Er Danmark blevet en diskrimi-Nation ? Stormøde i netværket ”Et anstændigt Danmark”

1. Diskriminationens mange udtryk og aftryk – perspektiver på konstruktion og udøvelse af diskriminationChristian Horst, DPU, Århus Universitet Er Danmark blevet en diskrimi-Nation? Stormøde i netværket ”Et anstændigt Danmark” den 2.-3. september 2011 på Brandbjerg Højskole (v. Vejle) Christian Horst

2. Vedrørende efterfølgende diasDias indsat efter præsentation af oplægget Nedenstående dias blev vist i relation til et oplæg og hører hjemme i den kontekst. Det er fint hvis de kan inspirere, men hvis de bruges med henvisning til mig, bør det ske i relation til den kontekst de har fundet anvendelse i. De synspunkter, der blev præsenteret, optog Arne Hansen på bånd. Tekstlige og mere gennemarbejdede tilgang til de samme synspunkter findes i: Horst, C. (2006). Racisme og ligestilling. I M. S. Karrebæk, Tosprogede børn i det danske samfund. Hans Reitzels Forlag Horst, C. (2010). Integration og ligestilling. I E. Tinor-Centi, K. Shehzah, R. Kjær, & R. Mandrup, Kulturmødet. Definitionernes slagmark. København: Højskolernes Forening i Danmark. Horst, C. (2010). Om brug, misbrug og ikke-brug af forskning i den samfundsmæssige dialog om modersmålsundervisningen. Fortolkningspositioner og den flerkulturelle virkelighed. I J. S. Arnfast, & M. S. Karrebæk, Tungen lige i munden. København: Københavnerstudier i Tosprogethed. Bind 43. Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet. Christian Horst

3. Disposition • Stigende diskrimination • Afgrænsning af direkte og indirekte diskrimination • Konstruktion af kollektive identitetsfortællinger;- om at understøtte diskrimination/ligestilling Christian Horst

4. Stigende diskrimination • Domme for diskrimination • Folkelige foreninger • Politisk administrative skandaler • Stramninger • Social diskrimination Christian Horst

5. Social ulighed. • Fattigdommen i Danmark er steget med 80% fra 2001-2009 (Eurostat). • Socialminister Eva Kjer Hansen: ”Øget ulighed ikke er noget problem" fordi det skaber "dynamik" (Fyens Stiftstidende, 22.9.2005). • Pia Kjærsgaard: ”Vi er derfor nødt til at gøre op med tanken om, at en dansk kontanthjælpsmodtager skal behandles på samme vis som en arabisk. Sagen er jo den, at 80 procent af danskerne er i job, mens det kun gælder for omkring 50 procent af indvandrerne fra de områder, hvor mistilliden trives” (Kristeligt Dagblad, 1.4.2009) Christian Horst

6. Racismebegreber Christian Horst

7. Ishøjsagen • Ishøjborgmesteren, Per Madsen, opfordrer de almenyttige boligselskaber til: • ”at der ikke skal finde videre udlejning sted i det almennyttige byggeri” til etniske minoriteter. • En stor koncentration af etniske minoriteter i forskellige lokalsamfund ”vil kunne vække utryghed og skabe grobund for racisme”. Boligselskaberne fulgte denne opfordring. Det er diskrimination i forhold til ”Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. (1971)(1987)”. Christian Horst

8. Ishøjsagen • Ombudsmanden sagen og sender på egen foranledning videre til Tilsynet med Kommunerne. • Tilsynsrådet svarer: ”(…)at der ikke bør foretages videre, da der gøres et i øvrigt stort inte­grationsarbejde i kommunen”. • Ombudsmanden sender derefter sagen til Rigsadvokaten. • Rigsadvokaten”erkender ulovligheden af ordlyden i forhold til §1 i Loven om forbud mod forskelsbehandling, men da det overordnede formål med henstillingen imidlertid i overensstemmelse med artikel 1 i konventionen er at modvirke sådan forskelsbehandling, kan opfordringen ikke anses for retsstridig”. Christian Horst

9. Spredning af etniske minoritetselever Christian Horst

10. Grundtræk i normdannelse og normregulering i liberale samfund. To normdannende og normregulerende felter i relation til lighed: Feed-back-relation 1. Det retlige felt. Gennem lovgivning og forvaltning begrebsliggøres og institutionaliseres borgeren som retssubjekt. Det sker gennem udvikling af ensartede rettigheder og pligter og gennem udvikling af ensartet behandling af borgere i analoge situationer. Differentieret borgerstatus: ophold indfødt/ tilflyttet (statsborger, fastboende udlænding; inter- og transnational relationer, fx unionsborger), (køn, alder, abilitet, ’race ) Skabelsen af mennesket som borger og retssubjekt, dvs. en statustildeling, som bliver det normales referencepunkt. Christian Horst

11. Grundtræk i normdannelse og normregulering i liberale samfund. To normdannende og normregulerende felter i relation til lighed: Feed-back-relation 2. Det pædagogiske felt. Gennem uddannelses- og dannelsesinstitutioner, baseret på lige adgang til obligatorisk grundskole og til (gratis) uddannelse skabes et grundlag for udvikling af lige muligheder for den enkelte, afgrænset af den enkeltes evner. Proceslighed. Skabelsen af individualitet (selvopfattelse, professionsudvikling og oplevelse af frihed inden for givne rammer; dannelse i bred forstand) Dannelse til medborger gennem kollektive identitetsfortællinger, der refererer til retlige afgrænsninger og kulturelle praksisser og artefakter/produktioner Christian Horst

12. Kvinders ligestilling Grundlov og kvindefrigørelse (1849-) Retlig status: Lige arveret 1858 Politisk og pædagogisk proces: Dansk Kvindesamfund 1871 Pædagogisk proces: Lige adgang til skolen (1903) Retlig status: Myndig borgere på lige fod med manden (1915) Pædagogisk proces: Ændring af curriculum, dvs. ændrede fortællinger om piger og kvinder i undervisningsmaterialer, litteratur mv. Retlig status: Egen økonomisk status (skat, lige løn); Adgang til abort (ca. 1973) Pædagogisk proces: Nedbrydning af skarpe grænser mellem mande- og kvindefag Retlig status: Lov om ligestilling (2004) Politisk og pædagogisk proces: Forhandlinger om kvote og repræsentation Christian Horst

13. Diskursive konstruktion af sociale kategorier (retligt og pædagogisk) Christian Horst

14. Konstruktion af sociale kategorier og ’forklaringsmodeller’ Christian Horst

15. Folkeskole Christian Horst

16. Ungdomsuddannelse Christian Horst

17. Diskursive trusselsbilleder Christian Horst

18. A: opgørelse.Etniske minoriteter og arbejdsmarkedet (Årbog om indvandrere 2004; 16-64 årige) Christian Horst

19. B: opgørelse.Etniske minoriteter og arbejdsmarkedet (Årbog om indvandrere 2004; 16-64 årige) Christian Horst

20. Selvrapporterede holdninger til racisme Christian Horst

21. Konstruktion af cohesion/sammenhængskraft: Christian Horst

22. Nye udviklinger, nye diskursordner, nye diskriminationsformer Christian Horst

23. Diskursive forskydninger i relation til historisk periodisering Christian Horst