Den gode opgave

1. Den gode opgave Lotte Rienecker m. fl., Den gode opgave. Gyldendal 2000.

2. Teksttyper (genrer) Leksikale tekster Hyldesttekster Lærebøger Anmeldelser Nedgørende tekster Formidlings tekster Causerende tekster Univer- sitets- opgave Essay Underholdning Undersøgende tekster Belærende tekster Vurderende tekster Underholdendende tekster

3. Målsætning Gennem - - observation - beskrivelse - klassifikation - fortolkning - at skabe indsigt igennem konklusivforklaring

4. 6. Vur- dering 5. Syntese 4. Analyse 3. Anvendelse 2. Fortolkning 1. Information Blooms taksonomi over viden V e j e n t i l I n d s i g t

5. Hvad vil det sige at forklare noget? • at give et svar på et spørgsmål på en måde så spørgeren føler sig oplyst • at skabe sammenhæng

6. Typer af opgavespørgsmål • hvem identifikations- • hvad eller • hvor klassifikationskrævende • hvornår spørgsmål • hvordan: funktionskrævende spørgsmål • hvorfor: forklaringskrævende spørgsmål

7. Problemformulering • Ét eller flere sammenhængende spørgsmål, der skal besvares - eller • ét eller flere sammenhængende udsagn, der skal beskrives, klassificeres, fortolkes, analyseres, syntetiseres, vurderes

8. Problemformuleringer på spørgsmålsform • Beskrivende/klassificerende: • ‘Hvad mener Giddens med ‘globalisering‘?’ • Forklarende: • ‘Hvorfor anser Giddens globalisering for at være uundgåelig? • Problemløsende: • ‘Hvordan kan konflikten imellem nationalstat og glabalisering løses?’

9. Problemformulering kontra hypotese • En problemformulering er et spørgsmål: • Hvorfor spiller globalisering så stor en rolle som den gør i den tredje vejs politik? • En hypotese er et (forventet) svar: • Globalisering er ikke et markedsøkonomisk anliggende

10. “Gammeldags” Emnevalg Litteratursøgning Læsning Skrivning Revision Lærerbedømmelse “Ny” Emnevalg Foreløbig skrivning Foreløbig problemformulering Litteratursøgning Læsning/skrivning Feedback på kladde Revision Lærerbedømmelse Arbejdsprocesser

11. “Tænkeskrivning” Skriv for at lære for at opdage/erkende for at integrere viden for dig selv uredigeret kladder, noter, indfald “Færdig tekst” Skriv for at kommunikere for at revidere, analysere, kritisere for at fremstille viden for en læser sagligt, formelt fagtekst Skriveprocesser

12. Former for tænkeskrivning • Brainstorming: • associationsbaseret, non-lineær • Mind-mapping: • struktureret, non-lineær • Non-stop på tid: • associationsbaseret, lineær • Bloktekst: • struktureret, lineær

13. Argumentationsstruktur Belæg Påstand “Det, man begrunder med” “Det, man vil overbevise om” Hjemmel “Det, man påberåber sig som gyldigt grundlag for at belæg støtter påstand”

14. Postulat (lærebog) Belæg Påstand “Det, man vil overbevise om” Hjemmel

15. Sludren (causeri) Belæg Påstand “Det, man begrunder med” Hjemmel

16. Studiet af inferens etc. BelægPåstand Hjemmel “Det, man påberåber sig som gyldigt grundlag for at belæg støtter påstand”

17. Slutningsregler A: Alle kugler i denne pose er røde B: Denne kugle er fra denne pose C: Denne kugle er rød Præmis 1: Præmis 2: Konklusion: A B C B C A A C B En logisk gyldig slutning indebærer at - - HVIS Præmisserne er sande SÅ er Konklusionen det nødvendigvis også

18. Slutningsregler: Deduktion A: Alle kugler i denne pose er røde B: Denne kugle er fra denne pose C: Denne kugle er rød Deduktiv slutning Logisk gyldig ? = Rød

19. Slutningsregler: Induktion B: Denne kugle er fra denne pose C: Denne kugle er rød A: Alle kugler i denne pose er røde Induktiv slutning Ikke logisk gyldig! ? ? ? ? ? ? ? ? ? ?

20. Slutningsregler: Abduktion A: Alle kugler i denne pose er røde C: Denne kugle er rød B: Denne kugle er (nok) fra denne pose ? Abduktiv slutning Ikke logisk gyldig, men Sandsynlig under forud- sætning af at der ikke er andre kugler i diskursuniverset

21. Argumentationsstruktur Belæg Påstand (Han er den danske markspiller “Michael Laudrup er alle tiders der har spillet flest landskampe) bedste danske fodboldspiller” Hjemmel (ofte underforstået) Hvis man har spillet mange landskampe så er man en god fodboldspiller. Den person der har spillet flest landskampe må derfor være den bedste fodboldspiller.

22. Udvidet argumentationsstruktur Belæg Styrkemarkør Påstand Hjemmel Gendrivelse Rygdækning

23. Udvidet argumentationsstruktur “Vi er enige om at ML er alle tiders bedste danske fodboldspiller. Så må du også give mig ret i at han helt sikkert også bliver en god landstræner, selvom det naturligvis også kræver andre egenskaber.“ Belæg Styrkemarkør Påstand (ML er en god fodbold- heltsikkert “Michael L bliver spiller) en godlandstræner” Hjemmel Gendrivelse Gode fodboldspillere Men det kræver også bliver ofte trænere andre egenskaber Rygdækning At være en god fodboldspiller er en klar forudsætning for at blive en god landstræner

24. Parallel argumentationsstruktur B1 = ML er en god fodboldspiller H1 = At være en god fodboldspiller er en forudsætning for at blive landstræner P = ML bliver en god landstræner B2 = ML udstråler naturlig autoritet H2 = Besiddelse af autoritet er en forudsætning for at blive en god landstræner

25. Hierarkisk argumentationsstruktur B1 = ML er en god fodboldspiller P1 = ML bliver en god landstræner H1 = At være en god fodboldspiller er en forudsætning for at blive en god landstræner B2 = ML er den eneste, der kan lave P2 = B1 ‘fodsålsdribling’ H2 = Hvis man kan lave ‘fodsålsdribling’ er man en god fodboldspiller

26. Belægskilder • Faglig autoritet (“Det siger Giddens”) • Andres metodiske undersøgelser/analyser • Egnemetodiske undersøgelser/analyser • En kombination

27. Basal argumentationsstruktur i opgave/speciale Belæg Påstand Kan bl. a. hentes i Kommer normalt i kon- klusionen, men kan fore- gribes (hvis man har for- Egne undersøgelser og analyser muleret en tese, hvis man Andres undersøgelser og analyser fremsætter delkonklusioner Faglige autoriteters udsagn el. lign.) Hjemmel er alment anerkendte videnskabelige metoder, gyldige følgeslutninger, antagelser (‘axiomer’) af alment anerkendt art. Dette er underforstået - derfor behøver man ikke at skrive side op og side ned om det.

28. Ønskværdig argumentationsstruktur i speciale BelægStyrkemarkør Påstand Hvad er din overordnede påstand? Hvor sikker er du på at påstanden er gyldig? Hvordan vil du dokumentere (‘be- vise’) din påstand? HjemmelGendrivelse Hvilken metode benytter Hvilke problemer er der du dig af? forbundet med din metode? Rygdækning Hvorfor er metoden anvendelig?

29. Data • Den eller de genstande man vil undersøge • ‘The empirical fallacy’ • Hvordan genkender man ‘noget’ som en relevant genstand?

30. Den Gode Opgave Bruger viden formålsbestemt Går i dybden med ét emne Handler om en relation imellem begreber Meget belæg og hjemmel for påstande Indordner hvert afsnit under hovedformål Angiver hvert afsnits indordning underhovedformål vha. metatekst Megen tekst befinder sig højt på Blooms taksonomi Den dårlige opgave Referer viden uden at bruge den til noget Går ikke i dybden - bringer mange emner på bane Savner enten belæg eller påstand Indordner ikke hvert afsnit under hovedformål Angiver ikke en sådan indordning eksplicit Megen tekst befinder sig lavt på Blooms taksonomi Kvalitetskriterier