Skifergas – ja tak fordi det:

1. Disclaimer: Præsentationen er ikke et udtryk for Klimabevægelsens eller egne holdninger, men er et forsøg på at fremføre de væsentligste argumenter for udvinding af skifergas som det er blevet formuleret af en række relevante aktører i Danmark. Skifergas – et attraktivt CO2-venligt alternativ til kulHerunder uddrag af rapporterne: ”Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne” (Den Internationale Gasunion) ”Skifergas – en gevinst for klimaet?” (CONCITO) Hjemmesiden www.skifergas.dk Total E&P + Nordsø Fonden.v. Thomas Meinert Larsen, Klimabevægelsen

2. Skifergas – ja tak fordi det: sænker udledningen af CO2 ved at erstatte kul øger Danmarks energiforsyningssikkerhed medfører nye arbejdspladser medfører ekstra skatteindtægter til den danske stat er miljø- og sundhedsmæssigt sikkert er naturmæssigt og landskabsarkitektonisk forsvarligt

3. Import fra 2021

4. I 2010 tildelte Klima- og Energiministeren to efterforskningslicenser til Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden, så de kan begynde at søge efter olie og naturgas i Nordjylland og Nordsjælland med henblik på efterfølgende produktion. Licenserne starter med en seksårig periode, hvor undergrunden skal undersøges.Frem til 2016 vil Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden gennemføre en række indledende undersøgelser for at finde ud af, om der findes naturgas i skiferformationerne i den danske undergrund.

5. Hvis det giver god mening at starte produktion, vil Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden sende en ansøgning til Energistyrelsen for at indhente en produktionstilladelse til udvinding af naturgas fra skiferlagene i Danmark.Produktionen vil i givet fald starte omkring 2020.

6. Indtægter til staten • Den danske stat har gennem Nordsøfonden en 20 % andel af alle olie- og gaslicenser, der er udstedt i Danmark • Total E&P Danmark B.V. finansierer størstedelen (80 %) af de nødvendige investeringer til efterforskningen og udviklingsfasen, og Nordsøfonden finansierer de resterende 20 %. • Ved produktion vil Total E&P Danmark B.V. betale 64 % i skat af provenuet (baseret på de aktuelle danske skattesatser) af sin 80 % andel af gasproduktionen, mens den danske stat vil få indtægter gennem andelen på 20 %, som ejes af Nordsøfonden. • Baseret på nuværende skøn, vil det generere en årlig indtægt i milliardklassen til den danske stat. • Desuden vil det have en positiv indvirkning på valutabalancen grundet mindre behov for import af naturgas.

7. Jobskabelse • Erfaringer fra andre lande siger, at skifergasproduktion direkte skaber job hos specialiserede underleverandører af ydelser som ingeniørarbejde, logistik, offentlige anlægsarbejder og produktionsydelser. Det anslås, at 50 % af de job, der skabes i forbindelse med et stort industriprojekt, skyldes ansættelser i sektorer som alment erhverv, uddannelse og personaleydelser. • Allerede i den indledende fase af efterforskningsperioden arbejder flere danske virksomheder på vores projekt på forskellige områder, f.eks.: ingeniørvirksomhed, rådgivning, jura, logistik (hoteller, restauranter osv.), kommunikation m.v.

8. Brug af kemikalier og beskyttelse af grundvandet • Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden vil offentliggøre en oversigt over de tilsætningsstoffer, der vil blive anvendt. • Totals boreprocedurer indeholder også en effektiv test af den øverste del af brønden (grundvandsområdet) og omhyggelig beskyttelse af grundvandet, bl.a. ved at installere en membran til at forhindre nedsivning og sikre vandafledningsdræn og opsamlingsbassiner til afløbsvand og overløbsvand. • Under fraktureringen udgør tilsætningsstofferne ikke nogen risiko i undergrunden. De kan være skadelige, hvis de spildes på jordoverfladen, men der er en række sikkerhedsforanstaltninger på plads for at forhindre denne form for ulykker. Desuden er der ved at blive udviklet miljøvenlige tilsætningsstoffer, som kan anvendes i stedet.

9. Vandforbrug i produktionsfasen • Alle aktiviteter, der involverer vand - f.eks. når der tilsættes materialer i vandet under hydraulisk frakturering, og når vandet behandles efter frakturering (tilbageløbsvand), under naturgasproduktion, og ved genbrug af vand - udføres ved hjælp af metoder, der skåner grundvandet under boring, frakturering og produktion. Vandet renses i separate systemer, ikke på kommunale vandværker. • Vandet genbruges således til andre aktiviteter eller behandles i overensstemmelse med den gældende miljølovgivning og retningslinjerne på miljøområdet, inden det bortledes. Det er med til at sikre, at spildevandet efter produktionen ikke forurener grundvandet eller jordoverfladen på nogen måde. • Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden gør alt for at minimere de vandmængder, der skal bruges til frakturering. Derudover er vi i gang med at undersøge mulighederne for at bruge havvand og sikre større genbrug af vandet.

10. Fremførte miljømæssige betænkeligheder: 1. “Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet end konventionel energiproduktion”. 2. “Teknikken kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet”. 3. “Kræver enorme vandmængder”. 4. “Væsken indeholder farlige kemikalier, der holdes skjult for offentligheden”. 5. “Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager jordskælv”. 6. “Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet”. 7. “Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding af kul”. 8. “Skifergasudvinding er ikke lovreguleret”.

11. Betænkelighed 1: “Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet end konventionel energiproduktion”. Fakta: • Skifergasproduktion kræver et betydeligt mindre areal end konventionel naturgasboring og andre former for energiproduktion, som f.eks. sol- og vindenergi. (se figur A). • Normalt bores der i dag en række vandrette brønde fra én lodret brønd. Derved kan der produceres mere naturgas fra hver brønd, og det kræver et mindre areal. Anbefalet bedste praksis: • Brøndanlæg skal udvælges, planlægges og drives på en måde, der begrænser indvirkningen på nærområdet og landskabet til et minimum. • Maksimer fortsat antallet af lodrette brønde pr. brøndanlæg for at reducere det anvendte areal.

12. Betænkelighed 2: “Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet”.

13. Fakta: • Lodret boring er en anerkendt metode. Der er boret millioner af brønde med stor sikkerhed gennem grundvandsreservoirer uden alvorlige problemer. • Under lodret boring er grundvandet beskyttet ved en kombination af beskyttelsesindkapsling og cement. • I de få ekstremt sjældne tilfælde, hvor grundvandet er blevet påvirket, blev der anvendt fejlbehæftet brøndindkapsling og ikke hydraulisk frakturering. Disse problemer blev omgående løst uden væsentlig påvirkning af grundvandet. • De fleste naturgasproducerende skiferformationer findes i 3.000-4.500 m dybde. Grundvandsreservoirer til drikkevand findes typisk i 300 m dybde. Der er ingen fysisk forbindelse mellem skiferformationerne og grundvandsreservoirerne. Derfor er grundvandsforurening som følge af hydraulisk frakturering ikke mulig. Anbefalet bedste praksis: • Undersøg de lokale geologiske forhold for at lokalisere underjordiske drikkevandskilder inden for 250 m fra boreområdet, inden boring påbegyndes. • Test vandet før, under og efter boring for at overvåge vandkvaliteten, hvis der forekommer drikkevandskilder inden for 250 m fra boreområdet. • Indfør kvalitetssikringsprogrammer for at sikre korrekt udformning af borebrønd og overholdelse af konstruktionspraksis, og test brøndtilstanden i hele brøndens levetid. • Før strengt tilsyn med underleverandører, kvalitetssikringsprogrammer, kontraktbaserede forventninger, revision og uddannelse for at sikre, at standarderne overholdes. • Fastlæg en minimumdybde for brønde.

14. Betænkelighed 3: “Hydraulisk frakturering kræver enorme vandmængder”.

15. Fakta: • Skifergasproduktion kræver mindre vand end konventionel produktion af olie og andre energiformer. Vandforbruget til energiproduktion varierer lige fra 5 l pr. MMBTU for skifergas til mere end 9.500 l pr. MMBTU for biobrændstoffer. • Hydraulisk frakturering i én enkelt brønd bruger 11-19 mio. l vand afhængigt af de geologiske forhold og fraktureringskravene. • Industrien forsøger at reducere vandforbruget ved at forbedre den hydrauliske fraktureringsproces og genbruge vand, når det er muligt. • Vandforsyning og vandforbrug er strengt reguleret. Anbefalet bedste praksis: • Indsaml og offentliggør data om vandforbrug. • Reducer, genbrug og genindvind løbende vandet for at begrænse det samlede vandforbrug. • Invester i bæredygtige teknologiforbedringer for at minimere vandforbruget.

16. Betænkelighed 4: “Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier, der holdes skjult for offentligheden”. Fakta: • Væsken til hydraulisk frakturering består typisk af over 99,5 % vand og sand samt 0,5 % kemiske stoffer. • I en typisk frakturering indgår der 3-12 kemiske additiver afhængigt af vandets karakteristika og den skiferformation, der skal fraktureres. • Mange af disse kemiske stoffer findes også i den almindelige husholdning og i almindelige handelsvarer. Nogle af stofferne, der anvendes i ekstremt lave koncentrationer, er dog giftige. • Væsken til hydraulisk frakturering kontrolleres og kommer ikke i kontakt med drikkevandet. • Industrien forbereder sig i øjeblikket på frivilligt at offentliggøre flere oplysninger om den kemiske sammensætning af fraktureringsvæske, og flere amerikanske stater har fastlagt obligatoriske krav til rapportering.

17. Indhold af kemikalier i fraktureringsvæsken

18. Betænkelighed 5: “Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager jordskælv”. Fakta: • Intensiteten af den seismiske aktivitet fra hydraulisk frakturering er typisk 100.000 gange mindre end de niveauer, der kan registreres af mennesker. • Der er en ekstrem lav sandsynlighed for en relativ ubetydelig seismisk reaktion baseret på specifik geologi. • I 2011 blev der gennemført mere end 250.000 faser af hydraulisk frakturering. Der blev rapporteret om enkelte seismiske hændelser med tilknytning til hydraulisk frakturering: Et mindre jordskælv i Storbritannien blev knyttet sammen med hydraulisk frakturering, og to tilfælde i Ohio blev knyttet sammen med en underjordisk indsprøjtning af spildevand i forbindelse med bortskaffelse. Selvom disse hændelser kunne mærkes af mennesker, opstod der ingen fysiske skader. Sammenhængen mellem de seismiske hændelser og skifergasarbejdet er ikke videnskabeligt bevist. Anbefalet bedste praksis og regler: • Undersøg de lokale geologiske forhold for potentielle brudlinjer, inden der bores til brønd og spildevandsindsprøjtning. • Overvåg processen med meget følsomme instrumenter, så arbejdet om nødvendigt kan stoppes.

20. Betænkelighed 6: “Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet”. Fakta: • Spildevand fra hydraulisk frakturering håndteres på forskellige måder, som f.eks. genanvendelse, bortskaffelse via indsprøjtning i dybtliggende underjordiske reservoirer, rensning på lokalt anlæg og oplagring i store ståltanke eller i dybe forede bassiner. • Indsprøjtning i undergrunden er den primære bortskaffelsesmetode i de fleste skifergasprojekter. • Der etableres nye anlæg til spildevandsrensning, hvis underjordisk bortskaffelse ikke er mulig. • En større del af spildevandet genanvendes, efterhånden som virksomhederne bliver bedre til at håndtere spildevandet, og lokale rensningsteknologier bliver mere tilgængelige. Anbefalet bedste praksis: • Brug dybtliggende injektionsbrønde, eller send vandet til et vandrensningsanlæg. • Brug lukkede systemer eller overdækkede oplagringssystemer for at minimere indvirkningen på miljøet. • Dokumentér og gennemgå reglerne for håndtering og bortskaffelse af spildevand. • Sørg for, at der forefindes fornuftige regler for bortskaffelse af spildevand, og at de overholdes.

21. Betænkelighed 7:“Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding af kul”. Fakta: • En række velanskrevne undersøgelser viser, at naturgasbaseret elproduktion udleder 36-47 % mindre drivhusgasser end kulbaseret elproduktion. • Howarth et al. fra Cornell University hævder i en rapport fra 2011, at udledningen af drivhusgasser ved skifergasudvinding overstiger udledningen ved kul som følge af den flygtige og åbne udledning af methan under produktion og transport af naturgas. • Mange andre lignende undersøgelser har dog fundet frem til, at de samlede udledninger af drivhusgasser fra skifergas til elproduktion er betydeligt mindre end fra kul. Howarth undersøgelsen adskilte sig fra de fleste andre analyser på følgende områder: 1) der blev benyttet et højere potentiale for global opvarmning for methan (20 årig) end de almindeligt accepterede værdier, der benyttes af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 2) de anvendte data kom ikke fra de amerikanske miljømyndigheder, 3) muligheden for lavere methanemissioner overvejes ikke. Anbefalet bedste praksis: • Reducer de flygtige udledninger ved at kræve, at operatørerne benytter miljøvenlige systemer til at optimere ressourceudnyttelsen og minimere methanudledningen til miljøet.

23. Betænkelighed 8: ”Skifergasudvinding er ikke lovreguleret”. Fakta: • I Nordamerika er man ved at udvikle specifik og dedikeret lovgivning om udvinding af skifergas. Et omfattende regelsæt regulerer imidlertid de forskellige aspekter af skifergasudvindingen gennem mange forskellige og ofte samarbejdende myndigheder. I USA er udvindingen underlagt National Environmental Policy Act, Clean Water Act, Clean Air Act og Safe Drinking Water Act. • I alle andre lande, hvor skifergas produceres, eller hvor man planlægger produktion heraf, gælder tilsvarende regler. Anbefalet bedste praksis: • Støt udviklingen af en fornuftig skifergaslovgivning, der beskytter både miljøet og befolkningens sundhed og sikkerhed, og som samtidig muliggør fuld udnyttelse af de økonomiske og miljømæssige fordele ved øget skifergasudvinding. • Anvend optimal borepraksis, og støt forskning og investering i nye teknologier. • Oprethold en relevant kontrol og inspektion, og overhold alle gældende regler.

25. CONCITOs konklusioner: • Teknisk set kan udledning af metan holdes på et meget lavt niveau. • Der er ikke risiko for kontaminering af grundvand gennem jordlagene. • Skifergas kan substituere kul, og give signifikant CO2 reduktion på kort sigt i EU og globalt (kræver dog høj CO2 pris) • Skifergas i EU vil næppe føre til nedgang i CO2 udledning (substituerer blot importeret naturgas) • Udvinding i EU og DK er primært er spørgsmål om selvforsyning og skatteindtægter, da det ikke vil føre til klimamæssige fordele

27. Herefter følger en række noter og relevante diskussionspunkter til debat-sessionen

28. Tilmelding: https://mit.ida.dk/ArrNr/Sider/Moedetilmelding.aspx?eid=996442

29. Fortrænger skifergas vedvarende energi? • Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt skifergas vil blokere for udviklingen af vedvarende energi, så konkluderer Concito med en forunderligt kort redegørelse:Hvis der ikke er nogen væsentlig pris på CO2, så er rentabiliteten i vedvarende energi som vind og sol vanskelig at dokumentere ud fra en ren prisbetragtning, da de fossile brændsler er for rigelige og for billige til at VE i sig selv er en god forretning. • Investeringer i VE kan derfor kun opretholdes gennem politiske beslutninger herom, hvor man enten internaliserer klimaomkostningen i prisen på fossile brændsler i form af en CO2-pris, eller subsidierer udbygningen med vedvarende energi. • Skifergas vil således ikke i sig selv fortrænge vedvarende energi mere end andre former for fossile brændsler, da VE alene fremmes gennem politisk vilje hertil.Er det rimeligt at anføre følgende indvendinger:1) Når Concito konkluderer at "...skifergas ikke vil fortrænge VE mere end andre former for fossile brændsler", har man da ikke allerede kortsluttet hele præmissen med denne undersøgelse? Formålet er vel ikke at sammenligne skifergas med andre fossiler, men at sammenligne med hvad man for nogenlunde de samme investeringer kunne få af løsninger til at indfase 100% VE, og ad den vej undgå at udskyde overgangen til 100% VE!2) Hvis man antager at TOTAL vil starte indvinding af skifergas i 2020, og at de vil producere i fx. 10 år, så må man antage, at CONCITO regner med at al VE fortsat vil være dyrere at producere end skifergas frem til (mindst) år 2030. Holder den antagelse?

30. Samfundsomkostninger? 3) Hvis der skal afsættes skifergas i den danske energiforsyning, bruger man da ikke ganske store (offentligt betalte) investeringer i at udbygge den infrastruktur (rør osv.) der skal til for at sikre at gassen kan transporteres over længere afstande og afsættes hos forbrugerne. Kunne man alternativt tænke, at disse midler kunne anvendes til etablering af mere vedvarende energi?4) Når Staten (vis NordsøFonden) medfinansierer med 20% af omkostningerne til eftersøgning samt efterfølgende udvinding af Skifergas, kunne man da ikke antage at disse midler alternativt kunne være anvendt til vedvarende energi?5) Når man med skifergas-udvindingen beslutter sig for, at gas fortsat skal udgøre en væsentlig energikilde over de næste mange år, har man da ikke også besluttet at der skal investeres penge (private penge) i de kedler og gasbrændere som skal anvende gassen? Kunne man antage at de samme penge kunne anvendes til at opsætte infrastruktur til langsigtede løsninger med brug af vedvarende energi (samt løsninger til sikring af indfasning af 100% VE)?

31. Udgifter for det offentlige? Bortskaffelse af spildevand?Spørgsmål: hvilken borevæske anvendes og hvilken sammensætning har den, hvilken sammensætning har væsken efter brug (er der nogen sundhedsskadelige stoffer i), og hvordan behandles denne væske og af hvem, og hvor meget væske skal behandles. Er der nogen omkostninger for samfundet i denne sammenhæng (hvis ja, hvilke?)  Etablering af infrastruktur til transport af gassen:Energistyrelsen skriver på deres hjemmeside at: ”Nordjylland og Nordsjælland er også de yderste punkter i transmissionsnettet og dermed de dele af nettet, som har den mindste kapacitet”” Hvis det bliver besluttet at etablere skifergasproduktion i Danmark, vil det være nødvendigt med nye tilslutningspunkter til det danske gasnet. Hvis produktionen bliver betydelig, kan det blive nødvendigt at forstærke transmissionsnettet på udvalgte strækninger for at kunne transportere og eksportere gassen. Det kan blive nødvendigt at anlægge op til 300-400 km transmissionsledninger. Det danske transmissionsnet er i dag ca. 930 km langt. http://www.energinet.dk/DA/GAS/Aktuelle-temaer/Skifergaspotentiale-i-Danmark/Sider/default.aspx

32. TOTAL er meget andet end ”skifergas”. Hvorfor satser TOTAL ikke på Sol-celler i DK?

33. Behov for tæt kontrol af skifergasproduktionenDebatten om skifergasproduktionen har betydet, at den danske klima-, energi- og bygningsminister har stoppet nye tilladelser til efterforskningsboringer, indtil de miljømæssige konsekvenser er afdækket. I de øvrige EU-lande er denne problemstilling håndteret forskelligt. I Frankrig har man nedlagt et forbud mod efterforskning af skifergas, mens Polen er langt fremme i etableringen af en faktisk skifergasproduktion. I EU-regi har debatten medført et direktivforslag, som tillader udvinding af skifergas under visse betingelser. En af pointerne er, at udvindingen skal ske med den bedst mulige teknologi og med den nødvendige skærpede kontrol, således at den foregår på en miljø- og samfundsmæssigt forsvarlig måde. Forslaget skal først behandles af Parlamentet og Ministerrådet, før det kan træde i kraft. Det vil dog være op til de enkelte lande, om de vil give en konkret tilladelse til at udvinde skifergas.http://www.energinet.dk/DA/GAS/Aktuelle-temaer/Skifergaspotentiale-i-Danmark/Sider/default.aspx Energistyrelsen i Danmark:

34. Amerikanske erfaringer med skifergas Post Carbon Institute har for nylig udgivet en rapport ”Drill baby, Drill”, som dokumenterer at skifergas boringerne løber tør meget hurtigt, og at man hele tiden skal lave nye boringer for at kunne fastholde produktionen. Rapporten (28 MB) kan findes på linket her: http://www.postcarbon.org/blog-post/1550091-telling-the-real-fracking-story Hvis det viser sig, at mængderne af skifergas er overdrevet, og at indvindingen derfor vil foregå over en relativ kort årrække (fx 10-15 år), og hvis selve indvindingen af skifergas er meget mere omkostningstung pga. de mange flere boringer (ift. almindelig naturgas), og hvis staten skal bekoste ganske store investeringer i infrastruktur, så er det væsentlige argumenter IMOD skifergas.

38. http://shalebubble.org/drill-baby-drill/

39. Eksempler fra USA på overflade reservoir med deponering af fraktueringsvæske

40. Video & TV om Skifergas Youtube kanalen ”Qtube” (Dansk) er gået helhjertet ind i kampen mod fracking og boringer efter skifergas. Herunder horisontal boring og hydraulisk (Slickwater) frakturering til udvinding af skifergas.http://www.youtube.com/user/Jandaman1977Video med ”3D animering” af Skifergashttp://www.youtube.com/watch?v=fFUxq9UolN4 Facebook side ”Nej Tak til Fracking”http://www.facebook.com/#!/groups/FrackingDK/ Møde i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget om Skifergas 29. Marts 2012 http://www.youtube.com/watch?v=-yqGufM5Z38DR1-udsendelse: ”Jysk gas eventyr truer drikkevandet”. http://www.youtube.com/watch?v=i9CvlP1p7uk