrete, kropslige aktiviteter og mere abstrakte, symbolske aktiviteter som fx at skrive, regne og fremføre argumenter? • Er de engagerende og meningsfulde, fx ved at knytte an til hverdagens roller og handlingsmønstre? Stilladsering (interaktive assistenter?) Samarbejdsværktøjer? Opgavetyper?

12. Hvordan kan digitale læremidler bidrage til elevens tilegnelse af det teoretiske stof gennem praktisk arbejde med stoffet? • Fra modtager til producent • Fra telling til showing • At få kroppen med (flere repræsentationsformer – her kroppen - billeder, lyd) – ressourcetænkning: at give modtageren flere adgange til og mulighed for bearbejdning af det faglige indhold.

13. Læringsdesign – i et multimodalt perspektiv • Transformation kan ses som en måde hvorpå man bearbejder og omformer information som et re-design (inden for samme tegnverden). Men det kan også ske ved at teksten forvandles til en film, et teaterstykke eller et billede. Man kan tale om gestaltning gennem en ny tegnverden – transduktion. (Kress og Selander, 2012:30) • Læring som en tegnskabende aktivitet.

14. Design af læringssekvens mål iscenesættelse transformering formering repræsentation metarefleksion potentielle ressourcer anvendte ressourcer diskussion (Modelleret efter Kress og Selander, 2012:99)

15. Eksempler… Instruktion – forflytning: Fra siddende til stående Én hjælper • Stå i gangstående stilling ved siden af borgeren. • Giv borgeren din fjerneste hånd at støtte sig til, og læg den nærmeste hånd under hans albue eller lavt på hans ryg. • Bed borgeren læne sig godt frem. • Bed borgeren rokke frem og tilbage. • Støt borgeren i bevægelsen frem og op ved at flytte vægten til forreste fod.

16. Ord og billede • Billedet viser kun et bestemt, fastfrosset øjeblik i en længere sekvens. • Hvad gik forud, hvor er vi henne i handlingssekvensen og hvad sker der bagefter?

17. Læs videre: • Bundsgaard, J. og Hansen, T.I.: Evaluering af digitale læremidler, www.laeremiddel.dk • Bundsgaard, J. og Hansen, TI: www.eduvoc.dk • Bundsgaard, J. Læsning på skærm • Carlsen, D. og Krog, A. (2012). QR-koder som didaktisk koncept. Læring og Medier (LOM), nr. 9 – 2012 • Carlsen, D., Gissel, S.T. og Kabel, K. (2010). Læsbare læremidler EUD (http://www.emu.dk/erhverv/laesevejledning/konferencer/landskonferencer/15_04_10.html) • Gissel, S.T. (2012). Mediedidaktik • Graf, S, Hansen, J.J. og Hansen, T.I. (2012): Læremidler i didaktikken. Didaktikken i læremidler, Klim • Gynther, K. (2010): Didaktik 2.0, Alinea • Hansen, T.I. og Skovmand, K (2011): Fælles mål og midler, Klim • Hansen, T.I. (2010). ”Læremiddelanalyse - multimodalitet som analysekategori”, Viden om læsning, nr.7 • Hauge, T.E, Lund, A. og Vestøl, J.M. (red.), (2010): Undervisningens nye sammenhænge – it, aktivitet, design, Klim • Interaktive assistenter: http://design.emu.dk/artikler/0906-interaktiveass.html • Løvland, A. (2010). ”Multimodalitet og multimodale tekster”, Viden om læsning, nr.7 • Mangen, A. et.al: Reading linear texts on paper versus computer screen: Effects on reading comprehension, International Journal of Educational Research, Volume 58, 2013, Pages 61–68 • Mejding, Jan (2011): PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 3 – Læsning af elektroniske tekster. DPU • Selander, Staffan og GuntherKress (2012). Læringsdesign – i et multimodalt perspektiv. Frydenlund • Würtz, Marianne (2010). ”Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen”, Viden om læsning, nr. 7 • Aaen, Janus, Helle Mathiasen og Christian Dalsgaard (2013). Anvendelse af digitale undervisningsmaterialer i AVU, HF og gymnasiet – en forskningsrapport om Projekt e-læring. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet