Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker set i et internationalt uddannelsesm ssigt perspektiv

1. Rekruttering og fastholdelseaf sygeplejerskerset i et internationalt uddannelsesm�ssigt perspektiv Erik Elgaard S�rensen Postdoc i klinisk sygepleje Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Aalborg Sygehus

2. Indledning Baggrund Rekruttering- og fastholdelse Globale betragtninger Europ�iske betragtninger Litteraturs�gning Internationale uddannelsesm�ssige forhold og tiltag Generelt Fra den uordnede til den ordnede udvikling Grunduddannelse Specifikt Special-/videreuddannelse The Advanced Nurse Practitioner (ANP) Diskussion Internationale uddannelsesm�ssige forhold og tiltag diskuteret ind i en dansk kontekst Konklusion

3. Rekruttering- og fastholdelse - et globalt perspektiv. Turbulens i et globaliseret sundhedsv�senet forskel i rammer og vilk�r for sundhed �konomisk ulighed sundhedsprofessionelle ressourcer forskel i behov for sundhedsprofessionelle ressourcer population HIV, cancer, trafikulykker, underern�ring, tobak, psykiske lidelser, TB, ukendte �rsager

4. Hvorfor tale om rekrutterings- og fastholdelsesproblemer?Et europ�isk perspektiv. demografi ? flere �ldre og f�rre yngre stor professionel tilbagetr�kning fra 2015 is�r sm� nye �rgange

5. Hvorfor tale om rekrutterings- og fastholdelsesproblemer?Et europ�isk perspektiv. demografi ? flere �ldre og f�rre yngre stor professionel tilbagetr�kning fra 2015 is�r sm� nye �rgange F�rre sundhedsprofessionelle til flere patienter

6. Hvorfor tale om rekrutterings- og fastholdelsesproblemer?Et europ�isk perspektiv. demografi ? flere �ldre og f�rre yngre stor professionel tilbagetr�kning fra 2015 is�r sm� nye �rgange F�rre sundhedsprofessionelle til flere patienter forringelse af arbejdsvilk�r �get patientrisiko ved personalemangel

7. Internationale unders�gelser der relaterer sig til problemstillingen

8. Internationale unders�gelser der relaterer sig til problemstillingen Arbejdsstyrkens tilstand Sygeplejefagets inderside

9. Internationale unders�gelser der relaterer sig til problemstillingen Arbejdsstyrkens tilstand Utilfredshed med arbejdet hvor rekruttering og fastholdelse er et problem (Aiken 2001) 41 % utilfredse med arbejdet 43 % udbr�ndte 22 % vil forlade job indenfor kommende �r.

10. Internationale unders�gelser der relaterer sig til problemstillingen Arbejdsstyrkens tilstand Utilfredshed med arbejdet hvor rekruttering og fastholdelse er et problem (Aiken 2001) 41 % utilfredse med arbejdet 43 % udbr�ndte 22 % vil forlade job indenfor kommende �r. �Det er ikke patienterne�. Vil kunne fastholdes, hvis: �get normering, mindre papirarbejde og f�rre administrative pligter (Aiken & Peter 2001).

11. Internationale unders�gelser der relaterer sig til problemstillingen Arbejdsstyrkens tilstand Utilfredshed med arbejdet hvor rekruttering og fastholdelse er et problem (Aiken 2001) 41 % utilfredse med arbejdet 43 % udbr�ndte 22 % vil forlade job indenfor kommende �r. �Det er ikke patienterne�. Vil kunne fastholdes, hvis: �get normering, mindre papirarbejde og f�rre administrative pligter (Aiken & Peter 2001). Hospitaler der er bedre til at fastholde sygeplejersker (udskiftning < 12 %), har lave risikojusterede d�delighedstal og kortere indl�ggelsestid sammenlignet med hospitaler med en udskiftning > 22 % (Kosel, Keith, Olivo 2002).

12. Internationale unders�gelser der relaterer sig til problemstillingen Arbejdsstyrkens tilstand Utilfredshed med arbejdet hvor rekruttering og fastholdelse er et problem (Aiken 2001) 41 % utilfredse med arbejdet 43 % udbr�ndte 22 % vil forlade job indenfor kommende �r. �Det er ikke patienterne�. Vil kunne fastholdes, hvis: �get normering, mindre papirarbejde og f�rre administrative pligter (Aiken & Peter 2001). Hospitaler der er bedre til at fastholde sygeplejersker (udskiftning < 12 %), har lave risikojusterede d�delighedstal og kortere indl�ggelsestid sammenlignet med hospitaler med en udskiftning > 22 % (Kosel, Keith, Olivo 2002). Positiv sammenh�ng mellem normering og effektivitet/kvalitet p� intensive afdelinger (Dimick, Justin et al 2001, Aiken 2002) f�rre sepsistilf�lde relateret til brug af CVK f�rre nosokomielle infektioner p� p�diatrisk og kardiologisk intensiv afdeling f�rre decubitus, klager og d�dsfald.

13. Internationale unders�gelser der relaterer sig til problemstillingen Sygeplejefagets inderside: Grunduddannelse Nyuddannede sygeplejersker og arbejdsgivere vurderer, at grunduddannelsen ikke er tilstr�kkelig som baggrund for at l�se en r�kke sygplejeopgaver (afspejler behov for strukturerede turnusprogrammer og mentor-ordninger) (Ntaional Council of State Boards of Nursing 2002)

14. Internationale unders�gelser der relaterer sig til problemstillingen Sygeplejefagets inderside: Grunduddannelse Nyuddannede sygeplejersker og arbejdsgivere vurderer, at grunduddannelsen ikke er tilstr�kkelig som baggrund for at l�se en r�kke sygplejeopgaver (afspejler behov for strukturerede turnusprogrammer og mentor-ordninger) (Ntional Council of State Boards of Nursing 2002) Efter- og videreuddannelse/karrierestier Med sygeplejens kompleksitet og specialisering (ny medicin, procedurer og teknologi) og af hensyn til patientsikkerheden anbefales at et antal sygeplejersker udover grunduddannelse opn�r et h�jere uddannelsesniveau.

15. Internationale unders�gelser der relaterer sig til problemstillingen Sygeplejefagets inderside: Grunduddannelse Nyuddannede sygeplejersker og arbejdsgivere vurderer, at grunduddannelsen ikke er tilstr�kkelig som baggrund for at l�se en r�kke sygplejeopgaver (afspejler behov for strukturerede turnusprogrammer og mentor-ordninger) (Ntional Council of State Boards of Nursing 2002) Efter- og videreuddannelse/karrierestier Med sygeplejens kompleksitet og specialisering (ny medicin, procedurer og teknologi) og af hensyn til patientsikkerheden anbefales at et antal sygeplejersker udover grunduddannelse opn�r et h�jere uddannelsesniveau S�gningen til at f� udvidet klinisk kompetence (eksempelvis kliniske sygeplejespecialister og an�stesisygeplejersker) er stor og mange sygeplejersker drager fordel af de nye muligheder.

16. Internationale unders�gelser der relaterer sig til problemstillingen Sygeplejefagets inderside: Grunduddannelse Nyuddannede sygeplejersker og arbejdsgivere vurderer, at grunduddannelsen ikke er tilstr�kkelig som baggrund for at l�se en r�kke sygplejeopgaver (afspejler behov for strukturerede turnusprogrammer og mentor-ordninger) (Ntional Council of State Boards of Nursing 2002) Efter- og videreuddannelse/karrierestier Med sygeplejens kompleksitet og specialisering (ny medicin, procedurer og teknologi) og af hensyn til patientsikkerheden anbefales at et antal sygeplejersker udover grunduddannelse opn�r et h�jere uddannelsesniveau S�gningen til at f� udvidet klinisk kompetence (eksempelvis kliniske sygeplejespecialister og an�stesisygeplejersker) er stor og mange sygeplejersker drager fordel af de nye muligheder. Mangel p� formaliserede uddannelsesprogrammer, og hvis der eksisterer programmer, afspejler de en iboende �hjemmelavet natur� (American Academy of Colleges of Nursing).

17. Udfordringer for et globaliseret sundhedsv�sen beskyttelse af det enkelte individ globalisering international og national migration (rige OECD-lande hyre sygeplejersker i Afrika og Syd�stasien, �hjerneflugten� fra Filippinerne til USA) uddannelse mobilitet og gennemsigtighed forskning

18. Erik Elgaard S�rensen Erik Elgaard S�rensen Sygeplejerske migration 20000 forlader Afrika ? OECD lande/�r USA rekrutterer 1 mill fra andre lande de kommende �r (heraf 25000 fra Philippinerne) Canada vil mangle 78000 i 2011 Australien vil mangle 40000 i 2011

19. Udfordringer for sygeplejeprofessionen minimere patientrisici (stadigt stigende problem) forbedring af sygeplejerskers arbejdsmilj� udvikling af sygeplejerskeuddannelsen udvikling af efter- og videreuddannelsesmuligheder sygeplejefagets udvikling ? forskningsbaseret praksis sygepleje lederskab sygepleje migration

20. Udfordringer sygepleje lederskab Ledende sygeplejersker skal have den n�dvendige kliniske baggrund og lederuddannelse/-erfaring. Uddelegering af ansvar til afdelingssygeplejerskeniveauet (forskel i ledelsesniveau) og videre til medarbejdere (selvledelse). Lovgivning om begr�nset overtid. Tvungen normering. Magnethospitalskonceptet: (ledelse, uddelegering ? autonomi, h�j normering, konkurrencedygtig l�n, samarbejde)

21. Efter- og videreuddannelsesmuligheder

22. Internationale uddannelsesm�ssige tiltag Den uordnede udvikling Den ordnede udvikling (ICN�s guidelines on Specialisation in Nursing 1991).

23. Internationale uddannelsesm�ssige tiltag Bologna-deklarationen (processtart 1999) �get gennemsigtighed og mobilitet g�re det attraktivt at arbejde i Europa Kommunik�: Prag (2001), Berlin (2003), Bergen (2005) London-meeting (2007) mobilitet degree-system �get anvendelighed kvalitetskontrol anerkendelse af kvalifikationer (EuroPASS) forskning i h�jere uddannelse attraktive og verdensomsp�ndende samarbejder

24. Internationale uddannelsesm�ssige tiltag Anbefalede principper for harmonisering (ENDA) BA -, Master - og Doctor degree ECTS Evaluering af kvalitet EQF (internationalt og nationalt) (European Qualification Framework) ? instrument for kommunikation mellem alle slags institutioner som har uddannelsesm�ssig forpligtigelse (eks. universitet/sygehus, professionsh�jskole/sygehus).

25.  Internationale uddannelsesm�ssige tiltag Prioriteringer 2007 � 2008 (ENDA) ? Follow-structure in 3 cycles

26. Higher Education Litteraturstudier viser uordnede forhold. Der er s�ledes ikke koncensus vedr: definitioner p� regulationer af roller som uddannelse til praksis som Schober M & Affara F (2006): Advanced Nursing Practice. ICN Blackwell Publishing.

27. Internationale uddannelsesm�ssige tiltag Et gennemg�ende tema p� higher education ANP The Advanced Nurse Practitioner (kliniske sygeplejespecialister) Schober M & Affara F (2006): Advanced Nursing Practice. ICN Blackwell Publishing

28. The Advanced Nurse Practitioner (ANP)set i et amerikansk perspektiv Lokalt forankret (ikke universit�r) 6 m�neders specialuddannelse (fire ugers moduler og skift mellem teori og klinisk praksis) Pris: 85000 $ / sygeplejerske F�r merit svarende til 40 ECTS p� Master Degree uddannelse svarende til 120 ECTS

29. The Advanced Nurse Practitioner (ANP)set i et islandsk perspektiv 1963 � 1985 : Specialuddannelser 1985 � 2003 : Usikker periode 2003 ? : Genoptaget specialuddannelser p� f�lgende vis: 1� �r p� universitet efter BA (Post Bachelourate Diploma Program) Vekslen mellem teori og klinik Pris 86000 $ / sygeplejerske Arbejde i klinisk praksis i to �r efter f�rer til master degree (ikke systematisk klinisk uddannelse) H�jere l�n efter uddannelses gennemf�relse

30. Diskussion Hvad ved vi om de internationale uddannelsesm�ssige tiltag set i en dansk kontekst? Hvordan ser specialfunktioner indenfor dansk sygeplejevirksomhed ud? Hvad ved vi om sammenh�ngen mellem specialfunktion og rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker i det danske sundhedsv�sen?

31. Internationale uddannelsesm�ssige tiltag set i en dansk kontekst Ny Sygeplejerskeuddannelse udvikling af sammenlignelige sundhedsuddannelser meritsystem/ECTS ? fremme mobilitet udvikling af kvalitetssikring styrke den europ�iske dimension

32. The Advanced Nurse Practitioner (ANP)set i et dansk perspektiv Hvem er det?

33. The Advanced Nurse Practitioner (ANP)set i et dansk perspektiv Er det: den kliniske vejleder med en 6 ugers godkendt vejlederuddannelse? den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske typisk med en sygeplejefaglig diplomuddannelse? stomi- eller smertesygeplejersken med specifik specialerettet uddannelse og kompetence hygiejne-, an�stesi- eller intensivsygeplejersken med en fler�rig specialuddannelse? den kliniske oversygeplejerske eller udviklingssygeplejersken typisk med en master- eller kandidatuddannelse? den kliniske sygeplejespecialist/seniorforskeren/postdoc�en med en ph.d.grad?

34. Hvad ved vi om sammenh�ngen mellem specialfunktion og rekruttering og fastholdelse af danske sygeplejersker? H�j grad af autonomi og styring af praksis L�ngerevarende ans�ttelsesforhold Specialeafdelinger har mindre flow (Dansk Sygeplejer�d 2006)

35. Fremtidens � sygeplejerske definitioner p� regulationer af roller som uddannelse til praksis som

36. Fra uordnede til ordnede forhold

37. Konklusion strategi for uddannelse af sygeplejersker p� efter- og videreuddannelsesniveau under hensyntagen til internationalt samarbejde (Bologna-deklarationen) - opkvalificering af efter- og videreuddannelsesniveauet for sygeplejersker - BA ? efteruddannelse - klinisk vejleder ? masterniveau (?) - klinisk specialist/udviklingssygeplejerske ? kandidat / ph.d.niveau (?) - ledere ? master-/kandidatniveau (?)

38. Med konklusionen rejses nye sp�rgsm�l Sp�ndingsfelter Mellem generel og specifik Mellem monofaglig og tv�rfaglig Mellem fag og p�dagogik Mellem fag og ledelse Mellem �

39. Tak!