Unge i Sorg Vejlederseminar d. 1

1. Unge i SorgVejlederseminar d. 1/10 2008Handelsskolernes Forening af Studievejledere v/ psykolog Marianne Sch�ler Lind UngLiv.dk

2. Program: Lidt om tab, sorg og udvikling. Unges s�gen efter identitet og dyrkelse af sorgen. Metoder til at arbejde med de unge: Den kognitive model. Samtaleteknikker. Diskussion og debat.

3. At arbejde med unge i sorg Mere end 150 b�rn og unge har deltaget i grupperne over en periode p� 6 �r. Mange unge oplever store problemer med skole/uddannelse, k�rester, venskaber og relationer til den resterende familie. Mange unge begynder p� misbrug, selvskade eller anden uhensigtsm�ssig adf�rd som f�lge af sorg og store tab.

4. Sorggrupperne i Grenaa �bne grupper � Nye b�rn og unge kommer til hele tiden, gamle temaer kommer op igen og deles p� ny. Ingen tidsbegr�nsning � Vi bestemmer ikke hvorn�r de unge er �udl�rte�. Forskellige d�dsfald � Uanset om det er sygdom, ulykke etc. kan de unge bruge hinanden. Forskellige tidsperspektiver � Nogle har mistet for nylig, for andre ligger tabet langt tilbage.

5. Lidt om udvikling og tab. Tabet af en for�lder eller anden n�rtst�ende person vil altid ramme ned i et ungt menneskes udvikling, og for en tid �st� for� den normale udvikling. Unges opm�rksomhed er ofte let p�virkelig og de mister let fokus. Unges f�lelsesliv er s�rbart, voldsomt og altomsluttende. Unge er endnu ikke fuldkommen �tr�nede� i at m�rke, identificere eller s�tte ord p� deres f�lelser.

6. Almindelige krisereaktioner. Frygt og angst Vedholdende erindringer eller tanker Koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder Tilbagetr�kning og isolation Tristhed og savn Skyld- eller skamf�lelser S�vnforstyrrelser �ndringer i spisem�nster �ndringer i adf�rdsm�nstre � f.eks. Hidsighed, stilhed, undvigende, �ngstelig m.m. Kropslige gener, f.eks. Smerter, ford�jelse, muskelkontrol, tr�thed, tissetrang etc.

7. Mange unge i sorg lider af: Depression. Traume-reaktioner: S�rlig kognitive- og f�lelsesm�ssige funktioner er forstyrret. Angst: Panisk angst Generaliseret angst OCD Sygdomsangst Separationsangst

8. Konsekvenserne kan v�re: Alkohol eller stofmisbrug Selvskadende adf�rd Tanker om selvmord Spiseforstyrrelser �get irritation og aggression Manglende energi og lyst Manglende motivation Sv�rt for den unge at fastholde sig selv i forpligtende forhold

9. Unges mestring af tab vil afh�nge dels af alderen - � dels af erfaringer med tidligere tab. Tabets p�virkning vil ligeledes afh�nge af den tilknytning der har v�ret til f.eks. afd�de. De fleste unge oplever manglende handlestrategier overfor sorg og krise � og bliver derfor st�rkt inspirerede af den omgivende ungdomskultur.

10. Unge forholder sig til, og konfronteres mere med d�den i dag, og generelt er der en samfundsudvikling i gang der g�r det mere og mere legitimt at tale om d�d, sorg og krise. �D�dsliderlige� medier. Popul�r tv med fokus p� alle aspekter af d�d, sorg, krise og armod: �En sk�bnesvanger dag� � �Alarm 112� � �Station 2� - �Merethes mave�

11. De st�rste hits p� f.eks. Youtube er �Real death, Accidents, Fatal crash, Crisis� og mange flere. D�d, krise og sorg forherliges i de unges kultur og subkulturer: Nik og Jay, der synger �En Dag Tilbage�, Gothere og Emo�r, rock-bands og skuespillere. O.s.v.

12. Sorg, smerte og krise er �nice� og trendy.

13. Emo piger�

14. �og drenge..

15. �Min sidste vilje� Flere unge helt ned til 16 �r begynder nu at forberede sig p� deres egen d�d. De planl�gger og designer deres egen begravelse ned til mindste detalje: Hvilken rute rustbilen skal k�re, hvilke sange eller salmer de efterladte skal synge, og hvor den efterf�lgende begravelsesceremoni skal holdes. �Vi er vant til at have styr p� indretning, karriere og bolig. N�ste skridt er s�, at flere ogs� vil have styr p� den sidste del af livet, og derfor iscenes�tter mange deres egen begravelse�  Mogens Balling, Direkt�r af Landsforeningen Liv & D�d. 

16. Identitet og Iscenes�ttelse. Et udpluk af tv-sendefladen: �Paradise Hotel� �Den store dag� �X-Factor� �Vild med dans� �Talent 2008� �Supermodel� �Robinson� Osv��

17. Hvorfor dyrke sorg og krise? Identitetsskabende: Netop p� grund af ungdomskulturen er det fedt og tjekket at �lide af noget� Mange unge fremh�ver deres psykiske problemer. Mange unge bliver m�dt p� deres s�rbarhed, krise og sorg � ikke p� styrker og ressourcer. Citat fra Chilli: Ny undskyldning n�r de unge vil pj�kke. �Jeg skal til psykolog�

18. �Selfhandicapping�: �Jeg kan jo ikke g�re for jeg har mistet/er i krise/er i sorg� �Det er de andres skyld hvis det g�r d�rligt for mig � for de forst�r mig ikke/drager ikke omsorg for mig� �Hvis du forlanger jeg skal yde og tage ansvar i min s�rbare situation er du ond og uf�lsom�

19. Manglende h�ndtering af f�lelser: De negative f�lelser overv�lder den unge, og bliver uudholdelige. Den unge opdager at f�lelserne let kan reduceres ved f.eks. Selvskade, sult, aggression, misbrug. De negative f�lelser forst�rkes � �del�gger selvbilledet og medf�rer meget lavt selvv�rd.

20. Manglende tillid til voksne: Mange s�rbare unge har d�rlige erfaringer med voksne. De fleste unge magter ikke at lytte til gode r�d eller de konsekvenser deres handlinger kan have � de er opslugt af deres egen oplevelse af sorg og krise. Mange unge oplever, at det er vigtigere at tage sig godt/perfekt/rigtigt ud overfor deres kammerater � s� de er ikke villige til at modtage den rette hj�lp.

22. Hvad g�r vi? Klarhed og tydelighed om de kompetencer, muligheder, begr�nsninger og krav der stilles til Jer i m�det med de unge. Viden om ungdomskultur, udvikling og dannelse af identitet � og i dette tilf�lde � viden om sorgreaktioner hos unge. Teknikker til samtale med de unge. Kognitive metoder

23. �95% af enhver ungdoms�rgang skal gennemf�re en ungdomsuddannelse� �rligt modtager de danske b�rne- og ungdomspsykiatriske afdelinger mere end 8000 henvisninger � svarende til 12-15% af hver f�dsels�rgang. De hyppigste psykiske sygdomme hos b�rn og unge er personlighedsforstyrrelser og tilknytnings- og adf�rdsforstyrrelser.

24. Psykiske sygdomme hos b�rn og unge.( Thomsen 1999, Thomsen red. 1999, Petersen & Bilenberg 2003, Petersen 2004).

25. �Kognition� betyder t�nkning eller tolkning � Mennesker plages ikke af tingene, som de er � men af den m�de, de opfatter dem p�

26. Den kognitive triade. efter Aron Beck Jeg er bange, ensom og forladt. Det er synd for mig. Jeg er uskyldigt offer. Andre er lykkelige, heldige, Det bliver aldrig ligeglade med mig. anderledes. Jeg kan ikke g�re noget alligevel. Livet er ikke v�rd at leve.

27. Vigtige kognitive antagelser Alle mennesker har en unik forst�else af sig selv og den ydre verden. (En 15. �rig piges historie. Mor d�de for 2 �r siden efter 4 �rs kamp mod kr�ften.) �Jeg er alene og forladt. Andre forst�r mig ikke og vil/kan ikke hj�lpe mig. Jeg skal klare tingene selv. N�r man knytter sig til nogen mister man dem�

28. Vi bekr�fter dagligt vores antagelser ved at uddrage selektiv information Pj�kker i skolen og bliver konfronteret med for meget frav�r. = �De forst�r mig ikke, jeg er ogs� ligeglad med skolen, det bliver alligevel ikke til noget� En veninde melder fra en aftale p� sms = �Hun har ogs� svigtet mig, jeg kan aldrig stole p� nogen mere� Cyklen punkterer p� vej til skole = �D�n skal jeg s� ogs� selv ordne, jeg kan ikke klare mere. Der er ingen til at hj�lpe mig�

29. Vi indretter vores aktiviteter / adf�rd / strategier s� de stemmer overens med vores antagelser Lukker sig inde og afviser kontakt fra andre eller tilbud om st�tte og hj�lp � s�rlig fra de voksne. Svarer ofte p� henvendelser med h�n og negative bem�rkninger. Farer op og bliver aggressiv n�r ting g�r galt eller der stilles krav til hende. Bliver meget optaget af andres holdninger og meninger om hende. Overfortolker den mindste kritik eller tegn p� svigt.

30. Antagelsernes karakter vil afg�re, om de er funktionelle eller dysfunktionelle �del�gger relationer til j�vnaldrende p� grund af isolation, raseriudbrud eller afvisninger. Har sv�rt ved at finde ro, og oplever forstyrret s�vn. Vanskeligheder ved koncentration og hukommelse. Begyndende misbrug af alkohol. Begyndende selvskade. T�nker p� at det aldrig bliver bedre. T�nker p� selvmord.

31. Niveauer i t�nkningen. Selektiv udv�lgelse af information = Negative Automatiske Tanker (NAT) Antagelser = Leveregler Grundantagelser = Skemata

32. Grundmodel i Kognitiv Terapi Situation i omgivelserne: Tanker Fysiologi F�lelser (Krop) Adf�rd

33. Automatiske tanker Situationsbunden t�nkning der opst�r uvilk�rligt og hurtigt � som �ud af det bl�. De kan best� af ord, billeder, korte s�tninger etc. Negative automatiske tanker Er rigide og ufleksible Er fejlagtige Har en negativ selvundertrykkende betydning F�rer til ubehagelige f�lelser og dysfunktionel adf�rd Er p� et lavt forarbejdningsniveau

34. Adskillelse af: Tanker, F�lelser og Adf�rd Har aftalt at m�des med k�resten p� caf�. Efter 20 min. er han/hun stadig ikke dukket op. Overvej hvilke tanker og hvilken adf�rd/krops-reaktion der kan t�nkes at h�nge sammen med den angivne f�lelse.

35. Adskillelse af situation, hum�r og tanke Ethvert problem kan adskilles i 5 komponenter: situation, tanke, adf�rd, f�lelse og kropslig reaktion. Hver af disse komponenter har indflydelse p� hinanden og interagerer. �ndringer i �n af komponenterne kan skabe �ndringer i de andre komponenter. Der ligger ofte dybereliggende leveregler og/eller skemata til grund for den negative f�lelse/adf�rd.

36. �velse 1: Analyse af situation Adskillelse af situation, tanke, f�lelse/krop og adf�rd. Tidsramme: 15 minutter 1 Fokusperson � 1 �Vejleder� Fokuspersonen beretter om en besv�rlig situation han/hun har v�ret i der har aktiveret negative f�lelser og eller uhensigtsm�ssig adf�rd. Vejleder anvender kolonne-metoden til at afd�kke situation, f�lelser/krop, tanker og adf�rd. Brug Skema! S�t tal p� f�lelserne 0-10. Indkreds den centrale tanke � dvs. den der aktiverer den mest intense f�lelse

37. Analyseskema

38. Sokratiske sp�rgsm�l Unders�gende Nysgerrige V�rdifri Fordomsfri Vejledende

39. �velse: Diskuter med sidemanden/kvinden hvilke sp�rgsm�l der medvirker til refleksion af problemet � og hvilke der ikke g�r�Hvorfor..? Hvad er det du allermest savner ved din far? Hvor voksede du op? Hvis vi kunne sp�rge din mor hvad hun ville �nske for dig � hvad tror du hun ville sige? Er det ikke vigtigt for dig at have mening i din tilv�relse? Hvorn�r t�nker du mest p� din ex-k�reste? Hvor langt k�rer en Opel Ascona p� literen? Hvad f�r dig til at �nske denne samtale med mig? �nsker du at blive i dit nuv�rende forhold? N�r du g�r s�dan, hvad er s� det bedste ved det? (Selvskade, misbrug, raseri etc.) Forts�ttes

40. Hvordan har du tidligere overvundet forhindringer i dit liv? Hvilke af de langsigtede konsekvenser ved dit misbrug er du mest bekymret for? Hvor gammel bliver en d�gnflue? Hvorfor kan du ikke passe din skole og komme til tiden? Betyder dit helbred noget for dig? Hvad er de vigtigste grunde til at du gerne vil passe din skole bedre? Hvad tror du din mor siger til du drikker dig fuld i weekenden? Hvis nu det var din bedste ven der oplevede det samme som dig � hvad ville du sige til ham? Synes du ikke det er irriterende n�r nogen ikke kan overholde det man aftaler? Hvad vil du gerne g�re ved din rygning? Hvordan ser dit aktuelle problem ud om 1 �r?

41. Sokratisk Dialog Er en samtaleform, der har til hensigt at f� den unge selv til at formulere svar p� sine problemer. Er ikke r�dgivende Omfatter ikke tolkning Er udforskende/analyserende og nysgerrige sp�rgsm�l Er forandrende/omstrukturerende sp�rgsm�l.

42. Eksempler p� Sokratiske sp�rgsm�l: Kan du give mig et konkret eksempel? Hvad er der af bel�g/beviser for at se s�dan p� situationen? Hvordan ville andre m�ske reagere/t�nke i denne situation? Hvordan ville du r�de andre til at reagere i denne situation? Hvordan vil du opleve disse begivenheder i morgen? Om en uge? Eller om 6 m�neder? Hvordan �nsker du at reagere/t�nke i denne situation? Hvad �nsker du at f� ud af situationen? Hvad er din hensigt eller dit m�l? Er der bel�g/beviser for at se anderledes p� situationen? Ville du bedre kunne n� dit m�l hvis du s� anderledes p� situationen? Kan problemet �ndres? Hvis Ja � hvordan? Hvis ikke, kan du da reagere eller t�nke anderledes?

43. Analyseskema: Alternativ tanke

44. Eksempler p� ikke-reflekterende lytning: �Det kender jeg godt fra min s�ster�� �Det du mener er i virkeligheden�� �Det var ligesom i g�r, da jeg�� �Dit problem handler vist mere om�� �Det er jeg ikke enig i�� �Det minder mig om dengang jeg�� �M�ske skulle du hellere��

45. Kognitiv terapi / behandling Kognitiv terapi handler ikke om at udvikle positive urealistiske tanker �n af metoderne i kognitiv terapi er nuancering af t�nkningen, s� den bliver mere nuanceret, realistisk og selvunderst�ttende M�let er, at handlemulighederne �ges og kvaliteten af den f�lelsesm�ssige oplevelse bedres

46. Alle unders�gelser og forskningsresultater indenfor det socialp�dagogiske og det psykologiske omr�de viser gang p� gang � ...At de eneste m�lbare resultater peger direkte p�, at en tillidsv�kkende og positiv relation mellem den unge og den behandlende er �rsag til positive forandringer i vanskelige ungdomsliv�