160 likes | 456 Views
Uddannelse og vækst. Carl-Johan Dalgaard Seminar om uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 2. November 2009. Fra ”fattig” til ”rig”: Et kik på den globale indkomstfordeling Konceptuelt: Hvad påvirker BNP, og hvordan passer uddannelse ind?
E N D
Uddannelse og vækst Carl-Johan Dalgaard Seminar om uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 2. November 2009
Fra ”fattig” til ”rig”: Et kik på den globale indkomstfordeling • Konceptuelt: Hvad påvirker BNP, og hvordan passer uddannelse ind? • Vurdering af uddannelsens betydning for produktivitet: Mikro • Vurderingen af uddannelses direkte betydning for vækst: Makro
Fra ”fattig” til ”rig”: • Et kik på den globale indkomstfordeling
Somalia(462 $) Kina(8510 $) Danmark (34287 US$) USA (42897 US$) Luxemburg, Quatar
Somalia(92) Kina (5.5) Danmark (1.25)
Konceptuelt: • Hvad påvirker BNP, • og hvordan passer uddannelse ind?
BNP per indbygger Fysisk kapital (e.g., maskiner) Human kapital (e.g., uddannelse) Effektivitet (e.g., teknologi)
BNP per indbygger Direkte effekt Indirekte effekt Fysisk kapital (e.g., maskiner) Human kapital (e.g., uddannelse) Effektivitet (e.g., teknologi)
Humankapital Iboende Evner Formel skolegang: Kvalitet, Kvantitet Læring på jobbet Normer, værdier: Arbejdsomhed, vedholdenhed/motivation, pålidelighed etc Alder 65 8 20
Humankapital Iboende Evner Formel skolegang: Kvalitet, Kvantitet Læring på jobbet Normer, værdier: Arbejdsomhed, vedholdenhed/motivation, pålidelighed etc Alder 65 8 20
Vurdering af uddannelsens betydning for produktivitet: Mikro
Familie- baggrund Køn Evner …. uddannelses indikator (time) løn indkomst • Mikro løsning: Tvillinge studier. EU: 1 års ekstra skolegang giver ca 6.5% højere løn. DNK: ca. 4% • Kvalitet? Udkomme baseret (test score). DK (højtuddannede) 1 karakter (13 skala) giver ca 3- 4% højere løn. Omdiskuteret.
For at vurdere kvantitet og kvalitetens effekt: Tag udgangspunkt i mikro estimaterne, og beregn effekten på aggregeret indkomst
Bedste makro estimat er, at ca 20% af indkomstforskellene mellem verdens lande kan tilskrives den direkte effekt af øget uddannelseskvantitet på indkomst. • Kvalitet? Forsigtigt skøn: Øger uddannelsens forklaringskraft med 5-7% (Kaarsen, 2009) • Samlet: ca. 25% af indkomstforskellene kan tilskrive uddannelse (kvalitet og kvantitet) • Resten er primært forklaret af ”effektivitet” • Effektiviteten kan være påvirket af uddannelse sfa indirekte effekter (adoption af ny teknologi, mere smidige arbejdsmarkeder etc). Dvs: 25% formodentlig et underkants skøn. • Ikke-kognitive/kulturelle dimensioner? (Arbejdsomhed, målbevidst osv)
Noter: ”Målbevidst”: Fra World Value Surveys (forskellige år). Andelen af respondenter der nævner”målbevidst” som er en vigtig egenskab at videregive til sine børn. ”Uddannelse”: Gns antal års skolegang i befolkningen. I figuren er der korrigeret for indkomstens indflydelse på uddannelseslængden.