Sammen mod mobning - For trivsel, tolerance og tryghed -

1. Sammen mod mobning- For trivsel, tolerance og tryghed - Iværksat af Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen i samarbejde med BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, Danmarks Radio, DCUM, Danske Skolelever, KL, Mary Fonden, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Skolelederne og Skole og Samfund.

3. Aftenens programKl. 19.00 VelkomstKl. 19.10 Hvad er mobning?Kl. 19.35 PauseKl. 19.50 Et nyt initiativ mod mobning - TrivselsambassadørerKl. 20.30 Gruppearbejde / debatKl. 20.55 Tak for i aften og kom godt hjem

4. Trivselserklæringen af 10. Marts 2004

5. Kampagnen Attention Mobning efteråret 2006 Metodehåndbogen: Er du med mod mobning – 42 veje til bedre trivsel

6. Hvad er mobning?Dan Olweus, professor med speciale i mobning, Norge:”En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer”Fra mobning i skolen, 1992

7. Hvad er mobning?Helle Raabøl Hansen, cand. Jur og mobbekonsulent, Danmark:”Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig”.Fra: Grundbog mod mobning, 2005

8. Konsekvenser for dem der mobbes • Angst • Søvnbesvær • Manglende koncentration i skolen • Stagnation i en faglig udvikling • Ingen skoleglæde eller lyst til at komme i skole • Fysiske gener som mave- og hovedpine • Stress På længere sigt kan det føre til: • Manglende selvtillid /lavt selvværd • Depression • Tanker om selvmord

9. Konsekvenser for dem, der mobber • At de bliver mere aggressive og voldelige • At de mister fornemmelsen for, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt • At de bliver forstærket i et negativt socialt mønster med en dårlig omgangstone • At de får magt over andre ved en truende og negativ dominerende adfærd • At de oplever angst for selv at blive mobbet • At de er til skade for andre og sig selv

10. Konsekvenser for øvrige elever Medløberne – støtter dem der mobber, men er ofte i et dilemma • Det er synd for dem, der bliver mobbet, men er bange for selv at blive mobbet. Tilskuerne – det tavse flertal • De bliver passive mobbere, fordi de ikke griber aktivt ind. • De forsøger at holde sig uden for mobningen blandt andet af angst for selv at blive mobbet eller fordi, de ikke ved, hvad de skal gøre

11. Konsekvenser for øvrige elever - fortsat Konsekvenser for alle - Utryghed - Med til at legitimere mobning - Manglende sociale kompetencer - Et dårligt undervisningsmiljø - Klassen bliver et dårligt sted at være

12. Antimobbestrategi • Hvad forstår vi ved ”trivsel”? • Hvad forstår vi ved ”mobning”? • Hvad forstår vi ved ”konflikter”? • Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? • Hvad gør vi for at forebygge mobning? • Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig? • Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

13. Antimobbestrategi – fortsat • Hvordan inddrager vi forældrene i arbejder for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? • Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? • Hvilke ressourcepersoner kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? • Hvordan gør vi vores antimobbestrategi kendt af alle? • Hvordan sikrer vi optimal samarbejde mellem skole, SFO og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? • Hvornår og hvordan vil vi evaluere på vores antimobbestrategi? www.dcum.dk/undervisningsmiljoe/vaerktoejer

14. Undervisningsmiljøkortet – www.um-kort.dk Indberet antimobbestrategi og/eller UVM Se Danmarkskortet over skoler med • UVM • Antimobbestrategi Lokale Trivselserklæring – forpligter til at udarbejde en antimobbestrategi - skabelon på www.dcum.dk/undervisningsmiljoe/vaerktoejer Brug et eller flere af disse ikoner på skolens hjemmeside

15. Fakta fra Børnerådets rapport”Mobning 2008” Hver 4. elev har været udsat for mobning inden for de seneste par måneder 1 ud af 25 elever oplever mobning ugentligt 58% svarer at mobning forgår i frikvartererne Venner og forældre er de foretrukne personer at henvende sig til hvis man bliver mobbet.

16. Skolernes indsats for at øge trivslen og nedbringe mobning • Antimobbestrategi og undervisningsmiljøvurdering • -Ordensregler • (elever, medarbejdere, skolebestyrelse) • Kontaktforældre arbejder for klassen

17. Nyt begreb • Trivselsambassadører • -Findes blandt interesserede forældre på skolen • -Skal arrangere og medvirke ved aktiviteter, der forebygger mobning og fremmer trivslen på skolen. • -Udpeges af skolebestyrelsen / eller direkte valg • -En arbejdsgruppe under skolebestyrelsen

18. Opgaver for trivselsambassadørerne Trivselsambassadørerne skal være nøglepersoner i en strategi for at involvere skolens forældre mere aktivt i skolens trivsels- og antimobbestrategi. Opgaven for trivselsambassadørerne er først og fremmest -at arrangere og medvirke ved aktiviteter der forebygger mobning og fremmer trivslen på skolen, på årgange, i de enkelte faser, på tværs af faserne og på hele skolen. Ligesom der kan arbejdes på tværs af kommunens skoler.

19. Mulige aktiviteter for trivselsambassadørerne • Etablering af legegrupper i indskolingen • Etablering af madgrupper på mellemtrinnet • Etablering af videolørdage i udskolingen • Internetcafe for elever og forældre på mellemtrin og i udskolingen • Gå-hjem-møder /cafe om forskellige emner • Igangsætte legepatruljer, elevmægling • Igangsætte storebror/-søster ordninger på tværs af årgange • Afvikle markedsdagen el. lign på skolen • Afvikle fælles gåture / motionsløb • Osv

20. Hvordan kommer vi i gang? • Punkt på skolebestyrelsens dagsorden • Temadrøftelse: Trivsel • Skolens antimobbestrategi • Lokal trivselserklæring • Seneste undervisningsmiljøvurdering • Princip for Trivselsambassadører • Kommissorium for arbejdsgruppen af • trivselsambassadører

21. Forslag: Princip for Arbejdsgruppen af Trivselsambassadører -Arbejdsgruppen af trivselsambassadører fungerer som et permanent underudvalg nedsat af skolebestyrelsen og refererer direkte hertil. -Et af skolebestyrelsens medlemmer fungerer som koordinator mellem arbejdsgruppen og skolebestyrelsen. -Arbejdsgruppen afholder min. et møde hvert kvartal. Formanden indkalder hertil med min. tre ugers varsel. Derudover kan arbejdsgruppen afholde de møder, der er nødvendige. -Det er trivselsambassadørernes opgave at arbejde for at forebygge mistrivsel og mobning på skolen. Dette arbejde skal ske i samarbejde med skolens øvrige parter samt de parter som arbejdsgruppen finder relevant udenfor skolen.

22. t Forslag: Princip for Arbejdsgruppen af Trivselsambassadører -Såfremt trivselsambassadørernes initiativer kræver ressourcer i form af penge og/eller medarbejderes tidsforbrug, samt lokaler skal dette godkendes i skolebestyrelsen inden initiativet igangsættes.  -Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning er nærmere beskrevet i ”Kommissorium for arbejdsgruppen af trivselsambassadører”  Godkendt af skolebestyrelsen den / 2008 ________________________ _________________________ Skolebestyrelsesformand Skoleleder

23. Forslag: Kommissorium for arbejdsgruppen af trivselsambassadører Skolebestyrelsen nedsætter hermed en arbejdsgruppe kaldet ”Trivselsambassadører”. Arbejdsgruppen refererer direkte til skolebestyrelsen. Det er trivselsambassadørernes opgave -at arrangere og medvirke ved aktiviteter der forebygger mobning og fremmer trivslen på skolen, både i de enkelte faser, på tværs af faserne og på hele skolen. Ligesom der kan arbejdes på tværs af kommunens skoler. -at arbejde for at sikre trivslen på skolen gennem inddragelse af alle skolens parter herunder også skolens AKT-lærere samt relevante parter udenfor skolen.

24. Forslag: Kommissorium for arbejdsgruppen af trivselsambassadører -at overveje og fremkomme med forslag til, hvorledes denne proces bedst fremmes -at overveje, indsamle eksempler på og fremkomme med forslag til aktiviteter der forebygger mistrivsel og sikrer et trygt og mobbefrit miljø omkring eleverne både i og uden for skolen -at overveje, indsamle eksempler på og fremkomme med forslag til, hvorledes samarbejdet mellem skolens parter kan foregå. Arbejdsgruppen sammensættes af min. 7 medlemmer, som fordeler sig således: 2 medlemmer udpeget blandt skolens forældrekreds i indskolingen, 2 medlemmer udpeget blandt skolens forældrekreds på mellemtrinnet, 2 medlemmer udpeget blandt skolens forældrekreds i udskolingen, 1 repræsentant fra skolebestyrelsen som er koordinator mellem arbejdsgruppen og skolebestyrelsen.

25. Forslag: Kommissorium for arbejdsgruppen af trivselsambassadører Arbejdsgruppen konstituerer sig med en formand. Arbejdsgruppen sammensættes for to år ad gangen, men med valg hvert år, således at halvdelen af udvalgets medlemmer er på valg hvert år. Godkendt af skolebestyrelsen den / 2008 _______________________ ________________________  Skolebestyrelsesformand Skoleleder

26. Handleplan / tidsplan Maj/juni På skolebestyrelsesmødet Temadrøftelse omkring trivsel. (Se forslag til dagsordenspunkt på side X) Herunder vedtagelse af princip og kommissorium for Trivselsambassadører. Beslutning om hvordan trivselsambassadørerne skal vælges eller udpeges. Evt. udarbejdelse af antimobbestrategi. Evt. lokal trivselserklæring.

27. Handleplan / tidsplan • Aug./sept. Skolebestyrelsen orienterer forældrene om nedsættelsen af arbejdsgruppen af • Trivselsambassadører, dette kan ske på flere måder fx: • Ved besøg i klasserne på forældremøderne. • I skolebladet /nyhedsbrevet o.lign. • I et brev til alle hjem • På skolens hjemmeside / intranet • Forældrene opfordres til at melde sig som kandidat til arbejdsgruppen af Triveselsambassadører. Husk at sætte en deadline på der ligger før det næste skolebestyrelsesmøde. • Der kan også afholdes direkte valg i forbindelse med arrangementer på skolen hvor forældrene er samlet fx skolefest, forældredage o.lign..

28. Handleplan / tidsplan Sept. På skolebestyrelsesmødet Udpegning af medlemmer til arbejdsgruppen af Trivselsambassadører blandt de interesserede tilmeldte kandidater. Udpegning af det skolebestyrelsesmedlem som skal være koordinator og deltage i arbejdsgruppen. Invitation til/indkaldelse af trivselsambassadører udarbejdes. Arbejdsgruppen af Trivselsambassadører offentliggøres på skolens hjemmeside og/eller i skolebladet o.lign. Navne og adresser på trivselsambassadørerne meddeles Skole og Samfunds sekretariat. Sept./okt. Trivselsambassadørerne samles og orienteres kort om arbejdsgruppens opgaver, muligheder og begrænsninger m.v. Princip og kommissorium forlægges. Okt./nov. Trivselsambassadørerne inviteres på kursus sammen med kommunens øvrige trivselsambassadører. Skole og Samfund inviterer.

29. Tidslinie April Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov. • Møder for landets skolebestyrelser • -Temadrøftelse i skolebestyrelsen - Orientering af forældrene • - Princip og kommissorium - Direkte valg eller udpegning • -Antimobbestrategi • -Trivselsambassadørernes • første møde • -Trivselsambassadørerne • på kursus

30. Gruppearbejde / Debat Hvordan kan vi som skolebestyrelsen medvirke til at trivselsambassadørerne får gode arbejdsbetingelser på skolen? Og i kommunen som helhed? Forslag og idéer til trivselsambassadørernes arbejde.

31. www.sammenmodmobning.dk