1 / 19

På jagt efter en anden Jord

På jagt efter en anden Jord. Exoplaneter Søren Frandsen Institut for Fysik og Astronomi Århus Universitet. Historie. 1995: Mayor opdager den første planet i en bane omkring stjernen 51 Peg. Omløbstid ca. 4,5 dage.

hammett-douglas
Download Presentation

På jagt efter en anden Jord

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. På jagtefter en andenJord Exoplaneter Søren Frandsen Institut for Fysik og Astronomi Århus Universitet

  2. Historie • 1995: Mayor opdager den første planet i en bane omkring stjernen 51 Peg. Omløbstid ca. 4,5 dage. • 1999: Charbonneau og Brown observerer den første formørkelse af stjernen HD 299458. Omløbstid ca 3,5 dage • 2005: Første direkte optagelse af lyset fra en planet i bane omkring en brun dværg med HST og VLT • 2006: Beaulieu et al. observerer en planet med en masse på 5.5 jordmasser, der fungerer som en gravitationslinse Sønderborg Gymnasium

  3. Doppler målinger af stjerners bevægelse var den første teknik man anvendte for at spore planeter. Planeter som Jupiter får stjernen til at bevæge sig med hastigheder på omkring 50 m/s. Sønderborg Gymnasium

  4. Dopplermålinger kan illustrereres med følgende figur Sønderborg Gymnasium

  5. Transit metoden Hvis baneplanet ligger tæt på synsliniens retning kan planeten passere ind foran stjernen og reducere lysstyrken. Det kaldes for en transit. Med denne metode har man fundet en 5-6 planeter. Sønderborg Gymnasium

  6. Vores eget planet systems egenskaber Sønderborg Gymnasium

  7. Status for exoplaneter • 160-180 planeter fundet (afhængigt af hvem man spørger) • Mindste baneakse 0.031 AE, periode 2.219 dage • Største baneakse 5.9 AE, periode 5360 dage • Mindste masse, 5.5 Jordmasser • Største masse, 25.6 Jup. Masser • Største tæthed, 1.4 g/ccm • Mindste tæthed, 0.33 g/ccm Sønderborg Gymnasium

  8. Eksempel på Doppler detektion Stjernen 51 Peg, målinger fra Lick Observatoriet Sønderborg Gymnasium

  9. Eksempler på observationer af transits HD 209458b og TrES-1 STARE projektet HD 209458b TrES-1 Sønderborg Gymnasium

  10. Transits kan observeres med små teleskoper Sønderborg Gymnasium

  11. Planet detektion som gravitationslinser Hvis en stjerne med en planet ligger meget tæt på synslinien til en klar bagved liggende stjerne kan man få forstærket lyset fra den bagvedliggende stjerne. Sønderborg Gymnasium

  12. Første eksempel på en planet der fungerer som gravitationslinse Da en dansk gruppe har haft en afgørende rolle i dette projekt, er det oplagt at vise den observerede lyskurve Sønderborg Gymnasium

  13. Resumé af planet observationer Sønderborg Gymnasium

  14. Baner og eccentriciteter af exoplaneter Sønderborg Gymnasium

  15. Exoplaneternes værtsstjernes metalindhold Sønderborg Gymnasium

  16. Forskellige data for nye exoplaneter Hot Jupiters Sønderborg Gymnasium

  17. HD 189733b transit objekt Formørkelsen af planeten målt i det Infrarøde med Spitzer, 0.5% ved 16 micron Største formørkelse på ca. 3% i B filteret Sønderborg Gymnasium

  18. Fremtidige projekter • Søgning efter Jordlignende planeter. Her er den bedste mulighed satellitbaserede observationer som f.eks. COROT eller KEPLER. • Statistik på forekomsten, hvor og hvilke planeter man finder. Se f.eks California & Carnegie Planet Search eller The Geneva Extrasolar Planet Search • Studier af kendte systemer med henblik på at forstå de fysiske forhold bedre. Det kan være ønsket om at kende den fysiske sammensætning af planetens atmosfære eller planetens overflades karakter. Gasformig eller fast. Se f.eks målinger med den infrarøde satellit Spitzer Space Telescope • Direkte afbildning af planeter med Terrestrial Planet Finder • Detaljerede studier af Jordlignende planeter med henblik på at måle effekter af biologisk aktivitet (liv!), f.eks. med ESA's mission DARWIN • Flere informationer kan findes på The Extrasolar Planets Encyclopaedia Sønderborg Gymnasium

  19. Jordens spektrum set fra rummet Hvornår ser vi noget lignende ude i rummet Sønderborg Gymnasium

More Related