110 likes | 446 Views
Clostridium difficile associeret diare (CDAD). Hvad er clostridium difficile?. Clostridium difficile er Gram-positive, sporedannende anaerobe stave. Vokser, når den normale tarmflora undertrykkes. Danner mange sporer, når patienten har diarre – og smitter via sporerne.
E N D
Hvad er clostridium difficile? Clostridium difficile er Gram-positive, sporedannende anaerobe stave. Vokser, når den normale tarmflora undertrykkes. Danner mange sporer, når patienten har diarre – og smitter via sporerne. Sporerne kan overleve i måneder i omgivelserne/miljøet. Selve bakterien overlever ikke længe i omgivelserne/miljøet.
Clostridium difficile associeret diare • Er den hyppigste årsag til infektiøs diare og colitis i sundhedssektoren • Sygdomsspektrum spænder bredt • Diare • Diffus erythema/inflammation • Colitis uden pseudomembraner • Pseudomembranøscolitis • 41% af endoskoperede pt. med CDAD (Olson Infect Control HospEpi 1994) • Tegn på alvorlig sygdom • 20% får CDAD igen (recurrence)
Patofysiologi af C. difficile infektionToksin = sygdom 1) Antibiotika ødelægger den normale tarmflora 2) C. difficile vokser og udskiller toksins 3) Toksiner giver inflammation og ulcera 4) Ødelagt mucosa afgiver væske som forårsager diare Tarmlumen Væskesekretion Tarm mucosa Normale flora C. difficile Antibiotika Toksin Submucosa PMN
Clostridium difficile sporer Findes i store mængder i miljøet • Gulve • Patientomgivelser • Bækkenstole • Kontaktpunkter • Sengeforhæng • Teknisk udstyr • Vagt – og birum
CDAD er hyppigt forekommende • 10-20% af antibiotikabehandlede patienter får diaré • 20% skyldes toksinproducerende C. difficile (BartlettNEJM 2002; ClearyDis ColonRectum 1998) • Antibiotika associeret diaré, som ikke skyldes C. difficile er selv-limiterende og giver ikke tarmlæsioner • 1% af alle indlagte patienter udvikler CDAD (BuchnerAm J Gastro 2001; DallalAnnals Surgery 2002) • Men stigende incidens • 19% er community-acquired • (BarbutInfect Control HospEpidemiol 2007)
Symptomer for CDAD Symptomer er meget varierende • Kan ikke skelnes fra andre former af colitis • Diaré udviklet > 72 timer efter indlæggelsen = høj risiko for CDAD Kliniske billede • CDAD udvikler sig typisk 2-9 dage efter opstart af antibiotisk behandling • Vandig diaré – grønlig, ingen tegn på systemisk infektion • 5-10% blodige • Feber, ofte subfebril (30-60%) • Leukocytose (> 12,000/mm3) i 60% (Anand Am J Gastro 1994) • 25% af indlagte patienter med WBC ≥30,000/mm3 har CDAD (WanahitaCID 2002) • Mavesmerter • Utilpashed, træthed, kvalme og opkastninger
Antibiotisk behandling af CDAD Aldrig behandling af asymptomatiske bærere Hvis muligt seponering af antibiotisk behandling eller skift til andre antibiotika, der ”ikke” påvirker den normale tarmflora ( anaerob aktivitet): • Aminoglykosider, makrolider, sulfonamider Metronidazol • 500 mg x 3 PO i 10 (7-14) dage • pris and selektion for vancomycin resistens • MEN, metronidazol kan også selektere for VRE (Gerding CID 1997) • Bivirkninger: ubehagelig metalsmag, træthed, opkastninger, diare, mavesmerter, hovedpine, mundtørhed, antabuslignende virkning Vancomycin • 125 mg x 4 PO i 10 dage • 1. valg til gravide/ammende kvinder • 1. valg ved kompliceret CDAD • Ved alvorlige tilfælde IV metronidazol og PO vancomycin (500 mg)
CDAD behandlingseffekt ~95% cure rate Bedring af symptomerne indenfor 48 timer Ophør af diare: ~2-5 dage • Men pga. variabel responstid, skal man behandle mindst 5-6 dage før evt. beslutning om behandlingssvigt (Gerding Inf Contr Hosp Epi 1995; Oldfield Rev Gastro Disorders 2004) Tilbagefald (recurrence) i 20% af behandlede patienter (Fekety CID 1997) • Skyldes både persisterende sporer eller re-infektion, men ikke antibiotikaresistens • 50% har same isolat / 50% har ny infektion • Mediantid til tilbagefald: ~8 dage • >90% af tilbagefald inden for 28 dage efter CDAD behandling (McFarland Inf Control Hosp Epi 1999) Ny behandling har en 70-90% cure rate uden yderligere tilbagefald
Behandling af recurrence • 1. tilbagefald: Samme behandling som ved 1. behandling • 2. tilbagefald: Nedtrapningsbehandling: Vancomycin 125 mg x 4 i 14 dage 125 mg x 2 i 7 dage 125 mg x 1 i 7 dage 125 mg hver anden dag i 7 dage 125 mg hver 3. dag i 14 dage. • 3. tilbagefald. Eventuel langtidsbehandling
Håndhygiejne Håndvask Efterfulgt af hånddesinfektion Fordi: • Sprit virker ikke særlig godt over for sporer • Sprit virker sandsynligvis ikke særlig godt over for nøgne virus