Indsatser med marginaliserede unge

1. Indsatser med marginaliserede unge Morten Nissen www.psy.ku.dk/mnissen

2. Indgang: Problemer med ”integration” • Fokus på ”integration” kan selv være marginaliserende – i modsætning til specifikke afgrænsede problemer • ”Integration” rummer typisk et konservativt begreb om det ”normale” samfund • Svar: At fremstille fællesskaber – hvor vi selv er med

3. Indgang: Problemer med ”integration” • Fokus på ”integration” kan selv være marginaliserende – i modsætning til specifikke afgrænsede problemer • ”Integration” rummer typisk et konservativt begreb om det ”normale” samfund • Svar: At fremstille fællesskaber – hvor vi selv er med

4. Ideologi og praksisforskning • Ideologi er diskurs der konstituerer bestemte subjekter (vi og jeg) • Ikke kun ”os”, men også ”vi” • Selverkendelse findes i bevægelsen fra et selvbedrag til et andet • Ideologi-/diskurs-teori: Althusser, Foucault, Zizek, Billig • Kulturhistorisk psykologi: Vygotsky’s eksperimentelt-genetiske metode  aktions- / ”praksis-forskning” • Kritisk psykologi: Subjektperspektivet. Holzkamp, Osterkamp, WF & F Haug, Dreier (m.fl.) • At fremstille praksis er fællesskabende! • Prototypen • Ikke sample, men fremstilling • Enheden af tre aspekter: Model, praksis, almenhed (relevans & konsistens) • Se evt. • Mørck, L. L. & Nissen, M (2005). "Praksisforskning Som Deltagende Kritik. Mellem Mikrofonholderi Og Akademisk Bedreviden." I: G. Christensen & T. B. Jensen (red.). Psykologiske og Pædagogiske Metoder. København: Samfundslitteratur. • Mørck, L. L. & Nissen, M. (2001). "Vilde forskningsprocesser. Kritik, metoder og læring i socialt arbejde." Nordiske Udkast 29:1 : 33-60.

5. Fremstillinger af fællesskaber – former og vilkår • Man fastholdes i bestemte former for praksis og fællesskaber – som (i sagens natur) ikke passer til de skæve unge • Constraints som fx: • Professionsidentitet • Organisation • Legitimitet (accountability) • Projektformen • At klunse og bevæge alle elementer / aspekter – genstande, mål, midler, deltagere, steder osv. • Low tech • Anerkendt som udviklingsarbejde • (Men hov – er det discount og ringe ansættelsesvilkår?) • Den stadige knopskydning (ikke flow gennem fast institution) • Alle er i spil og på spil – at møde de unge på neutral grund og i bevægelse • Grænsefællesskaber!

6. Fremstillinger af fællesskaber - kulturpædagogik • Identitet – ”vi” og os hver for sig (selvhjælp) • Fremstilling også som gengivelse, spejling • Selvrefererende ”kulturelle aktiviteter” • ”Problembegreber” – men i de unges (subkulturelle) sprog, som de selv er med til at skabe • Men – offensivt og offentligt

7. Fremstillinger af fællesskaber - mobilisering • Opsøgende arbejde og brobygning i samme proces som projektet bygges op • Know-how: Politisk-ideologisk mobilisering • At tænde og vække – ikke tvinge og ikke lokke med tilbud • Ikke en forudsætning, men selve den pædagogiske proces • Empowerment: Politik og pædagogik i ét

8. Interpellation • Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater • Prajning – at ”mellem-kalde”: An-svar • Navnet: Partikulær, unik • Altid-allerede subjekt • Selvbevidsthedens nærmeste udviklingszone: Jeg deltager i at vi forholder os til mig • Interpellationens gensidighed • Fake it till you make it: Substantialisering • Utopisk horisont: Fra valg- og skæbne-fællesskaber til kampfællesskaber • Socialt arbejde som interpellation til velfærdsstaten som er produktiv og responsiv

9. Altså, hun er så langt ude, så jeg vil skyde på, at om 14 dage, så begynder hun at trække. Fordi hun er ved at være rimelig hooked på det, ikke. Og det er nok, for hun er ikke mere end 16-17 år, ikke, altså det er ikke særlig meget, vel, når man er på det dér, så derfor bekymrer jeg mig lidt om det, ikke. Og så får Sjakket en bondegård her på søndag, vi skal ud og kigge på. (…) Og der har jeg så tænkt mig at sætte hende ud, og så selv flytte derud i det stykke tid. Og så beskæftige mig med hende, ikke, lave en masse sjove ting med hende derude. Fordi hun har bedt om min hjælp to gange, ikke. Fordi hun så er en gammel veninde. Så det er så det jeg har tænkt mig at gøre nu. (…) Øhm - det er sjovt, fordi jeg har selv haft det samme i gang, da jeg gik inde i gaden, da var der nogle andre der havde nogle projekter med mig, med at få mig væk derinde fra, selvom jeg ikke tog stoffer. Og det samme gør jeg nu. Alexandra, 18 år, Sjakket 1994

10. Da jeg først startede i Sjakket røg jeg 7-8 gram om dagen... 7-8 gram om dagen!?!? Ja (griner). Og så - folk fik selvfølgelig at vide i Sjakket at jeg røg hash, ikke. Men de havde så bare ikke vidst hvor meget jeg røg. Og så begyndte én person at køre på mig specielt, hver gang jeg havde røget, så kom hun hen og skældte mig ud, ikke. Og kørte virkelig på mig hele tiden på grund af at jeg røg hash, ikke. Problemet var bare, at hun vidste ikke, at mit forbrug var blevet sat så meget ned, vel, så det var noget med at vi kørte en strid mod hinanden, hvor vi faktisk var to grupper mod hinanden, ikke. Altså dem der forsvarede mig, ikke, og så dem der var imod at jeg røg hash, ikke. Men det har vi så fået ordnet, - altså jeg må selv bestemme hvad jeg vil, ikke, altså det er jo det der er meningen med Sjakket. Linda, 17 år, Sjakket 1994 Se også http://www.psy.ku.dk/mnissen/Text/krips.htm

11. NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET ----------------------------------------------------------------------- NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: