1 / 21

TEMA Læring og læreprocesser AVG / 18.01.11

TEMA Læring og læreprocesser AVG / 18.01.11. (Lars Christensen, Professionsinstitut for Didaktik og Læring, LC@ucc.dk ). Hvordan har underviserens rolle forandret sig det seneste årti? Hvordan har deltagernes rolle forandret sig? Roller, ansvar og kompetencer i læringsrummet

glynis
Download Presentation

TEMA Læring og læreprocesser AVG / 18.01.11

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. TEMALæring og læreprocesserAVG / 18.01.11 (Lars Christensen, Professionsinstitut for Didaktik og Læring, LC@ucc.dk)

  2. Hvordan har underviserens rolle forandret sig det seneste årti? • Hvordan har deltagernes rolle forandret sig? • Roller, ansvar og kompetencer i læringsrummet • Læring i det senmoderne (hyperkomplekse) • Voksnes læring

  3. Nye grundvilkår for underviser og vejleder • Relationerne står til forhandling • ’Viden’ og ’tro’ står til forhandling • Klassiske autoriteter står for fald • Kommunikationssituationen i ’læringsrummet’ er flertydig og kompleks • Kollektivet er i opbrud – hver enkelt vil høres, ses, respekteres og forstås

  4. Underviser perspektivet • Fagligheden skal have en personlig reference • Underviseren skal legitimere (fag – mål) • Underviseren skal være til stede, være ægte, nærværende med følsomme, sociale antenner: • - rummet • - deltagerne • - kolleger

  5. Deltager perspektivet • Deltagerne er ’fanget’ i konflikter: • Manglende accept af lærerautoritet versus savn af lærerautoritet • Ønske om et ligeværdigt forhold ml. lærer – deltager versus usikkerhed ift. gensidig respekt • POINTE: Deltagerne søger identitet (identitetsprojektet) i ’læringsrummet’ – kontinuerlig søgeproces (rekonstruktionsproces)

  6. Læring, læreprocesser..-fra pædagogik til andragogik- ”Gammel” pædagogik "At man naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paaat finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en anden, maa jeg forstaa mere end han men dog først og fremmest forstaa det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og derved forstaa, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesyge, men den taalmodige, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og ikke at forstaae, hvad den Anden forstaaer." Søren Kierkegaard, 1859.

  7. Hvad er læring så?? • Enhver proces, der medfører psykiske ændringer af forholdsvis varig karakter som ikke skyldes biologiske - genetiske forhold som modning eller aldring. • - Læring er en helhedsproces - social samspilsproces og en indre psykisk tilegnelsesproces. • Læring har tre samtidigt tilstedeværende og integrerende dimensioner: • 1. kognitiv indholdsmæssig dimension • 2. psykodynamisk følelses-, holdnings- og motivationsmæssig dimension • 3. social og samfundsmæssig dimension

  8. Det senmoderne individ • "Individet lever en tilværelse som enkamæleon! Vi har en slags personlighed på arbejdet, en anden hjemme og en helt tredje sammen med vennerne. Betegnelsen situidet om individet vinder frem. Situidet kendetegnes ved at have multiple identiteter og opfører sig forskelligt afhængigt af situationen.”

  9. Om ambivalens, regression og progression Ziehe anvender begreberne ambivalens, regressions- og progressionsinteresse i et forsøg på at forstå hvad der intrapsykisk finder sted i lære- og udviklingsprocesser, når mennesker udviser modstand mod forandring. Der er to modsatrettede behov aktivt i spil. Regressionsinteressen afspejler behovet for stabilitet og velkendthed både i ens identitet og selvforståelse men også i ens erfaringsbaggrund og i livet generelt. Progressionsinteressen afspejler behovet for at lære nyt, for udvikling og forandring. Begge "positioner" kan være angst- og/eller tryghedskabende og medfører ambivalens.

  10. Teori og praksis • Social læringsteori • J. Lave & E. Wenger (praksisfællesskaber, situeret læring, legitim – perifer læring) • Praksis læring • - J. Dewey • (Mesterlæren, sidemandslæring, ’bedside-learning’!) • Nærmeste udviklingszone • - L. Vygotsky: ”afstanden fra det aktuelle udviklingsniveau til niveauet for den potentielle udvikling”

  11. Hvad er læring? Tilføjende læring Overskridende læring Den totale tilpasning (hvordan læring foregår?) - Indoptagelse og indpasning af sanseindtryk - Tilføjelse / udbygning af etablerede mentale skemaer - Hel eller delvis omstrukturering af etablerede skemaer

  12. Hvordan foregår læring? Drivkraft Indhold Tilegnelse – individ plan Samspil – kollektivt plan Samspil

  13. Hvordan foregår læring?

  14. Lærerrollen iflg. Illeris Personlighed Identitet Refleksivitet Biograficitet Viden Færdigheder Forståelse Mening Kognition Psykodynamik Samspil Socialitet Samarbejdsevne Kommunikationsevne Engagement

  15. Scaffolding begrebet/definition Wood, Bruner og Ross (76) introducerer Scaffolding- begrebet i 1976 i en artikel, hvorde bruger begrebet sommetafor for en vejleders nødvendige, men midlertidige støtte til en vejledt person i forbindelse med en problemløsningssituation.

  16. Scaffolding • Metafor for en vejleders nødvendige, men midlertidige støtte til en vejledt person i forbindelse med en problem-løsningssituation

  17. Scaffolding - processen Rekruttering: Vejlederens evne til at skabe interesse og opmærksomhed for opgaven Reducering af frihedsgrader: Indsnævring af opgavens spændvidde, fx ved opdeling i trin ved opgaveløsningen Retningsfastholdelse:Støtte problemløserens målrettethed og progression i opgaveløsningen, så man ikke bliver hængende i allerede beherskede problemløsningsstrategier Markering af kritiske træk:Synliggørelse af vanskelige trin i opgaveløsningen Frustrationskontrol:At yde problemløseren støtte til at udholde frustration i forbindelse med opgaveløsningen Demonstration:Vise måder at løse problemer på

  18. Læringsrum– roller og relationer Orden: deduktiv, lærerstyring, faglogik Kaos: induktiv, elevcentreret, læring som skabelsesproces Distance: læreren som fag-person, faget i centrum Nærhed: fagperson med et empatisk, involverende fokus på den enkelte deltager (personlig og faglig kompetence)

  19. Litt. til læring og læreprocesser • Ziehe, Thomas og Stubenrauch, H.: Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser. Politisk revy, 1983 • Ziehe, Thomas: Ambivalenser og mangfoldighed. Forlaget politisk revy, 1989. • Illeris, Knud: Læring. Roskilde Universitetsforlag, 2006. • J. Ørnbo, C. Sneppen & P. Würtz: Oplevelsesbaseret kommunikation: oplevelse, indlevelse, medlevelse. Viby J.: JP Erhvervsbøger, 2004 • Steen Beck: ’Læringsrum og lærerroller’ (artikel), Voksnes læringsrum, (red.: Carsten N. Jensen), Billesø & Baltzer, 2005 • Mogens Christiansen/Gert Rosenkvist: ’Voksenundervisning – formidling i praksis’, Hans Reitzels Forlag 2005

More Related