Skolens digitalisering og medialisering

1. Skolens digitalisering og medialisering

2. H V E R D A G U D D A N N E L S E

3. Den pædagogiske dagsorden udfordres Asymmetrien udfordres Lærer Elev MEDIALISERINGEN Det didaktiske projekt Uformelle læringskompetencer Undervisningen

4. Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger. • Medialiseringrummer en kultur– og læringsdimension

5. Samfundets medialisering Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. (Stig Hjarvard)

6. GenderingICT in everydaylifeA comparativestudy of practices in Nordic families

7. PROJEKTET • Projektet ”Familiers brug af medier i hverdagen – med særligt fokus på kønsperspektivet” udføres i Danmark, Norge og Sverige i perioden 2009-2012. • Det er hensigten at undersøge, hvordan børn og forældre bruger medier i de nordiske lande. I fokus er brugen af computer og tv – og en særlig interesse er rettet mod, om der er kønsforskelle i den forbindelse. • Projektet er et samarbejde mellem Norge, Sverige og Danmark. Fra Norge deltager SIFO (Statens Institut for Forbruksforskning), fra Sverige Göteborg Universitet og fra Danmark CBS (Copenhagen Business School) samt Professionshøjskolen UCC. • I foråret 2010 er der blevet gennemført spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af børn, forældre og lærere. I Danmark deltog tre 6. klasser Skolen på La Cours Vej. • I efteråret 2010 og i 2011 gennemføres familiebesøg. I Danmark følges 5 familier på Frederiksberg. Hver familie besøges 5-6 gange.

8. 1998 - 2001 Forskningsprojektet: FAMILIER I FORANDRING

9. Tema: Medier i hverdagen / 1998-2001 • Medie- og kommunikationsudstyr er en integreret del af familiernes hverdagsliv. Ofte er brugen ”usynlig” for de enkelte familiemedlemmer og blot en del af dagligdagens rutiner og ritualer. • De elektroniske medier er i nogle familierne genstand for samtale og samvær mellem børn og voksne, mens de i andre familier har karakter af en ”naturlig” del af hverdagens forskellige former for adfærd og samvær, som ikke kommenteres. • Fjernsynet er det medie, som spiller den største rolle i familien. Fjernsynsbrugen er et signal om, hvorledes familien ”holder hverdag”. • Mange fjernsyn i familien har en tendens til at individualisere mediebrugen og sprede de enkelte familiemedlemmer. Dette gælder især, når børnene når puberteten. • Radioen spiller ingen større rolle i familierne. Dog lytter børnene ofte til musik i radioen. • Den internetopkoblede computer ændrer på den ene side familiens samværsformer, aktiviteter og relationer mellem børn og forældre (generationsmødet). På den anden side er den ofte anledning til konflikter mellem familiemedlemmerne. • Mobiltelefon har især børnene bemægtiget sig og gjort til deres medie. Mobiltelefonbrugen er udtryk for en ny samtalekultur (Familier i forandring)

10. Tema: Mediekulturel indsigt og kompetencer /1998-2001 • Tekniske færdigheder; dvs. færdigheder i at kunne betjene teknik og udstyr. • Almene mediekulturelle kompetencer; dvs. viden om mediet og medieudtrykket/teksten og evnen til at navigere i medielandskabet. • Håndværksmæssige færdigheder; dvs. færdigheder i selv at kunne udtrykke sig i medier. • Analytiske mediekulturelle kompetencer; dvs. færdigheder i at analysere og vurdere medier og medieudtryk i en kulturel sammenhæng samt evnen til at anlægge et kritisk perspektiv. • (Familier i forandring)

11. TEMA: Forældreholdninger i generationsmødet/1998-2001 • Den frigjorte holdning, hvor børn og voksne kan bruge medier i familien som de vil. Ingen direkte spilleregler i familien. Medierne griber ikke forstyrrende ind på familielivet, men betragtes som "naturlige" og en integreret del af familielivet. • Den omsorgsfulde/beskyttende, hvor der er regler for mediebrugen som en form for beskyttelse og for at få familiens hverdag til at fungere. Medieudviklingen skal ikke have lov til sætte dagsordenen for familiens hverdag, derfor er det nødvendigt at regulere mediebrugen. • Den demokratiske/pluralistiske, hvor mediebrugen er til diskussion og debat, men hvor der ikke direkte er faste spilleregler/aftaler. Forældrene forsøger derimod at overbevise ved hjælp af argumenter. "Den sunde fornuft" er rådende. • Den fællesskabssøgende, hvor familiens samhørighed og "vi-følelsen" er i højsædet. Mediebrugen tillægges i dette lys ikke den helt store betydning, men i givet fald bestemmes regler for mediebrugen af familien som enhed. Forældrene understøtter børnenes mediebrug, blot den ikke tager "overhånd". • (Familier i forandring)

12. 2009 - 2012 Forskningsprojektet: Gendering ICT in everydaylife

13. To perspektiver: • Fokus på mediebrug og mediemønstre (hvad vi har og hvad vi gør) • Fokus på hverdagslivet sammenhænge og dynamikker (rutiner og ritualer)

14. Undersøgelsesdesign Medie-brug Rutinerog ritualer Køn Generationer Køn Generationer

15. Status på familiestudie – marts 2011

16. Familiens rutiner og ritualer • Hvad vi siger og hvad vi gør? • Hvem siger hvad og gør hvad? • Hvordan kan det iagttages? • Interview • Setting • Videodokumentation

17. Ny viden? • Køn: pige/mor – dreng/far • Kapital (økonomisk-, uddannelses- og kulturel) • Familiære værdier og dannelse • Forældreholdninger og regler (implicitte og eksplicitte) • Generationer (børn, forældre, bedsteforældre)

18. De højt uddannede Det allernyeste medieudstyr er oftest til rådighed i familien, og der bruges mange medieplatforme til information, skolearbejde, underholdning og kommunikation. De fleste familiemedlemmer bruger medier bredt, varieret og målrettet. Der er tale om økonomisk velstillede familier, hvor begge forældre er højt uddannede.

19. Mellemgruppen Oftest er der velfungerende medieudstyr til rådighed i familien, og der bruges forskellige medieplatforme. De fleste familiemedlemmer bruger medier på forskellig måde, og der kan lokaliseres et samspil mellem internet, tv og andre digitale medier – og oftest med hovedvægten lagt på levende billeder. Der er tale om økonomiske mellemlag, og begge forældre er veluddannede.

20. De marginaliserede Har sjældent adgang til den nyeste og dyreste medieteknologi i familien, og der kan lokaliseres en smal mediebrug med hovedvægten lagt på underholdning. Denne gruppe bruger mest tid på medier og fokus er rettet mod bestemte medier og genrer. Der er primært tale om ikke velstillede familier, og forældrene har enten kortere uddannelser eller er arbejdsløse – og føler sig på forskellig måde ekskluderet.

21. Den frigjorte holdning Børn og voksne bruger medier i familien som de vil, og der er vide rammer for mediebrugen. I den medialiseredefamilie griber medier ikke forstyrrende ind, men betragtes som en naturlig del af familielivet og er nærmest usynlige i hverdagen. I familien sætter forældreholdninger ikke grænser for omfanget af familiens medieudstyr, og i familien har børn ingen eksplicitte spilleregler, men styrer i vidt omfang selv deres mediebrug. Børn og voksne er af og til sammen om mediebrugen, og gerne i foran en stor fladskærm i stuen.

22. Den fællesskabssøgende holdning Mediebrugen tillægges ikke umiddelbart nogen særlig betydning. I fokus er fællesskabet i familien og på, at familien gør noget sammen. Medier fungerer i den forbindelse som kommunikationsværktøj og bindeled mellem familiemedlemmerne – og oftest som en blanding af omsorg og kontrol. Omfanget af familiens medieudstyr hænger sammen med forældreholdningerne. Opstilles der eksplicitte regler for mediebrugen er de aldersbestemte og rettet mod bestemte medier. Børn og voksne er af og til sammen om mediebrugen.

23. Den regulerende holdning Der er implicitte eller eksplicitte regler for mediebrugen som en måde at styre familielivet. Medieudviklingen skal ikke have lov til at sætte dagordenen for familiens hverdag. En måde at forvalte dette på er ”frihed under ansvar” som det enkelte familiemedlem selv regulerer, og som i særlige tilfælde kan afløses af indgreb fra forældrenes side. Opstilles der eksplicitte regler for mediebrugen er de oftest aldersbestemte og rettet mod bestemte medier. En anden måde er opstilling af overordnede principper og retningslinjer for mediebrugen, og oftest i form af eksplicitte spilleregler, der kun i mindre omfang er aldersbestemte og rettet mod bestemte medier.

24. I et udviklingsperspektiv… • Forholdet mellem segmenter og forældreholdninger • Forholdet mellem implicitte og eksplicitte regler • Håndhævelsen af regler og forældrenes roller • Familiære værdier og normer i hverdagen • Forældrenes egen opvækst og familiebaggrund i relation til familiens værdier • Fællesskaber i familien: søskende, far og søn, mor og datter

25. Digitale kompetencer og dannelse Dreng/Pige Digitale medier Skole Hjem

26. Digitale kompetencer og dannelse • KØN • GENERATIONER • FORÆLDREHOLDNINGER • SKOLENS CURRICULUM

27. Hvad siger børnene selv om brugen af computer i skolen? • Børnenemenerikke, at computerenbruges for ofteiskolen • 30% angiver, at detikkeeriskolen, at de harerhvervet sig færdighederogviden • Over 40% giver udtryk for, at detervigtigt at vide megetomcomputere for at klare sig • Mere end 60% giver udtryk for, at undervisningenersjovere, nårderbruges computer iskolen

28. TO FORÆLDREHOLDNINGER • Vi kritiserer ikke længere skolen og lærerne, når teknologien ikke virker • Vi har ikke længere forventninger til, at skolen og lærerne er på omgangshøjde med den teknologiske og mediemæssige udvikling

29. Undervisningens medialisering • Fokus på sammenhænge mellem kultur, medier og læring • Fokus på hvorledes digitale medier i dag understøtter pædagogisk praksis og udfordrer den pædagogiske dagsorden • Fokus på udvikling af et mediepædagogisk begrebsapparat og en ny didaktisk platform

30. Mediepædagogik • Mediekultur og mediesocialisation: Hvorledes indgår medier i børns og unges hverdagsliv og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber? • Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. • Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis

31. Et udvidet didaktikbegreb • FRA: et snævert didaktikbegreb  (med en fokus på) mål og midler • TIL : et udvidet didaktikbegreb  (med en fokus på) undervisning og læreprocesser

32. Ny didaktisk platform