240 likes | 339 Views
Årsmøde 7. maj 2010 i Skolenetværket ”Mad til Mennesker”. Analyse af selvejet – baggrund Mange nye selveje-institutioner er kommet til i de senere år Knopskydning har gjort regler mv. komplicerede – 25 love og 60 bekendtgørelser administreres af de 5 ministerier med selvejende institutioner
E N D
Analyse af selvejet – baggrund Mange nye selveje-institutioner er kommet til i de senere år Knopskydning har gjort regler mv. komplicerede – 25 love og 60 bekendtgørelser administreres af de 5 ministerier med selvejende institutioner Forskellige regler på de forskellige områder Behovet for konkretisering af indholdet i selvejebegrebet og bevillingsretlige krav – ikke entydigt indhold i begrebet selveje Styringen er indirekte (budgetvejledning, ministerium, institution) Regnskabet er en hybrid mellem årsregnskabsloven og statslige regnskabs- og tilskudsregler Behov for modernisering og afbureaukratisering Fornyelse af selvejet
Analyse af selvejet, baggrund fortsat De selvejende fylder meget på finansloven 2.000 selvejende institutioner Statslige tilskud på 47 mia. kr. i 2007 – det er halvdelen af statens driftsramme Aktivmassen udgør mere end 50 mia. kr. – og den vokser med bygningsoverdragelsen til de tidligere amts institutioner Behov for sikring af effektiv opgavevaretagelse Fornyelse af selvejet
Arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Kulturministeriet Videnskabsministeriet Undervisningsministeriet (som fylder mest) Datakilder Spørgeskemaer ultimo 2006(Deloitte) Regnskabstal fra 2005 Lovgivning og bekendtgørelser Retskilder og juridisk litteratur Rapporter og beregninger fra ministerier og Rigsrevisionen Fornyelse af selvejet
Analyseområder Den selvejende sektors forhold Økonomiske forhold Organisatoriske forhold Reguleringsmæssige forhold Omfatter Alle selvejende institutioner I staten, herunder Undervisningsministeriets område Formål Udarbejdelse af konkrete forslag til den fremadrettede styring og regulering af de selvejende institutioner På den ene side sikre størst mulig klarhed og regelforenkling – på den anden side skabe en ramme, der løbende tilpasses sektorernes behov Fornyelse af selvejet
Hvad skal der ske? Ny fælles områdelov Forenkling af taxametersystemet – med fælles regelsæt for tilskud og ny takststruktur Anvendelse af statsligt regelsæt for regnskab og revision (men formentlig særregler for erhvervsskoler m.fl.) Datawarehouse Regelforenkling af ansættelsesforhold Overdragelse af bygninger (tidligere amtsinstitutioner) Fornyelse af selvejet
Områdelovenes indhold: Definition af, hvad der forstås ved en selvejende institution Styringsbestemmelser Specialbestemmelser: Vedtægter Bestyrelsens sammensætning, udpegning og ansvar Samarbejder, administrative fællesskaber og fusioner Vilkår ved opløsning Overordnede kriterier for tilskudsberettigelse mv. Hjemmel for deltagerbetaling Vilkår for tilsyn Ministeriets hjemmel til at fastsætte instruktioner med henblik på sikring af forsvarligt tilskudsgrundlag Sanktioner Hjemmel til at fastsætte regler om tilskud, løn, personale, regnskab og revision i anden lovgivning Fornyelse af selvejet
Hvad skal der ske? Ny fælles områdelov Forenkling af taxametersystemet – med fælles regelsæt for tilskud og ny takststruktur Anvendelse af statsligt regelsæt for regnskab og revision (men formentlig særregler for erhvervsskoler m.fl.) Datawarehouse Regelforenkling af ansættelsesforhold Overdragelse af bygninger (tidligere amts institutioner) Fornyelse af selvejet
Tværgående og mere enkel regulering 3 tværgående områdelove Universiteter Undervisningsministeriets institutioner og ikke-forskningsbaserede maritime uddannelser (Økonomi- og Erhvervsministeriet) Kulturinstitutioner Ikrafttræden i 2012 og med en betydelig reduktion I antal love og bekendtgørelser Fornyelse af selvejet
Samling af tilskudsbestemmelser Bestemmelser om tilskud til alle selvejende institutioner i ét fælles statsligt regelsæt Taxameterprincippet fastholdes (men forenkles) Ikrafttræden Gennemføres i forslag til finanslov for 2012 (skulle have været 2011) Fornyelse af selvejet
Anvendelse af statsligt regelsæt for regnskab og revision Alle selvejende institutioner skal – formentlig fra 2011 - aflægge regnskab efter de statslige regnskabsregler Regler tilpasses Undervisningsministeriets nuværende regnskabspraksis på bygningsområdet (ellers ville afskrivninger stige voldsomt) Fornyelse af selvejet
Konsekvenser af områdelovene Betydelig reduktion i antal love og bekendtgørelser (regler om tilskud, regnskab og revision harmoniseres og samles I ét fælles regelsæt, dog tilpasset ensartede grupper af institutioner) Over tid kan betydningen af “selvejende institution” dog fjerne sig fra hinanden I de 3 områdelove Bedre muligheder for at udvikle vejledninger som følge af fælles regler jf. fx. PAV (Personale Administrativ Vejledning) og ØAV (Økonomisk Administrativ Vejledning) Fusioner bliver lettere (ens regler) Personalerekruttering bliver nemmere Fornyelse af selvejet
Ønske om mere ensartede og enkle systemer P.t. ret forskellige regler på de 4 ungdomsuddannelser og akademier - professionshøjskoler Knopskydninger har gjort systemerne uigennemsigtige og bureaukratiske – især på erhvervsskolerne med taxametersystem siden 1991 (de øvrige fra 2006/07) Men ændringer/forenklinger kan flytte mange penge mellem skolerne – og måske mellem sektorerne Fusioner bliver lettere (ens regler) Tilskudssystemet - forenklinger
Sociale faktorer Finanslovsaftale vedr. 2010: Sociale taxametre eller andre reguleringer skal indføres fra 2012 ved omfordeling også mellem skoleformer Værktøj: Forældrenes uddannelsesbaggrund Vil flytte penge fra udkanter til store byer Udkantstilskud flytter pengene den modsatte vej Storby-skoler kan optimere holdstørrelser DE ønsker at undgå sociale taxametre – er det modsatte af forenkling. Undgå differentierede takster Løsning: Afskaf færdiggørelsestaxameter og revider grundtilskudsmodel Tilskudssystemet - forenklinger
Taksttyper P.t. undervisnings-, færdiggørelses-, fælles- og bygningstakst plus mange tillægstakster Politisk bestemte knopskydninger bliver hængende og udhuler de almindelige takster, fx 1 mia. i færdiggørelse Mange takster, fx 42 fællestakster Ønske: En takst der dækker alt – dog evt. en separat bygningstakst (anden PL-regulering og regionaliseringsfaktorer) Realisering af ønsket om kun én takst fører til tidstro udbetaling af alle tilskud Analyse af administrationsdelen i fællestaksten Alle betalinger bør ske fra UVM, der så må fakturere AER, jobcentre, kommuner m.fl. (også AIT-anbefaling) Tilskudssystemet - forenklinger
Fjernelse af regionaliseringsfaktorerne Ingen regionalisering på de nye selvejende skoler (gymnasier, SOSU og VUC) Betalingsevnemodel for de gamle amtsinstitutioner – og køb til lave priser giver store forskelle til erhvervsskolerne (IEU) P.t. 4 faktorer på erhvervsskoler: 0,8 – 0,844 – 0,9 – 1,0 – 1,1 med et gennemsnit på 0,92 Både DE- og UVM-analyser viser endnu større forskel end forskel i faktorerne Stor effekt for skolerne – fjernelse giver de største skoler et tab på 6-7 mio. kr. og gavner provinsskoler Hvordan kan tab kompenseres? – Fjernelse af færdiggørelsestaxametre og justering af grundtilskud? Tilskudssystemet - forenklinger
Tidstro taxametre P.t.: Tidstro på undervisnings- og færdiggørelsestakster samt intro/brobygning og AMU. Forskudt på fællesudgifter og bygning Baggrund for forskudte takster er ikke længere relevant Ønske: Alt bliver tidstro – bliver mere overskueligt Afledt nødvendighed: Indtægter og omkostninger skal periodiseres, så de er sammenfaldende (så undgår vi også en gentagelse af KVU-sagen i 2009) Problem: Det koster staten 8-9 mio. kr. i 2011 Tilskudssystemet - forenklinger
Grundtilskud og lignende tilskud Sammen med regionaliseringsfaktorerne de store knaster Store forskelle mellem skoleformerne – andele af samlede tilskud: IEU 3,5%, gym 6,3%, VUC 10% De 3,5% svarer til 360 mio. kr. + 22 mio. til udkanter Store forskelle på IEU – generelt 1,8 mio. kr. til alle, men op til 10 mio. kr. til nogle pga. fusioner. Med udkantstilskud fra 2010 øges tallet til 12 mio. kr. Styringsanalysen: Udkantstilskud ydes som udbudstilskud (ikke institutionstilskud som p.t. på gym) Skal ses i sammenhæng med sociale taxametre og bortfald af regionalisering og færdiggørelse Er de nuværende tilskud udtryk for retfærdighed? Gym-model: Basis-, uddannelses- og udkantstilskud Tilskudssystemet - forenklinger
Forenkling af forskudsbetalinger De nuværende mange modeller giver uoverskuelighed og bureaukrati – og store revisionsregninger Supplerende indberetninger bør ikke føre alt tilbage og frem igen – kun ændringer bør medtages i det nye tilskudsbrev Måske kun 2 årlige indberetninger – men i så fald behov for skolernes mulighed for opfølgning i IT-systemerne En enkel model kunne være udbetaling hver måned med 1/12 af forventet tilskud i året Tilskudssystemet - forenklinger
Tælleprincipper mv. P.t. et utal af principper – giver uoverskuelighed Stor betydning ved skift fra semesterprincip til periodeprincip En model kunne være: Tælling når 20% (oprundet) af forløbet er gået – gældende for alle uddannelser, også AMU Taxametersatser justeres så ændringer giver udgiftsneutralitet Semester-STÅ bør bevares på KVU – ikke eksamens-STÅ Tilskudssystemet - forenklinger
Generelt UVM er ansvarlig – ændringer skal være politisk begrundede, ikke kun administrativt Grundige analyser med konsekvensberegning for alle skoler er nødvendige Forenklinger ønskværdige, men ikke kun for forenklingernes skyld Bloktilskudstankegangen skal fastholdes Overgangsordninger bliver nødvendige, men de bør være korte Erhvervsskolerne bør tænke taktisk og strategisk – det varer mange år, før nye muligheder for justeringer i relation til ”retfærdighed” igen opstår Tilskudssystemet - forenklinger
Nogle hovedtal Situationen lige nu
2010 præget af Besparelser pga. rapporter (adm. fællesskaber, indkøb, SU-digitalisering, mv.) Store tilførsler fra globaliseringspuljen – videreførsel af gammel pulje plus 133 mio. kr. pr. år i 2010-2012 Puljeøkonomi stort set erstattet af øgede ressourcer i taksterne Øget fokus på 2015-målene: 95% og 50% Situationen lige nu
2010 præget af Besparelser pga. rapporter (adm. fællesskaber, indkøb, SU-digitalisering, mv.) Store tilførsler fra globaliseringspuljen – videreførsel af gammel pulje plus 133 mio. kr. pr. år i 2010-2012 (= 2.100 pr. årselev) Puljeøkonomi stort set erstattet af øgede ressourcer i taksterne Øget fokus på 2015-målene: 95% og 50% Stor aktivitet på VEU mv. Små lønstigninger i forhold til PL-forudsætning Derfor nok gode udsigter for 2010 Situationen fremover