Førstehjælp ved sygdom

1. Førstehjælp ved sygdom

2. Mål med modulet • At kunne handle hensigtsmæssigt ved alvorlige pludselig opstået sygdom • At kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige pludselig opstået sygdom • At kunne forebygge shock, herunder føre en beroligende samtale med den tilskadekomne • At kunne foretage en alarmering via 1-1-2 • At kunne nævne virkninger og symptomer for alvorlige pludselig opstået sygdom, der medfører smerter i brystet, smerter i bughulen, kramper, vejrtrækningsbesvær, ændret bevidsthedstilstande eller infektioner samt virkninger og symptomer for sukkersyge og shock

3. Førstehjælpens 4 hovedpunkter • Stands ulykken • Giv livreddende førstehjælp • Tilkald hjælp • Giv almindelig førstehjælp

4. Tilkald hjælp Ring 1-1-2og fortæl: • Hvor er det sket • Hvad er der sket • Hvor mange er kommet til skade • Hvorfra du ringer Det er altid gratis at ringe 1-1-2

5. Stands blødninger • Læg den tilskadekomnened • Støt beskadigede områder • Beskyt mod klimaet • Tal beroligende Shock • Årsager • Nedsat blodmængde • Blødning • Forbrænding • Ætsning Blodtryksfald gør, at hjernen får for lidt blod tilført • Andre årsager • Blodforgiftning • Svær overfølsomhed • Hjertesvigt • Indre blødninger

6. Psykisk førstehjælp • Fysisk førstehjælp • Fysisk kontakt • Øjenhøjde • Lyt • Lad personen græde ud • Skærm mod nysgerrige • Almindelig omsorg

7. Lejring • Aflastende rygleje med støtte • Stabilt sideleje • Vises og øves

8. Standard observationer • Blodtryk (BT) 120/80 Systoliske/Diastoliske • Respiration (RES) 12-20 • Puls 60-80 • Temperatur (TEMP) 36-37

9. Højre lunge Venstre lunge Brystkassens indhold Hjerte Lever Milt

10. Blodprop i hjertet Årsag: Tillukning af blodårer til hjertet Virkning: Forhindre blodforsyningen og derved ilt til en del af hjertet Symptomer: Pludselig smerte, udstråling ud i arm oftest venstre, vejrtrækningsbesvær, angstanfald, bleg og koldsvedende. Førstehjælp: Berolige, lad personen side op, tilkalde hjælp, evt. medicin. Ved bevidstløshed, trinvis førstehjælp

11. Fordøjelsessystemet • Består af: • 1: Munden (findeler + enzymer) • 2: Spiserør • 3: Mavesækken (Nedbryder) • 4: Tyndtarm (Nedbryder fedt + sukker + æg.) • Optager næringsstoffer • 5: Tyktarm (optager væske+ samler føderester)

12. Skader i bughulen • Åbne • Fremfaldene tarme • FØHJ • Samle tarmene på såret ikke i • Våd sterilforbinding • Lejring: Aflastende rygleje • Vise

13. Skader i bughulen • Lukkede • Bræthård mave, misfarvning • FØHJ • Støtteforbinding • Lejring: Aflastende rygleje • Aldrig spise/drikke

14. Sygdomme i bughulen Mavesår - Mange kan slet ikke mærke, at de har et mavesår. - Andre har periodevis bidende eller brændende fornemmelse øverst i maven. - Fornemmelsen kan også være som følelsen af sult.- Nogle bliver vækket om natten på grund af ubehaget.- Nogle føler lindring når de spiser • De kritiske • - Blodig, sort eller tjæreagtig afføring. - Kvalme eller opkast med blod eller kaffegrumsagtig opkast. - Ufrivilligt vægttab. - Blodmangel. - Pludselige svære mavesmerter.

15. Sygdomme i bughulen Blindtarmsbetændelse Det begynder som regel med mavesmerter omkring navlen eller opadtil. Efter få timer vandrer smerterne ned i højre nedre del af maven, og de forværres navnlig ved bevægelse. Man har nedsat appetit og ofte kvalme, eventuelt enkelte opkastninger. Temperaturen er typisk omkring 38 grader, men hver tredje person har ingen feber. Små børn og ældre mennesker afviger meget ofte fra det typiske sygdomsbillede. De er derfor i risiko for, at diagnosen stilles sent, hvilket kan betyde, at der støder komplikationer til.

16. Sygdomme i bughulen Galdesten Pludselige kraftige mavesmerter, som man ikke kender eller tidligere har fået undersøgt. Galdestensanfald, der varer længere end tre-fire timer. Galdestensanfald med kulderystelser og feber. Gulsot samt gul/hvid afføring og mørk urin.

17. Sygdomme i bughulen Gravid udenfor livmoderen: En graviditet uden for livmoderen udvikler sig i begyndelsen som en normal graviditet. Man har de øvrige normale graviditetssymptomer såsom brystspænding og kvalme. Nogle har dog ingen symptomer overhovedet og mistænker ikke selv, at de er gravide. Blødningen kan være svag som pletblødninger eller brunligt udflåd, men man kan også have en menstruationslignende blødning. Der kan være en længerevarende murren og uro i underlivet, underlivssmerter især i den ene side eller pludseligt opståede smerter i maven.De ovennævnte symptomer skyldes, at der er ved at gå hul på graviditeten, hvilket kan medføre indre blødninger i bughulen

18. Sygdomme i bughulen Tarmslyng: Kolikagtige smerter (smerter der kommer og går). Smerterne vil typisk vare nogle minutter og forsvinde igen. Ved tarmslyng i længere tid vil smerterne ofte blive konstante. Ved lokalisation langt nede i tarmen er smerterne det dominerende symptom. Store opkastninger. Hvis tilstanden har varet længe kan opkastningerne være afføringslignende. Ved tarmslyng højt oppe i systemet er opkastninger det dominerende symptom. Udspilning af mave og tarme. Stop af afføring og stop af afgang af luft fra tarmene.

19. Maveinfektion Hvad er virus?Virus er mikroorganismer, der ikke er i stand til at formere sig alene, de er nødt til at invadere en værtscelle og overtage dens maskineri for at kunne lave flere viruspartikler.Virus består af genetisk materiale (DNA eller RNA) omgivet af en beskyttende proteinkappe, der er i stand til at hægte sig fast på celler og derefter trænge ind i dem.Cellerne i vore slimhinder, for eksempel luftvejene og mavetarmkanalen, er mere udsatte for virusangreb, idet de ikke er dækkede af den beskyttende hud, der ellers udgør en effektiv barriere mod omgivelserne. Hvad er bakterier?Bakterier er encellede mikroorganismer, der er i stand til at formere sig selvstændigt ved deling. Deres form er meget varierende (kan ligne kugler, stave eller spiraler), og bruges til at inddele dem i grupper. Bakterier findes overalt, både uden på og inden i vores kroppe. De fleste er fuldstændig uskadelige, og nogle er ligefrem gavnlige og nødvendige for os, for eksempel mælkesyrebakterierne.Men enkelte bakterier er i stand til at fremkalde sygdomme, enten fordi de er kommet et forkert sted hen en tarmbakterie i urinvejene kan give blærebetændelse, eller fordi de er designede til at invadere os, som de egentlige sygdomsfremkaldende - eller patogene - bakterier.

20. Sygdomme i bughulen Førstehjælp til sygdomme i bughulen: Forebyg shock Aflastende rygleje Søge læge Evt. alarmere

21. Sukkersygeanfald Årsager Ikke spist på fastsatte tidspunkter Hård fysisk aktivitet For stor mængde insulin

22. Sukkersygeanfald Symptomer Sultfornemmelse Kvalme Små rystelser Svedtendens Aggression Gråd/latter Sløv, desorientering, omtåget (beruset) Kramper bevidstløshed

23. Sukkersygeanfald Behandling • Forebyg shock • Aflastende rygleje • Søge læge • Evt. alarmere - Drikke og spise søde sager Evt. insulin VÆR 100% SIKKER

24. Krampeanfald Årsager Epilepsi Feber Læsioner på centralnervesystemet Sukkersyge Forgiftninger Forhøjet blodtryk Fødekramper Hjertestop varme

25. Feber Hvad er feber?Feber er en kropstemperatur over 38 grader celcius og skyldes som regel en infektion. Det er kroppens egen mekanisme til at bekæmpe indtrængende organismer som virus og bakterier. Derfor kan feber skyldes mange sygdomme og skal ses i sammenhæng med andre symptomer. Hvornår bliver feber kritisk?Hvis din tilstand ændrer sig, så dine omgivelser kan se, at du bliver bevidsthedsplumret, sløret og usammenhængende.Hvis feberen bliver meget høj - over 41,5 grader celcius.

26. Feberkramper (børn) Hvordan ser feberkramper ud? Krampeanfaldet starter med, at barnet mister bevidstheden, og kort efter bliver kroppen samt arme og ben helt stive. hovedet bøjer bagover, hvorefter der kommer rykvise trækninger i arme og ben huden bliver bleg - eventuelt blålig anfaldet afsluttes efter et par minutter og trækningerne ophører. Barnet bliver helt slapt, og den normale kulør og bevidstheden vender langsomt tilbage.

27. Feberkramper Du skal ikke foretage dig noget, så længe krampen står på. Kun hvis barnet begynder at kaste op, skal du ganske forsigtigt vende barnet om på siden eventuelt med hovedet let nedad. Derved hindrer du, at eventuelt opkast kommer ned i lungerne. Når kramperne er overstået, lægges barnet i aflåst sideleje.Ved langvarige krampetilfælde eller flere krampeanfald hurtigt efter hinanden, skal du tilkalde ambulance ved at ringe 112. Første gang barnet får feberkrampe, bør det indlægges. Hvis barnet tidligere har haft feberkrampe, bør det ikke nødvendigvis indlægges, men altid tilses af en læge, såfremt man ikke har aftalt andet med sin egen læge.

28. Kramper Ved krampeanfald • Læg den syge ned • Vær rolig • Løsn stramt tøj om halsen • Beskyt personen mod stød og slag Når kramperne er ophørt • Sikre frie luftveje • Læg personen i stabilt sideleje • Bliv hos den syge, til han er ved bevidsthed • Værn mod tilskuere Hvis kramperne varer over fem minutter, anfaldene gentager sig, eller personen er kommet til skade: Ring 1-1-2

29. Astma Hvad er astma?Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne Symptomer: åndenødhvæsen/piben under udåndingen trykkende fornemmelse for brystethoste med slim - især om natten.Symptomerne kommer ofte efter at man er blevet udsat for noget der irriterer luftvejene (se ovenfor) Behandling: Undgå de stoffer, som man ved, man er overfølsom for.Tage forebyggende medicin, også selv om man føler sig rask.Lære at kende og undgå ting der udløser astma-anfald.Kontakte vagtlægen eller skadestuen, hvis man får et alvorligt anfald.Drikke rigeligt med væske for at stimulere slimløsningen.

30. Bronkitis Hvad er årsagerne til akut bronkitis?En virus, der normalt giver forkølelse, og som denne gang spreder sig længere ned i luftvejene (bronkierne).En bakterie, ofte samtidig med eller efter en virus infektion.I sjældnere tilfælde kemiske dampe, støv eller andet.Irritation i luftvejene, som giver hoste.Symptomer: En betændelse, som giver øget slim-dannelse kan medføre opspyt.Hævelse af slimhinden samt øget slim-dannelse kan forsnævre luftvejene. Det kan give pibende eller hvæsende vejrtrækning.Betændelsen kan give feber, træthed og almindelig utilpashed.

31. Bronkitis Behandling:Man kan drikke rigeligt med vand og hoste godt igennem. Man skal kontakte lægen:Ved svært vejrtrækningsbesvær.Hvis huden får en blålig eller hvidlig kulør, især omkring læberne.Når vejrtrækningen udtrættes.Hvis anfaldet føles værre end det plejer.Hvis anfaldet varer længere end 14 dage. Hvis man i perioden under anfaldet begynder at vågne op tidligt om morgenen.

32. Hjerneblødning Symptomer: Lammelse af armlammelse af benlammelse i den en side af ansigtettalebesværforståelsesproblemersynkeproblemerblindhed i den ene halvdel af synsfeltetkoordinationsproblemerbalanceproblemergråd, der virker uforklarlig.

33. Hjerneblødning Symptomer:Lammelse af armlammelse af benlammelse i den en side af ansigtettalebesværforståelsesproblemersynkeproblemerblindhed i den ene halvdel af synsfeltetkoordinationsproblemerbalanceproblemergråd, der virker uforklarlig.Førstehjælp Tilkalde hjælp