200 likes | 219 Views
Anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark og danske metoder sammenlignet med udenlandske. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion. Jordbundsanalyser (1). Anvendes for at få et bedre grundlag for fastsættelse af kalk- og gødningsbehov Systematisk kortlægning hvert 5.-7. år
E N D
Anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark og danske metoder sammenlignet med udenlandske Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Jordbundsanalyser (1) Anvendes for at få et bedre grundlag for fastsættelse af kalk- og gødningsbehov Systematisk kortlægning hvert 5.-7. år Problemområder Formålet er: Undgå udbyttetab på grund af næringsstofmangel Undgå unødvendige udgifter til hjælpstoffer
Jordbundsanalyser (2) Anvendes til vurdering af miljøforhold Fosfortal N-min Grænseværdier for tungmetaller i jord
Man skal have jordprøver, der dokumenterer, at jordens grundlæggende ernæringstilstand er i orden
Jordanalyser - hvad kræves? Sammenhæng mellem analyseresultater og jordens evne til at forsyne afgrøden med næringsstoffer Intelligent prøvetagning (se Landbrugsinfo) Tilstrækkelig analysekvalitet
Analysekvalitet Der er i 2005 indgået aftale med OK og Steins Laboratorium Der er i 2007 indgået aftale med Agrolab i Tyskland Laboratorierne forpligter sig til at bruge de ekstraktionsmidler, analyseforskrifter mv., som hidtil har været anvendt under autorisationsordningen. De enkelte laboratoriers analysekvalitet offentliggøres på Landbrugsinfo
Krav til analysekvaliteten Principielt den bedste.., men Der er sammenhæng mellem pris og præcision Store krav, høj pris, få tilfælde…. Små krav, lav pris, få tilfælde.. Middel krav, middel pris, mange tilfælde…
Reaktionstal - Rt Rt er pH (CaCl2) + 0,5 I f.eks. Sverige måles pH i vand I Tyskland bruges pH i calciumchlorid eller kaliumchlorid uden tillæg af 0,5 Årstidsvariationen forsvinder og reproducerbarheden forbedres med saltopløsníng i stedet for vand (Landbrugsinfo)
Fosfortallet - Pt Analysemetode: Natriumbicarbonat (Olsen-P) Afviger fra Tyskland, Sverige, Holland, men bruges typisk i England og dele af USA Afprøvning af metoder (Sibbesen 1983) Bedste: ionbytter Middel: mild ekstraktion (vand, natriumbicarbonate) Dårligst Stærk ekstraktion (stærke syrer) (Grøn Viden nr. 312, Pjecen: ”Pas på fosfor”)
Rothampstedforsøg Vårbyg (kerne, t pr. ha) Fosfortal x 10
Kalium - Kt Måler ombytteligt K (tilgængeligt K) Ekstraktionsmiddel: Ammoniumacetat I Norge, Sverige og Tyskland anvendes ammoniumlaktat De to metoder er tæt korreleret Kaliumtilstand på kort sigt
Konklusion Kend altid niveauet for næringstofindhold i marken! – misvækst/udbyttenedgang er for dyrt/dumt Hvor tit? Styr på al tilførsel og bortførsel på markniveau og ikke lave tal: Hvert 10. år bør være nok Uden registreringer på markniveau: Hvert 5.-7. år. Hvor tæt? Lav markvariation, middelt niveau, 1 prøve pr. 2-3 ha Stor markvariation, middelt niveau: 1 prøve pr. 1-2 ha Positionsbestemt tilførsel: 1 prøve pr. 0,5 – 1 ha.
Konklusion Mister vi udbytte ved ikke at gødske optimalt, fordi vi: Ikke bruger de bedste metoder? Ikke har de rigtige udtagningsstrategier? Næppe, men vi skal være åbne for nye ideer Vinder vi noget ved at anvende de udenlandske metoder?