Indhold

1. Forskningsbehov vedr. sundhedsfremme til etniske minoriteter – set fra en kommunal praksisAne Bonde. Cand.med. Specialkonsulent i Evaluering 13. september 2007 i Forskningsnetværk for etniske minoriteter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundhed og Omsorgsforvaltningen

2. Præsentation af Folkesundhed København (FSK) Forskerudførte opgaver i FSK regi Forskningsbehov vedr. forebyggelse og sundhedsfremme generelt Forskningsbehov i forhold til etniske minoriteter Fordele og udfordringer ved forskning i FSK regi Konklusion Indhold

3. Folkesundhed Københavns organisation Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsdirektør Lene Siladsen Folkesundhed København Folkesundhedschef Jette Jul Bruun Stab Personale programkoordination, kommunikation, motion, alkohol, tobak,etniske, evaluering Voksne programmet Bjarne Rasmussen Leder Børn-og unge programmet Konst. Bjarne Rasmussen Leder Ældre programmet Hanne Backe Leder

4. Ny kommunal sundhedspolitik - vedtaget nov. 2006 Overordnede mål: ”Højere middellevetid, flere gode leveår og reduceret social ulighed i sundhed”. I alt 26 strategiske mål inden for Sund livsstil blandt børn, unge, voksne og ældre, sundt arbejdsliv, etniske minoriteters sundhed, social ulighed i sundhed, sundt bymiljø, rehabilitering, misbrug og forskning i sundhed Det politiske grundlag

5. Fx flg. strategiske mål Livsstilen blandt etniske minoriteter skal forbedres, når det gælder rygning, kost, fysisk aktivitet, reproduktiv sundhed og tandsundhed Udvikling af ny viden om sundhedsindsatser skal ske i samarbejde mellem forskere og praktikere. Det politiske grundlag

6. Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme til københavnere i alle aldre. Ca. 50 projekter – budget ca. 60 mio. kr./år Ca. 50 medarbejdere - forskellig faglig baggrund: fysioterapeut, sygeplejerske, læge, cand. scient. idræt, antropolog, kultursociolog, psykolog, folkesundhedsvidenskab m.m. Folkesundhed Københavns arbejde og ansatte

7. Daginstitutioner Skoler og uddannelsesinstitutioner Sprogskoler og mødesteder for etniske minoriteter Arbejdspladser – især de kommunale Aktiveringscentre o.l. Byens rum (By i bevægelse) Boligområder/lokalområder Ældreområdets institutioner – plejehjem, daghjem, dagcentre, i hjemmeplejens regi Klubber og foreninger hvor folk kommer Hvilke arenaer arbejder FSK på?

8. Motion og Kost på Recept (2004 – 2007). Bjarne Ibsen mfl. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU. Sundhed på dit sprog. (2005-2006). Anette Sonne. Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU. København – En by i bevægelse (2006 – 2009). Bjarne Ibsen mfl. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU. Livsstilscafé og Seniorkursus for borgere 65+. Kari Dahl mfl. Forskningsprogram for Miljø- og sundhedsundervisning, DPU. 2007 Forskerudførte evalueringer i FSK

9. At prioritere social ulighed i sundhed – analysestrategi og resultater for Københavns kommune. Finn Diderichsen. IFSV. KU. 2006. Barrierer for etniske minoriteters deltagelse i motions og kostinterventioner. Maria Kristensen og Anna Mygind. KU. IFSV. KU. 2006. Bedre Balance – et randomiseret interventionsstudie vedr. forebyggelse af fald blandt ældre (2006 – 2008), Carsten Henriksen mfl. Bispebjerg Hospital og IFSV, KU Andre forskerudførte studier i FSK

10. Der er behov for viden om effekten af forebyggende interventioner. Virker det? (Jes Søgaard, 2006) Der er behov for en tættere kobling mellem praksis og forskning (Finn Diderichsen, 2004) Forskningsbehov vedr. forebyggelse generelt

11. Der er behov for nye og bedre metoder end RTC til dokumentation af forebyggende interventioner (Torben Jørgensen, 2006) Evaluering af forebyggelse må være tværvidenskabelig og bygge på sundheds-, samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder (Lars Iversen, 2002) Forskningsbehov vedr. forebyggelse generelt

12. Projektet ”Sundhed på dit sprog”, sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund. Der er efterspørgsel, men er der sundhedsmæssig eller anden effekt? Projektet Sundhed og Trivsel på tekniske skoler anvender ”Du bestemmer” metoden. Har det sundhedsmæssig effekt? Forskellig effekt på unge med anden etnisk baggrund og andre? Forskningsbehov ift. etniske minoriteter

13. Sundhedsfremme til ny-danskere, 2. og 3. generationsindvandrere – er etnicitet et issue? Skal vi lægge en speciel tilgang eller ”almindelig” tilgang? Psyko-social sundhed blandt etniske minoriteter (og generelt). Behov for at få erfaringer med interventionsformer Rekruttering til Motion og Kost på Recept – Hvorfor er ikke-danskere og kortuddannede underrepræsenterede blandt deltagerne? Forskningsbehov ift. etniske minoriteter

14. Fordele Mulighed for relativ stor volumen i interventionerne Mulighed for påvirkning af praksis på basis af forskning Sammenfald af interesse for dokumentation For nogle fremtidige jobmuligheder (?) Fordele og udfordringer ved forskning i FSK regi

15. Udfordringer At udvikle et fælles sprog, fx ift. metode og fokus på implementering af metode. Forskerens tidsperspektiv og FSK’s ønske om hurtige svar At finde økonomiske midler til forskning Fordele og udfordringer ved forskning i FSK regi

16. Københavns Kommune har (ambitiøse) mål i forhold til borgernes sundhed, herunder etniske minoriteters sundhed. Vi har brug for mere samarbejde med forskere om dokumentation for interventioners virkning og effekt FSK udgør et laboratorium med forskellige muligheder, på trods af visse udfordringer. Etniske minoriteters sundhed er et felt med et udpræget behov for mere viden om effekter af interventioner. Konklusion