Indhold

1. Helhed i indsatsen for udsatte børn og ungeDansk FlygtningehjælpÅrsmøde 8. maj 2010Klaus Majgaard

2. Indhold Polariseringens trussel Helhedsperspektiv på indsatser Uddannelse og almen forebyggelse Specifikt forebyggende indsatser Indgreb og intelligente sanktioner Organisering Partnerskab med frivillige organisationer Partnerskab med staten

3. Polariseringens trussel • Fra industrisamfund til • innovationssamfund • Individualisering • Polarisering Uanede udviklings- muligeder Frie valg, skræddersyede uddan- nelsesforløb, udlandsophold etc. Uanede udskillelsesmuligheder Ulighed i sundhed og opvækstvilkår, Voksende restgruppe Integrationssammenstød Polariseret kriminalitetsbillede

4. ”Utilpassethed” som kliché

5. Udfordringer • Tegn på et mere polariseret samfund • Voksende krydspres mellem ressourcer og mål • Brug for fokus på det væsentlige • Brug for at nytænke forholdet mellem ”almene” og ”specielle” indsatser • Brug for et partnerskab mellem stat, kommuner og frivillige organisationer

6. Opgaven At kompromisløst fastholde børneperspektivet og barnets rettigheder At skabe forpligtende rammebetingelser for en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats At styre gennem krav om resultater og videndeling – og ved at mobilisere viden og ressourcer hos professionelle og andre i barnets netværk

7. Helhedsperspektivet Alle børn og unge Almen forebyggelse Grupper Specifikt forebyggende arbejde Individer Kilde: Balvig Almen dannelse Indgreb

8. Almen forebyggelse • Tidligt blik for ressourcer og risici via sundhedsplejens arbejde • Høj faglighed og inklusion i den almen-pædagogiske indsats i dagtilbud og skole • Inddragelse af forældre og civilsamfund – understøtte stærke lokale netværk • Udvikling af fritidsaktiviteter og deltagelsesmuligheder

9. Specifikt forebyggende indsats • Prioritering af forebyggende arbejde i forhold til risikogrupper • Tidlige og koncentrerede pædagogiske indsatser i forhold til børn med efterslæb af kompetencer • Inddragelse og forpligtelse af forældre • Lokalt forankret familieindsats • Opsøgende gruppeorienteret indsats i forbindelse med sundhed og fritidsliv • Nem adgang til rådgivning/specialviden for frontmedarbejdere

10. Indgreb • Velfungerende underretningssystem (overvind kløften mellem faggrupper) • Hurtige indgreb med konsekvent børneperspektiv • Blik for faldgrupperne i sagsbehandlingen, hvor børneperspektivet fortaber sig • Udvikling af tilbudsvifte: • Tidlige anbringelser • Større kontinuitet og ”hjemmelighed” • Mere fokus på anbragte børns skolegang • Brug for nytænkning af unge-anbringelser

11. Indgreb – konsekvens med intelligens • En sanktion skal indgå som del af et samlet forebyggende eller behandlende forløb med et klart mål. • En sanktion skal være meningsfuld. Den skal sætte en forståelig grænse, som kan afkodes af den unge. Og den skal vise hen til positive handle- og identifikationsmuligheder. Straf, der befæster den unges kriminelle identitet, er skadelig. Straf, der rammer den unges forældre, er både diffus og skadelig. • Vi skal som professionelle tage ansvaret for konsekvenser og effekter af en sanktion og for, at den unge hjælpes videre. • BRUG IKKE SANKTIONER SOM SYMBOLPOLITIK

12. Brug for en demokratisk pædagogik Demokratitrappen Selvbestemmende og udførende h Selvbestemmende Deltager i fælles proces Informant i dialog Informant

13. Kvalitet • Retssikkerhed • Tidlig indsats • Kontinuitet og kvalitet i foranstaltninger • Effekter – herunder anbragte børns gennemførelse af uddannelse Stat og kommuner må aftale forpligtende mål Og der må følges op mere intelligent end i dag

14. Kommunens organisering: forebyggelse og tidlig indsats Dagtilbud Skoler Klubber Lokalt Rådgivning/ specialindsats Småbørnsfora B&U fora Distrikt B&U rådgivning, PPR, sundhed, dag- og døgninstitutioner Ungdomsskole Distriktsbaseret klubarbejde Distriktsudvalg Centralt Bydækkende klubarbejde Bydækkende tilbud & specialfunktioner Ungeenhed Pædagogisk strategi og udvikling

15. Kommunen: styringsopgaven At fastholde helhedsperspektivet: Indsatsen for udsatte børn og unge må ikke blive en ”sektor” for sig med sin egen særlige logik Kan ikke blot se de enkelte enheder som sær- skilte ”leverandører”, som målstyres hver for sig. Styringen må fokusere på samspillet.

16. Samspil med frivillige organisationer • Frivillige organisationer leverer et idébetonet supplement og alternativ til de offentlige tilbud • Frivillige organisationer som fortalere og kritisk modmagt • Indgår i partnerskaber, hvor vi lærer af hinanden • Ikke bare en serviceleverandør • Ikke søge ”garantier for markedsandele”, som fastlåser arbejdet med børnene + -

17. Mod et nyt partnerskab • Kan vi udvikle arbejdet for udsatte børn • og unge i samspil med de frivillige • organisationer • Elementer: • Vi bygger på hinandens komparative styrker.De frivillige organisationer inddrages, hvor de har noget unikt at byde på. • 2. Modmagt-rollen – kritik skal kvalificere de offentlige indsatser, f.eks. Frivillige organisa-tioner som kritiske venner på børneområdet

18. Staten: Bud på styringsrolle • Definerer børnenes rettigheder – og insisterer på, at de overholdes i hele landet! • Stiller krav til kommunerne om dokumentérbare resultater (gerne processtyring, når der er tale om meget indgribende foranstalt-ninger) • Understøtter forskning og forpligtende videndeling på tværs af landet (men ikke kun ud fra et indsnævret evidens-begreb!) • Kvalitetsudvikler uddannelserne på området og støtter professionernes omdømme og udviklingsmuligheder • Fastholder byrådenes ejerskab og ansvar for kvaliteten (pas på med akkrediteringsmodeller, som afkobler byrådene) • Træffer ikke faglige valg på sektorens vegne • Gennemtvinger ikke bestemte styringsmodeller lokalt (f.eks. BUM) + -

19. Mod et nyt partnerskab • Kan vi erstatte konkurrencen og den • gensidige kritik mellem stat og kommuner • med et partnerskab, som har fokus på • børns rettigheder? • Elementer: • Flerårige aftaler om resultatmål • Kvalitetsfællesskaber • Videns-trekanter • Standardisering af det standardisérbare