Unges valg og gennemførelse af uddannelse Frederikshavn Gymnasium 1. oktober 2008

1. Unges valg og gennemførelse af uddannelseFrederikshavn Gymnasium 1. oktober 2008 Palle Rasmussen, professor Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

2. Temaer • Uddannelsesvalget • Valg af ungdomsuddannelse • Overgangen fra folkeskole til gymnasium • Frafald og fastholdelse

3. Uddannelsesvalget • Rationalitet? • Samfundssammenhæng? • Hvad betyder noget? • Hvem betyder noget?

4. Valg eller udvælgelse Uddannelsesvalg som social reproduktion • Eksisterende sociale uligheder (erhverv, klasser, køn, etniske grupper) genskabes • Forskelle i baggrund og ressourcer omsættes til præstationsforskelle, og disse legitimerer nye forskelle Uddannelsesvalg som individuel strategi • I moderne samfund afløses faste sociale grupper og miljøer af mangfoldige individuelle livsforløb • Uddannelsesvalg er led i moderne menneskers stadige forsøg på at tilrettelægge deres (helt) eget liv Forståelser af uddannelsesvalg: • Økonomisk-rationel forståelse • Socio-kulturel forståelse

5. Social baggrund og uddannelseslængde I relation til uddannelsens længde deler de unge i gymnasiet sig i tre nogenlunde lige store grupper • Dem der vil have en lang videregående uddannelse • Dem der vil have en mellemlang eller kort videregående uddannelse • Dem der endnu ikke har besluttet sig. • Når faderen har en lang videregående uddannelse, øges sandsynligheden for, at de unge også satser på at bruge mange år på at uddanne sig. Ønsket om lang videregående uddannelse bliver understøttet af bl.a. en baggrund i de naturvidenskabeligt orienterede ungdomsuddannelser og en markant personlig målsætning • Ønsket om tage en mellemlang videregående uddannelse bliver fremmet af en baggrund i de lavere sociale lag, en baggrund i hf og eventuelt det sproglige gymnasium. Den forstærkes af udbredte fællesskabserfaringer i fritiden og mindre markante personlige målsætninger Kilde: Lilli Zeuner: Unge mellem egne mål og fællesskab. Socialforskningsinstituttet 2000

6. Mænd 70 % får en erhvervs-kompetencegivende uddannelse 35% en erhvervsfaglig uddannelse 35% en videregående uddannelse Restgruppen 30% Kvinder 80% får en erhvervs-kompetencegivende uddannelse 30% en erhvervsfaglig uddannelse 50% en videregående uddannelse Restgruppen 20% Kønsforskelle i uddannelsesmønster

7. Kønsfordeling inden for videregående uddannelser

8. Unge i forandring • En stadig større del af de unge uddannes stadig mere; man ”går i skole” langt udover folkeskolen • Det er langt de færreste, som i en tidlig alder etablerer en livsform baseret på lønarbejde. • Uddannelse opfattes som en ret og næsten en pligt, men ikke en nådegave • Kvinder uddanner sig (mindst) lige så meget som mænd, og der er en udbredt ideologi om ligestilling mellem kønnene • Langt de fleste af nutidens unge har fra en tidlig alder haft deres eget fysiske rum, og generelt har familierne mere boligplads end tidligere Stort set alle unge har adgang til en globalt præget masse-ungdomskultur, som formidles via medierne. • I mange sammenhænge opfordres unge i dag til at træffe individuelle valg og tage ansvar for deres egen tilværelse

9. Hvem påvirker valget? • De unge selv • Forældrene • Andre unge og deres forældre • Andre voksne inden for familiens netværk • Rollemodeller f.eks. i massemedierne og i skolen • Vejledere og offentlig information

10. Forældrene og uddannelsesvalget • 7 ud af 10 forældre til børn mellem 13 og 20 taler typisk uddannelse med barnet én gang om måneden (mødrene oftere end fædrene) • 3 ud af 4 forældre vil gerne være involveret i børnenes valg af uddannelse • Næsten alle forældre siger, at de er ret enige med deres børn vedrørende valg af uddannelse og arbejde • Forældrene lægger vægt på, at børnene vælger (1) uddannelser, de interesserer sig for og (2) uddannelser, som giver gode muligheder på arbejdsmarkedet • Mellem 1/3 og halvdelen af forældrene synes ikke, de har viden nok om uddannelser (f.eks. om erhvervsgymnasiale uddannelser) • Forældrene mener, at børnene har et godt billede af egne evner, men samtidig at børnene kun i begrænset grad er i stand til at træffe valg om uddannelse og arbejde. Kilde: Undersøgelse af forældre og vejledning. Rambøll Management 2004

11. Forskellige grupper i uddannelsesvalget Fire profilgrupper af forældre • ”Vi er enige om universitetet” (ca. 36 pct.). Klarer sig godt i skolen; opsøger viden om uddannelse, mange forældre med videregående uddannelse. • ”Vi er enige om en erhvervsuddannelse” (ca. 25 pct.). Klarer sig dårligt i boglige fag; ses ikke som stort problem i.f.t. fremtid; overvægt af drenge; motiverede for erhvervsuddannelse; mange faglærte eller ufaglærte forældre • ”Kan jeg leve op til fars og mors forventninger” (ca. 17 pct.). Klarer sig gennemsnitligt i skolen; er bogligt orienterede; relativt veluddannede forældre; forældre bekymrede for barnets fremtid • ”Vi er bekymrede for, om jeg kan finde det rette” (ca. 17 pct.). Klarer sig under middel i skolen; mest bogligt orienterede; uafklarede og usikre; forældre efterspørger vejledning; forældre oplever, at barnet ikke selv tager initiativ. Kilde: Undersøgelse af forældre og vejledning. Rambøll Management 2004

12. Hvornår vælges videregående uddannelse? Kilde: Epinion-undersgelse 2007 Udsagn fra studerende i slutningen af ungdomsuddannelse. Kilde: Epinionundersøgelse 2007

13. Valg af ungdomsuddannelse • Forskellige uddannelser, forskellige unge • Hvad begrænser valget • Valgprocessen

14. Spillerummet for valg af ungdomsuddannelse Valget af videregående uddannelse begrænses af en række forhold, herunder: • De unges skolepræstationer (set i.f.t. adgangskravene) • Uddannelsernes kapacitet og tilgængelighed • Forældrenes ressourcer og viden • Hjemmemiljøets kultur

15. Hvad synes unge om at gå i skole Kilde: Katzenelson og Pless 2006

16. Bevægelser i valgene

17. Skoleglæde og valg af ungdomsuddannelse Kilde: Katzenelson & Pless 2006

18. Hierarkiet i ungdomsuddannelserne ”I stedet for en horisontalt ordnet vifte af ligeværdige muligheder, som de unge kan vælge mellem efter interesse (for indholdet), mødes de af en uddannelsesstige med vertikalt rangordnede uddannelser, hvor forventningen er, at den enkelte søger at placere sig på det højest mulige trin på stigen (…) Rangordenen afspejler uddannelsernes anseelse blandt de unge. For den unge er målet at nå så højt på denne rangstige, som evnerne nu tillader. ” Rangorden: (1) gymnasiet (2) erhvervsgymnasiale uddannelser (3) handelsskole (4) teknisk skole Kilde: UTA-undersøgelserne (Dines Andersen, SFI 1997)

19. Skoleerfaringer hos erhvervsskoleelever Vurdering af udsagnet: ”Jeg kunne lide at gå i skole” Kilde: Koudahl 2004

20. Karakterer og uddannelsesvalg i folkeskolen Udsagn fra elever: • Altså, man vil jo gerne videre med uddannelse og sådan noget, og så er det også vigtigt at have en god karakter • (..) du skal jo også have et gennemsnit på 8-9 stykker for at komme ind på de forskellige ungdomsuddannelser, så det er nok derefter, jeg sætter mig mål • Hvis jeg har kommet ud med et 13-tal i standpunkt i alle fag, så kan det da godt være at jeg havde valgt en eller anden boglig uddannelse, men det tror jeg aldrig nogensinde… • Teknisk Skole er fri, der er ikke nogen grænser, hvis man kan sige det sådan, der er ikke noget du skal have, for at du kan komme ind • Hvis de vil blive til noget, hvis de vil noget, så må de jo bare tage sig sammen Kilde: Karen E. Andreasen ph.d.-projekt

21. Fra folkeskole til gymnasium • Faglige krav • Socialt miljø • Lærere

22. Overgangen til gymnasiet- i naturfag • Vigtigt for eleverne at kende målene med undervisningen (men hverken eksplicit målfastsættelse eller systematisk evaluering er udbredt praksis) • Vigtigt for eleverne at kunne se fagenes særkende og fællestræk • Vigtigt med afvekslende arbejdsformer (men en stor del af undervisningen i naturfag foregår stadig traditionelt) • Forskellige krav til skriftlighed – kommende gymnasieelever vil gerne lære at tage notater og skrive rapporter • Emne- og projektarbejde kan lette overgangen – hvis folkeskole- og gymnasielærere har en fælles forståelse af det • Anvendelsesperspektiver og rollemodeller for den faglige viden er væsentlige Kilde: Sillasen og Mølgaard 2006

23. Vanskeligheder i gymnasiet Sproget • Fremmed og abstrakt (lærernes hverdagssprog) • Svært at bidrage med samme sprogkode (lyde klog) • Forstår ikke – tolkes som faglig svag / doven • Sprog tæt knyttet til faglig bedømmelse Faglige kriterier • Hvad er en god stil? • Hvad er indhold i et udsagn Lektier • Lektieprioritering • Eget ansvar – planlægning og selvdisciplin • Lektiehjælp – den gode klasse, netværk • Stres og behov for andet end skole Kilde: CEFU-undersøgelse om social arv i gymnasiet

24. Drenge og piger i gymnasiet Resultater fra undersøgelse på fire gymnasier i Aalborg • Drenge synes i højere grad end piger, at de klarer sig godt • Piger er mest flittige med deres lektier • Drenge oplever det sociale miljø i klassen mere positivt end piger (i sproglige klasser) • Drenge og piger deltager i lige stort omfang i det sociale miljø Efter Hermansen og Thomsen: Gymnasieelevernes situation. Speciale i sociologi, AAU 2005.

25. Frafald og fastholdelse • Forståelse af frafald • Frafald i forskellige ungdomsuddannelser • Hvordan fastholde

26. Tanker om frafald • ”Jeg kan ikke stoppe jo, for så har jeg givet op teknisk set. Hvis jeg stopper her, så har jeg ikke noget at falde tilbage til, der hvor jeg kommer fra. Så ender jeg højst sandsynligt i de forkerte baner. Så lige meget hvor svært det er, så kigger jeg rundt omkring mig og tænker du kan ikke give op, ikke når du er gået i gang i hvert fald.” Kilde: Elevudsagn fra CEFU-undersøgelse om social arv i gymnasiet

27. Hvorfor overvejer unge at afbryde uddannelse Kilde: Katzenelson og Pless 2006

28. Forebyggelse af frafald • Træffe de rigtige valg fra starten (og give tid til det) • Acceptere et vist omfang af omvalg • Være opmærksom på risikofaktorer i det sociale miljø (mindre problem for gymnasiet) • Lægge de faglige krav på et passende niveau – på tværs af fag og via lærersamarbejde • Give vejledning og støtte til udsatte