Fælles beslutningstagning inspiration til konkrete måder at praktisere brugerinddragelse

1. Fælles beslutningstagning inspiration til konkrete måder at praktisere brugerinddragelse Inspirationsdag arrangeret af Enhed for Brugerundersøgelser 4. Marts 2010 Charlotte Bredahl Jacobsen

3. At skabe muligheder for Brugerinddragelse • Samarbejdsprojekt med Glostrup Hospital (2008-2010) • Kvalitativ undersøgelse: ’At skabe muligheder for brugerinddragelse’. (2009) • Dialogstøtteredskaber: konkrete veje til patientinddragelse (2009) (downloades på www.dsi.dk)

4. Hvordan kan vi gøre patientinddragelse konkret? • Kan vi bruge modeller eller ’dimser’ til at skabe nye former for samspil mellem patienter og sundhedsprofessionelle?

5. Fælles beslutningstagning • En model for ideel medicinsk beslutningstagning • En forskrift for samspillet mellem patient og behandler. • En model udviklet i Anglosaksiske verden • En model med en lang række beslutningsstøtteredskaber tilknyttet

6. Fælles beslutningstagning er når: • Både behandler og patient er involveret • Begge deler information med hinanden • Begge udtrykker behandlingspræferencer • Der opnås enighed mellem parterne

7. Sammenlignende empirisk studie i et gigtambulatorium og et hjerte-rask tilbud • 2 X 25 observerede konsultationer Kvalitative interviews med • 21 gigt eller hjerte-patienter • 6 sygeplejersker, 11 læger FOKUS: Patienters medbestemmelse i behandlingsmæssige beslutninger

8. Begge parter er involveret i beslutningstagningen • Ja – Men det giver sig langt fra altid udslag i dialogen mellem patient og behandler • Patientrollen som involveret partner i beslutningstagningen er ikke velkendt • Patienter er famlende overfor den nye patientrolle, når de i praksis står i den

9. Begge deler information med hinanden • Ja – men måden de gør det på leder langt fra altid til medbestemmelse • Informationsudvekslingens struktur er afgørende for patienternes mulighed for medbestemmelse • Information begrænses af hensyn til patienten • Det kræver viden at kunne stille spørgsmål • Medbestemmelse afhænger af de kommunikationsmønstre der opstår i specifikke kliniske enheder, mellem patienter med særlige sygdomme og behandlere med særlige forståelser af, hvad der er væsentligst lige her

10. Der opnås enighed mellem parterne • Medbestemmelse kræver en eksplicit dialog • Eksplicit dialog bringer ulighed og potentielle konflikter frem i lyset

11. Anbefalinger • Nye patientroller kræver at patienten støttes i den nye rolle • Medbestemmelse afhænger også af hvornår hvor meget information gives • Medbestemmelse kræver lokale ændringer af de kommunikative mønstre som skabes lokalt. • Det er de små daglige handlemåder, der skaber niveauet af patientinddragelse i daglig klinisk praksis • - fra beslutningsstøtte til dialogstøtte

12. Dialogstøtte handler om • Aktivt engagement med lokale handlemåder • Ændring af små daglige handlinger • Hjælp fra dialogstøtteredskaber som • Lydoptagelser af konsultationer • Spørgeark • Forberedelsesark til patienten

13. Dialogstøtteredskaber fordi • Skriftlighed giver mulighed for at tage viden med sig – og vende tilbage med spm. • Patienter ikke i situation hvor de kan kapere alt den information • Vidensudveksling i dag foregår ad hoc – behov for systematisering • Information er ikke en seddel der udleveres hvorefter man kan sætte hak på en tjekliste • Det handler ikke om information – men om vidensudveksling i dialog

14. Dialogstøtteredskaber • For at underbygge dialogen • Som systematisering af vidensudvekslingen • Øget vidensniveau • Generel (pjecer, fotomapper, videoer) • Specifik (resumeer, lydoptagelser) • Forberedelse til mødet • Forberedelsesark – fortrykte spørgsmål • Dialogstøtte i samtalen • Samtalekort, scanningsbilleder etc. • Fælles beslutningstagning • beslutningsstøtteredskaber

15. Informations og dialogstøtte • Hvilken rolle lægger informationen op til? • Er den udarbejdet sammen med patienter? • Får begge parter samme viden (evidensbaseret patientinformation) • Hvornår i beslutningstagningsprocessen bruges det skriftlige materiale? • Hvordan kan det bruges anderledes?

16. Når man skal ændre handlemåder, er det godt at have noget at hænge sin hat på

17. Patienter og personale på Frederiksberg hospital Følgegruppen med Helga Sigmund, Vibeke Steffen, Janne Seemann, Anne Petri, Signe Thye-Petersen Sundhedsstyrelsens enhed for MTV, Det kommunale Momsfond, Apotekerfonden af 1991, Sygekassernes Helsefond, Gigtforeningen Patienter, personale og samarbejdspartnere på Glostrup Hospital Det kommunale Momsfond, Fokus Tak til