Kommunikation om skift af lægemiddel

1. Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, IRF

2. Hvordan kommunikerer man et budskab om, at billigere medicin ikke er dårligere end dyr? • Foredraget er bl.a. baseret på en interview-undersøgelse af patienter & en tekst-analyse af information om analog substitution

3. Substitution • Generisk (lat. ”slægt”, identisk, ens, synonym)- Skift til et middel m. samme virksomme indholdsstof - I DK siden 1991 • Analog (gr. overensstemmelse, tilsvarende, lignende)- Skift til medicin med et stof, der ligner - mht. virkning og bivirkning - men er ikke kemisk identisk.- Praktisk tilgang hos lægen, der opstår i forbindelse med brug af basislister, revurdering af tilskud osv. - Analogi (”lighed” i jura), Analogt (antenne)-signal!

4. Om patient-perspektivet/compliancev. generisk substitution • Compliance-rapporten (IRF 2006) • ”Generisk substitution – indflydelse på medicinbrugernes tryghed og complians” (Forskningsenheden Almen Praksis, SU 2009) • ”Kunders holdning til, og erfaringer med, substitution” (Pharmakon 2007) • ”Patienters erfaringer og holdninger til generisk legemiddelbytte” (Inst. Apoteksforskning, Oslo, 2005) • Ptt. sikkerhedsperspektiv på medicinering (Selsk. Ptt. Sikkerhed 2009) • Patientsäkerhet vid udbyte av läkemedel på apotek (Socialstyrelsen i Sverige, 2004) • ”Connaissance et perceptions des medicamentsgénériquesaprés 50 ans” (Therapie 2008)

5. Generisk substitution og patienten • Der er overordnet tilfredshed med generisk substitution (GS), hvis man selv/staten sparer penge • GS er overordnet vist at påvirke compliance meget lidt – eller slet ikke • En lav medicinpris – fx v. substitution – kan øge compliance • Nogle ptt. har problemer med GS (skiftende navn/udseende; tvivl om det er det, lægen har bestilt osv.), som potentielt kan øge usikkerhed, risiko f. dobbeltmedicinering og ophør m. behandling • GS har i en dansk undersøgelse ikke givet anledning til tvivl om effekt og bivirkninger – dog kan bivirkninger opleves forskelligt v AD • Individuelle problematikker kan fx løses ved patient-uddannelse og information

6. Problemfelt (analog substitution) • Prioriteringsbehov fordrer rationel farmakoterapi • Basislister og ”rationelle” aktiviteter i regionerne • Nye regler om revurdering af medicin i LMS • Lægers ordinationsret – nu også medansvar for patient- og samfunds-økonomi… • Patienters ret til information jf. Sundhedsloven • Hvordan kan vi bedst muligt kommunikere om rationel farmakoterapi på individ/patient-niveau?

7. Undersøgelsens indhold • Interview: Hvordan opfatter tilfredse brugere af Nexium (esomeprazol)(med mange års erfaringer med generisk substitution/parallelimport) det, at skulle skifte til en billigere, analogt virkende medicin, pga. tiltag i regionen (og nationalt) • Analyseaf interview og skriftlig information til patienter og læger om disse tiltag med en humanistisk/kvalitativ forskningsmetode

8. Korte fakta om undersøgelsen • Projekt vedr. analog substitution af lægemidler i RN • Substitution af dyre PPI’er med billigere analoger, hvor det var rationelt • Alle ordinerende læger opfordredes til at bruge billige PPI’er som standard (fx omeprazol) • 5 Nexium-brugere i en lægepraksis, blandet mht. alder, diagnose, økonomisk status og varighed af symptomer • Patientinterview (ca. 1 time/patient), semi-strukturerede og fuld transkribering af interview

9. Analysens fokus • Sproget er struktureret i bestemte mønstre/koder, som vi ”taler indenfor”, når vi færdes i forskellige sociale ”domæner” (fx hjemme, hos lægen, på arbejdet). • En analyse af disse mønstre kan bruges ved målretning af kommunikation til enkelte målgrupper.

10. Patient-interview • Hvordan forholder patienterne sig til deres nuværende situation (erfaringer med generisk substitution/parallelimport)? • Hvordan forholder de sig til skr. materiale fra regionen om at skifte til en anden medicin (analog substitution)? (udlevering af folder) • Hvordan forholder de sig til den situation, at deres medicin evt. vil miste tilskuddet, i forbindelse med national revurdering af PPI’er?

11. Skriftlig information • Hvad står der i teksterne om de temaer, som patienterne diskuterer? • Patientfoldere: • ”Medicin til mavesår og refluks” (RN) • ”Bruger du hjerte-kar-medicin, fx mod forhøjet blodtryk?” (LMS) • Materiale til læger/praksis • Betænkning 1444 af maj 2004 • Information om revurdering af lægemidler fra LMS

12. Tekst eksempel (patientinformation)

13. Tekst eksempel (patientinformation) • Af praktiske årsager anvendes der ikke altid samme slags medicin inde på sygehuset og ude hos de praktiserende læger. • Der er enighed mellem sygehusets specialister og praktiserende læger om, at alt slags medicin vedrørende din behandling virker lige godt. • Hvis du tidligere er sat i behandling af sygehus eller af din egen læge med noget medicin, der p.t. er dyrt, vil du nu fremover få ordineret noget billigere medicin. • Du og regionen opnår herved betydelig besparelse.

14. Resultater: Hovedmønstre • ”Sundhedsvæsen” (tekster): • Administration (det virker lige godt, det er det samme osv) • Økonomi (det er billigere, alle sparer) • Patienter (interview): • Videnskab (hvordan virker det i kroppen?) • Hverdag (praktisk håndtering i hverdagen) • Sundhed (vil have det, der virker bedst – frem for billigst) • Vare-fokus (farver, billeder og tekst har betydning)

15. Gennemgående temaer, hvor der er (u)enighed • 1. Virkning af generisk/analog medicin • 2. Medicintilskud og økonomi • 3. Administration mellem sektorer • 4. Autoriteter og ansvar i Sundhedssektoren • 5. Patientens sundhed, hverdag og tryghedsbehov (tackling)

16. Gennemgående temaer, hvor der er (u)enighed • 1. Virkning af analog medicin • Det virker lige godt > < Det virker ikke lige godt • Det er det samme > < Det er ikke det samme • 2. Medicintilskud og økonomi • Brug det billigste > < Vil have det dyreste/det samme som sidst • Der er en fælles besparelse > < Samfundet sparer mest • 3. Administration mellem sektorer • Der er enighed i sektoren > < Apoteket udleverer noget andet? • 4. Autoriteter og ansvar i Sundhedssektoren • Lægen har den største autoritet! (her er der enighed) • 5. Patientens sundhed, medansvar og tryghedsbehov (tackling) • Envejskomm., Skr. Info., Systemsprog > < Ønske om dialog og valgmulighed • ”Sundhed er vigtigere end penge”, patienten har medansvar, vaner (patienter, betænkning?) • Billeder og navn har en betydning (patienter) • <> Illustrerer sproglige magtkampe - her er der noget ”på spil” (dvs. forskellige diskurser)

17. (slides om konkrete fund er udtaget af præsentationen, da der arbejdes på en publikation)

18. Konklusioner • Der findes en gruppe patienter med mange års dårlige erfaringer med billigere, generisk medicin (kopimedicin). • Negative erfaringer fra generisk substitution projekteres på det analoge medicinskift • Denne gruppe er ikke motiverede for adfærdsændringer og kan ikke ændre vaner med skriftlig information (holdninger!) • ”Patientlogik” sikrer takling, men kunne give risiko for fejlmedicinering, øgede udgifter, interaktioner?

19. Kommunikation om tilskudsændringer skal primært foregå som dialog - skriftlig information kan støtte • Ord som ”kopi” og ”billig” kan virke negativt og bør ikke anvendes v. kommunikation om analog substitution. • Økonomisk og administrativ sprogbrug i skriftlig information skal suppleres med – eller henvise til - mere ”videnskab” (hvorfor er det lige godt?) • Patienternes hverdagserfaringer og selvjustits er vigtigt – og bør italesættes i kommunikationen

20. Hvordan kommunikere, at billigere medicin ikke er dårligere end dyr? • Indsats på tre planer • 1. Overordet/massemedier (nationalt) • Øge viden og kendskab til generisk og analog substitution • Kampagner - TV, radio, Internet • (Generisk ordination) • 2. Det direkte møde • Lægen og apoteket: Ændre holdning og adfærd • 3. Skriftlig info. (supplement nationalt og lokalt) • Kendskab, viden, støtte til sundhedspersonale

21. Massemedier http://www.youtube.com/watch?v=1jgBVF-p5co&feature=related

22. Læger/apoteker • Dialog med patienten og information om evt. ændringer i medicinering, dosering osv. • Anskueliggør problemstillingen ved at bruge analoge eksempler fra dagligdagen (benzin, økologisk mælk) - jf. patientens ”livssituation” • Brug andre ord isf. ”kopi-medicin” og billig” • OBS på ”patient-logik” • Henvis evt. til skriftlig information (fx Medicinmedfornuft.dk) • Sikre, at patienten tager kontakt v. manglende effekt, nye bivirkninger og lign.

23. Hvis medicinen stadig ikke virker… • Tjek dosis – er den tilstrækkelig? • Har patienten taget medicinen som vanligt? • Øvrig medicinering – risiko for interaktioner? • Meldenbivirkning.dk (”Lack of efficacy”)(fra 2012 lovpligtigt) • Brug af øvrige tilskudsformer

24. Meldenbivirkning.dk

25. Skriftlig information • Forskel generisk og analog substitution • Hvordan kan billigere medicin virke lige godt? • Hvorfor er det, det samme? • Henvise til yderligere information om hjælpestoffer og faglige problematikker • Vise sit budskab i ord og sprog - dont tell it, show it! • Patos (hverdagseksempler) • Vise at der er et valg • Fx afsnit som ”Hvis du oplever problemer efter du er skiftet medicin, så kontakt lægen igen. Du bør ikke stoppe - eller ændre - en behandling uden at tale med lægen”.

26. Hvad kan den generiske industri gøre?