Musiksociologi

1. Musiksociologi Semesterafslutning: Evaluering mm. ”Subkultur” i et nyt lys MM1 06.12.12 Kan vi stadig bruger begrebet ”subkultur” på en fornuftig måde? Hvad er Bennetts begreb ”neo-tribes”?

2. Evaluering Overordnet spørgsmål: Hvordan gør vi det gode bedre, og hvordan snakker vi konstruktivt om det, der går mindre godt? NB. Evalueringen har udgangspunkt i studieordningens mål og forventningsafstemningen i lektion 1 og midtvejsevalueringen Konkrete spørgsmål: 1. I hvilken omfang styrker undervisning og øvrige læringsaktiviteter på kurset fag- og kompetencemål? 2. Er læsepensum og fagligt niveau passende? 3. Er undervisning og øvrig læring relevant mhp. eksamen? 4. Lever de studerende og undervisers engagement og forberedelse op til forventninger/krav? 5. Konkrete eksempler: Hvad er godt? Hvad kan udbygges? Hvad kan forbedres?

3. Næste semester Forslag og ønsker. • Emner. • Cases. • Eksempler. • Teorier. • Gæster. • Musik. • ?

4. Afsluttende prøve, 1. semester

5. Fra 15.11.12 Subkultur som begreb “[S]ub-cultures are sub-sets – smaller, more localised and differentiated structures, within one or other of the larger cultural networks.“ (ibid., s. 6) “Double articulation”: Relaterer sig bådetiloprindelseskulturen (“’parent’ culture”) og den dominerendekultur. Analytisk: For at kaldenoget for en “subkultur” mådetadskille sig fra de overliggendekulturer, men samtidiger de bundetsammen med oprindelseskulturen. Noglesubkulturerereviggyldige, mensnogleerhistoriske, tidsbestemte. “To locate youth subculture in this kind of analysis, we must first situate youth in the dialectic between a 'hegemonic' dominant culture and the subordinate working-dass 'parent' culture, of which youth is a fraction.” (ibid., s. 28)

6. Fra 15.11.12 Sammenhæng mellem klasse, kultur og subkultur Hebdige (1979): Subkulturer er et resultat af sociale omstændigheder/oplevelser. Subkulturer er ofte i opposition til dominerende kultur. Men subkulturen optages ofte i den dominerende kultur (undergrund -> mainstream) vha. masseproduktion af subkulturel stil (mode, musik etc.) og ideologisk inkorporering (modkulturens værdier optages/omformuleres af dominerende kultur. NB. Denne udviklingsmodel er ikke altid lige rigtig, men det er værd at bemærke, at den findes ikke desto mindre ofte findes hos de unge i subkulturen selv. (Longhurst 2007, s. 215)

7. Fra 15.11.12 Subkultur som begreb Clarke et al. (1976), s. 35ff: Subkulturer: • Erobrerplads • Kulturelt rum • Tid(srum) • Fysisk rum • “Rhythms of interchange” (relationermellemmedlemmer). • Omdrejningspunkter • Socialeregler • Skabergruppeidentitet • Stil • Antagerogomformerprodukter/objekter. • Fremstidssyn/ideal • Forsøgpå en løsningpå den oplevedekonflikt (NB. Kan forhandles, men ikkeløsesgennemsubkultureren. Løsningerneerforestillede.) • Forskellighed (til en vis grad). Isærift. alder.

8. Bennetts kritik af Birminghamskolen Bennett: Hvis subkultur-teori er blevet kritiseret så meget, hvorfor fortsætter vi så med at bruge begrebet ”subkultur”, når vi skal beskrive sammenhængen mellem ungdom, musik og stil? Subkulturers brug af massekulturernes forbrugsvarer/-symboler er lige så meget et udtryk for klasse, som et udtryk et brud med klasseidentitet. Det er svært at fastholde, at subkulturer er forbundet med arbejderklasse (der findes også andre klasser, der bruger de samme subkulturer). Der er for meget funktionalisme og for lidt handlingsteori. For lidt fokus på piger/kvinder. Mange mainstreamkulturer kan anses for at være subkulturer (f.eks. heavy). Medierne er aktivt medskabende ift. subkulturer. (Jf. Thorton). ”Subkultur” er blevet et alt for bredt (og udefinerbart) begreb.

9. Neo-tribes Postmoderne: ”[T]hegroup is no longer a central focus for the individual but rather one of a series of foci or ‘sites’ within which the individual can live out a selected, temporal role or identity before relocating to an alternative site and assuming a different identity.“ (Bennett 1999, s. 605) Gruppendefineresudfrainteraktion, ikkeudfralåstesocialekategorier. Tribes, Maffesoli: “[The tribe is] without the rigidity of the forms of organization with which we are familiar, it refers more to a certain ambience, a state of mind, and is preferably to be expressed through lifestyles that favour appearance and form.” (citeretefter ibid.)

10. Livsstil “‘Lifestyle’ describes the sensibilities employed by the individual in choosing certain commodities and patterns of consumption and in articulating these cultural resources as modes of personal expression. In this way, a lifestyle is ‘a freely chosen game’ and should not be confused with a ‘way of life’, the latter being ‘typically associated with a more-or-less stable community’.” (Bennett 1999, s. 607, henvisningertil Chaney ogKellner) Livsstilerikke (nødvendigvis) klassebestemt. Det (post)moderneforbrugersamfundfrigørimindstligesåhøj grad individetsomdetundertrykker det.

11. Neo-tribes ”[M]usicaltaste, in keeping with other lifestyle orientations and preferences, is a rather more loosely defined sensibi- lity than has previously been supposed. The nature of musical taste, as with music itself, is both a multi-faceted and distinctly fluid form of expression.” (Bennett 1999, s. 611) Individettræfferselvvalg (Bennett parallelliserertildancemusikkenssamplingteknik, postmodernesensibilitet, praksisiklubber etc.). Denne form for smagkultur (jf. Thorton) erikke kun karateristisk for subkulturer, men gælderogsåbredere, derforforetrækker B. neo-tribe-begrebet.