130 likes | 262 Views
Kommunernes sundhedsopgaver. - med fokus på lægernes rolle Chefkonsulent Mette Lolk Hanak Center for forebyggelse, Sundhedsstyrelsen. Sygehuse. Praksissektoren. Kommunen. Sundhedslandskabet efter 2007. Regionen. Borgeren. Et sammenhængende sundhedsvæsen.
E N D
Kommunernes sundhedsopgaver - med fokus på lægernes rolle Chefkonsulent Mette Lolk Hanak Center for forebyggelse, Sundhedsstyrelsen
Sygehuse Praksissektoren Kommunen Sundhedslandskabet efter 2007 Regionen Borgeren
Et sammenhængende sundhedsvæsen Højt specialiseret behandling; få steder i landet Behandling på et sygehus i regionen Det nære sundhedstilbud –forebyggelse, behandling og rehabilitering tæt på borgerne
Sundhedsloven • Kapitel 35 – Forebyggelse og sundhedsfremme • Kapitel 36 – Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge • Kapitel 39 – Genoptræning • Kapitel 40 – Behandling for alkoholmisbrug • Kapitel 41 – Lægelig behandling for stofmisbrug • Kapitel 58,59 mv. - Kvalitetsudvikling, forskning, indberetning og patientsikkerhed
Kommunerne nye sundhedsopgaver • Genoptræning (ikke specialiseret) • Rehabilitering • Vederlagsfri fysioterapi • Misbrugsbehandling • Borgerrettet forebyggelse • Medansvar for den patientrettede forebyggelse Sammen med regionen skal kommunen indgå sundhedsaftaler om bl.a. forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse og indsatsen for mennesker med sindslidelser
Hvorfor har kommunerne fået et større ansvar for sundhed? • Kommunen er tæt på borgerne • Det kan sikre kontinuitet og sammenhæng i indsatserne • God mulighed for at påvirke rammer • Sikre samspil på tværs af sektorer • God adgang til relevante målgrupper • Sundheden kan indtænkes i den ”almindelige serviceproduktion”
Ny struktur og sundhedslov kræver kompetencer • Kommunernes større ansvar i forhold til sundhed og ændringerne af lovgivningen vedr. den kommunale sundhedstjeneste betyder, at indholdet af lægefunktionen i den kommunale sundhedstjeneste måske bør genovervejes. • Behov for et nationalt overblik over de forskellige lægefunktioner, man kan forestille sig i kommu-nalt regi
Kært barn har mange navne… • Kommunelæger • Kommunallæger • Kommunalt ansatte læger • + • Børne og ungelæge • Skolelæge • Sociallæge • …
Almen medicin 221 Anæstesiologi 4 Arbejdsmedicin 8 Børne- og ungdomspsyk. 6 Dermato-venerologi 1 Diagnostisk radiologi 1 Gynækologi og obstetrik 7 Intern medicin 3 Intern medicin/endokrinologi 1 Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi 2 Intern medicin: hæmatologi 1 Intern medicin: lungesygdomme 1 Kilde: Bevægelsesregisteret 2009 Intern medicin: reumatologi 4 Kirurgi 1 Klinisk farmakologi 1 Klinisk genetik 1 Klinisk neurofysiologi 1 Neurologi 2 Oftalmologi 2 Onkologi 5 Ortopædisk kirurgi 2 Oto-rhino-laryngologi 1 Patologisk anatomi 1 Plastikkirurgi 1 Psykiatri 38 Pædiatri 26 Samfundsmedicin 43 Terapeutisk radiologi 1 Uden speciale 134 Antal kommunalt beskæftigede læger (2008)
Skal-opgaver i kommunen - eksempler Skal-opgaverne kan defineres som de opgaver, hvor der er lovkrav om lægefaglig ekspertise: • Stofmisbrugsområdet, hvor det påhviler kommunalbestyrelsen at tilbyde vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere (Sundhedslovens § 142, stk. 1). • Lægelige opgaver på socialområdet vedr. sygedagpenge, pension og revalidering
Bør-opgaver for kommunalt ansatte læger - eksempler Bør-opgaver kan defineres som de sundhedsfaglige opgaver, hvor Sundhedsstyrelsen finder det hensigtsmæssigt, at en læge varetager eller bidrager til løsningen af denne: • Børn og unge-området (den kommunale sundhedstjeneste) • Sundhedsberedskab • (Katalysator) for kommunens samarbejde med almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen • Miljø og hygiejne i institutioner • Alkoholmisbrugsområdet – hvis der hvis der er tale om anvendelse af receptpligtig medicin, er det dog en skal-opgave for en læge, jf. autorisationsloven. • Smitsomme sygdomme • Genoptræningsområdet • Lægelige opgaver på socialområdet
Kan-opgaver for de kommunalt ansatte læger - eksempler Kan-opgaver kan defineres som opgaver, der kræver en sundhedsfaglig kompetence på akademisk niveau, og som kan varetages af en læge såvel som andre akademikere med sund-hedskompetencer: • Kronikerindsatsen • Ældreområdet • Rehabilitering, handicap og hjælpemidler (fysisk og psykisk svage borgere) • Ikke-specialiseret genoptræning • Sundhedsfaglig planlægning fx sundhedspolitik
Pointer og perspektivering • Kommunalt ansatte læger er en væsentlig forudsætning for at den kommunale del af sundhedsvæsnet fungerer – og for sammenhæng mellem sektorerne • Behov for afdækning af læge-opgaver i kommunerne • Kommunerne skal arbejde aktivt for at skabe attraktive lægestillinger • Kvalificering af læger specifikt til de kommunale sundhedsopgaver (?) • Læger med speciallægeuddannelse • Behov for kommunemodul i relevante specialer fx arbejds- og samfundsmedicin? • Kurser, efteruddannelse? (DMS)